ignorant

Læg nu mærke til at jeg udelukkende kommentere på R93, med indiskutabel fakta, og veldokumenterede tilfælde. Læg envidere mærke til at jeg netop på min diskrete måde udtrykker anerkendelse for det job som Blaser har gjort for at komme med en ny (R8) hvor man netop har klart forbedret de ting jeg gentagende gange har påpeget som en UNØDVENDIG svaghed på et i udgangspunktet godt produkt

ignorant... Nå er jeg dypt skuffet over deg! Jeg trodde faktisk at du husket den tråden på kammeret her omkring den S&L DL97 som ble "sprengt" i mai 2008. Du BØR hvertfall huske den spesiellt siden du svarte i tråden selv. Klikk for link: Schultz & Larsen [LINK] Hej Poacher Jeg havde en formodning om at det som Skaubjørn omtalte som en sprængning var denne episode du korrekt henviser til. Jeg skal under INGEN omstændigheder fornægte eller bakatellisere denne hændelse. Den har også medført reaktion og ændrede procedyrer fremover. Dog skal siges at her ikke var tale om en sprængning, derimod affyring med et åbent sluttstykke, forårsaget af en knækket tændstift, fremstillet i et materiale som umiddelbart derefter blev udskiftet. Da vi forsøgte at opspore yderligere og lignende hændelser, var der 1 tidligere med en S&L, til gengæld opsporede vi flere med samme reaktion, her kan nævnes 3 sauer, 2 1900, 2 manlicher, 4 kricho/mauser2000/heym, 2 mauserm96. De skader vi kunne registrere var 1 brækket tommeltot ved 1 sauer. 1 Midstet tå ved den ene manlicher. Ved de 2 S&L, var der heldigvis ikke tale om egentlig personskade (det betragter jeg som et ekstremt stort held) Det som Skaubjørn sammenligner med, er mindst 3 tilfælde med alvorlig og direkte livstruende skader i hovedet, hvor der efterfølgende har været tale om langvarrige og omfattende sygdomsforløb, med rekonstruktion af kraniedele, og efterfølgende plastisk operationer. Jeg synes ikke umiddelbart at skaderne kan sammenlignes. Mit problem med Skaubjørns vurderinger af risiko, er at han konstant og mod bedere vidende oplyser faktuelt forkert antal, både af skader, og antal producerede enheder. På trods af en vis insiderviden, har jeg udelukkende oplyst om de 3 mest veldokumenterede tilfælde. Der er dog også 1 eller 2 rimeligt velbeskrevne tilfælde i frankrig, og indenfor det seneste par år 1 i spanien/portugal. Men her står mine sprogkundskaber af, hvorfor jeg ikke kan referere, hverken precis sted, eller omfang af skader. Heldigvis ser det ud til at problemet med tiden vil reduceres, da der på den nye R8 er så mange sikkerhedsmæssige forbedringer, og forstærkninger, at man kun kan tage hatten af

De diskuterede sikkerhedsaspekter i R93, er forøvrigt forsøgt rettet op i væsentlig grad på R8 (låsningsstyrke, låsningsvinkel, kuglespænderfunktion og muligheden for at lukke grebet sakte, uden overhængende fare for klik.) Så det er da ekstremt positivt at folkene fra Izny har været opmærksomme, og har handlet konstruktivt

Er ikke dette en seriøs test da? http://www.testfakta.se/Article.aspx?a=16439Denne test viser ikke noget om låsestyrken, udelukkende noget om pibekvaliteten. Og her har blaser en god tysk stålkvalitet Nå har jo enkelte holdt på i åresvis med å snakke om hvor svar Blaser er. Nå er det vel ikke så lenge siden en Schultz og Larsen rifle gikk i lufta Hvornår skedte dette, og hvad hændte med skytten?. Og i testen over viser det seg at det var en Rem som gikk i filler. Det har skjedd, og vil skje, med alle riflemerker. Det er solgt millioner av R93 Oplysninger fra blaserimportøren siger at man netop har paseret de 200.000 producerede enheder. Så forekommer det som om at mange ikke liker riflerne, hvis der et blevet handlet 10 gange så mange våben som der er blevet produceret, jeg har tilgode å se noen seriøs dokumentasjon som viser at det har vært flere farlige ulykker med R93 relativ til andre merker. Har det vært ulykker? Jada, i likhet med andre rifler. Men å trekke konklusjon ut fra en eller to tilfeller blir for dumt(Østrig, Koblenz og Jan Sørli, er de umiddeltbart let tilgængelige og ret veldokumenterede) . Det blir som å si at Volvo er en dårlig bil fordi tanta mi kræsja i en... Men her får en bare tro det man selv vil, tydeligvis. Statistik: Remmington over 7.000.000 Jeg har ikke fundet nogen dokumentation for at der er remmington sluttstykker der er fløjet bagud Mauser 98 50.000.000 mange relativt mindre havarier, men ikke væsentligt antal hvor sluttstykket har kommet bagud. Weatherby MarkV 300.000-500.000 stk, 2 dokumenterede tilfælde hvor sluttstykket har kommet bagud. 1 dræbt og 1 med væsentlige hovedlæsioner. Blaser 200.000 her er mindst 3 tilfælde hvor sluttstykket eller dele har kommet bagud og forårsaget væsentlige hovedskader. Der findes dokumentation for et antal tilfælde hvor konstruktioner med løst sluttstykkehoved har roteret, og derfor har sendt sluttstykket bagud. Her er også tale om rifler produceret i stort antal (Savage, Mossberg Accuracy International, Keppler, og et par andre. Mig bekend ingen livstruende læsioner) PS du spurgte selv efter denne statistik, så undlad venligst at kritisere mig for at bringe den

