Jump to content

ignorant

Members
  • Posts

    1,094
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    22

Everything posted by ignorant

  1. Ser at amerikanerne er blevet inspireret af tanken om at gå "HardCore" både med glidecreme og dildoform
  2. I mine unge dage, testede jeg asymetri. Her var resultaterne, at det kunne forbedre dæmpning. Tilk gengæld kunne det flytte trefpunkt markant. På en test med klar asymetri og boattail, kunne jeg flytte trefpunkkt op til 10 cm, i forhold til symetri. Ved at rotere på asymetri, kunne jeg opnå trefpunktsforskelle på 20cm, ved boattailkugler. men bare 6 cm ved flatbase
  3. Statistik Her er en 10 skuds gruppe skudt fra "Maskine" med en Normai forbindelse med en test hvor man havde en adgang til et militært testopsætning. Her ser man en 10 skudsgruppe, hvor den mennesklige faktor er fjernet. En 10 skuds gruppe består jo reelt af 8 3skudsgrupper. Sammenligner man så "bedste" og dårligste gruppe (3 skud i rekkefølge) Ja så ser man tydeligt, at det ofte vil være ren flaks, om man vurderer en ladnings potentiale udfra en enkelt 3 skudsgruppe
  4. Dem som har boerscope, kan i se i så mange hamrede piper som muligt, og se om i opdager samme tendens som jeg oplever ved inspektion af piper. Skærte piper har ofte langsgående spor efter skjereverktøj, og polering i samme retning som kuglen beveger sig (m67 kalder det "potetåker" overflate) Kamringer og friflukt ofte med cirkulære maskineringsmerker Efter maange skud, tydelig "krokodilleskidsmønster frem for kammeret. Men indtil nu ikke pserveret sprekdannelser Knapriflede piper, Især billige Amerikanske piper. Ofte er overflaterne både på bom og i rifling, at sammenligne med en fil, med masser af tværgående maskineringsmerker. Kamringe og friflukt, ofte med markante cirkulære maskineringsspor Efter mange skud tydelig mindre fileeffekt på overflaten, men tydelig "krokodilleskindsmønster frem for kammeret. Endnu ikke observeret sprekdannelse Gamle hamrede piper 30+ år ofte svake polerings og maskineringsmerker både cirkulære (lidt dybere) og andre cylinderhoningsspor liknende "fiskenetsmønster" generelt svake På ubrukte er overflaterne ofte meget blanke og jevne Efter brug dukker ofte følgende frem Huller som på en vinterskadet vej (små eller større huller som ser ut som materiale som har løsnet mere eller mindre tydelige sprekdannelser af 2 typer. 1 som synes at følge den fiskenetsspiralmønster. Andre som er langsgående i pipens længderetning, og som ikke følger riffelgangen. Kamringen og friflukt hr ofte cirkulære maskineringsmerker Nyere hamrede piper: På ubrukte piper offte ekstrem flot blank finish. Man aner svagt cvylinderhonemønster (fiskenet) Enkelte slipespor i mønstret, som synes dypere På piper som har gået mere end 200 skud ofte finder man "huller i overflaten sompå asfalten efter vinteren Ofte finder man frakmenter som saknes punktivis på bommene Man ser ofte begyndende og mere tydelige sprekdannelse som ofte følger enkelt tråd i fiskenetsmønstret, så man kan følge en mere eller mindre overflatisk sprek, som følger en spiral både hen over bom og rigling. I sjeldne tilfælde synes denne sprektype at være dybere end højden på en bom jevnligt findes langsgående mere eller mindre dypr sprekdannelser som ikke følger riflingen Der er tendens til at denne type sprekdannesler bliver meget tydeligt, når der er begyndende dannelse af "Krokodilleskindsmønster" tet på kammeret Kamring og friflukt er ekstremt jevne og blanke uten cirkulære maskineringsspor et kapittel helt for sig selv CZ piper cirkulære bearbejdningsspor, båte på bom og rifling Fiskenetsmønster fra cylinderhoning Tydelig ujevne diametermål, hvor man ser at kuglen efterlader markant varierende aflejringer gennem hele lengden og på alle overflater i pipen Tydeligt varirende bombredde lokalt, Ofte med manglende frakmenter Ofte mange og spredte "vintervejshuller " i overflaten Sporatiske sprekdannelser i flere retninger Kamre og friflukt med voldsomme cirkulære maskineringsspor 1 enkelt