ignorant

Prøv at jobbe lidt med testen i våpentidningen. Forslag: Sorter alle dæmperne i forhold til de andre, så den dårligste får 1 poeng på en målefakta, og den bedste får 27poeng. Dernæst udvælg forskellige målefakta. Her kan foreslåes: Laveste vægt Bedste dæmpning på 308win Bedste dæmpning på 308NM Mindst forskydning af balancepunkt Laveste pris Vælg selv andre relevante. Når alle har fået poeng i de for dig interesante målepunkter, foretag så en total sammentælling

I denne debat som i alle andre inbrekknings debatter er der masser af tro, lidt fakta og ingen dokumentation. Inbrekkningsteorier kan vel opdeles i følgende: 1: Maximal slitage på piben i de første skud. 2: Opkulning og indsætning af ståloverfladen 3: Impregnering af overfladen med kappemateriale. 1: er vel teorien om fuldstændig kemisk rengøring og tørpuss mellem hvert skud. 2. er vel god rengøring efterfulgt af tynd smøring med olie/grafit mellem hver skud. 3: er vel mekanisk rensning med stålull eller goldmedalion mellem hver skud. Om teorierne så ellers virker, er netop spørgsmålet. Der er vel næppe tvivl om at "orming" er den ultimative løsning Den mest sansynlige vej til succes er nok, at man køber et våben med en pipe hvor overfladen er færdiggjort, og derefter primært koncentrere sig om at skyde

Jeg regnede lidt på låsebelastningen på et par markante kalibrer 700 NE, som mig bekendt er bygget på dobbeltrifler med traditionel laufhaken og greener 7,85ton 460 Wea som efter de flestes mening vil give problemer i dobbeltrifler. 5.8ton Så ud fra disse enkle tal, er der indikationer for at det tekniskt er fuldt muligt at bygge selv de største og kraftigste kalibre på laufhakken systemer, combineret med greener. Umiddelbart vil problemet med store højtrykspatroner først vise sig pga manglende godstykkelse rundt om kammeret. En lidt sjov oplysning. en almindelig kal 12haglpatron, laddet til moderne tryk, giver faktisk en låsebelastning på 3,76 ton, hvor en 9,3x62 med 3600bar giver en låsebelastning på 2,82 ton, en 375HH giver ved 3800 bar en låsebelastning på 4,29 ton Disse tal er ca værdier ved olieret kammer. I praxis vil disse belastninger blive reduceret med mellem 1 - 1.6 ton ved tørt kammer. En traditionel hovedbolt fremstillet i moderat stålkvalitet 600kn, vil have en klippestyrke på ca 6ton (dobbeltklip) hertil kan lægges ca 3 ton for en rimelig Greenerbolt. Ved en gennemsnitlig boltriffel vil låsestyrken ligge mellem 10 og 20 ton. Årsagen til at en m98 eller anden riffel med CRF("kontroleret matning"/kloudtrækker) vil havarere markant tidligere end en PF riffel, er den manglende støtte for hylsterbunden på en CRF riffel. Dette problem er faktiskt størst ved standardkalibrer

Problemet er vel ret simpelt. I anvender en låsekasse uden tilstrækkelig egenstivhed, hvor hvert skud får låsekassen til at flexe, dette medfører at picantilly skinnen vil skubbe frem og tilbage på den bagerste skrue, som så tydeligvis bøjes. Hvis i anvender hårdere skruer, vil i formodentligt ødelægge gevindene i bagerste låsekassebro. En mulig løsning ville være en lille integreret blok på undersiden af skinnen, som tilpasses så den kan overføre flexing trykket til forkanten af bagerste låsekassebro. Der burde måske også monteres en tilsvarende som støtter på bagkanten af forreste låsekasse element. Den største belastning vil være når rekylen bliver overført til rekylebjælken på undersiden af låsekassens forende. det vil medføre at piben forsøges løftet, hvorved den meget flexible mauserlåsekasse krummer, og midlertidigt vil medføre en kortere afstand mellem baseskruerne.