Du har ret med hensyn til ændred beddeprocedyre. For ca 3 - 4 år siden erkendte man at kombinationen med almindelig bedding og umbrakoskruer ikke var optimalt, da fastspændingen ofte blev en konkurence om hvem der var sterkest . Derfor blev der indført stålbeddesøjler, som også virker som rekylebolt. Disse søjler medførte at selv den sterkeste og mest besluttede nordman ikke kunne knuse og sprække skæfterne ved sine styrkedemonstrationer . At disse søjler så samidigt forbedrede nøjagtigheden i magasinplaceringen, er også en positiv detalje. Beddemateriale ud under piben er positivt for precicionen, hvis der ikke anvendes forskellige piber. Forskellen er dog marginal.

Hej din Amatør Du skrev meget godt det meste af hvad som hænder, du undlod måske en ikke helt uvesentlig detalje. Ved de fleste kalibrer er størsteparten af krudt omdannet til gas efter 5-20cm. Dette medføre at selv om der forekommer en fuldsændig blokering herefter, vil trykket ikke øges væsentligt bag kuglen, da der nu er tale om "varm trykluft" bag kuglen. De forsøg vi gjorde med pibeblokering viste at vi kunne stoppe kuglen fuldstændigt uden tryktegn på hylstret, når blokeringen på en 6,5x55 var mindst 10 cm ude i piben. Årsagen til udbulningen i piben der hvor den extra kugle sidder, er formodentligt noget så simpelt som at begge kugler vil forsøge at ekspandere pga sammenstødet, dette giver en bule. Kuglerne vil hvis de kommer igang igen, blive kalibreret tilbage under det videre forløb. Konklution: En pibeblokering mere end 10 cm freemme i forhold til kammeret, vil ikke give forøget kammertryk, og derfor IKKE vise noget som helst om låsningens styrke. Derimod vil det afsløre noget om sejghed i pibestålet, og om der er uønskede langsgående valselinjer i stålet

Eller skytter med klart assymetrisk rekylopptak eller hold. For en hvis sikter beveger seg loddrett gjennom målet når han puster vil Ignorants betraktning gjelde, om du "tvinger" eller holder så siktene går skrått vil treffpunkt kunne bevege seg sideveis. OG i tillegg til resten, ved manglende eller dårlig bedding eller ulike låsklakker, kan nok endret vekt på munningen flytte treffpunkt sideveis - lurer på hvordan en demper flytter treffpunkt på en Krag? K jeg tror dine betragtninger er korrekte, men er formodentligt dækket ind under beskrivelsen af træfpunktsforandringer med forskellig ammo

