Jump to content

ignorant

Members
  • Posts

    1,109
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    22

Everything posted by ignorant

  1. Tyske svingmontager eller fastmontager, er utroligt flot produceret. Desværre ødelægger de samtlige kikkerter med 30mm rør, som de kommer i kontakt med. QRW eller diverse picantinny varianter er stablie, men så tunge og klumpede at de sælges i motionsforretninger som styrketræningsredskaber Til alle sniperwanabees, som er vidende om værdien af millspæk. Kan de ikke fortælle hvor man køber sådant , skal det være røget, eller saltet, eller både røget og saltet, for at give denne helt specielle snipersmag . Sidste gang jeg spurgte hos den lokale slagter, lurede han lidt på hvad det var jeg bestilte
  2. Hej Jeger64 Hvor meget vejer en BR-refleks til magnumkaliber Hvor mange solgte eksemplarer danner basis for din statistik hvor går grensen(kaliber? Grains krudt? pibelængde i de forskellige varianter?) for anvendelse mellem almindelig tung, og extratung magnumdemper Hvor meget dårligere demper en t8 i forhold til en A-tech maxime(eller en cmm som startede denne debat), og hvad er vægtforskellen mellem disse dempere
  3. Nu ikke overvurder effekten af en knallforsterker. Rekylen er et produkt af 2 ting 1 kuglens vægt X hastighdsaccelerationen 2 krudtets vægt X krudtets hastighedsacceleration en typisk kaliber som f eks 30.06, har følgende rekylekilde 11,6gram kugle med 850m/sek 4,5gram krudt som forlader mundingen med ca 1800m/sek. her kan gasrekylen maksimalt udgøre ca 40% af den samlede rekyle. Hvis man antager at man kan vinkle alt gas ud i 90 grader, er det teoretisk muligt at reducere med 40% Reelt er det nok ikke realistisk at vinkle mere end mellem 60% og 80% af gassen, og resten vil gå ret frem, så en reduktion af rekylen på over 30-35% på en kaliber 30.06 er nok utopi. Der findes 2 forskellige virkemåder for en bremse. Den ene virker med vinklede huller i umiddelbar forbindelse med piben, og udnytter en form for styring af raketefekten. Den anden virkemåde er at gassen slipper uhindret og uvinklet ud af piben, hvorved der skabes en primær rekyle, for umiddelbart derefter at ramme en tværstillet plade, hvor den igen aflevere sin anslagsenergi, og producere en form for kontrarekyle, som modvægter den tidligere primære gasrekyle. Den første type, kan ofte anvendes til at styre mundingsbevægelse (men udelukkende efter at kuglen har forladt piben) Denne type kan ved en ekstrem vinkling bagud af hullerne, og en tidelig placering af hullerne, opnå en virkning der er større end den teoretisk opnåelige, da den både vil reducere udgangshastighed, og aktivt anvende raketeffekten til at trække lidt fremad i piben(men ikke som et slag). Den anden type vil først levere en rekyle, for derefter at opsamle rekyleenergien igen, som et fremadrettet slag i bremsen. (mange dempere virker tilsvarende som type 2) Type 2 kan ofte have den effekt at vekselpiber med klemfastspænding kan trækkes lidt frem i låsekassen i slutningen af skuddet.Derfor anbefales lidt større tiltrækningskraft på klemskruer, ved anvendelse af demper eller type 2 bremser. Skytten vil dog aldrig opleve det som at våbnet trækkes frem under skudafgivelse, udelukkende som totaltset et mindre rekyle. Ubalanceret type 1 bremsere kan i sidste delen af skudfasen styre mundingshop så kraftigt at det opfattes som at mundingen slår nedad.
