ignorant

Både m97 og classic har en radius 17 (ø34)på toppen, både forrest og bagerst. De montager som passer mindst dårligt er forreste Remmington, forreste winchester70, både foran og bagpå. Weawer 46 passer reelt ikke til noget som helst, da den har en radius 17,5, hvilket er for stor til meget og for lille til alt m98, men kan da bruges i nødstilfælde. Originale S & L Slide & Lock montager har på m97 indbygget ca 10moa, hvis du anvender ext forrest og lige bagerst, og ca 5moa hvis du anvender samme både foran og bagerst. Der kan hentes yderligere ca 5moa ved specialtuning

Vi har en riffel i kal 6,5x55 med en vanlig tynd jagtpibe, der har været udlånt til 3 åpen hus arangementer. Her har riflen skudt 1.600 skud pr weekend, ialt ca 4.800 på 3 weekends. den har ikke været rengjort overhovedet, og efter sidste udlån, checkede vi egenspredning på 5 skudsgruppe, og den var under 25mm på 100m. Der er tydelige trykkrakeleringer på bommene i pibens hele længde, hvilket endnu ikke har påvirket precicionen væsentligt. Men sammenlignet med en tykkere pibe i samme kaliber, der har gået over 6000 skud, i mere moderat tempo, er der klart større udslidning

Har du en kikkert med lange kliktårne, så er det nok der fejlen findes

Hej Sauer 150 Nu var spørgsmålet om briller kun en mild mobbing for at sidestille mauser 94 og rassler titan 6. Som jeg skrev er de fleste fejlene (bortset fra materialevalget) rettet, og i danmark sælger den mig bekendt rimeligt, og med en del tilfredse kunder.

Til Sauer 150 Du trenger da vist nye briller Der er ikke mange fællesdele på røssler og mauser 94. De er godtnok udviklet af den samme mand, den tidligere ejer af det konkede vesttyske Voere. Hermann videreudviklede sin Voere Titan II til mauser 94, da han blev ansat som chef hos mauser efter at voere voerenbach var konket. Efter få år hos Mauser konkede det også, og produktionen af model 94 stoppede. Nogle år senere var han i Danmark, hvor han købte et par våben, som gav inspiration til en markant enklere og mere funktionel måde at fremstille og få prøveskudt systemrifler. Dette resulterede så i Røssler titan 6, som dog blev lavet med alulås, og andre billigere detaljer. De første af titan 6 modellerne, havde en del problemer, blandt andet at der hvor lukkegrebet slår imod låsekassen under lukning og under udtrækning af afskudt patron, her blev elokseringen vældig hurtigt skrællet af, hvilket medførte hvide flader, og til sidst manglende evne til at trække patronen ud. Dette problem er senere løst ved at ilægge en lille ståldet, precist på camfladen

Kære Metalurgen Nu overtolker du vidst. Det jeg primært forholder mig til, er spørgsmålet om fordele ved rusthæmmet i forbindelse med våben. Og i den ubehagelige men virklige verden, hvor der findes den slags produkter, så er der med baggrund i de i branchen generelt anvendte rusthæmmede stålkvaliteter, som tidligere sagt . Ingen dokumenterede levetidsfordele ved de anvendte rusthæmmede kvaliteter. Ingen styrkemæssige fordele ved de valgte rusthæmmede kvaliteter. Derimod kun en moderat forbedring af rustbestandigheden. Jeg forholder mig ikke til hvad som kunne have været hvis og så videre. Jeg forholder mig heller ikke til at teoretiske piber med hårdtmetalforing, ville være næsten uopslidelige. Det er vel heller ingen tvivl om at den gennemsnitlige debatør, har en soleklar overbevisning om at rusthæmmede våbendele, har en bedre levetid, baseret på disse brudstykker af information, der frembringes om rustfrit. Den altoverskyggende information om at der af bearbejdnings og prismæssige årsager oftest anvendes kvaliteter hvor de nævnte fordele er IKKE EKSISTERENDE, udelades næsten altid, og der er årsagen til at jeg deltager i debatten. Jeg er fuldtud klar over at de ideelle og velbehandlede rustfrie stålkvaliteter kan have mange fordele, men det forbandede er at den type rustfrie materialer næsten ikke anvendes på våben. Skal man sammenligne Rusthæmmet og CrMo stål til piber og andre væsentlige våbendele, skal man vel sammenligne det som reelt findes og anvendes, på de fleste almindelige våben. Og ikke et ikke anvendt mirakkelstål på den ene side og et almindeligt anvendt stål på den anden side. Jeg forholder mig heller ikke til at man ved anvendelse af visse nitrer og belægningsteknikker, kan give CrMo stål både slid og corrosionsbestandigheder, der langt overstiger egenskaberne ved de anvendte rusthæmmede kvaliterer. Dette er ikke skrevet for at nedgøre dine argumenter, som er meget velunderbyggede.. Jeg har fundet denne debat serdeles givende, og dine indlæg serdeles lærerige

