Jump to content

ignorant

Members
  • Content Count

    768
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    7

ignorant last won the day on July 9

ignorant had the most liked content!

Community Reputation

122 Excellent

Recent Profile Visitors

The recent visitors block is disabled and is not being shown to other users.

  1. Et rent amatørgæt, er : Først kaldhamret, og helt super spegelblank (På en del, er kammer og overgang også hamret.) lidt større friktion og klæbning (Man taler indenfor bearbejdning, om "Stick" )når 2 metaller kommer så tæt på hverandre, at de begynder at gribe elektronisk sammen Dernæst opstår langsgående mikro riper, (reduceret kontaktflade) mindre friktion og mantelklæbning = højere hastighed Dernæst gør slitage pipen rommere, og hastighed falder, pga lavere starrttryk, og dårligere krudtforbrænding, kombineret med at gassen lækker forbi kuglen
  2. RUGER #1 Ingen tvivl om, at Manlicher 1903 ville være dyr. Men kunne saktens produceres på moderne CNC, og med ensartede mål, og samme eller bedre pasning Jeg har lidt ambivalen forhold til Håndtilpasset, og ikke at gå om hverandre. Håndtilpasning, blev primært gjort, fordi, man ikke hade makineringsmuligheder med nødvendige nøjagtigheder. Engang da jeg kjøbte Gamle Schultz & Larsen. Var jeg i udgangspunktet voldsom imponeret, da samtlige tegninger var angivet med hundrededels tolerencer. Eneste problem, var at man godt viste, at man ikke kunne levere brugbar overflade kvalitet fra maskineringen. Så samtlige udvendige mål, var reelt 1 tiendedel for stor, og samtlige huller 1 tiendedel for små.. Disse fejlmål, blev så justeret med håndkraft.. Resultaterne blev flotte, men vandvitigt unødvendigt dyre. Og det var næsten ikke mulig at opnå jævne og fuldt bærende overflader. Hvis man idag med moderne bevarings og miljø øjne skulle vurdere gutter som Bell og andre af de ikoniske elfenbensjegere. Ja så var det nok ikke heltestatus de opnåede. Reelt ville de vel blive beskrevet som organiserede Tyvejægere. Som var en førsteårsag, til kollaps i de kjempe elefantbestande. Men moro, at se hvordan tiden ændre beskrivelser fra Helt, til reelt kriminel. Hvad de reelt brugte af våpen, siger formodentligt mere, om Tilgang, end nøgtern bedømmelse af kvalitet. Idag kunne man forestille sig, at han ville bruge AK47, Som de fleste af dem han ville konkurrere med idag Når det nu er skrevet, skal man tage det med et gran Ironi, og lidt humor
  3. Om man skal se historisk på Europæisk våbenproduktion, Gik det vel ok til midt på 60 tallet. Der opstod så et kjempe problem. De ansatte kunne ikke længere fanges ind som 13 -14 årige, og begynde en lang oplæring. Samtidigt blev det moderne, at ansatte skulle have løn. Det gjorde, at en haug med hederkronede producenter gik konk på begyndelsen af 70 tallet. Der opstod så en nedgang i den håndværksmæssige kvalitet. samtidigt med, at mange af de overlevende, forsøgte sig med nye og mere produktionsegnede designs Husquarna 1900 Sauer 80/90, Lidt før Wea MKV. En generation af fællesproducerede Heym/Kricho/Mauser 2000. På nogle områder godt (især CG 1900) og på andre områder blikpresseteknologi fra slut 2 verdenskrig. Verste eksempler er Anchutz med deres skræpbunke af bukket blik, kaldet magasin og aftrækshus. og lidt senere Heym og Krichos aftræksbøjler og underbeslag, i bukket øldåseblik. under begyndelsen af 80 tallet dukkede der op midre virksomheder, der ved hjælp af CNC teknologi, pludselig kunne producere relativ god kvalitet, på små og fleksible foretagender (Varberg, Kongsberg, Viking og en del flere.) Det gjorde så, at de store, investerede i denne teknologi. Men i alt for stort omfang, i forhold til efterspørgslen. I midt 90tallet begyndte disse store foretagender så at få store financielle problemer. Mange forsvant. Men samtidigt var der Bl.A. at Tøjhandlerne Lütke & Ortmeier, begyndte at køpe disse navne op, præcist inden de konkede. Første opkøb var Blaser. Andet store opkøb var Sauer i ca 2001, efter at de præsterede et minus på 1 mio kr pr medarbejder på 1 år.. Senere købte de Mauser og endnu senere Rigby. De benyttede så disse brands i deres