sabatti hamret polygonpipe Superblank overflate, blank og flot kamring Dimmentionerne varierede tydeligt punktvis, hvor man i område r så tydelig kuglekontakt, for 10 mme lengere fremme ikke så kontakt overhovedet. Der var partielle overflateområder som lignede åretegni ger fra et furuplanke. Pipen var nesten ny. Så fandt ingen tendens til sprekdannelse Dette er mine personlige observationer efter at have kikket med borescope i over 100 piper de sidste par måneder Desverre lærte jeg først nyligen at lagre billeder fra inspektionerne af de forskellige fremstillingsmåder. Men jeg har dog lidt fra de seneste inspektioner, som jeg kan forsøge at legge op, om det er interessant. Kanske man burde lave en tråd, specielt med billeder fra borescope af forskellige detaljer. Så andre også kan supplere med deres optagelser
  5. Der er kjempe forskel på tendhetter. Federal 215, og Fiocci er bløte som hundelort. RWS og CCI er markant hårdere. Det betyder at i nye lapuahylstre er det næsten umuligt at sætte i Federal og Fiocci, Da begge er så bløte, at de kleber fast, før de er helt i bund. CCI og RWS glir let og kurrant i. - Når man utvikler ladning og tester. Så kan man gå op mellem 500 og 800 bar, med RWS før man får flate hetter, i forhold til Federal og Fiocci. - RWS har dog ved rifler med svagt anslag en lidt større tendens til klik. - Grundlag for udsagn. 100.000 federal, 10.000 fiocci og 5000CCI og 15.000 RWS indenfor de sidste 3 år
  6. Passer rygterne om, at piper fra disse 2 producenter er blevet erstattet gratis, Hvis de var produceret fra 2019 og frem til 2023, på grund af risiko for sperkdannelse ?????
  7. Om man bryster på fronten af låsekassen (alle undtagen M98) Så vil en lengere stigning i låsekassen vel medfører at pipegjengepartiet strekkes, og låsekasse gjengepartiet komprimeres. Så man nu vil opnå jevn bæring og kontakt med alle gjengetoppe. Under affyring, Da vil man opnå et strek i låsekassen, i området mellem mothold og pipe. og primært tryk på bakerste gjenge. Uden at aflaste de forreste og flancheopretningen. - Nu undlader jeg helt at tale om M98, da den i utgangspunktet har for lille diemater på spændflade til 100% optimal opretning
  8. Taler man om optimal gjengestykke, Så burde man vel producere låsekassen med en gjengestigning som var minimalt lengere end gejengestigningen på pipen. Da ville pipegjengene når samlingen strekkes ved tilspending, faktisk kunne opnå helt jevn belastning og styring på samtlige gjengetoppe
  9. Der arbejdes faktisk med et design, hvor klakkerne er i pasningen. Der er der en form for fritflytende låsning. Så selve pipen styres af en klempasning, som er fritfflytende de inderste 19mm, og så de efterfølggende 40 mme fremover, er låst. Derved burde man ved både fritflytende mothold og fritflytende bolthovede næsten kunne eliminere kilden til pipesvingninger, Da nesten alt strek og bevegelse vil ligge fritsvevende bak fikseringspunktet for pipen
  10. Mauser 66 testede vel for 50 år siden Merkel KR1 testede vel for 30 år siden Begge med begrenset succes Mauser 03 var vel for 20 år siden, men uden kikkerten på pipen
  11. Moro at se hvor religiøst man opfatter momentnøkle Det de færreste er klar over, er at om man spænder med samme moment. Så kan den reelle spendkraft variere med over 60% alt afhængig ag grad af smøring og indesluttet olie. Så med mindre man har en grad af pejling på hvordan smøring på skruer og i indfestningen kan variere. Ja så er momentnøkle lige så præcist, som at lese bibel, spå i kaffegrums eller bare gjette
  12. Jo tettere på skruerne er placeret, Og jo bredere klodsen under klemmefunktionen. Jo mere effektivt vil en klemmefunktion virke som spændring En bred klods, vil medføre mindre tendens til bøjning i kanten af klodserne. Derved glider klemmefunktionen bedre på plads rent cylindrisk. Er klodserne høje og smalle, da vil man opnå en markant tendens til at "røret "knekker" ved kanten af de smalle høje klodser. Derved vil klodserne "låse" og røret vil formes som en oval trekant.