Det er faktisk ret påfaldende i en sådan debat, at der fra starten er en masse som ubetinget tror på rusthæmmet ståls overlegne egenskaber til rifler og riffelpiber. Der fremkommer også en mængde teoretiske begrundelser for hvorfor det er overlegent. Problemet er dog det samme som altid, der er en mængde hvis og såfremt, forudsætninger som næsten aldrig opfyldes, det kan der så åbenbart være mængder af gode produktionstekniske årsager til. Men bundlinjen er vel stadigt at der ikke er fremkommet nogen form for indikation eller dokumentation, for at rusthæmmet I DEN VIRKLIGE VERDEN, der hvor der faktisk produceres våben, har anden fordel, end ----------en rusthæmmende tendens------

Hej Leon Tak for et ureligiøst svar Jeg talte sidste høst med en tidligere ansat hos blaser, han berettede at man under de seneste årene, var gået bort fra at nitrere piberne indvendigt. Dette stemmer også godt overens med at jeg har set et par med rust i kammeret. Angående muligheden for at holde tolerencer i rusthæmmet contra "rigtigt" pipestål, er det vel mere et udtryk for producentens manglende evner, end et reelt problem. Der kan måske ved knaptrækning være problemer med tolerencer i CrMo, primært pga stålets større elasticitet/sejghed. Der er vel også tydelige forskelle mellem flydegrænsen på de to ståltyper. Det er vel sjældent at man kan opgive en flydegrænse på rustfrit, da den vel er rimelig diffus, hvorimod den på CrMo er ret destinkt

Findes der overhovedet ingen, der kan fremlægge reelle sammenligninger der viser længere levetid på rustfrit, i forhold til CrMo piber. Jeg har til dato ikke været i stand til at finde nogen seriøs løbsproducent der klart påpeger LÆNGERE levetid på rustfrie. Jeg har heller ikke været i stand til at finde tests der viser de overlegne levetidsegenskaber hos rustfrit. Dog har jeg hørt meget information som mest ligner det man høre søndag formiddag i kirken, eller fredag eftermiddag hos muslimerne. Så kære venner kom nu frem med lidt fakta om hvordan levetiden er på løb, ude i den virklige verden. vores erfarringer antyder at der er 2 typer af slitage i en pibe. 1: udbrending ret foran kammeret 2: Friktionsslitage fra kuglens bevægelse gennem piben. Udbrendingen, har en indflydelse på ekstrem precicion, men erfarringsvist har den begrænset indflydelse hvis man kan klare sig med 2 cm grupper på 100m Friktionsslitagen har tendens til at øges i forhold til kuglens hastighed, og som bekendt er hastigheden størst ved mundingen, hvorfor der ofte forekommer en trompetfacon i mundingen. Dette dræper enhver precicion. Denne slitage er nok den der har størst betydelse, rent jagtmæssigt. Hvorfor tror i egentligt at man tidligere indenfor både militær, og skytteforeninger, havde måledorne, som gik ind i mundingen, for at bedømme slitage, og restlevetid på piber, hvis ikke det var for en erfaring af at dette var det mest betydende. At der så yderligere er en væsentilt faktor til midstet precicion, Belægning. Belægningen skaber primært problemer, når belægningerne bliver så store/høje, at de nedkalibrere den efterfølgende kugle så meget at den midster fuldstændig styring fra mundingen. Dette problem, er tydligvist størst ved cylindriske piber, hvorimod svagt koniske piber oftest har en evne til at bibeholde precicion, over markant længere serier, mellem rensningerne

