Jump to content

ignorant

Members
  • Posts

    1,102
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    22

Everything posted by ignorant

  1. Nej. Den dybe, er speciel for de helt store diametrer. Den er for at de fragmenterende hunt, kan dele sig. På træner/target har man samme stik, for at opnå samme form og vekt som hunt. Sættedybden er til kanten af sporet et trin længere nede på den viste kugle. Det vil sige meget tæt på midten af kuglen
  2. GRUNDREGEL Der er intet som kan ødelegge en god diskusion. Som når der er noken som begynder at anvende fakta Men det du afprøver, er nok noket af det tetteste man kommer på vitenindsamling. Og nærmest fakta
  3. Problemet som jeg har oplevet, og som der er masser af tilbagemeldinger om. Er at vand simmulerer tref i massivt væv. Og at kugler ofte agere som i vand, når de rammer massive områder. Derimod er der en markant afvikelse på hydraulisk åbnende kugler, når de rammer tydt væv foran lunge eller mage. Selv om nordmænd generelt skyter veldigt bra. Så er det også ind imellem, at en kugle rammer lidt bag det ønskede områte. Her er det så, at den tynde gelatine leverer resultater, som e meget lig tref i lungeområte. Så ved at teste i begge yterpnkter. Ja så må det være meget enklere at treffe et begrundet valg. Og måske endda et valg, som virker godt over hele spektret, Både hvad trefområde og hastighed angår
  4. Når du skriver store afvik . Hvad var tendensen på den opgave du omtaler? Hvis du ser Moviks resultaterne på begge yderpunkter, og så sammenholder med kugler fra vildt. Har man så ikke et ret godt billede af hvordan man kan forvente at en kugle vil opfører sig ved de forskellige yderligheder, når man ser tref i vildt. - Testene som Movik gør, underbygger vel ganske godt det jeg tidligere har påstået, Baseret på egne tanker og test. Underbygget af samtaler med rigtigt mange Danske eftersøgsjegere. Og en god del Sydafrikanske PHer som årligt guider hundredvis af jagtrejsende - Opsummering: Det meste er effektivt, om man rammer tykt vev og helst med knogle. Så virker nesten alt incl spidsskarp. Ofte med meget begrenset kjøtødeleggelse Når man treffer tyndt vev uten bein, og især lungeområdet. Så kræver det enten meget høj hastighed, eller en kugletype, hvor man har jobbet med et bredt funktionsvindue. Her vil de moderne "hårde superkugler" ofte leverer meget tvivlsomt resultat, om ikke de har tur at ramme bein Risikoen er lidt større kjøtødeleggelse. Men til gengæld får man dyret - Generelt er det meget vanskeligt at opnå en kugle, som virker fornuftigt ved begge de nævnte yterpunkter. Selv om der er kugler, som er tæt på. Især gleder det mig, at kugler som fabriksladdee Barnes, og Sako Blade synes at have nået et nesten acceptabelt niveau. Også på hastigheder svarende til kortpibede våpen og skudafstande op mod 200meter
  5. Det kan like så godt være fordi kugler son den viste, kan have tendens til at snu sig, og nå skindet på utsiden, med bagenden først. Her laver bagenden et hul, mens den forsøker at gå gennem Trambolinskindet. Men opsvampningen virker som stop. hvorefter kuglen kastes tilbake og ind ikjøttet på udgangssiden. Men nu er der presset hår ind under ekspansionen
  6. Ikke for at kapre tråden. Men jeg har gennem tidel lavet en del af disse testene. Også med skind før 2 cm gelatineplater. På kugler med hydraulisk åpning, blev det vanskeligere at opnå begyndende ekspansion - Vedr Kjel Tonheims materialevalg, fortalte han at det var rent kobber, og at han havde utfordringer fra batch til batch Jeg har talt med en gut i Australien, han beretter om samme problematik med det rene kobber han bruker. - Begge understøtter min holdning om en form for ældningshærdning af rene bløtglødede kobberemner Senere er jeg blevet gjort opmærksom på, at for rent kobber har alder minimal betydning. Derimod er Oxygenoptag og vandring kraftigt virkende, så