ignorant

Jeg tror ikke du helt skal betrakte disse QL resultater som entydige. Der er flere faktorer som QL ikke helt har med i beregningerne. Bl.a. luftmodstanden i selve piben, kombineret med, at den gas som hele tiden har befunnet sig lige bag kuglen er blevet kølet markant ned. En anden detalje som QL heller ikke har med i deres beregninger. er friktion mellem kugle og pibe. Helmuth Böhm som er manden bag QL siger at han ikke har en faktor for friktion. Geoffrey Kolbe som også laver en form for beregningsprogram, fortæller, at QL i stedet for en friktionsfaktor, i stedetfor bevidst regner med en kuglevægt som er 5-10% højere end det reelle. Så regner den masseaccelerationen så meget tungere, at det kompencere for, at den ikke tager højde for friktion. - Jeg har engang målt lidt på, hvor meget det kræver i fysisk tryk, at overvinde friktionen i en pibe. Jeg målte på en kal 30 180grains Norma Oryx. Her skulle der ca 235 kg mekanisk tryk på kuglen, for at overvinde friktion. Derfor antager jeg, at hvis trykket bag kuglen kommer under ca 400 bar, Ja så vil kuglen ikke accelerer længere. Det var faktisk moro, at man kunne måle på piben hvor kuglen sad, ved at måle diameterøkningen, når kuglen passerede Ved en 16mm pibeemne udviddede den sig ca 0,015 mm

Jeg tror du misforstår lidt, hvad der sker ved overtryks baseret hylster svigt, eller defekt hylster. Mellemrummet mellem bolthoved, og pibeende, er ikke det reelt afgørende. Det der er afgørende jfr de forsøg jeg har koset mig med. Og de sprengninger jeg har set billeddokumentation fra. Ja der er det hylstrebrist, fordi der ikke har været cirkulær omslutning fra boltfronten på tilstrekkelig stor del af omgangen Messingbunden flyder sidevejs ud ved den del, hvor man ikke opnår støtte fra bolthovedet. Havari ved m98 , eller andre, med kloudtrekker, der sker havari på standardpatroner omkring 5500 til 6000 bar. Ved bolthoveder med tikka/sako/varberg/Howa, og lignbnende der sker hulsterbrist ved ca 8500 til 9500 bar, afhæng af bredden på udrtekker, og hvor langt den går ind på stødbunden. Ved konstruktioner, hvor der ikke er en egentlig sideveis åpning i omslutningen, der holder det til tryk på omkring 11000 bar, før ting bliver voldsomme (Vi testede Remmington og S&L i denne gruppe) Vedrørende gasevakuering ved mindre gaslækasjer. Da klarede Fatbolt sig også markant bedst, primært fori der var et "ekapantionskammer, mellem låseklakkerne, kombineret med relativt gode evakueringshuller ud af siden på låsekassen

TAK for spendende og kvalificerede indspil Mine test, og min opfattelse, er at der ikke sker noget, om en fjederbelastet tændstift i udgangspunktet er knekket og sidder fremme, når sluttstykker skubbes frem (tændstiften er for let, og fjederen reelt for svag, til med et tryk at slå af tændhetten.) Samtlige de tilfælde jeg har undersøgt, og systemtestet. der er tændstiftet knekket lige i det moment, hvor den reelt har været holdt tilbake af spændkurven, og nu yderligere trækkes tilbake af spendroen i aftrekket. Om den knekker på dette tidspunkt, så er der en høj hastighed på tendstiftet, som ved en normal affyring. På samtlige forsøg jeg gjorde, hvor det udelukkende var vægten/inertien af sluttstykket som skulle holde til den første trykopbygning, Ja der poppede den tilbake, uden at hylstret blev revet over. Og krudtet blev reelt ikke antændt Jeg lavede nok et hundredstals forsøg for at se om, eller hvordan man kunne fremprovokere en affyring, i relation til knekket tændstift På de 2 omtalte norske tilfælde med m97, ja der var boltstoppet intakt, og bolten var samme position, som på Ross videoen. Men uden nogen skade på hverken boltstop, eller låseklak

Formodentligt skyter den godt med meget lette kugler 40 til 52 grains kugler. Elendigt meg 50-60 grains kugler, med kort bærestykke og lang blyfyldt spids (Ustyret) Supergodt med 55 grains ballistic tip og ekseptionel med 70 grains keglespids