Vi fortsætter til vi har knekkt enhver tvivl Der var en test i sverige omkring ælgstudsare, hvor de testede styrke på våben med pipeblokeringer. Her viste Remmington og Browning Abolt samme tendenser. Finder ikke linken med mine begrænsede computerevner.http://www.testfakta.se/Article.aspx?a=16350 En kompis påstår at jeg skriver efter det tyske Adler (ørne)princip. Det vil sige : sirkle længe over målet, for pludseligt at slå ned

Du behøves ikke være skeptisk, der har været mængder af billeder med lignende bananskræl på nettet. Det var forøvrigt også hvad vi oplevede da vi testede pipeblokeringer, når vi anvendte flutede rustfrie piber, hvorimod da vi udførte samme tests med skårne flutede CrMo piber, blev der kun en kort udbuling med brud i flutebunden. Jeg har et pragteksemplar af en 4 benet rusthæmmet lampestativ stående efter disse forsøg. Jeg har faktisk overvejet om jeg ikke kunne designbeskytte den

Det vil fortsatt kunne skje en oksidering, selv i en CO-atmosfære. Det er flere mulige nedbrytningsreaksjoner som kan skje, men krom vil fortsatt ha en "beskyttende" effekt. Hvordan skulle dette passe testresultatene deres bedre? Krom vil øke slitasjemotstanden, så om slitasjemekansimen er erosjon/"sandblåsing", burde fortsatt rustfrie løp holde bedre. Mig bekendt er der ikke mange med erfaring indenfor maskinkonstruktion, der påstår at rustfrit er særligt bestandigt overfor hverken Adhæsiv, som abrasiv slitage

Det er der ingen grund til at tro. Det er et almindeligt resultat af en pibeblokering hvis stålkvaliteten ikke er tilstrækkelig sejg.

For at begræns den tid jeg sidder og anvender mit etfinger skrivesystem, har jeg valgt at kopiere et svar jeg har skrevet på et dansk forum. quote: -------------------------------------------------------------------------------- Originally posted by Myrsken Fant denne linken via Kammeret.no og jeg MÅ komme med et par rettelser i forbindelse med det du skriver i ditt siste innlegg Ignorant. Føler at du på enkelte punkter prøver å bagatellisere hendelsen litt.. For det første, stokken knakk i skuddet, IKKE etterpå. Om dette er pga sluttstykket sin kraft eller ikke skal jeg ikke utale meg om. Men, hadde det vært en standard stokk, ville man nødvendigvis fått sluttstykket i ansiktet. Riktignok er det en rifle fra 2003, som har gått CA 5000 skudd, men det er jo to år siden EKSAKT det samme skjedde med min kompis sin rifle. Dvs at den på det tidspunkt ikke hadde gått mer enn i underkant av 3000 skudd. Når du nevner at den har vært endret hos forskjellige, så har jo dette skjedd hos S&L sin importør i Norge, og KUN der bortsett fra en justering av avtrekk hos en annen våpenforhandler. Dvs at ingen utenforstående har vært i nærheten av verken sluttstykke eller tennstift. Jeg mener fortsatt at dette ikke er noen tilfeldighet, så lenge det skjedde med på begge våpen som ble kjøpt samtidig, hos samme forhandler i 2003. Sånne tilfeldigheter eksisterer ikke. Men, når det er sagt, så håper og tror jeg at dere tar disse hendelsene seriøst og etterhvert kan komme opp med et svar på hvorfor. Inntil da vil jeg være litt skeptisk ved bruk av min S&L. Mvh Terje -------------------------------------------------------------------------------- Hej Terje Du må ikke opfatte det som om jeg forsøger at baggatelisere. Som du sikkert ved, tager det lidt tid før vi kan få riflen. Disse forbehold, om hvad riflen har gennemgået, er ikke et udtryk for at vi baggatelisere, derimod udtryk for at vi ønsker at få så meget information, og faktuel hændelsesbeskrivelse som muligt, så vi kan træffe den hurtigste og mest sikre beslutning. En vurdering på hvad der eventuelt ville kunne være sket, er rent gætteri. Jeg kan dog garantere dig at hvis det var sket på et tidspunkt hvor hylstret selv havde låst i kammeret, så havde hverken kindstøtte eller andet stoppet bundstykket de første mange meter. Dette er foreløbige resultater af vores tests udført i går, mandags. og de viste at vi kunne få et bundstykke til at flyve relativt højt, fra både en m96, en hva 1900, en Sauer,en mauser 2000 og en S&L. Samtlige disse rifler har jeg førstehåndskendskab til slagstifter eller slagstiftindfæstning, som har fejlet, så det har sagt bang, dog uden personskade. Testen blev udført lidt anderledes, således at camfunktionen var deaktiveret, slagmekanismen var fjernet, så kun slagtiften sad i. hvorefter vi slog med en træklods ned på tændstiften/bundstykket. Dette medførte at bundstykket fløj. Forskellen på testene var at hvis der ikke blev udøvet et slag, der holdt bundstykket på plads under den første del af affyringen, så gled hylstret bagud fra starten, og der skedte ikke en egentlig, og fuldstændig forbrænding af krudtet. resultatet på de første tests var et hylster der var mere eller mindre "retvægget" Hvis der blev slået med en tung træklods, skete der en fuldstændig antændelse, hylstret klæbede til kammeret, og revnede og rev bunden af hylstret, og sendte bundstykket på en flyvetur. Men det er da ingen hemlighed, at vi allerede da vi havde fået dine billeder, har sat gang i en ny produktion af slagstifter, i et sejgere materiale, så vi hvis vi beslutter (hvad det efterhånden tyder på) at alle slagstifter skal udskiftes, så er vi klar, og kan få gennemført udskiftningen så hurtigt som logistisk muligt. Der er dog også et lille produktionsteknisk problem med at få drejet ca 9.000 slagstifter, fra dag til dag . Håber du har forståelse for at jeg skriver som jeg gør, og at jeg ønsker at kunne træffe den rigtige beslutning på et så konkret og korrekt grundlag som muligt jbn