  13. I teorien kan en helt tør montering af piben, kombineret med Sauers tendens til deformation af klemringen, medføre, at pasningen i teorien låser, før den har gledet helt på plads. Optimalt burde man ved hel tørmontering, have en form for afstandsstykke i spalten i klemfunktionen, så spendkraften virker som en spendring. I stedet for en fejlkonstrueret EAW kikkertmontage.. I min optik har 200 en form for uheldig konstruktion, da klemskruerne er placeret for langt vek fra selve hullet, Så man reelt skaber en form for oval, med 3 punkts bæring. Havde man anbraft skruerne tettere på pibeindfestet, så ville krefterne have virket som et spændbånd i stedet for et hul som endre form ved forskellig moment og grad af deformation
  14. Som tullingen bak ideen med dræneringsspor på pipeindfestningen. Så er bakgrunden egentligt ikke totalt at undgå olie. Og jeg anser ikke det olie som kan trenge ind i en samling som et problem. Min begrundelse for dræneringssporene er baseret på erfaring fra verktøjsmaskiner med flate vanger. Her har man et fenomen kaldet "Stick/slip" Har man olie imellem 2 flater med stor areal, og uden let vej for olie at forsvinde. Ja så vil der i lang tid være en oliefilm som holder disse 2 store flater flytende. Reelt set med meget begrenset friktion, uanset vektbelastning. Om man har dreneringsspor. Så vil olien umiddelbart flyte ned i sporene og meget hurtigt fjerne denne olieflytende situation, Og derved umiddelbart gå fra slip til stick. Flytende til låst, da oliefilmen mellem flaterne har taget vejen, og nu efterlader 2 metalkontaktflater, som er låst. På STR mekanismen har man reelt 2 store overflater, som ved olie kan holdes flytende i flere dage/timer. I denne tid vil friktionen gradvis aftage, og skape mere og mere stabil kontakt ( varierende tref og grupperinger) Har man ubrudt overflate på begge dele, så "fanges olien" mellem de 2 overflater, og kan bare langsomt flyde ud. Herved vil det reelle tilspendingsmoment og isr spændkraft ændres. Med de smalle dræneringsspor, vil denne proces gå fra timer til minutter. Der er ingen Einstein, eller magik i disse spor. Det er for mig bare en logisk metode til at reducere/fjerne et kendt problem. Nu kan man reelt set have en rustbeskyttelse i form af en tynd oliering. Uden at denne oliering kan skape en flytende samling
  15. Som den Tullingen som vel var en af de første med låsning direkte i piben, og pipe krympet i låsekassen. Så var mine argumenter Lagerstyring En "Billigvariant" med samme grundkvalitet, men med færre umiddelbare muligheder Om man vil producere en entringsmodel, som er klart billigere, men fortsat med grundleggende kvalitet. Uden at konkurere med topmodellernes sine. Ja så var krympede piper en løsning. - Det bør ikke være specielt vanskeligt at skifte pipe på en sådan rifle. En dorn indvendigt gennem låsekassen, og et tryk på 5-10 ton, Så kommer pipen ud. Når den nye pipe skal monteres igen, er der 2 muligheder. ! man varmer op låsekasen til ca 200 grader, og skaper dermed rum for pipen som er ca 0,03 mm større end det kalde hul. Nu sætter man kjapt den nye pipe i bund. og pipebytte er overstået. 2: Man kan også dybkøle pipen med flytende nitrogen, og komme ned på -17+ grader, hvorved pipen er krymet tilstrekkeligt. - Lagermessigt er det praktisk, at man kan have fertige låsekasser Fertige kolver Fertige piper i alle kalibre Når så bestillinger kommer. Ja så tager det rundt 15 min at montere op hvilken som helst kombination - Krymp kan teoretisk være bedre end skrueklemme pasning. Da krymp lettere spender jevnt og symmetrisk . I modsetning til klemmeskruer som sitter for langt vek fra pipeenden, og derved spendes delvis ovale
  16. Spendende film. Meget god info Specielt deres bruk af den notorisk "svake" m96 låsekasse. Som de stadigvek bruker til testskyting af masser forskellige kalibre. Mon nu også, at denne låsekasse er så svak som ryktet siger
  17. Det store problem med at basere sine skriverier, på citater fra andre. Ja det kan ofte være, at man derved forhindres i at analysere nøgtern, og baseret på faktuelle forhold. Taler vi om rigtigt meget litteratur omkring jagt, Våpen, Ammunition og utstyr. Ja så er det ofte baseret på synsning, og gamle vedtagne ammestuehistorier. Og som bekendt kan en direkte misforståelse ændres til en vedtagen "sandhed" om der findes nok lekture som har gentaget denne misforståelse/usandhed. Kan man finde 5 forskellige kilder som omtaler misforståelsen som fakta. Ja så er denne misforståelse pludselig blevet en "dokumenteret" sandhed