30R Blaser Nu overfortolker du vidst mit første indlæg. Jeg ser ingen steder i mit første indlæg nogen hentydning til Izny. Derimod anfægtede jeg dit resonement om at en Kipblokk altid var stærkere en en Laufhaken. Specielt da du indrog Grenerlukket, som på linje med varianter af Dollhead udfører den samme funktion som Kippblokk. At du så senere linker til en god artikkel skrevet af en bøssemager, hvor han meget rigtigt henviser til Brennekes løsning på horisontal vrid. Her ser man så at løsningen var Grener kombineret med laufhaken. At du så også uden den mindste dokumentation begynder at sammenligne styrke med både Mauser 98 og andre lukkesystemer, udløste min reaktion om at dit indlæg mere lignede et reklameindlæg på linje med tidligere anvendte teknikker , er vel ikke helt underligt. Dine indlæg og linkninger er egentligt superinteresante og kan skabe basis for en fornuftig debat, bare du ikke forsøger at drage en endegyldig konklution, du ikke har basis eller dokumentation for

Jeg har egentligt ikke noget imod reklamering og anprisning af produkter. Problemet her er en anprisning, der er camufleret som en teknisk beskrivelse og teknisk vurdering af en bestemt lukkedesign. Hvor konklutionerne er udokumenterede og i visse tilfælde direkte fejlagtige. At det beskrevne lukkesystem er udemærket er der ingen tvivl om. Men at påstå unuanceret at andre lukkesystemer er svagere, er på kant. Til Tron(som i det mindste har lidt humor ) og Chiefen: Bare fordi jeg er opmærksom på en "tvivlsom" beskrivelse af et lukkesystem. Behøver det jo ikke at have noget med jeres "kæledægge" at gøre. Og bare fordi der er en der er kritisk overfor en "markedsføring" pga manglende dokumentation og sanfærdighed, behøver det ikke nødvendigvis være en "digterisk udfoldelse" fra Sydtyskland hver gang Det er forhåbentligt ikke blevet sådan at i er så indoktrinerede at i tror at alle overdrivelser og fejlinformationer kun kan komme fra Izny. Det er dog altid morsomt at se reaktionen fra de "ægte troende" når "biblen" drages i tvivl. Her kommer som regel en standardreaktion, hvor kætteren beskrives enten som "hader", "så fattig at han ikke selv har råd til sanheden", "misundelig", "aldrig har haft lejlighed til selv at prøve". Og hvis så der stilles spørgsmål ved visse betjeningsmæssige funktioner, fordi der har været eksempler. Så er den formastelige enten "dum" , "urutineret" , eller direkte ansvarsløs.

Jeg elsker disse reklameindslag camufleret som tekniske beskrivelser. Er der det mindste testresultat som underbygger anprisningen????? En anden perle er udsagnet om at denne låsning er lige så stærk eller stærkere end en M98. Har forfatteren det mindste begreb om hvor meget tryk en M98 klarer i forhold til en moderne riffel. Test jeg har overværet viste at en m98 havarerede under 6500 bar, hvor moderne våben som Tikka og Varberg klarede 9500 bar før havari. Remmington og en anddet system havarerede først ved 10500bar. Vedr styrken på de forskellige kiplaufsystemer, er der slet ikke taget stilling til at et meget svagt punkt på alle denne type våben, er kammerdiametren udvendigt på pipen, som sansynligvist er det svageste på de fleste kiplaufvåben. Det mest fantastiske bevis, er udtalelsen om at han selv har anvendt dette mirakkelsystem uden problemer i flere år.

Hvis man vælger at ændre Sauer 202, så man i fremtiden kan få den leveret med opspænder, så må man da for guds skyld håbe at de vælger systemet fra Mauser 03, og ikke det livsfarlige fra R93. Endnu bedre ville være hvis man valgte noget lignende som på Krighof Semprio. Her er det nemlig fysisk umuligt at aktivere aftrækkeren samtidigt som man spænder op. Dette i modsætning til træk og slip bøssen, hvor det er ergonomiskt forudsigeligt at man bruger aftrækkeren som modhold for opspændingen.