emminente markedsføringsstrategi. I 80 tallet var de Finske producenter eget/sponceret af den finske stat. Man fik her forbedret produktionsteknologi , og fik frem Tikka 5xx og 6xx serierne. Samtidigt med at man løftede Sakomodellerne, vha lidt Tikka projekter, og lidt Tikka skæfter. Omkring 2000, kom så Tikka T3. en produktionsmæssigt rimeligt færdigudviklet konstruktion. Hvor man fik utroligt meget for pengene. Finish var dog klart svingende. Sako blev en parallel version, til et lidt dyrere segment, men med væsentlige fælleskomponenter med Tikka (Specielt det fantastiske avtrek. Sako/Tikka blev derefter solgt til Beretta. Hvorefter, at kvaliteten og finishen steg voldsomt. Steyer havde sit absolutte lavpunkt i 90 tallet, men er dog klart på vejen frem. Merkel har konstrueret en veldig spennende men veldig ustabil rettrækker. Blaser har fået fjernet de mildt sagt spennende faremomenter med deres R8 i stedet for deres "sprengstige r93 CZ Havde under 70-90 tallet en mildt sagt redselsfuld periode rent kvalitets og finishmessigt. Det har de dog de senere år forbedret Nu ser det ud til, at Sauer og Mauser reduceres voldsomt, og stopper en del produktion. Der er de senere år begyndt at dukke opp lidt Italienske rifler, og lidt Spanske. S&L lever vel i en lille nishe. Så der må vel være marked for nye producenter, med fornuftige løsninger. Specielt da Priser på lang det meste, har nået urealistiske niveauer. Fordi, man har fokuseret på markedsføring og branding. End på gedigen pris/kvalitet. Af urealistiske priser, kannævnes Blaser/Sauer/Mauser piber, hvor 1 pibe kostede mere end en billigrifler fra samme producent. Prisstrukturen er ofte at prisen fra producenten ofte ender 4-5 gange højere før den når kunden. Nu er der tendenser, til at de store producenter forsøger at beholde en klart større del af værdikæden, indenfor eget regi. Hvorfor grossister, har det meget tungt. Men pas nu på, når i læser mine indlæg, så skal i tenke på, at gamlingen, har leveret til denne branche de sidste 40 år, og i et omfang, de færreste er klar over. Og det kan risikere at blive endnu værre. Så indlæg kan let indeholde skjult markedsføring og preparering af nye markeder. Der er intet så skummelt som at være faglig i markedsføring. Det burde faktisk forbydes på linje med Doping 😉😇
  4. Hej Mas-36, Jeg kan se, at jeg bare i fremtiden, skal undlade at komme med nøgterne konklutioner. Held og lykke med projektet
  5. hvis du leser resultaterne, af de statiske test, jeg har gjort med M98, så ligger den styrkemæssig midt i feltet, for de gode varianter. Jeg har faktisk for morskab, testet en pipe i 460Wea monteret i en Svensk mauser. Trykket var så heftigt, at hylstrebunden udvidede sig 0,6mm, og tændhætten drattede ud. Låsen klarede det fint, uden det fjerneste tegn på sætning, eller andet. Jeg har i tilsvarende rifler også testet 8000 bars ladninger, hvor jeg først havde planet fronten af sluttstykket. for derefter at dreje en stålring på ø17 udvendig, og ø12 indvendig. denne ringen blev så sat ind over patronen, for at forstærke bunden. Denne koseladning, kunne heller ikke ta knekket på en gammel svag Svensk mauser. Så du har helt ret, i at det ikke er den grundlæggende styrke der er Mauserens problem. Det er den helt håbløse udtrækker konstruktion, som gør at en grundlæggende stærk lås, bare klarer moderat overladning, i forhold til moderne løsninger
  6. Per S jeg har aldrig set at en M98 har mister toppen af låsekassen. Var den du så måske en hvor man havde reduceret godstykkelsen. Der var en del civile mausere, som hadde kraftigt reduceret godstykkelse, så forreste bro ikke længere var 36mm. men bare 33. Og ja jeg har sprengt flere m98. Resultaterne har været varianter over samme tema. Muligvis at mine test er atypiske, da de alle har været lavet med markant overtryk. I stedet for moderat overtryk, i dårlige hylster. Grundlæggende er M98 rimelig stærk som konstruktion. Probleme, er den håbløse udtrækker, som fjerner støtte omkring patronbund. Når hylstret flyder, øges trykfladen, til at være hele fronten på sluttstykket, i stedet for bare at være indvendig hylster. Langt de fleste