materialet ændre hårdhed og sprødhed. (denne tendens kunne også forklare at Movik får bedre ekspansion på nyligt leverede kugler fra Barnes . de Sonickugler der er testet, er netop konstrueret for at eliminere variation i funktion . Da der er tilstræbt en ren mekanisk åbning. Pluggen i toppen, eliminere behov for hydraulik (isætningen af messingpluggen, er desværre den klart dyreste proces i forbindelse med fremstillingen, Men ønske om ekstremt bredt funktionsvindue, gør at man ignorerer denne omkostning) - Vedr vingerne. fra Sonic kuglen, så leverer de oftest gennemskud på dyr op til slaktevikt på 60Kg. Bagenden leverer generelt gjennemskud på dyr op mod 300kg slaktvikt i kalibre fra 6,5 og en kuglevikt på 110grains Umiddelbart synes det at man skal se på længden af denne plug, for at ændre evnen til gjennemskytning. Det er formodentligt baseret på, at det er tversnitsbelastningen, som giver evne til dybde på sårkanalen, og gennemskytning
  7. Du er SKREMMENDE Det jobbet du gør, er guld vert Du utfører det jobbet som såkaldte våbenskribenter BUrde have utført. - Som vi har debateret, så burde dine gelatineforsøk nok modificeres en bit, så simuleringen ikke er lik storoksen, men også mere både rådyr, Kronkalv og elgkalv. Så du kunne spare lidt på det "dyre" pulver og lage 1,5 til 2 cm tykke plater. Tanken omkring blødt skind foran gelatinen kunne også være super. For mange år siden talte jeg med Kjeld Tonheim PPBkugler. Han berettede om at han opfattede skind som til tider negativt for ekspansion af de kobberkugler han gjorde den gang. Ud over hans "desperation" over ulike egenskaber mellem batch af kobber. Så opfattede han at ekspansion kunne forsinkes af en "skindprop" i det hullet som var kilde til den "hydrauliske" åpning af kuglen Vedrørende din observation af potentiel større vinkling af flikene på Sonic, ved lavere hastighed. Så skal det formodentligt koples på en mindre krumning af flikene ved den lavere hastighed. Rettere flike har formotentlig tendens til at agere som en form for "flyvinge" og derfor afbøje mere, end en mere krum vinge, der må formotes at agere mere som en "rund" kugle Om du ser på hullerne i plastdunkene, så synes det som om at dem med højere hastighed, går sidelæns gennem plasten
  8. Ser at amerikanerne er blevet inspireret af tanken om at gå "HardCore" både med glidecreme og dildoform
  9. I mine unge dage, testede jeg asymetri. Her var resultaterne, at det kunne forbedre dæmpning. Tilk gengæld kunne det flytte trefpunkt markant. På en test med klar asymetri og boattail, kunne jeg flytte trefpunkkt op til 10 cm, i forhold til symetri. Ved at rotere på asymetri, kunne jeg opnå trefpunktsforskelle på 20cm, ved boattailkugler. men bare 6 cm ved flatbase
  10. Statistik Her er en 10 skuds gruppe skudt fra "Maskine" med en Normai forbindelse med en test hvor man havde en adgang til et militært testopsætning. Her ser man en 10 skudsgruppe, hvor den mennesklige faktor er fjernet. En 10 skuds gruppe består jo reelt af 8 3skudsgrupper. Sammenligner man så "bedste" og dårligste gruppe (3 skud i rekkefølge) Ja så ser man tydeligt, at det ofte vil være ren flaks, om man vurderer en ladnings potentiale udfra en enkelt 3 skudsgruppe
  11. Dem som har boerscope, kan i se i så mange hamrede piper som muligt, og se om i opdager samme tendens som jeg oplever ved inspektion af piper. Skærte piper har ofte langsgående spor efter skjereverktøj, og polering i samme retning som kuglen beveger sig (m67 kalder det "potetåker" overflate) Kamringer og friflukt ofte med cirkulære maskineringsmerker Efter maange skud, tydelig "krokodilleskidsmønster frem for kammeret. Men indtil nu ikke pserveret sprekdannelser Knapriflede piper, Især billige Amerikanske piper. Ofte er overflaterne både på bom og i rifling, at sammenligne med en fil, med masser af tværgående maskineringsmerker. Kamringe og friflukt, ofte