Det er meget muligt at man ikke får tilstrækkelig presision med rekrut patroner så mange skud som ved match kugler. Min erfaring er at de første kugler en 6,5 midster precicion med netop er små lette kugler. Her kan man få meget dårlig precicion, men med samme pibe opnår man stadig super precicion med længere projektiler. Min opfattelse er at de meget korte kugler ikke er i stand til at pakke ensartet tæt i piben, da kugledeformationen som skal til for at få en 6,5 til at vokse de 3-5 hundrededele som riflemålet er større end oprindelig kuglemål, ofte vil deformere på længden af de korte kugler, hvorimod lange kugler er tvungne til at deformere (vokse) på diametren, og derfor stadig opnår ensartet pakning.

Ignoranten over her skriver jo at 2-3 rekker. Og han jobber hos S&L Du må aldrig skrive at jeg JOBBER , så skriker de andre hernede af grin Grunden til at vi ikke angiver et specifikt tilspændingsmoment, er at vi aldrig har kunnet konstatere nogen særlig forskel på precicion ved forskellige tilspændingsmomenter. Dog har vi efter meldinger om lidt problem ved anvendelse af dæmper, udført en række test med hvor let det går at have tilspændingen hvis man bruger demper. Vores erfarring viste at selv på 358NM og 338winMag var det fuldt tilstrækkeligt at spænde med 3NM. Men rent fornuftsmæssigt vil jeg anbefale at hvis piben rykkes lidt frem ved skud med dæmper, så kan man bare øge tilspændingsmomentet, efter at have sat piben tilbage på plas. Hvis man vil være rimelig sikker på samme træfpunkt ved pibe og kikkertskift, er det en klar fordel, at både pipeende og hul i låsekasse er tørret ren med en tøjbit, før samling. Dernæst er det en klar fordel at spænde med samme moment. Da forskellig moment fra gang til gang, kan medføre at træfpunktet kan være lidt forskelligt fra gang til gang. Vi har erfarring for at moment over ca 8nm kan give dårligere precicion, samtidigt med at for hård tilspænding af især bagerste skrue, kan medføre at sluttstykket kan binde precist når den går ind i piben. Vi har gennem årene testet meget på hvilken overflade vi skulle have på passtykket på piben, og i mange år anvendte vi et passtykke med 2 bærebælter(1 forrest i pasningen og 1 bagerst i pasningen) begge ca 7mm brede. Dette for at eventuelt olie i pasningen, let kunne trykkes ud til siderne, så man ikke havde det problem, der ofte beskrives på et tysk produkt, hvor olie i pasningen, ofte kræver meget højt tilspændingsmoment, og ofte medfører vandring af træfpunktet ved de første skud, indtil al olien er presset ud. I den senere tid har vi testet en pasning med en cylindrisk pasning på hele længden, dog med en række cirkulære drænspor, med ca 3mm afstand på hele passtykket. Foreløbige erfaringer viser at tendensen til sætskud er endnu mindre, samt at tolerencen for tilspænding er endnu større, specielt opad, uden klemmende sluttstykke

Hej Mildot De ting du undlader i din beregning, er tændhættens egen bæreevne. Fra flad, kan fjederkraften ikke engang lave et mærke, hvor højt statiskt tryk der skal til for at trykke mærke i hetten, ved jeg ikke. Det som yderligere hjælper mod at hætten flyder bagud, er den kuppelform, som tændstiften efterlader i hætten ved indslaget

Umiddelbart virker det som om hullet i sluttstykket rundt tændstiften er alt for stor. Nu er det lidt svært at måle på et billede, men umiddeltbart ligner det at hullet er mellem 2-2,3mm stort. Dette kombineret med en slap slagfjeder vil kunne medføre det viste. Så check hullet rundt tændstiftet, den bør på moderne våben ikke være over 1,9mm. På mange våben for patroner med højt tryk tilstræber man mellem 1,5 og 1,85mm