  4. 308 idiot udgør ikke nogen vesentlig sikkerhedsrisiko, hvis den fremstilles i en 30.06, da trykket vil blive relativt lavt. Jeg har for moro skyld testet fenomenet helt bevidst. i første omgang fordi jeg havde glemt 30.06 patroner en dag jeg drog på banen, og skulle testskyde en riffel, pga klager på precicion. Jeg leverede 2 stk 10 skuds grupper på 200 meter, begge var under 8 cm, både med jaktmatch og oryx. Der vil dog være en del våben som har problemer med at trække ud det nydelige og eksotiskt udseende hylster, da den ofte vil klemme kraftigt over skulderen
  5. Hvis det kun har blitt justert på skruene vil jeg anta at fjæren har blitt stilt så slakt at den egentlig ikke påvirker avtrekkeren de siste tiendeler av vandringen. Da vil avtrekkeren være fri til å svinge nok ut av inngrep med sikringen på. Beklager at jeg svarer for Ignorant, men han er tydeligvis mer opptatt av å bedrive sarkastisk ironi. Noe som jo kan være underholdende nok Hej Arrowmaker. Jeg er ked af at du misforstår mine svar. Jeg forsøger at beskrive konstruktionsmæssige og funktionsmæssige forhold. Dette er ikke for at fremhæve eller nedgøre produkter. Hvis du nærlæser, vil du se at jeg forsøger både at beskrive styrker og svagheder. Hvis jeg skriver noget som er direkte fejl, vil jeg gerne informeres. Ellers kan jeg opfatte reaktionen som et resultat af et gammelt ordsprog "sanheden er ofte ille hørt"
  6. slip bort 1/10mm eller lidt mere på fronten af hanestykket, der hvor den træder på aftræksdelen. Herved vil du forøge friløftet som sikringen foretager. Det er forresten slet ikke usansynligt at problemet har været til stede hele tiden. Det er ikke et helt ukendt fenomen med den type sikringer, uanset hvem som har monteret, instaleret eller kontrolleret
  7. Jeg skriver en relativ teknisk korrekt beskrivelse. Et M70 aftræk er et robust og driftsikkert aftræk, som dog har sine klare begrænsninger, på linje med et originalt mauser militæraftræk. Sammenlignet med moderne aftrækssystemer, hvor der enten er anvendt 2 punkstaftræk, eller afbalancerede dele, så skal et m70 aftræk stilles med en aftræksvægt, der er flere hundrede % tungere for at opnå samme sikkerhedsgrad overfor slag og stød. Til gengæld er et m70 aftræk næsten imun overfor skit og møg. Et Jewelaftræk kan opnå den tekniskt samme sikkerhed med en aftræksvægt på under 10% af et m70 aftræk(overfor slag, stød og hurtig lukning af sluttstykket) Behovet overfor robusthed mod stød og slag, er større på et aftrækssystem, hvis det kombineres med en m70 sikring. Dette på grund af den lidt besværlige sikringsbetjening, specielt når man skal vride sikringen på igen, hvis man ikke fik skudt. Ofte vil de fleste, med m70 sikring, tage riflen ned fra skulderen for at kunne vride sikringen på. Dette medfører en teoretisk større risiko for at tabe våbnet, så kolven slår mod jorden. Derfor bør sikkerhedsmarginen være større på den type våben. Om et jagtaftræk som skal op over 1,5 - 2 kg for at være sikkert, er håbløst eller genialt, skal jeg ikke tage stilling til. Men de fleste moderne velkonstruerede aftræk klarer samme sikkerhed med mellem 500 oh 1000 gram. Og ofte kan disse aftræk stilles op til 1,5kg hvis man ønsker et instrument til optræning a pekefingerens muskulatur
  8. Efter din testbeskrivelse, har i netop IKKE testet om sikringen løfter tilstrækkeligt. og da skudet gik i forbindelse med afsikring, forekommer årsagen åbenbar. Det er muligt at ejeren under justeringen har flyttet hanens spændpunkt, eller har poleret lidt på sikringen for at få en lidt lettere sikringsbevægelse.