Hvordan passer teorien omkring Oxidering/udbrending, med det faktum at krudtgassen er Iltfattig, og der på dette tidspunkt ikke er ilt nok til stede, til at opnå en fuldstændig forbrending. Mig bekendt er der kun tale om en forgasning CO, den endelige forbrending til CO2 foregår først når den rødglødende gas får tilført den nødvendige extra ilt.(mundingsflammen) udenfor piben. Hvis dette er tilfældet, så passer vores testresultater meget bedre med teorierne. Så kan halserosionen, bedre beskrives som "sansblæsning" med delvist forbrændte krudtpartikler, kombineret med at den næste kugle bruger krudtaske/rester, som en form for slibemateriale. Der forekomer også en del tryksprækker

I forbindelse med stål har det ikke vært bevist noen form for elding ved romtemperatur, som jeg kjenner til. (Elding av verktøystål forekommer på en mye høyere temperatur enn rom temperatur.) I eksempelet med støpejern kan dette ha noe med spenningsrelaksasjon etter støping, men dette vil ikke føre til noen nevneverdig forskjell i hardhet. Siden to av pipen gikk ned i hardhet, mens den siste gikk opp, ville det eventuelt være to fenomener som inntraff her. Det er mulig dere bare var uheldige med hvor dere tok hardhetsmålingene. Hvor mange målinger gjorde dere på hvert løp? Har du oversikt over spredningen på de? der blev taget 5 jævnt fordelte målinger på hver sållængde, med en maximal afvigelse på 2hrc på samme stang Den lavere slitasjemotstande dere fant her, kommer antagelig av den lavere hardheten dere målte i disse pipene. Hadde de rustfrie stålene hatt samme hardhet, burde de holdt opp bedre. Den økende innholdet av krom vil nok slitestyrken ved den samme hardhet. Når man regner med den lavere hardheten, så virker det som de rustfrie løpene holder ganske bra, siden begge typer løp begynte å miste presisjon etter ca 3800 skudd. Sprøheten som inntreffer i ferrittiske stål ved lave temperaturer er hovedsakelig en effekt av kornstørrelse. Det er vanskeligere å oppnå finere korn i rustfrie ferrittiske stål, men ved en korrekt prosessrute burde ikke det være noe problem. Ferrittiske rustfrie stål vil kunne ha problemer med sprøhet om pga kombinasjonen av krom og karbon, og få "carbide stringers", men dette burde heller ikke være noe problem så sant man tilpasser prosessruten. På jævnt norsk eller dansk Vil de standardbehandlede rustfrie ståltyper 410 og 416 have en større tendens til sprødhed ved lavere temperaturer, end for eksempel SS2244/42CrMo4 Jeg kjenner ikke til detaljene rundt produksjonen av løp i de respektive stålene. Det er fullt mulig produsentene bruker bevisst en lavere hardhet i rustfrie løp. Dette vil eventuelt påvirke holdbarheten. vores testmålinger af forskellige pibeleverandøres materiale, indikere at der inden for de seneste år er sket en øgning/forbedring af hårdheden af de rusthæmmede materialer. for 5-10 år siden, var hårdheden på diverse pibeemner vi testede, mellem 3 og 26HrC, med en normal på omkring 14-16. De seneste par år har jeg dog testet flere fra samme leverandører, og det ser ud som om at hårdheden nu ligger mellem 20-30hrc. For piber fra Lilja har jeg testet et par stykker til 31