Angående "problemet" med brug af dæmper, så er der faktisk et lille gran sanhed i det som Kojack skriver. Samme fenomen vil opleves på alle andre rifler hvor piben er indfæstet i låsekassen, ved fastklemning (sauer, Titan, Mauser 94, og andre lignende) Problemet løses ved at spænde klemskruerne tilstrækkeligt. Alt over 3NM på S&L er tilstrækkeligt. FORKLARING: Når patronen affyres, vil tryk og kugleacceleration trykke piben tilbage i låsekassen, det samme gør den udstrømmende gas. Når så kuglen har forladt piben, vil den udstrømmende gas i første omgang accelerere kraftigt(raketefekt) umiddelbart efter vil denne gas blive stoppet af dæmperen og eventuelt ledt bagud i teleskobdelen. Herved vil dæmperen blive "slået" fremover af gassen der får ændret retning. Det virker som en form for kontrarekyle. Det er faktisk årsagen til at en dæmper også reducere rekylen, ved reelt at rykke frem i piben i slutfasen af skudforløbet. Problemet er dog ikke større end at almindelig fastspænding af piben fjerner problemet,(alt over 2-3nm) Problemet kan sidestilles med at klandre en bilproducent for at hjulene går løse, hvis man ikke spænder hjulmøtrikkerne tilstrækkeligt. Ved våbnet medfører det dog ikke et sikkerhedsmæssigt problem

Sg19c var navnet på en riffel som blev samlet af et svensk grosistfirma ved navn Geson, i samarbejde med Stanley Ståltz og Viggo Olson(senere VO Vapen) Navnet skulle vist betyde Svensk Gevær 1900 (19 på alm skrift, og C som romertal for hundrede) Mekanismen blev produceret i Italien, på et firme ved navn Metal Meccanicca Stoccetta i samarbejde med Antonio Zoli (samme sted som producerede mekanismerne til Viking Arms 1990) Piberne der blev anvendt på sg19c var oftest belgiske DelCour. Skæfterne var enten Italienske, eller fremstillet i Danmark Riflen blev produceret en meget kort periode på midten af 80 tallet, indtil firmaet Geson konkede. En del af de resterende mekanismer blev færdiggjorte af VO Vapen. Alt i Alt, var det en HVA/CG 1900 kopi, på linje med Viking Arms 1990 og AZ1900)

Lien har vel ret, især hvis du også læser "så længe det gøres rigtigt" Rensning med vanlig olie og kobber/messingbørste, vil kun være positivt, og kan anbefales umiddelbart efter hver brug. Efterfulgt af tørpuss med stofklud, filtprop eller blår. Derimod er det min klare erfaring ar solvent og abrasive pussemidler, kun skal anvendes i meget begrænset omfang, da de enten efterlader helt råt stål, eller direkte sliber stålet. Evt efterlader abrasive midler sliberester i piben, som vil få næste kugle til at virke som firelapping, og dermed slide markant på piben.

Hvis du rengør piben meget ofte med både det ene og andet lurium, kan du let reducere pibens levetid med 50-70%. Dette skyldes at de første skud i en kemisk ren pibe slider meget kraftigere end de efterfølgende, hvor der lægger sig en mikroskopisk kobberfilm, der virker beskyttende på stålet. Jeg har fået et par reklamationer på piber i 6,5x55 der var udskudte efter 3000-4000 skud. Disse piber var atypiske, ved at der var en ekstrem speglblank overflade indeni piben, og ingen bomme de første 10 cm. Normale piber der har gået 7000-10000 skud har stadig riffelgange de første cm. derimod findes der tryksprækker og krakeleringer. Mange amerikanske BR skytter forventer levetider i omegnen af 1000 skud, men de pudser også som gale.

Hvordan er det muligt at midste noget som ikke findes Teorien går vel på at man finder det risikabelt at åbne spændingszoner. Dette kan i uheldige tilfælde både udløse skævheder, og resultere i marginalt dårligere precicion. Selv på skårne og spændingsfrie piber, vil det optimale være at flute, med et ultra skarpe værktøj, før selve riffelgangen skæres, og især før den efterfølgende indvendige polering