presición med demper, kan deles op i 2 aspekter. 1: precicion med monteret demper hvor man udelukkende fokusere på evnen til at holde skud samlet.' 2: Træfpunktsforandring med og uden demper. Når det drejer sig om 1, er der som regel ikke noget problem medmindre at hullet i demperen er for lille i forhold til den kuglestørrelse og kugletype som anvendes. Her anbefaler mange at hullet er minimum 1mm større end kuglediametren. Dette ud fra en betragtning om at der skal være plads til en vis både skævhed i monteringen, samt at en del piper ikke har centret hul. Der er også erfarring for at visse kugler, specielt lange boattail kugler kan vinkle op til 2grader umiddlélbart efter at de har forladt mundingen. Denne vinkling vil dog normalt rette sig efter en vis flyvestrækning. En vinkling på en lang kugle på 2 grader øger behovet for hulstørrelse med ½-1mm. Ved for lille klaring så kuglen af en eller anden grund får let kontakt med demperindmaden, kan der både opstå træfpunktsforandringer, og almindelig dårlig presicion. Når det drejer sig om 2: kan den tidligere nævnte for lille klaring i forbindelse med næsten berøring, medføre tydelig og uforudsigelig træfpunktsforandring melem med og uden monteret demper. Det samme gælder ved skævt eller ucentreret montering. Kraftig indvendig asymetri kan også ved begrænset klaring og visse kugletyper medføre større træfpunktsafvigelse. Disse træfpunktsafvigelser, som ofte fejlagtig tillæges ændrede pibesvingninger, er primært forårsaget af faktorer under 2: Generelt vil en korrekt monteret , symetrisk demper med tilstrækkelig klaring medføre et svagt faldende træfpunkt når man montere demperen. Dette er et produkt af at der monteres en vægt på piben som reelt bøjer piben. En demper eller mundingsvægt vil normalt medføre at pibesvingningerne bliver mindre, så flere forskellige ladninger og kugletyper vil skyde tættere på hinanden end uden demper. Tilfælde hvor træfpunktet forandres mere ved montering af demper(undtagen lodret ned) end forskellen ved anvendelse af forskellige ammotyper, vil der i de fleste tilfælde enten være tale om : For lille klaring, skævt eller ucentret monteret demper eller demper med klart asymetrisk indmad. Da en BR refleks hverken har asymetrisk indmad, særlig tendens til skæv montering eller specielt lille klaring og lang frembygning. Vil udsagnet om dårlig precicion nok kunne henføres under tilfældet hvor sælger forsøger at sælge et produkt han har større avance eller personlig preference for

Glem ikke at den er meget billigere i ammo, da repeteringen på gamlemauser går så seint, at man kun bruger halvparten af skud.

Set tydeligt poenget dit. Men laver A-tech overhoved m15x1,5 (ikke if? deres website) Hvilke andre mulighede findes s?or det du beskriver, udover en b?magerfejl Gjengepartiet mellem pibe/demper, bliver vel ikke belastet vesentligt af trykket. Derimod belastes det vel af al rekylereduktionen. (3-6 gram gas som rejser med ca 2000m/sek, som bremses ned )

Lad nu værre med at gørre problemet unødvendigt stort. Drej piben i 2 halvdele. Start med at montere piben i drejebænken, hvor chucken spænder om midten af piben, Kør pinoldokken frem, og tryk medlavest muligt tryk. Drej nu som jeg skrev med et TCMT skær fra Tungaloy eller DiJet 0,4næseradius UC spånbryder. 2500 omdr, radiel spån 1,25mm tilspænding 0,23mm/omg Drejetid ca 30sekunder pr overløb. Vænd piben, og spænd nær midten på det drejede kør pinoldokken frem som tidligere beskrevet. Drej kammerenden med samme skæredata som beskrevet. Afdrejning af en pibe tager nu ca 4 minutter incl opspænding, og giver sjældent problemer. Ved masseproduktion, kan det anbefales med rørpinol som dybdestop inde i hovedspindlen. Den vil også reducere tendencen til vibration. De fleste vibrationer skabes pga for stor radiel spåntryk, når piben vibrere ud og ind på skæret

Lad nu værre med at gørre problemet unødvendigt stort. Drej piben i 2 halvdele. Start med at montere piben i drejebænken, hvor chucken spænder om midten af piben, Kør pinoldokken frem, og tryk medlavest muligt tryk. Drej nu som jeg skrev med et TCMT skær fra Tungaloy eller DiJet 0,4næseradius UC spånbryder. 2500 omdr, radiel spån 1,25mm tilspænding 0,23mm/omg Drejetid ca 30sekunder pr overløb. Vænd piben, og spænd nær midten på det drejede kør pinoldokken frem som tidligere beskrevet. Drej kammerenden med samme skæredata som beskrevet. Afdrejning af en pibe tager nu ca 4 minutter incl opspænding, og giver sjældent problemer. Ved masseproduktion, kan det anbefales med rørpinol som dybdestop inde i hovedspindlen. Den vil også reducere tendencen til vibration.