Hej Metallurgen Du har da ret med brugsområder og precicionen ved anvendelse af Rockwell C . Men det ændre vel ikke på at målingerne viser et fenomen der ikke normalt ville kunne forekomme. Vi foretager forsøgsvist jævnligt målinger på andre "bløde" ståltyper, og her er måleresultaterne forudsigelige, og ensatrede fra gang til gang. 416prøverne har ikke været skudt med, eller bearbejdet i det hele taget, og blev opbevaret i hele perioden ved rumtemperatur. Kan fenomenet henføres under begrebet "ældning" , som vel er et kendt fnomen indenfor visse værktøjsstål, og vel også indenfor støbejern(har hørt on støbte motorblokke, der opbevares udendørs i en periode, før videre bearbejdning og færdigørelse) Vedr Rusthæmmet, er der vel en del informationer om mindre mekanisk slidstyrke. De sammenligningstest vi har været involveret i, viste at Shilen, med en målt HrC på ca 14-16 midstede precicion 2-3 gange hurtigere end en CrMo pibe. i samme kaliber Skytter indenfor Dansk Skytteunion, har også testet levetid og sammenlignet Border SS piber med en HrC på 25-27, med CrMo piber på HrC 29. Resultatet var at i begyndelsen kunne man ikke konstatere nævneværdig precicionsforskel, dette fortsatte op til ca 3800 skud, hvor Borderpiben Midstede al rimelig precicion, indenfor ca100 skud, hvoromod CrMo piben midstede precicionen gradvist over de næste ca1500 skud Dette var i 6mmNormaBR Er det også korrekt at Disse rusthæmmede ståltyper som primært anvendes, Eks, 410 og 416 har en tydelig større procentvis styrketab (kærvslagstyrke/chappy) ved temperaturer under -20, end de normalt anvendte CrMo typer

Hej Metallurgen Lidt OT Kan du give mig et svar på en eventuel årsag til at det rusthæmmede 416f materiale vi købte i 1997, for at udføre pibetest, som vi dog opgav pga manglende hårdhed og levetid på piberne. Vi købte 3 forskellige dimentioner som vi Rockwell testede, og fik følgende resultater Ø22 HrC 16 Ø30 Hrc 4 - 6 Ø33 HrC 22 der blev testet flere steder på hver længde med rimeligt konstant resultat. I 2007 tog vi igen de precist samme prøveemner frem, og foretog igen en test på precist de samme emner. Nu var resultatet så pludseligt Ø22 HrC 14 Ø30 HrC 15 Ø33 HrC 14 Stålet har været opbevaret indendøres i rimeligt konstant temperatur mellem 17 -22 grader. Hvad kan være årsagen til at hårdheden er blevet "udjævnet", og kan man forvente at denne tybe stål eventuelt skal "modne" Ps. Måleren blev ved begge tilfælde kontrolleret på et referencemateriale i SS2244 og viste begge gange HRC29