  9. Man kan vel sige at krudt ikke brænder inde i løbet. Derimod at den forgasser. Denne forgasning er for langt den største del foregået indenfor de første 10 cm af kuglens bevægelse. Herefter fungere krudtgassen stortset som glovarm trykluft. Den berømte mundingsflamme er primært forårsaget af en sekundær røggaseksplotion, som forekommer når den glohede krudtgas kommer i kontakt med ilt i luften fremfor mundingen. Denne sekundære forbrænding kan ikke foregå inde i piben, da der ikke er adgang til ilt bag ved kuglen. At mundingsflammen kan variere, er primært et udtryk for hvor store mængder gas som slippes ud, og hvor stor tryk og temperatur denne gas har
  10. Det hjælper ikke på det beskrevne problem at skifte aftræk, eller øge aftræksvægt. Det som hjelper er at øge den længde som sikringen løfter hanen. Dette vil medføre tungere sikringsbevægelse. M70 aftræk har dog den fordel at det er så åbent og enkelt, at det er ekstremt sjældent at der kan gå snavs i dette system.
  11. Grundlæggende vil kortere og tykkere piber give bedre teknisk precicion Grundlæggende vil længere og tykkere piper gøre det enklere for skytten at treffe, da de reducere skyttefejl. I den perfekte verden er alle trykbelastede dele i en riffel rette og symetriske. Dette vil medføre næsten ingen pibesvingninger, og fuldstændigt forudsigeligt trefpunkts ændring ved skifte af ladning. Men kun efter devicen hurtige og lette kugler lodret op, langsomme og tunge kugler lodret ned. Så hvis man tester med 10 forskellige ladninger og kuglevægte vil gruppen fra den fejlfrie riffel være smal i bredden og med en højde svarende til forskellen i flyvetid mellem de forskellige kugler (simpel tyngdekraft x tid) Ilutionen om at rifler med mange pibesvingninger er pålidelige, og at man bare kan finde en ladning som går godt, er netop en ILUTION . Den riffel der ikke skyder acceptabelt med det meste, og med forudsigelig træfpunkt mellem forskellige ladninger, er som at spille i lotto. Reelt ved du ikke når du får gevinst. En ændring i temperatur på 25 grader, kan let svare til en ændret ladning på flere grains krudt. Dette kan medføre at "kugle i løp" tid kan blive markant anderledes, samtidigt kan den varierende trykforløb fuldstændigt ændre svingningsmønstret. Generelt vil korrekt montering af en tung mundingsvægt medføre at riflen bliver klart mere forudsigelig. Det samme vil generelt være tilfældet ved montering af en symetrisk demper. For mig er den mest precice riffel, den riffel der har det mest konstante træfpunkt, uanset diveres tilfældige påvirkninger
  12. M70 sikringen er hvis den er korrekt justeret, relativ tung at sikre, da den skal løfte slagfjederen, helt fri af aftrækkersystemet, incl det slak der er i den type mekanismer. Derfor er der en del tendens til at man forsøger at justere den lettere. Dette kan dog have den ikke ukendte bivirkning at om man trykker på aftrækkeren i sikret position, kan afrtækket have svært ved at returnere til indgreb. Når man så skubber sikringen frem, ja så smeller det. Prøv uden patroner i kammeret, at kontrollere funktionen på følgende vis. luk sluttstykket, vrid sikringen på tryk aftrækkeren tilbage, og slip den igen meget langsomt(for at checke om den går frit retur) vrid sikringen til skudklar. Det vil ikke være usansynligt at der nu lyder et klik, når hanen slår frem. Det er som sagt en af de negative ricici ved sikringstyper, der løfter slagstiftet fri af hele aftræksmekanismen. Denne type sikringer vil som oftest være relativt tunge at betjene, da de skal gøre et relativt stort job, for at tvinge slagmekanismen relativt langt tilbage. Verden er fuld af kompromisser, og det er sjældent at der kun er fordele ved en konstruktion. Det såkaldt enkle og geniale m70 aftræk, har den meget store ulempe, at aftrækkeren er fuldstændigt ude af balance, så om man støder kolbekappen mod jorden, vil der ofte kunne gå et skud, hvis ikke aftrækket er justeret håbløst tungt og med meget kryp.