med markante cirkulære maskineringsspor Efter mange skud tydelig mindre fileeffekt på overflaten, men tydelig "krokodilleskindsmønster frem for kammeret. Endnu ikke observeret sprekdannelse Gamle hamrede piper 30+ år ofte svake polerings og maskineringsmerker både cirkulære (lidt dybere) og andre cylinderhoningsspor liknende "fiskenetsmønster" generelt svake På ubrukte er overflaterne ofte meget blanke og jevne Efter brug dukker ofte følgende frem Huller som på en vinterskadet vej (små eller større huller som ser ut som materiale som har løsnet mere eller mindre tydelige sprekdannelser af 2 typer. 1 som synes at følge den fiskenetsspiralmønster. Andre som er langsgående i pipens længderetning, og som ikke følger riffelgangen. Kamringen og friflukt hr ofte cirkulære maskineringsmerker Nyere hamrede piper: På ubrukte piper offte ekstrem flot blank finish. Man aner svagt cvylinderhonemønster (fiskenet) Enkelte slipespor i mønstret, som synes dypere På piper som har gået mere end 200 skud ofte finder man "huller i overflaten sompå asfalten efter vinteren Ofte finder man frakmenter som saknes punktivis på bommene Man ser ofte begyndende og mere tydelige sprekdannelse som ofte følger enkelt tråd i fiskenetsmønstret, så man kan følge en mere eller mindre overflatisk sprek, som følger en spiral både hen over bom og rigling. I sjeldne tilfælde synes denne sprektype at være dybere end højden på en bom jevnligt findes langsgående mere eller mindre dypr sprekdannelser som ikke følger riflingen Der er tendens til at denne type sprekdannesler bliver meget tydeligt, når der er begyndende dannelse af "Krokodilleskindsmønster" tet på kammeret Kamring og friflukt er ekstremt jevne og blanke uten cirkulære maskineringsspor et kapittel helt for sig selv CZ piper cirkulære bearbejdningsspor, båte på bom og rifling Fiskenetsmønster fra cylinderhoning Tydelig ujevne diametermål, hvor man ser at kuglen efterlader markant varierende aflejringer gennem hele lengden og på alle overflater i pipen Tydeligt varirende bombredde lokalt, Ofte med manglende frakmenter Ofte mange og spredte "vintervejshuller " i overflaten Sporatiske sprekdannelser i flere retninger Kamre og friflukt med voldsomme cirkulære maskineringsspor 1 enkelt sabatti hamret polygonpipe Superblank overflate, blank og flot kamring Dimmentionerne varierede tydeligt punktvis, hvor man i område r så tydelig kuglekontakt, for 10 mme lengere fremme ikke så kontakt overhovedet. Der var partielle overflateområder som lignede åretegni ger fra et furuplanke. Pipen var nesten ny. Så fandt ingen tendens til sprekdannelse Dette er mine personlige observationer efter at have kikket med borescope i over 100 piper de sidste par måneder Desverre lærte jeg først nyligen at lagre billeder fra inspektionerne af de forskellige fremstillingsmåder. Men jeg har dog lidt fra de seneste inspektioner, som jeg kan forsøge at legge op, om det er interessant. Kanske man burde lave en tråd, specielt med billeder fra borescope af forskellige detaljer. Så andre også kan supplere med deres optagelser
  12. Der er kjempe forskel på tendhetter. Federal 215, og Fiocci er bløte som hundelort. RWS og CCI er markant hårdere. Det betyder at i nye lapuahylstre er det næsten umuligt at sætte i Federal og Fiocci, Da begge er så bløte, at de kleber fast, før de er helt i bund. CCI og RWS glir let og kurrant i. - Når man utvikler ladning og tester. Så kan man gå op mellem 500 og 800 bar, med RWS før man får flate hetter, i forhold til Federal og Fiocci. - RWS har dog ved rifler med svagt anslag en lidt større tendens til klik. - Grundlag for udsagn. 100.000 federal, 10.000 fiocci og 5000CCI og 15.000 RWS indenfor de sidste 3 år
  13. Passer rygterne om, at piper fra disse 2 producenter er blevet erstattet gratis, Hvis de var produceret fra 2019 og frem til 2023, på grund af risiko for sperkdannelse ?????