  18. Nu igen Dig og dine forbandet godt indlæg Jeg nyder dem - Men det du viser, er gammel kendt viden. Ofte vil en lavere hastighed på en kugle hvor ekspantionsarealet øker ved højere trefhastighed opnå dybere indtrengning. Det er reelt også det Per S fortæller årsaken til. At en stor midlertidig sårkanal så ikke altid har nogen speciel effekt, er en anden sag. Primært fordi ve v er meget elastisk. Og stort slag og stor alastisk strekning, generelt medfører vevssammentrekning, udskilning af enzym som fremmer koagulation Hvilket alt i alt begrenser blødning/blottap Blotåere som rykkes over, kan man sammenligne med en armeret vanslange. Først når den grensen for armeringen. dernest sprænger armeringen Nu strekkes den inderste del af blotåern, som et stykke gummislange, for senere at rives over På grund af den elastiske opførsel, vil den flossede brudflade blive trukket ind enden på blotåren, og reelt forårsage en form for blotprop. Derfor er blottapet begrenset ved slag og rivlæsioner. Derimod er skjerte læsoner effektive til at opnå maksimal blottap - Du må snart have et par sekke ballistisk Gelatine op, så du kan få foretaget test, med kugler, hvor de kun går igennem veskefyldt vev af samme tykkelse som findes imellem ribben Ca 2,5 cm gelatineplate, og derefter en afstand til en kartonplate så vil man kunne se, om en given kugle ved normale trefhastigheder åpner ved tref mellem ribben. Mine erfaringer, er at ekspansion ikke økes, ved skytning gennem luftfyldt vev som lungevev. Så en kugle som ikke er åpnet allerede i ribbensslaget, vil fortsætte uændret gennem lungerne, og kun opne ekstra på utgangssiden
  19. Nu har jeg set en hel del, på Borders (Geofrey Kolbes) bc beregner. Hvor man tegner et projektil, Og indgiver en del data om massefylde mv. Så får man angivet BC værdier, ved forskellige M hastigheder. Typisk ser man at ved høje M værdier, så er det spidsen som er primær. Nåår man kommer under m1,5 så begynder bagenden på kuglen at være mere betydende. Når man kommer under m1, så synes bagenden at være den mest betydende Jeg ser ved flere designs, at BC i de forskellige M værdier, kan variere fra 0,6 ved M3 og ned til BC0,25 ved hastigheder under m1 Hvis man taster en kugle som er næsten ens både for og bag, så synes man at opnå en tæt på uændret BC, uanset hastighed. Måske endda med tendens til stigende bc ve under m1 hastighed http://www.geoffrey-kolbe.com/cgi-bin/drag_working.cgi?unit_length=mm.&weight_unit=grains&bullet_name=Custom+bullet&re_calculate=yes&boundary_layer=L%2FT&entry=return&diameter=6.6&length=36&nose=19&meplat=0.2&drive_band=6.75&base_diameter=5.5&angle=6.2&boat_tail=5&secant_radius=14&weight=98.9&density=10.5
  20. Anodisering, Eloxering, anodizing + lidt andre. Kært barn har mange navne Vedrørende galvanisk tæring/korosion i aluminium, Så har du grundleggende ret, i at en total udtøring, midlertidig vil standse processen. Men da der findes ret mange spendende kemikalier inde i en demper, så som salte, og amoniak, så synes der i den virkelige verden at være en tendens til, at om "anodiseringen fjernes/skades/ eller harhuller, Ja så starter der en tæring. Min begrensede viden siger, at denne risiko kan reduseres ved påførsel af WD40 (den stopper "krybestrøm" da den som vores ungdoms "Pronto" er vandfortrengende. Dog virker det åpenbart mindre godt, i selve kuglehullet på rene aludempere. Derfor mit forslag om påførsel af varmebestandig fedt, efter skydning. Jeg har kørt lidt testning, med at smøre hele den indvendige overflade af aluminium, både med en type Teflonfedt, og også keramisk fedt. Udover at det drastisk reucerede tendensen til korosion. Ja så stoppede det næsten enhver Carbon opbygning. Som sagt er mine egne erfaringer med rene aludempere begrænset til22 dempere. alle andre, der brukes der små rustfrie stålforinger, i alle huller hvor der passere varm krudtgas. Eneste undtagelse, er en type, med et løst centerrør til kaliberskift, hvor røret er i hårdtanodiseret aluminium. Her ser vi ike tendensen til dannelse af det hvite pulver, selv om der har været utbrending. Kanske, at det er fordi dette rør, ikke selv har direkte elektrisk forbindelse til resten af demperen, Da anodiseringen på rørets yterside, og på lamellernes inderside, stadigvæk er ubeskadigede. - Men til spørgerens opfattelse af at N550 er mere aggesiv, Så kan der vel godt være en kilde i det højere energiindholf, og højere indhold af nitroglyserin. Hvilket måske gør selve flammen varmere