Det høres faktisk ret foruroligende ud, at der forekommer skudbuler i lyddæmpere i den udstrækning som her beskrevet. Umiddelbart lyder det som en markant fejldimentionering. Personligt ville jeg vurdere en tilbagekaldelse, hvis der forekom den slags fejl i så stor udstrækning som i her beskriver. Hvad vil være konsekvensen, hvis man fortsætter med at skyde med en dæmper hvor der allerede er en bule. I min verden ville området med bulen være svækket, hvilket ville øge risikoen for en desideret sprængning. Foreligger der test, der viser hvordan virkningen af et sprængt yderrør opfører sig. Hvordan vil det påvirke skytten, og hvordan vil det påvirke omkringstående. Der er efter hvad jeg læser ikke tale om fejlanvendelse, eller overladning for at opleve bulerne. Forekommer tilsvarende skudbuler også på andre fabrikater, og i givet fald hvilke andre fabrikater. Angående Titanium til ydderrør, var der så ikke et par svenske titaniumsdæmpere, der røg i luften, og var der ikke udmeldinger om at titanium er vældigt stærkt, men ikke sejgt. Desuden forstod jeg at titanium havde en tendens til at hærde med tiden, og der kunne være en tendens til træthedsbrud. Egentligt forekomer det som om at der her trænges en tur tilbage til tegnebordet, for at få ændret dimentioneringen, så den tåler minimum det dobbelte krudt, i forhold til hvad den anvendes til.

Modstand mod plast har mange årsager. Men er man uden estetisk sans, og er man vokset op med fætter BR legetøj og tupperware, kan jeg da godt se at man kan leve med plast. De reelle fordele ved plast, er at plast er billigere at fremstille, og enkelte plast/komposittyper har visse styrke og stabilitetsmæssige fordele. De generelt anvendte plaststokke som man finder på jagtvåben, er grundlæggende blot billige, og så giver de visse mennesker en opfattelse af at de har noget råt og tøft, når man sidder hjemme i sofaen, og drømmer om extreme jagtture, hvor man har midstet årene til båden, der er eneste redningsvej ud fra den uudforskede vildmark Reelt er de fleste plaststokke så bløde og fleksible, at selv et stykke middelmådigt, og halvtørt stykke granskæfte er fuldtud lige så støttende og stabilt. Men der findes dog også super syndtetstokke med rimelig stabilitet. Det pibeskifte der gennem tiden har voldt mig flest problemer, var en Remmington 600 i et "ultimate sniper stock", med indbygget fuldlængde alubeddeblok, Kalibren var den voldsomme 223. Uanset fik jeg ikke våbnet til at skyde bedre grupper end 30-70mm. Men efter meget hovedbrud og desperation, gav jeg det en sidste chance, og plastbedde systemet i et gammelt defekt skæfte fremstillet til en tikka . Der blev ikke gjort de store hekserier, men herefter skød riflen 8-12 mm grupper med svensk militærammo, og lidt bedre med civil ammo. Er der forresten mange der har set mange benchrestskæfter i plastik???

Har i ikke overset en lille detalje med en rulleblok? Bolten virker ikke som blokering direkte bag patronen. Derimod virker den som hængslingspunkt, hvilket formodentligt medføre en belastning fra patronen der virker forøget med x gange(kraften X armen) Desuden formoder jeg at trykket primært virker på et areal indvendigt i hylstret

Bortset fra at der åbenbart findes 2 typer sikringer, er de øvrige kommentarer korrekte. Jeg har en stående i kjelleren, hvor sikringen sidder på sluthovedet, og låser slagbolten. Årsagen til at den står i kjelleren, er at den fungere som reference for kontrol af den perfekte slutstyksgang. Tændstiftet er meget tvivlsom i sin konstruktion, med mange kendte brud, og deraf følgende skudafgang. Låsen til det elendige magnesium/aluminiums underbeslag er næsten altid defekt

Ifølge quickload, og ladet til maximumtryk, og 11,6gram oryx, kan du i en 30.06 med 50cm løb opnå 793m/sek ved en 308win , samme kugle, og maxtryk, er det maximalt opnåelige i en 47cm pibe 751m/sek (sjovt nok med den langsomme 203bkrudt, alle andre gav langsommere hastighed)

Det drejer sig om ren produktionsteknik. Trapper kan drejes af flere gange, med mindre udhæng på piben. Derfor kan man køre med kraftigere spån, samtidig behøves ingen kompliceret kopianordning på drejebænken. Den kan endog drejes uden brille.