  14. Om man bryster på fronten af låsekassen (alle undtagen M98) Så vil en lengere stigning i låsekassen vel medfører at pipegjengepartiet strekkes, og låsekasse gjengepartiet komprimeres. Så man nu vil opnå jevn bæring og kontakt med alle gjengetoppe. Under affyring, Da vil man opnå et strek i låsekassen, i området mellem mothold og pipe. og primært tryk på bakerste gjenge. Uden at aflaste de forreste og flancheopretningen. - Nu undlader jeg helt at tale om M98, da den i utgangspunktet har for lille diemater på spændflade til 100% optimal opretning
  15. Taler man om optimal gjengestykke, Så burde man vel producere låsekassen med en gjengestigning som var minimalt lengere end gejengestigningen på pipen. Da ville pipegjengene når samlingen strekkes ved tilspending, faktisk kunne opnå helt jevn belastning og styring på samtlige gjengetoppe
  16. Der arbejdes faktisk med et design, hvor klakkerne er i pasningen. Der er der en form for fritflytende låsning. Så selve pipen styres af en klempasning, som er fritfflytende de inderste 19mm, og så de efterfølggende 40 mme fremover, er låst. Derved burde man ved både fritflytende mothold og fritflytende bolthovede næsten kunne eliminere kilden til pipesvingninger, Da nesten alt strek og bevegelse vil ligge fritsvevende bak fikseringspunktet for pipen
  17. Mauser 66 testede vel for 50 år siden Merkel KR1 testede vel for 30 år siden Begge med begrenset succes Mauser 03 var vel for 20 år siden, men uden kikkerten på pipen
  18. Moro at se hvor religiøst man opfatter momentnøkle Det de færreste er klar over, er at om man spænder med samme moment. Så kan den reelle spendkraft variere med over 60% alt afhængig ag grad af smøring og indesluttet olie. Så med mindre man har en grad af pejling på hvordan smøring på skruer og i indfestningen kan variere. Ja så er momentnøkle lige så præcist, som at lese bibel, spå i kaffegrums eller bare gjette
  19. Jo tettere på skruerne er placeret, Og jo bredere klodsen under klemmefunktionen. Jo mere effektivt vil en klemmefunktion virke som spændring En bred klods, vil medføre mindre tendens til bøjning i kanten af klodserne. Derved glider klemmefunktionen bedre på plads rent cylindrisk. Er klodserne høje og smalle, da vil man opnå en markant tendens til at "røret "knekker" ved kanten af de smalle høje klodser. Derved vil klodserne "låse" og røret vil formes som en oval trekant.