Spiralfluting er udviklet efter langvarig testing af såvel stivhed, men især den påståede ekstra køling ved flutning. Vores intensive og langvarige test viser at almindelig ligeflutning, bevarer en meget høj procent af den oprindelige pibes stivhed med en vægtreduktion på mellem 10% og 30%. Til vores store overraskelse kunne vi ikke opnå den forventede bedre køling som burde være resultatet af den øgede overflade.'Efter langvarige studier af "termodynamik" var svaret indlysende. Køling er et produkt primært af at luft strømmer tæt forbi metaloverfladen. Denne strømning er primært forårsaget af enten vind, eller termik(varm luft stiger op) Her var så den åbenlyse forklaring på den manglende køling. I stille vejr, virkede den øverste og den nederste flute ikke som køleflade, da luften blev fanget i en lomme, eller en relativ lukket fordybning. Ved vind var problemet bare de fluter på hver side af piben. Ved at gøre en helixbevægelse under flutningen, var der pludselig ingen "endevis" lukkede lommer, hvorfor alle fluter bidrager mere til kølingen. Så spiralfluting er det bedste kompromis mellem stivhed og køling. Krydsfluting, har en voldsom reduktion af stivheden. Reelt svarende til at dreje piben ned til bunddiametren på fluterne. Dog har den så en god køleeffekt. Men mest væsentlig for fluting gælder.For kunden NIF (neighbur impressing effect) kombineret med det for producenten allervigtigst (Det er en fed forretning )

Det har efter min opfattelse ikke udelukkende noget at gøre med producenten. Jeg er mere overbevist om at det ofte drejer sig om piber med lidt store mål, specielt i starten af piben. Ved samme test som refereret, var den pibe der gav højest hastighed i alle målinger, en Lotar Walther, som lå absolut på minimumsmål på alle mål. Den gav faktisk konstant hastigheder over fabriksangivelserne. PS Sniper-two. Undskyld min mangel på insidervidende, men hvilken kaliber har en colt M4. Og er du fuldstændig sikker på at demperen på din remmington er monteret fuldstændig lige i forhold til hullets retning i din pibe

I forbindelse med at en dansk journalist testede en Sako 85, og oplevede store afvigelser, blev vi kontaktet for at låne ud referencepiber. Her var resultatet at under forudsætning af målene ikke var mere end 1/100mm over min, så leverede 3 forskellige 60cm (effektivt 58,3cm) den opgivne hastighed indenfor +-5m/sek 65cm(effektivt 63,3cm) lå op til +10m/sek i forhold til opgivelserne 56cm(effektivt 54,3cm) lå 10-15m under angivelser. Dette var tilfældet med både 10,1 gram Oryx, 10,1 gram vulkan, 9,1gram Nosler, 10,1gram Lapua Mega. For 8,4gram Golden target, Diamondline Bana, Diamondline felt, Skulle vi op på 65cm for at levere den hastighed som Norma opgav for 74cm testpiber

Hvilken huldiameter har du fysiskt i din demper. Man kunne frygte at der i tilfælde af for lidt radiel klaring mellem kugle og demper kan opstå let kontakt, og dermed trefpunktsafvik, specielt med boattail kugler. Erfaring siger at man må have mellem 0,5mm og 1mm radiel klaring for at undgå uforudsigelige trefpunktsafvik med demper. Dette krav vil være større jo længere demperen bygger frem, eller hullet i piben er ude af centrum, i forhold til gjengerne.

Om du får 30-40 meter lavere hastighed end det som norma opgiver, så bør du nok checke dimentioner på din pibe. Højst sansynligt har du en pibe med ret romslige mål. Hvis vi tester hastigheder i piber med samme længde og mål i nærheden af minimum, så får vi hastigheder på linje med eller over normas angivelser

Jeg læste lidt i den nye test af lyddempere, og blev lidt forundret over hvilke huldiameter der var på forskellige dempere. Jeg så at der var dempere med radiel klaring helt ned til 0,3mm. Vil det ikke potentielt give problemer med uforudsigelige flyvere, hvis kuglen vakler det mindste når den slipper pibemundingen

Efter hvad jeg har kunnet finde ud af, er R8 løsningen på de problemer som blaserelskere altid har benægtet . Man har erkendt at det er formålstjenligt med en anden og stærkere låsning. Dette er årsagen til at 93piberne ikke kan anvendes på R8 Man har erkendt problemet med at ekstremt mange R93 brugere jævnligt har oplevet klik pga ikke komplet lukning af slutstykkehåndtaget. Dette skulle efter sigende være løst på R8. Endeligt en grad af fornuft fra blaser. Så fra et konkurerende standpunkt, stor respekt for R8. Endnu et eksempel på at det tager vældigt længe for Tysk ingeniørkunst at erkende og rette problemer. Men det lykkes heldigvis til sidst. Det bliver interesant at følge brugtpriserne på R93 og dele til den, når R8 endelig tager fuldt over