sprængninger, sker når hylstermessing flyder, og ikke makter at holde inde gassen. De statiske styrke test jeg har udført, (Hydraulisk presse) har vist, at ren styrkemæssig ligger m98 midt i feldtet, for de gode versioner. Mens de dårlige årgange ligger klart lavt. Kjella en nyproduceret "replica"🙂vil klare testen, med udblæsning af hylstret, bortfløjen udkaster, og lidt gas og messing bagud. Men formodentlig ingen permanente skader på selve låsningen. men magasin og stok kan være ødelagt, da er går gas ned i magasinet, som buler ud, og flækkker stokken. Det kunstige ved problemet, er at det er størst ved standard kalibrer, med vanlig tændhætte. Og bliver mindre, jo større diameter der er på hylsterbunden. så hvis din "replica" bliver i en magnum, eller ultramagnum, er den helt sikker på højde med alt andet godt
  7. Vi var en gang en flok galninge, som satte os for, at sprenge låsekasser. en helg. Testopsæt var, at samtlige låsekasser, blev udstyret med identiske piber i kal 6,5x55, produceret med samme verktøj, kamret med samme brotch, til 100% samme låseafstand. Vi forberedte så en række ladninger (der var 10 låsekassetyper i testen) der blev ladet med 160 graoin Hornady rn kugle. Der blev anvendt Norma 200 krudt.Der blev ladet batcher, hvor hver batch hade 1 grains yderligere krudt. Alle låsekasser som oveerlevde en ladning, gik videre til næste trin. De første som havarerede, var M98 og M96. M98 klippede af begge de forreste låseklakker, og derefter delte den låsekassen på tværs i tommeludsparingen, for laderammen. Patronudtrækker fløj ca 100 meter sned bagud på højre side. Gas og messingfliser blåset baggud, slog op sluttstykke spæren. Fjederen på sluttstykkespærren, knækkede. og flføj ca 50 meter bbagud, i en vinkel, som ville svare til ca 10cm fra venstre øre. På M96 skete et klassisk kontrolleret havari. Toppen af låsekassen hoppede af, pipen hoppede 20cm frem, slutstykket kilede sig, i halvåpen tilastan, da nederste låseklak k blev løftet over modhold. Utrækker valgte samme rute, som på M98. Slutstykkespære var intakt På moderne PF låsekasser, kunne man bare åben og trække ud hylstre (tryk ca 6000 bar) Hylstre i PF mekanismer, var svagt magnumbeltede. 2 grains højejere, der sendte Tikka plastsluthovedet bagud, og en gul flamme stod ca 20 cm bagud af låsekassen (estimeret tryk ca8000 bar) yterligere 2 grains, tog knækket på samtlige PF med sakotype udtrækker. Dog uden, at der var andet end voldsomt gas og messinglækasje ud gennem låsekasserne. Der var tryksætninger på låseklakkerne. S&L og Remmington, kunne stadilvæl slåes åben, men håndmakt Nu var hylstrene perfket magnumbæltede (estimeret tryk 9500 bar) yderligere 2 grains Tog knækket på de sidste. Remmington fik tydelige sætninger på låseklakker. Der sprøjtede heftige mengder af gas og messing bagud På S&L delte låsekassen sig i forreste bro, i montagesporene. brikken steg ½ meter op. Piben fløj 20cm frem. Sluttstykket blev stoppet af sluttstykshåndtag og boltstop. Der kom ingen gas eller messing bagud.Som afslutning gjorde vii en yderligere test, hvor vi omkring låsekassen anbragte en papplade 20cm fra låskassen langs venstre side. Samt en papplade 20 cm bag låsekassen. Herefter sprengte vi 5 mekanismer. uden at der blev perforeringer af pappladerne (Estimeret tryk 11.500 bar) Resten er ren statistik. Hvor stor er risikoen for at opleve en patron, med tryk på 6000bar i forhold til 11.000bar
  8. Om pipen er så slit, at man skal ofre en omkamring. Ja så giver hele projektet ingen mening. Med mindre, at målet er at støtte en lokal, men ineffektiv bøssemager. Et nyt løpsemne kan vel købes for ca 1700 kr fra LW eller Bergara. Og så giver det vel ikke mening, at ofre markant, på en halvslit pipe
  9. Morten O Hvad er problemett med de separate låsseklakker som sættes ind i låsekassen. Bryr du dig ikke om, at man så han anvende en meget stærkere og sejgere stålkvalitet. I forhold til gamle dages indsatshærdede pisspot stålkvaliteter. En hærdeproces, som ofte medførte, at akt blev skævt Denne konstruktion har iøvrigt været anvendt i over 50 år. En af dem hvor man først så løsningen, var Tyske Voere Titan, så helt nyt er det nu ikke