  20. I teorien kan en helt tør montering af piben, kombineret med Sauers tendens til deformation af klemringen, medføre, at pasningen i teorien låser, før den har gledet helt på plads. Optimalt burde man ved hel tørmontering, have en form for afstandsstykke i spalten i klemfunktionen, så spendkraften virker som en spendring. I stedet for en fejlkonstrueret EAW kikkertmontage.. I min optik har 200 en form for uheldig konstruktion, da klemskruerne er placeret for langt vek fra selve hullet, Så man reelt skaber en form for oval, med 3 punkts bæring. Havde man anbraft skruerne tettere på pibeindfestet, så ville krefterne have virket som et spændbånd i stedet for et hul som endre form ved forskellig moment og grad af deformation
  21. Som tullingen bak ideen med dræneringsspor på pipeindfestningen. Så er bakgrunden egentligt ikke totalt at undgå olie. Og jeg anser ikke det olie som kan trenge ind i en samling som et problem. Min begrundelse for dræneringssporene er baseret på erfaring fra verktøjsmaskiner med flate vanger. Her har man et fenomen kaldet "Stick/slip" Har man olie imellem 2 flater med stor areal, og uden let vej for olie at forsvinde. Ja så vil der i lang tid være en oliefilm som holder disse 2 store flater flytende. Reelt set med meget begrenset friktion, uanset vektbelastning. Om man har dreneringsspor. Så vil olien umiddelbart flyte ned i sporene og meget hurtigt fjerne denne olieflytende situation, Og derved umiddelbart gå fra slip til stick. Flytende til låst, da oliefilmen mellem flaterne har taget vejen, og nu efterlader 2 metalkontaktflater, som er låst. På STR mekanismen har man reelt 2 store overflater, som ved olie kan holdes flytende i flere dage/timer. I denne tid vil friktionen gradvis aftage, og skape mere og mere stabil kontakt ( varierende tref og grupperinger) Har man ubrudt overflate på begge dele, så "fanges olien" mellem de 2 overflater, og kan bare langsomt flyde ud. Herved vil det reelle tilspendingsmoment og isr spændkraft ændres. Med de smalle dræneringsspor, vil denne proces gå fra timer til minutter. Der er ingen Einstein, eller magik i disse spor. Det er for mig bare en logisk metode til at reducere/fjerne et kendt problem. Nu kan man reelt set have en rustbeskyttelse i form af en tynd oliering. Uden at denne oliering kan skape en flytende samling
  22. Som den Tullingen som vel var en af de første med låsning direkte i piben, og pipe krympet i låsekassen. Så var mine argumenter Lagerstyring En "Billigvariant" med samme grundkvalitet, men med færre umiddelbare muligheder Om man vil producere en entringsmodel, som er klart billigere, men fortsat med grundleggende kvalitet. Uden at konkurere med topmodellernes sine. Ja så var krympede piper en løsning. - Det bør ikke være specielt vanskeligt at skifte pipe på en sådan rifle. En dorn indvendigt gennem låsekassen, og et tryk på 5-10 ton, Så kommer pipen ud. Når den nye pipe skal monteres igen, er der 2 muligheder. ! man varmer op låsekasen til ca 200 grader, og skaper dermed rum for pipen som er ca 0,03 mm større end det kalde hul. Nu sætter man kjapt den nye pipe i bund. og pipebytte er overstået. 2: Man kan også dybkøle pipen med flytende nitrogen, og komme ned på -17+ grader, hvorved pipen er krymet tilstrekkeligt. - Lagermessigt er det praktisk, at man kan have fertige låsekasser Fertige kolver Fertige piper i alle kalibre Når så bestillinger kommer. Ja så tager det rundt 15 min at montere op hvilken som helst kombination - Krymp kan teoretisk være bedre end skrueklemme pasning. Da krymp lettere spender jevnt og symmetrisk . I modsetning til klemmeskruer som sitter for langt vek fra pipeenden, og derved spendes delvis ovale
  23. Spendende film. Meget god info Specielt deres bruk af den notorisk "svake" m96 låsekasse. Som de stadigvek bruker til testskyting af masser forskellige kalibre. Mon nu også, at denne låsekasse er så svak som ryktet siger
  24. Det store problem med at basere sine skriverier, på citater fra andre. Ja det kan ofte være, at man derved forhindres i at analysere nøgtern, og baseret på faktuelle forhold. Taler vi om rigtigt meget litteratur omkring jagt, Våpen, Ammunition og utstyr. Ja så er det ofte baseret på synsning, og gamle vedtagne ammestuehistorier. Og som bekendt kan en direkte misforståelse ændres til en vedtagen "sandhed" om der findes nok lekture som har gentaget denne misforståelse/usandhed. Kan man finde 5 forskellige kilder som omtaler misforståelsen som fakta. Ja så er denne misforståelse pludselig blevet en "dokumenteret" sandhed
×
×
  • Create New...