Overskriften burde ændres til "rusthæmmet" Påstanden/konklutionen på SL var det modsatte,. Generelt er rustfrit blødere end CrMo Der er ikke mange producenter der påstår at rustfrit har længere levetid. Derimod er der en del producenter der har lettere ved at holde tolerencerne i rustfrit. Formodentligt fordi det ikke er så fjedrende, ved plastisk deformation (koldhamring, og Knaprifling) Hvis rustfrit er lige så hårdt som CrMo , er der ikke mange der kan afgøre om det ene holder længere end det andet. Derimod har vi udført sammenlignende tests med piber i kal 6,5-06, hvor 3 Shilen Select Match, tilsammen havde ca den samme levetid som 1 skåret CrMo pibe Det var samme skytte der anvendte samme ladning under hele forløbet, og han havde samme kasasions grænse piberne. Sammenligning mellem samme fabrikater i kal 6,5x55 viste minimum dobbelt levetid for CrMo piben Det skal dog siges at Shilen på det tidspunkt anvendte stål med en Rockwell C hårdhed på ca 14-16. Efter sigende har de øget hårdheden i de seneste år. Ang Låsekasser. Så har jeg på samtlige Rusthæmmede låsekasser, kunnet rive spåner af ved en lidt provokeret repetering. Det har drejet sig om både Sako 75, Tikka T3, Remmington og mossberg Personligt tror jeg at rusthæmmet har sin berettigelse hos jægere der primært jagter på havet, og sjældent skyder mange skud. Resten er vel illution

Udover at det kun er en moderat rusthæmning, er der følgende negativt. Generelt blødere og svagere stål til sluttstykker og låsekasser. Der ofte har en tendens til dårligere låsegang, og på en del modeller har en ikke uvæsentlig tendens til rivning(spåndannelse), under repetering. På piberne har der været en del eksempler på styrkemæssige problemer. På visse fabrikater af piber har der været "begrænset" levetid. Visse amerikanske producenter af rustfrie piber, advarer mod at bruge tynde rustfrie piber i ekstrem kulde Der er dog også fabrikater der laver piber og systemer, af mindst tilsvarende kvalitet som CrMo

Hej Myrsken, og tak for dit indlæg og din mail, som vil blive taget meget seriøst, og indgå i vores bestræbelser på at finde årsagen, og hvis muligt forbedre vores produkt fremover. Jeg undre mig lidt over om jeg har opfattet det helt precist. Skete der overhovedet intet med dig, hverken krudtrester eller splinter i ansigtet, eller slog du ikke ladehånden. I alle andre tilfælde jeg har fundet med lignende hændelser, har det som regel medført besøg på hospitalet eller hos øjenlæge. Angående dit spørgsmål om tilsvarende kan ske med andre rifler, kan jeg bekræfte at det kan ske at tændstiftet eller hanestykket ryger, hvilket ved et sammentræf af uheldige omstændigheder kan medfører en lignende situation. Ud fra min umiddelbare hukommelse kan jeg erindre 3 tilfælde med HVA 1900 eller kloner, hvor hanen har sprukket, disse tilfælde skete dog under opspænding af våbnet efter skud, hvorfor det ikke smal. Der var også et antal tilfælde hvor de første Sauer 200STR knækkede den rørsplit der holder tændstift og hane sammen, (rørsplitten er senere erstattet af en masiv og hærdet stift) i 2 af disse tilfælde har jeg førstehåndskenskab til at det smal, dog med lukket sluttstykke. Der har også på både Heym, Kricho og mauser 2000 modeller været tilfælde hvor tændstiftet har knækket i samlingen, hvorved der har gået skud. Der har også været 2 tilfælde med Kepler matchrifler, hvor låsepinden der holder bolthovedet på plads, har knækket, der oplevede man i det ene tilfælde at sluttstykket røg bagud, fløj 4 meter tværs gennem rummet, ramte en betongvæg, slog et mærke og hoppede 2meter ind i rummet igen. Fra den danske AI importør er der også berettet om en tilsvarende episode under testskydning på fabrikken,(her havde man glemt at montere låsesplitten, der holder bolthovedet på plads.) At andre producenter også har haft episoder, skal garanteret ikke bruges som undskyldning for at vi ikke undersøger sagen fuldstændigt og seriøst. Til Vildrenjægeren kan jeg da lige precicere at Sluttstykke debatten ikke omhandlede problemer af sikkerhedsmæssig art, derimod visse problemer med de tidligste udtrækkere, og en betjeningsmæssig detalje hvor brugeren ikke fik spændt op hanen, hvis han sikrede våbnet i afskudt tilstand. Angående den ufejlbarlige m98, har jeg da også 2 m98 tændstifter liggende i kælderen som er knækket på fjederstykket. så der er nok ingen 100% løsning. Men du har da ret i at de fleste m98 tændstifter knækker kun spidsen af