  13. Hvis du behandler den godt, og har tilstrækkelig smøring, har vi erfaring for at vores HSS rivaler klarer mellem 200-600 kamre. HM rivaler klarer mellem 500 og 2000 kamre. Vi har oliesmøring pumpet fra mundingen, og bruger Rapsolie som smøring
  14. Grundlæggende ser det ud til at de fleste fuldstændigt har misopfattet hvad der egentligt skaber mundingsflammen, og hvad der varmer på demperen. Mundingsflammen skabes IKKE af uforgasset/(uforbrændt) krudt. Selv ladninger med en 100% forgasning, vil skabe en mundingsflamme. Mundingsflammen opstår når den forgassede krudt som kemiskt er fuldstændigt omdannet til CO , er tilstrækkelig varm når den kommer i kontakt med luftens ilt, her vil der ske en genantændelse som omdanner den CO som er drivgassen bag kuglen til færdigforbrændt CO2. Denne færdigomdannelse (forbrænding) KAN IKKE foregå inde i piben uanset hvor lang pibe du så har, da der bag kuglen IKKE findes fri ilt. Årsagen til at der ikke i særlig stor udstrækning skabes en mundingsflamme i en demper, er at der i demperen ikke er nok ilt til at nære den genantændelse som normalt sker i fri luft. Når så gassen slippes ud af demperen, er den så afkølet at den ikke kan genantænde , derimod ser man en relativ kraftig røg ved skud med demper. Det som varmer demperen op er den varme gas der slippes ud i demperen, efter at det har skubbet kuglen ud. Denne varme er proportional med krudtmængden totalt, og hvor godt demperen virker. Hurtigere krudt betyder generelt mindre krudt, og dermed mindre varme Langsommere krudt betyder generelt mere krudt, og dermed mere varme
  15. Der kan på mange rifler med tynde piber, dårlig kontakt på låseklakker, skæve og spændingsfyldte piber og vinglige låsekasser, ofte opleves at de voldsomme pibesvingninger som er forårsaget af det ovennævnte. At disse svingninger kan dæmpes med kontakt mellem skæfte og pibe. Fuldstændigt efter samme princip, som når du sætter en finger midt på en guitarstreng.. Man kan være rimeligt sikker på at de store amerikanske riffelproducenter har testet dette fenomen til hudløshed, og er kommet til konklutionen, at det med middelmådige rifler er en fordel med kontakt. Der er næppe et oppegående firma som ønsker at fremstille rifler med unødvendig dårlig precicion, blot for at få kontakt mellem skæfte og pibe.
  16. Fjernet unødig sitering. G.Larson @Sniper-Arne Du har jo helt sikkert større erfarring end de par amatørproducenter som både Remmington og Weatherby, hvis eneste ønske er at levere rifler med dårlig precicion
  17. Egentligt er det ret kunstigt at næsten alle amerikanske og mange europæiske producenter ikke har fritliggende piber. Det kunne tyde på at der er ind til flere grunde til det. Muligt at 70% af producenter bevidst forsøger at opnå dårligere precicion end nødvendigt. Forklaringen kan jo være et skjult medlemskab af "dyrenes beskyttelse" eller en provisionsaftale med ammo producenter. (dårlig precicion = mange flere testskud, for at finde acceptabel ladning) Det kunne også være at mange producenter som kæmper med ikke rette og spændingsfrie piber, Asymetrisk låsning , dårlig stivhed i låsekasser, har erfarret at "presure point" under piben ofte begrænser pibesvingninger forårsaget af de ovennævnte faktorer. Denne svingningsdæmpning, kan ofte medføre en mindre gruppe, under precist samme forudsætninger. Hvis man under ideelle forhold kan placere 3 skud tæt, så har riflen jo "precicionspotentiale" uanset om den så ellers flytter rundt på trefpunkt hvis anlæg og skydestilling, eller ammo ændres. En rent praktisk detalje ved "presurepoint" og tæt pasning mellem en mjuk skæfte og piben, er at man aldrig får klager over at piben ligger skævt i udfræsningen
  18. Der er åbenbart også i norge en generel misopfattelse af lindolies evne til selvantændelse. Uanset om du hopper eller springer, eller lægger hauge af klude søpet i RÅ lindolie, er der ingen risiko for selvantændelse. Derimod er der med lindoliefernis og lindolie tilsat siccativ/tørrelse en stor risiko for selvantændelse. Dette er min ubetydelige erfarring efter 30 års arbejde med lindolie, og lindoliebaserede produkter. Jeg har formodentligt brugt langt over 1000 liter RÅ lindolie gennem tiden. På et tidspunkt gennemførte jeg utallige tests for at risikovurdere lindolie, med hensyn til selvantændelse med klude. Der var aldrig tendens til den mindste varmeudvikling ved RÅ lindolie. Ved fernis var der klar tendens til varmeudvikling hvis man klumpede klude vædet i fernis. Særlig stor effekt forekom hvis man lukkede fernisklude inde i en tæt beholder, så var der næsten 100% succes med selvantændelse. Sikreste måde var efter mine test, at lægge fernisklude fladt og kun i 1 lag, med god luftcirkulation omkring. Hele pointen, er en håndtering af den genererede varme, forårsaget af oxydationshærdningen af fernisen.