  10. Morten O Både stålkvalitet, og sikkerhed er normalt meget bedre på moderne våben. Jeg må dog medgive, at netop Sako 85, er en undtagelse. I forhold til 75 faldt man i med markedsfæringsfis, hvir man for at please nostalgikere, lavede det med "kontrolleret matning" Rifler med kontrolleret matning, holder bare til mellem 50 og 60% af det tryk moderne PF rifler klare. så hvis man i stedet for sammenligner Sako 75/Sauer 200/S&L med M98, Så er der statististisk set 10 til 100 gange større chance for, at mauseren ryger. Hvis man ser på passiv sikkerhed ved sprængning, Ja så er Sauer/S&L mange gange bedre PÅ S&L blev der skiftet tændstifter. Om det gør at det aldrig kan hænde igen, kan tiden kun vise, Jeg har dog personligt skifte flere M98 tændstifter, fordi de var knækkede i fjederområdet, så skud gik. Men ingen tvivl om at M98 er en meget fin konstruktion, taget i betraktning af tiden, den er konstrureret. Angående de eftermonterede gasskjold, der er på 98, ja så er det næppe så imponerende, da de blev indført, efter at den gode Paul mistede det ene øje ved en hylsterpunktering. Som jeg siger "brent Barn lukter ille" Eller var det "brent barn skyr ilden"
  11. Hvorfor skal man kappe gamle gjengerne. Howagjenger får fint plads under gamle Mausergjenger. Så slipper man også kamring
  12. Lidt produktionsfakta: Stålkvaliteten på gamle m98 når ikke moderne stålkvaliteter til knæerne. Helt håbløst var stålkvalitet, og overfladehærdnin på de fleste produceret efter 43. Tager man en M98 af god stålkvalitet, kan den klare en overladning, som svarer til 60% af det, gode moderne konstruktioner klarede. Ved sprængnings forsøg er mange moderne, langt overlegne i forhold til Mauseren. Rent præcisionsmæssigt, og forudsigelighed, er 90% nye rifler de gamle klart overlegne. Løse bolthoveder, er klart bedre end hvis bolthovedet, er en del af selve sluttstykket. Man kan ved løse bolthoveder, anvende markant stærkere stål, end hvis man skulle lave et komplet sluttstykke. Præcisionen, ved en løs bolthoved, vil generelt være bedre, og klart mere forudsigeligt Magasinfunktion, har næsten heller ikke været mere ustabil, end ved gamle Mausere, i andre kalibrer, end 8x57 Mauser 98, Ford T og gamle grå Ferguson, var for den tid, helt ok. Men hvis man sammenligner med moderne produkter, er pålideligheden klart større ved de nye. Tænk på ungdommens ford Escord, som skule have spray på tændingen, hvergang det regnede. Ofte skulle man fylde olie på, og kontrollere bensin. Motoren skulle hovedrepareres for hver 100.000km. Idag klare de fleste biler let 3-4 gange så mange km. Fabrikker bliver generelt købt op, fordi, de er på kanten af konk. Og ikke fordi, at der sidder pengebegærlige investorer. Jeg vil til enhver tid, foretrække en Tikka t3, over en gammel håndfilet tikka 55 eller 65, Fordi forarbedningen er markant bedre på en T3. Nu er jeg også bare en af disse gamle sutrende mænd, som faktisk analysere, baseret på fakta, i stedet for gamle Ammestuehistorier Idag er det muligt at få mange gange bedre kvalitet pr krone, end i "gamle dage"
  13. Genge i en Sonic 45 er stål
  14. Det viste gjenge, er14x1,5 i en amatørudførelse. Tydeligvis udført af en hobbybøssemaker, som ikke har adgang til korrekt gjengeskjær. Hvorfor gjengetop diameter er for stor. Og gjengene bære derfor bare på toppen. Og ikke på flancherne, som de burde. Typisk fejlgjort gjenge job. hvor man har forsøgt at lave teight pasning. Uden reelt at have fundamental begreb op gjengeprofil.
  15. Per-S eneste problem med dit forslag, er at det lille hul, vil potentielt ødelægge gjengeplatten Med de ganske få piper jeg har gjenget eller kappet og gjenget, vurdete jeg at problematikken ved kapning, af mange, oftest overvurdres, både med hensyn til hastighedstab, og især præcision. korte pipers primære problem, er forbrænding, ved LAV tryk. Ved mellem - høj tryk, er der sjældent problemer. Men du har helt ret, i at 13x1 er på alle områder klart beder end ½x20 Jeg ville dog til enhver tid gå for 15 mm kortere pipe, end nødvendigt med 13x1. Og så i steder bruge det meget stivere 14x1
×
×
  • Create New...