Det er med stor beklagelse at jeg har set hvad som er sket, og jeg er ekstremt lettet over at der tilsyneladende ikke er sket noget alvorligt med skytten. Hvad der ville være sket med en anden ladning og en anden skæfteform, kan på nuværende kun være rent gætteri. I løbet af weekenden vil jeg forsøge at fremprovokere lignende situationer, for at se hvad der sker ved forskellig grad af lukning, når en tændstift "knækker" Jeg fik en foreløbig melding fra jagt og friluft i torsdags om at noget hadde hændt. De ville få tilsendt våbnet snarrest for inspektion, for at kunne klarlægge hvad som var sket. Jeg har endnu kun set ovenstående post med et enkelt billede. Og det som jag umiddelbart kan se , er at tændstiftet er knækket, hvorved et skud er gået uden at sluttstykket har været tilstrækkeligt lukket. Dette vil kunne ske på flertallet af rifler hvis tændstiftet knækker omkring hanen, eller hanen sprækker (det er heldigvis ekstremt sjældent, og kræver en hel række af uheldige omstændigheder for at det percist sker når sluttstykket er ca 5-15 grader lukket. hvis det er mere lukket end 20grader når tændstiftet knækker vil låsningen være tilstrækkelig, hvis den knækker når sluttstykket er mindre end 5 grader lukket, vil der intet ske, da det svaret til at lukke sluttstykket med nedspændt tændstift, da patronen ikke er tilstrækkeligt i bund til i kammeret til at tændstiftet kan nå tændhætten. Jeg har hele dagen igår testet om det var muligt at affyre et skud hvis tændstiftet var knækket i udgangspunktet, dette var ikke muligt, ved almindelig repeteringshastighed blev der overhovedet ingen mærker i tændhætten, og kun hvis jeg ekstremt voldsomt slog sluttstykket i, blev der et begrænset mærke i tændhætten, under mere end 100 forsøg kunne jeg ikke få en patron til at gå af(testpatronerne var tømt for krudt). Vedr vores tidligere afprøvninger af styrke på tændstiftet, har vi under justering af aftræk anvendt samme tændstift/ slagmekanisme i de sidste 7 år, hvorved den har været tørklikket mere end 50.000 gange, uden tegn på træthed eller brud. Jeg har også igår forsøgt at knække et antal tændstifter, dette var ikke muligt ved at forsøge at bøje dem sideværts, gentagende gange, medmindre de blev bøjet så meget, så mange gange at de overhovedet ikke kunne bevæge sig i slaghuset(boltmuffen). For at undgå kærvvirkining ved slutningen på gevindet, er der faktisk også en friboring i hanen, så gevindet slutter 2-3mm inde i hanen, og derved støttes tændstiften på et glat stykke. Den måde hvor jeg kunne fremprovokere brud, var hvis jeg under sammenspænding af tændstift/hane, spændte så hårdt, at tændstiften vred sig mere end 1/2 omgang, det var faktisk ret svært at få tilstrækkeligt greb på tændstiften til at spænde så hårdt. Det ville ved nærmere eftertanke kunne være muligt at skade tændstiftet i overgangen, ved en unormal voldsom tildspænding, under montering, men det forekommer umiddelbart ikke sansynligt at en skade fra den oprindelige montering ville overleve 5000 skud inden den knækkede. Jeg vil vende tilbage med yderligere informationer så snart jeg har fået udført yderligere test, samt har haft mulighed for at inspicere våbnet. Det ville være en stor hjælp hvis jeg kan få mere information, om der har været andre tilfælde af knækkede tændstifter. Desuden vil det være en stor hjælp, hvis Myrsken vil maile mig på jorgen@schultzlarsen.com med så mange oplysninger om bøssen som muligt, herunder. Hvor mange skud, den har skudt. Hvilke ændringer der er foretaget på våbnet. Hvilke service der har været foretaget, og af hvem. Har der været foretaget reparationer på våbnet, og evt hvilke. Har sluttstykket evt været unormalt tungt at åbne. Har tændstiftet været løsnet på det seneste. Information om Kompisens knækkede tændstift, helst med de samme informationer som ovenfor. Og hvad der skete, med ham og våbnet(jeg har ikke tidligere fået precist information om denne sag) Derudover alt information, som kan tænkes at være relevant for at undersøge om der er ting der kan gøres bedre på våbnene fremover. Dette indlæg bliver forhåbentlig ikke opfattet som taktisk, eller forsøg på bortforklaring. Og er udelukkende skervet for at give så meget ærligt information , og så tidligt som muligt. Så vi kan få belyst hændelsen, og eventuelle kommende tiltag, så hurtigt og effektivt som overhovedet muligt