  19. Hej JPS Hvis ikke der er stemplet et mål oppe mellem benene på din montage, er den vældig gammel. Skruehovederne som spænder på tværs, skal ALTID sidde på riflens højre side. Montagen skal sættes ned i sporet, og skubbes ca 5mm frem, til stop. Extended ring skal på alle nyere ringe sidde forrest. Årsagen til dit lave træf, er at du har en kort 9,3x62 pibe. Her er vores erfarringer at 9,3 i normallængde næsten altid træffer mellem 10 og 15 cm lavere end tilsvarende pibe i 6,5. 9,3x62 piber i 52 cm længde går ofte mellem 15-30 cm lavere end en normal 60cm 6,5 pibe. Jeg tror personligt at det er forårsaget af både lav hastighed og en vældig kort "kugle i pibe"tid. Dette vil formodentlig medføre at mundingen ikke når at hæve sig så meget før kuglen har forladt piben.
  20. Det vil nok være mere rigtigt at påstå, at man ikke kan slå gjenge 100% ret. Første problemet, er at der næsten aldrig er 100% centersammenfald mellem hullet i piben, og overfladen på piben. Her er let mellem 0,1 - 0,3 mm fejl på mange piber. Dernæst er der mange rettede piber, hvor hullet ikke har 100% samme retning liniært som yderdiametren. Tillægger man så manglende centrering af kammerenden på piben, kommer man rimeligt let hend hvor der er behov for en væsentlig klaring omkring kuglem, indvendigt i demperen. Et lille regneeksempel. manglende centersammenfald på 0.2mm kammerenden på en 50cm lang pibe er 1mm ude af center når man drejer gjengene, med et udhæng på ca 40mm. Dette medfører en fejl på 0.3mm i en demper på 150mm længde. Dette kan hvis de går i samme retning medføre 0,6mm radiel afvigelse, dette kræver min 1,2mm overstørrelse på hullet + det som kuglen vakler i begyndelsen af forløbet. Der er også beskrivelser af at kugler kan vinkle mellem 1 og 2 grader, umiddelbart efter de forlader mundingen. (dette specielt hvis kroningen ikke er perfekt) 1 grads vinkling på en 30mm lang kugle forøger den optagne diameter med tæt på 0,5mm Så alt i alt er der uendeligt mange muligheder for at ting går galt. Og der findes ingen perfekt eller ideel verden. Udelukkende en verden fuld af fejl og kompromisser. Jeg har set flere rene aludempere som har haft tydelige udbrendinger, og dråbedannelser i aluminiumshullet, så det var nødvendigt at bore op hullet i demperen, til oprindelig diameter, for hver 500 skud, hvis man ville bevare precicionen.