Hej Hewi Talmodighed er en dyd Hvis du læser mit indlæg ser du at jeg skiver at ryglinjen på Classic og MtCarlo er identiske hen til bagkanten af kindpuden. Hvis du så samtidigt kender den generelle forskel på et MtCarloskæfte og et "nyclassiskt" skæfte, så ville "Sherlock Holmes" lynhurtigt have gennemskuet at på Classicen fortsætter ryglinjen i en lige linje helt til bagkappen, og på en mtCarlo drobber linjen fra bagkanten af kindpuden og bagud/ned til bagkappen. Skåret lidt ud i pap, så er bagkappen på en MtCarlo placeret ca 25mm lavere end på en Classic. Det medfører så at ved oprejst skydning har de fleste fuld kontakt mellem bagkappe og skulder med MtCarloskæftet. Derimod ser man oftest at ved oprejst skydestilling er der ikke kontakt mellem de øverste 2-3cm afbagkappen og skulderen ved et classicskæfte. Ved liggende eller kraftigt foroverbøjet stilling, er det omvendt. Efere en ret intensiv diskusion om rekyleoptag og evne til at håndtere kraftige kalibrer, foreslog jeg at vi afgjorde diskusionen med lidt praktisk test. Vi tog så en m97 i kaliber 358NM, min diskusions modpart, fik så lov at skyde 3 skud fra normal oprejst stilling. Dette klarede han uden problemer. Herefter forsøgte vi at eliminere muligheden for mundingshop, ved at binde en snor om piben, og fastgøre snoren til en pæl i jorden. Snoren var af en sådan længde at den netop var stram, når han skød i normal oprejst stilling. Da "staklen" havde affyret 1 skud i den nye opstilling, erklærede han med kraftige tårer i øjenkrogene, at jeg nu nok alligevel havde lidt ret i min påstand om at afbøjning reducerede den følte rekyle. Han havde i hvert fald ikke nævneværdig lyst til at skyde yderligere.

Der er åbenbart ret divergerende meninger om diverse rekylekræfter. Her er et link, med lidt formler osv http://www.riffeljagt.com/AB-rekyl.htm

Raketefekten er vel ikke helt fri fantasi Gassen som befinder sig i piben bag kuglen, har vel i udgangspunktet forskellig hastighed. I hylstret vil hastigheden være tilnærmet 0msek lige bag kuglen vil hastigheden være identisk med kuglens hastighed, Hastigheden et hvilket som helst sted imellem, vil være en grad af mellemting. Føst på det tidspunkt hvor kuglen forlader mundingen vil gassen accelerere til en hastighed der helt korrekt er lig lydens hastighed. Lydens hastighed er vel afhængigt af både temperatur og tryk. (højere temp=højere hastighed, Højere tryk= højere hastighed) Så der findes vel egentligt ikke nogen reel max for lydens hastighed. Rekylen kan vel reelt reduceres vha "raketefekten" Fenomenet kendes i "knaldforstærkere", hvor den accelererende gas ledes ud til siden(neutraliseres) eller delvis bagud (anvendes aktivt rekylereducerende) Min overbevisning er nærmest at hvis man monterede en ventil der lukkede precist bag kuglen, så gassen ikke fik lov til at accelere i forbindelse med tømning efter kuglen, så ville rekylen være tydelig reduceret

Raketefekten skabes af den "varme trykluft" som findes indeni piben bag kuglen. Denne varme trykluft slippes så ud gennem dysen når kuglen forlader mundingen. Herved øges rekylen med en kraft svarende til vægten af krudtladningen og en hastighed på ca 2000msek. I næsten alle kalibrer er forbrendingen (forgasningen) af krudtet fuldstændig inden kuglen forlader mundingen. Derfor er der reelt tale om varm trykluft. Mundingsflammen opstår primært af en genantændelse af denne varme trykluft som primært pestår af CO og en del nitrøse restprodukter. Når denne varme CO får adgang til ilten i luften foran mundingen, vil der ofte forekomme en genantændelse af det nævnte CO, som derefter vil omdannes til CO2. Denne CO2 dannelse vil aldrig kunne forekomme inde i piben, da der ikke findes anden ilt, en den der kemiskt er bundet i krudtet. Krudtgeværer og trykluftsgeværer, arbejder næsten efter samme regler. Den primære forskel er hvordan man opnår trykluften. (tank eller fjeder eller kemi). Så længe der forefindes tilstrækkeligt højt tryk bag kuglen til at overvinde friktionen mellem kugle og løb, samt accelerere kuglen, så vil hastigheden på kuglen øges.