CIP grundproceduer Kontroller headspace med go - No go tolk skal ikke lukke over No Go Skyd derefter 2-3 skud med 30% overtryk Kontroller med No Go, hvis der stadig ikke kan lukkes, er våbnet CIP tryktested. og kan få prøveskydningsstemple. Dette er den oficielle procedure, men der er åbenbart enkelte undtagelser, da jeg har set en Manlicher uden kammer, men med østrigske prøvestempler, ligesom jeg har set en Sauer uden hul til tændstemplet, som både var prøveskudt, med stempler på både pibe og sluttstykke. derudover blev der medleveret et meget nydeligt testskive, der viste 3 skud indenfor 14mm

Der er vel 3 årsager. 1: ingen raketefekt 2: den allerede accelererede krudtgas slår imod dæmperen, og bremses derved, dette vil slå fremad i dæmperen, derved opvejes den rekyleenergi der allerede er tilført krudtgassen før den forlader selve pipen. 3: på grund af den meget begrænsede ilt mængde der findes inde i dæmperen, sker der ingen efterforbrænding af den rødglødende krudtgas. En efterbrænding der ville have omdannet krudtgassen CO til færdigtforbrændt CO2, Det er også medvirkende til at reducere knaldet

Mener pipa er cirka 70cm, men hevarmen er ikke treg, som sagt jeg kan ikke finne noe konkret og sette fingeren på når det kommer til høyt trykk, men det er da en drøy hastighet til og være en 6,5! Cronoen ser ut til og fungere korrekt! Har testet med andre våpen som har vært målt med andre cronoer! I papirene står det til og med den skal være 99,5 % nøyaktig! Det er forøvrig en S&L pipe,men vil slik hastighet gjøre den til en pipe brenner også? Dette begynner vel og bli i grense land for det? Norma lade tabell noen? Med både MRP og N-15 krutt? N-15 er vel et tanke svakere en MRP? Du skal ikke være bekymret for for højt tryk, når det er en S&L pibe. Norma har længe undret sig over hvorfor de generelt får mellem 15-35 m højere hastighed i 70cm S&L piber, end de opnår i 74cm Sauer, og deres 74cm testpiber. De har i ingen tilfælde kunnet konstatere højere tryk end i tilsvarende sauer eller testpiber. Forklaringen ligger formodentligt i en kombination af at alle S&L piber er poleret koniskt indvendigt på langs af kuglebevægelsen, med et relativt groft slibematereiale. Dette medførere en form for mikrorifling, der reducere kontaktoverfladen mellem løbet og kuglen, dette giver lavere friktion, og mindre klæbning (derfor mindre mantling). Den mindre friktion kombineret med minimumsmål, resultere åbenbart i højere hastighed, med normalt tryk. Der er heller ingen belæg for større slitage og kortere levetid, pga den højere hastighed, når den er opnået med samme krudtmængde og uden højere tryk. Der har dog været et par enkelte tilfælde af klager over at piber var slut allerede efter 4000 skud. disse piber viste tegn på overdrevet rengøring og hyppig anvendelse af solvent og goldmedalion. Sammenlignet med andre piber fra samme stålbatch, der havde klaret over 8000skud, var de der havde holdt for kort, ekstremt blanke(nærmest som højglanspolerede, og næsten uden spor af riffelgange) Ved inspektion med boreskobe var der i de spegelblanke ingen synlige spor efter udbrændinger, eller tryksprækker i entringskonussen. Hvorimod de piber med normal levetid, over 8000 skud, viste både udbrændinger og tryksprækker., men der var stadigt tydlige riffelgange, men skytterne syntes at precicionen var for dårlig, 10 skuds grupper Over 25mm på 100m