  21. Nej du amatør, nu må du ikke tolke i hvad trond skriver. Det kunne da aldrig falde et så hederligt og veluddannet menneske ind at bruge den slags kneb. Det kunne da aldrig falde hende ind at når hun ikke kan klare at tilbagevise information, ved hjælp af viden, så at bruge mistænkliggørelse som den sidste desperate udvej Egentlig tror jeg at det rent taktisk vil være fornuftig at udtræde af denne debat nu. Der har været fremført nok information og vurderinger. Nu tror jeg at det vil gavne allermest at lade denne info bundfælde. Så er verden nok lidt klarere om nogle dage. Man skal aldrig blive ved at stikke i såret, da det ofte vil medføre blinde trodsreaktioner i stedet for erkendelse
  22. Atter sludder. Han har SAGT at det er slik, uten noen som helst form for forklaring, logisk presentasjon, henvisning til uavhengig testing e.l. Helt precist skriver jeg at i de test vi har udført, var der en klar sammenhæng, hvor en gaslækage medførte totalhavari, ved et langt lavere tryk, end hvis man kunne forhindre denne lækage, uden ellers at øge styrken på låsesystemet. Det er vanskeligt at henvise til andre test, da disse tests ikke er udført og publiceret. Muligvis fordi der ikke har været udført mere omfattende sprængnings test end hvad vi har gjort. I disse forsøg vi udførte, var der en klar sammenhæng mellem udtrækkertype, og patronudhæng, i relation til hvornår der skete sprængning. Da synes jeg du skal begynne å gjøre det. Foreløpig er det antagelser og tro som er presentert, forsøkt ikledd teknisk argumentasjon og hersketeknikker à la "hadde du vært ingeniør ville du forstått at jeg hadde rett, men du er jo bare...". Der er næppe tale om tro, men derimod resultater af udførte test. Forhåbentligt kan du ikke finde noget sted hvor jeg påstår noget om at jeg er ingeniør, eller at du jo bare er...". Det kan godt hende du HAR rett, men det finnes ikke fnugg av bevis for at så er tilfelle. Bevis ville f.eks. være en seriøs teknisk gjennomgang med en påfølgende test som viser at teorien stemmer. Dette har vært min kjepphest i disse diskusjonene siden sluttstykketiden, det kan godt hende r93`en er mindre sikker enn de beste ved en våpensprengning, men det kan like godt hende den er bedre enn m98 og lignende som trekkes frem i denne sammenhengen, det føres nemlig ingen bevis, vises ikke til seriøs og uavhengig testing og det føres slett ikke en teknisk fundert argumentasjon som er egnet til å vise at r93-skeptikerne har rett. Der er næppe tvivl om at en m98 havarere ved et lavere tryk en en R93. Men statistikken over antallet af alvorlige hovedlæsioner i forhold til antallet af våben, kombineret med anvendelsestiden for disse våben, lader ikke meget tvivl om at selv om der har været uendeligt mange flere havarier med M98, så er der ikke umiddelbart tilgængelig kilder med oplysning om at der har været tilsvarende alvorlige hovedlæsioner. Amatør har faktisk rimeligt precist beskrevet problemstillingen. Konventionelle boltlåsrifler har ingen eller kun meget begrænset accelerationsbane for sluttstykket om låsningen svigter. R93 har en 20mm tyk bolthoved placeret foran låsningen, inde i et 17mm langt rør.( Brugere af Quickload kan faktisk beregne udgangshastigheden) Svigter denne bagvedliggende låsning, vil bolthovedet reagere som ethvert andet projektil som affyres i et kort revolverløb. (se selv på de tegninger der har været fremlagt tidligere i debatten) Og jeg TROR at hvis dette var et reellt problem, og ikke noe tenkt ut av folk som har alle mulige vikarierende motiver, ville det vært langt mer omdiskutert i våpenpressen, dersom testing (og det ER jo utført omfattende testing med r93 og overtrykk, som alle viser at den tåler enorme trykk uten problemer Jeg har kun set testresultater presenteret af Blaser, udført af DEWE, som kortfattet siger at der ikke kunne konstateres skader ved en belastning på 8000bar. Der siges