  21. det du ser, er en form for galvanist oxydering af ubeskyttet aluminium, I forbindelse med en demper, som har elektrisk forbindelse til en stålpipe. Oprindelig er disse aludempere anodiserede, eller hårdtanodiserede. Anodisering isolere mot elektrisk ledning. Og derved forhindre det galvanisk tæring. Om man så benytter disse rene aludempere, Og især om man skyder lidt kskud 3+ i rap. Ja så resikerer man at krudtflammen brender vek anodiseringen i selve hullet. Om man skudert "mange" skut, og demperen bliver rejel varm. Så kan man faktisk opleve lokal smeltning af aluminium i selve hullet. Men problemet er primært, at der efter afbrending af anodiseringsoverflaten, er ubeskyttet aluminium. Og nu kan den galvaniske tæring reelt starte. Og resultatet begynder som du viser, med hvidligt pulver som synes at vokse frem i hullet på demperen. Har man disse dempere med aluminiumshul, ja så bør man nok trække varmebestandig fedt igennem hullet, efter bruk. Helst en fedttype som ikke er elektrisk ledende
  22. ignorant

    Borescope

    AAARRRHHH det var genialt Nu er mit eneste problem, at jeg får sette 2 piper i forlengelse, for at få utnyttet fuldt ut
  23. Når du skriver "knaldbra" hentyder du så til lyden som opstår om man bumper kolven mot gulvet, Bare fra 10 cm høyde. Dette avtrekssystem, var faktisk årsagen til, at australienserne indførte en test på våpen, hvor de skulle klare et frop på 30 cm mod bagkappen, uten at smelle. Samtlige de jeg har testet, og set, skulle have en aftreksvekt på 2+ kg for at forhindre at der gik skud. En gang jeg besøkte Dakota arms som gør super velgjorte m70 kloner, i markant høj kvalitet. Der kunne jeg bumpklikke samtlige
  24. Sikker eller ej. Det er spørgsmålet Der er næppe nogle som påstår at den type rifler, med kontrolleret matning er farlige, eller usikre. Det påtales dog generelt, at andre typer med bedre omslutning af patronbunden, er markant bedre til at forhindre hylsterbundshavari, og dermed reducerer risikoen for krud, messing og andre detaljer i ansigtet Ofte opstår denne debat, når personer begynder at prædke, om at "Mauseren" er både verdens sterkeste og sikreste låsesystem. Her er det så, at nogle gudeløse ateister vover sig til at analysere styrker og risiko. Og at fremlegge kolde facts, bliver i en del kredse sidestillet med at banne i kirken . - Ovenfor vises hvordan man justerer et aftræk på en M70. Her har vi så igen en nærmest religiøs svergen til, at lige netop dette system, er tet på verdens bedste. Ja den henger ikke i fedt i et lukket evtrekshus. MEN til gengæld, er det den mest elendige konstruktion, hvad angår uballance i selve aftrekkeren. Ja det kan næppe gøres verre. Denne ubalance medfører, at et sådant avtrek generelt skal stilles 3-4 gange tungere om ikke man skal kunne utløse et skot, om man stenger sluttstykket hårdt. Eller om man sætter kolben hårdt i bakken. - Sikringen er også et debatemne. Om den skal være stabil sikker, Ja så bliver den ofte så tungt betjent, at man ofte avsikrer lenge før nødvendigt. Eller også sikrer man ikke overhovedet, Fordi den er for tugt betjent
  25. Grundleggende kan man udelde. Jo betre ting er fremstillet, og jo tettere man er på minimum for kamre. og jo tettere man er på maksimum for patroner. Jo bedre er chancen for rigtig god præcision, og lang levetid på hylstre til genladning - MEEEN jo større er risikoen for at der kan være problemer med funklionering, og genladning af ammunition. Og jo oftere hører man, "at den type ammo, går i andre våpen. Og dette verktøj har jeg brukt uten problemer i mange år. - Men om man kontrolmåler den ammo, man testre. Ja så vil den ofte ligge på, eller over maxmål, især på diameter, og ofte nær hylsterbunden
×
×
  • Create New...