intet om kaliber, hylstertype, eller andet. Som et lille kuriosum, bliver samtlige Manlicher Safe Bolt System tryktestet med 8000bar) . Slutkonklutionen om at våbnet er fuldt ud så sikkert som alle andre , er ikke noget der fremgår af DEWE raporten. Derimod er konklutionen skrevet af Blaser) viste at våpenet hadde sikkerhetsbrister ville dette også blitt offentliggjort og diskutert. Dersom dere har noen REELL kunnskap, kom frem med det, i motsatt fall demp påståeligheten litt og legg inn noen "jeg tror", "det ser for meg ut som" e.l. i argumentasjonen. Jeg skal for det gode samarbejde her, gerne sige" Jeg tror at mine informationer, som er tilvejebragt ved praktiske test, for mig ser ud som at der er stor sammenfald mellem teori og praktiske afprøvninger Tron
  23. Nu har jeg ikke brugt mail i det hele taget. Men hvis jeg er årsagen til at de har forbedret deres design. Så kan jeg kun føle mig ovenud tilfreds, og føle at tiden ikke har været helt spildt. Vedholdenhed og stædighed belønner sig Jeg kan kun udtrykke min uforbeholdne respekt for deres nye R8
  24. Hej Dachs Nu må du ikke blive alt for overstrømmende og personfikseret i dine indlæg Jeg håber ikke du i din iver pludselig får lyst til for intim klemmekontakt, da jeg har det litdt svært med alt for tæt og intim kontakt med personer af samme køn Prøv nu lige at trække vejret, og læs det jeg skriver. Primært skriver jeg som svar på indlæg, der enten er faktuelt forkerte, eller direkte misvisende. Ellers skriver jeg ofte indlæg med forholdsvis almindelig konkret information, som læseren så selv må indrage når han/hun så drager en konklution. Jeg har den naive livsopfattelse at hvis jeg med min begrænsede viden og erfaring, kan få folk til at vurdere på et bredere grundlag, og være lidt extra opmærksomme på fejlbetjeningsmuligheder. Så tror jeg at det bliver lidt mere sikkert at være jeger/våpenbruger. Ham der er overbevist at han har det mest sikre og ufejlbarlige produkt, han glemmer måske den sunde fornuft, eller går i panik når det uventede sker. Så bliver han pludselig mere farlig for både sig selv og sine omgivelser, end det egentligt var nødvendigt. Når jeg giver udtryk for en aversion mod selv at teste et bestemt produkt. Er det primært baseret på at jeg anser mig selv som værende statistisk rimelig uheldig. Lidt statistik: 1976 Kørt galt og brækkede ryggen 1993Kørt galt og brækkede et ben som senere måtte amputeres 1997 fejlbehandlet på sygehus, med deraf følgende langvarig problemer. 2003 købte anerkendt maskine som leverandøren måtte tage retur efter 2 årr 2005 købte endnu et annerkendt maskineri, som leverandøren ikke fik til at fungere, og efter 8md kamp endelig fik repareret. 2007 Købte 2 nye og anerkendte fabrikater af maskiner, som det tog leverandøren næsten 3 år at få til at fungere rimeligt Jeg har aldrig vundet i lotto. Fortæl mig så lige om det forekommer fornuftigt at eksperimentere med noget der har en statistisk forhøjet risiko
  25. Rent erfaringsmæssigt vil fejlladninger, hylsterfejl og lignende ofte i den lave ende af skalaen starte problemet, som en form for større eller mindre gaslækasje. Denne lækasje har så rent teknisk en tendens til at øge belastningen på låseelementer, hvis der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til denne detalje, vil det kumme medføre at en lækasje ender som en sprengning. En række test foretaget på gamle svenske m96, viste at man rimeligt let kunne sprenge disse våben, med tryk omkring 6000bar, hvis man bibeholdt den traditionelle kloudtrækker. Hvis man derimod fjernede kloudtrækkeren, planede fronten på sluttstykket, og derefter monterede en 3mm tyk stålring, som kunne støtte hylsterhovedet mod ekspansion og senere lækasje. Så tålte disse mekanismer pludselig over 10.000 bar i tryk, uden nogen synlige skader. (det er faktisk det som Remmington har benyttet sig af)
×
×
  • Create New...