Interesante erfaringer. Dog skal bemærkes, at disse "Stengun" episoder, er sprengninger med forholdsvis lavt tryk. Hvorfor mine erfaringer, er at der ikke er specielt høj hastighed på sluttstykket. For at man kan få rigtig fart på, skal der være en rimelig grad af låsning, så man kan opbygge et så effektivt tryk, at krudtet tænder rigtigt. Jeg har faktisk testet den type situationer, Baseret på 2 oplevelser med overspændte tændstifter på S&L m97, hvor tændstiftet knekkede i præcis dette øjeblik, hvor hanestykket nåede aftrekket. Begge tilfelde medførte ingen reel personskade. Og den primære skade, var at kolben knekkede, da manden tapte riflen. Jeg var inde over, at tendstifterne blev udskiftet til en ca 3 gange så sterk udførelse. I forbindelse med dette, så testede jeg faktisk ret intensivt, hvor hårdt man skulle holde sluttstykket, for at man kunne få reel fart på den. Jeg testede ved først at fjerne låseklakker, og afmontere styrhylsen på sluttstykket. Dernest slog jeg med en let hammer på bagenden af tændstiftet. Eneste resultat, var et svagt puff, og patronen skubbede sluttstykket 5 cm tilbake, og uforbrendt krudt faldt ud af hylstret. For at jeg kunne få fart på sluttstykket, tog jeg en gammel riffelkolbe og slog på tændstiftet. Dette slag var så tungt nok til at kunne holde den ulåste sluttstykke på plads lenge nok til at trykket blev højt nok, til at hylstret klebede i kammeret. herefter kunne trykket øke yterligere, indtil hylstret separerede. Ja så fløj slutstykket ret igennem den kolbe jeg slog med. dernæst var sluttstykket vel oppe i en højde på ca 100 meter før den kom ned igen. Men igen, det kræver et relativt stort hold på sluttstykket, for at kunne opnå nok tryk, til at kunne antænde krudtet reelt, og derefter få hylstret til at klebe. Og få hylstret til at blive rykket over. Om de halv/pump du beskriver, blev udsat for en egentlig overtryks sprengning, hvor trykket overstiger de 5000 bar. ja der er jeg ret sikker på, at der hjelper blikskallen ikke nok. Men ved hvad jeg kalder en "lavtryksåbning" som du beskriver. Ja der kan blikkassen sikkert beskytte rimeligt. Men der har faktisk været rapporteret en del af disse "Stengun" episoder, i forbindelse med knekkede tændstifter. Og generelt har det medført at skytten skal bytte kassonger, og ofte forvrider han tommeltotten. Jeg har kunnet opsporer 4-5 sauer str tilfælde (Tidlige modeller hvor hanen var festnet på tændstiftet, med en tværgående rørpin. Senere gik man vel over til 2 og endnu senere 2 massive pinde 2 S&L 2 Steyer 4 HVA 1900 1 bleiker 10+ Savage/mosberg (løse bolthoveder, med tværpinn som holdes på plads af tændstift) Her var håndtaget i funktion som en låseknast. men de forreste stod åbne 1 AI, hvor fabrikkens testskytte blev vesentlig skadet(Bolthovedet holdt rotationsmæssigt på plads af små pinolskruer Her var handtagets låsevirkning nok til en reel trykopbygning Men generelt slipper skytterne forbausende billigt

Ja grundkonstruktion og dele er identiske. Dette aftræk startede hos Tikka, og senere blev det adopteret af Sako

Har du nogen form for bevis eller test som underbygger denne vurdering ??? vedrørende sikkerhed og styrke i forhold til sprengning

Om noget er vanskeligt at få til at fungere stabilt. Ja så må man producere nok, så man altid kan finde 1 som fungere Jeg tror du egentligt misforstår meget i denne debat. Jeg siger reelt ikke at den er dårlig. Det jeg siger, er at det heller ikke er et gudfddommeligt mirakkel. Men en konstruktion, som var fantastisk for mange år siden

Vedrørende repetringssikkerhed fra magasin til kammer, så kan de fleste med enkeltrækket enkeltfødet magasin, let repeteres både op og ned, og på hovedet og siden. Så kloutdrageren er næppe bedre. Men derimod markant langsommere og tungvint at bruke. - Jeg deltog en dag i en skydekonkurence med feltskydning, hvor jeg var på lag, med en rendyrket Mauser98 fanatikker. Efter at han i 4 timer konstant havde beskrevet hvor driftsikker en m98 var, og at den fungerede både fuld af vand og grus. Så startede mit "Mobbegen" Jeg bad ham om at lukke sluttstykket på riflen, ligge den på bakken ved siden af min teighte Fatboltriffel. Da begge lå på bakken, kastede jeg en håndfult sand over begge mekanismer. Hvorefter jeg spurgte hvem som først klarede 5 skud. Den gode Mausermannen ddrog sluttstykket ret tlbake, og stoppede patroner i magasinet, skubbede resolut slutstykket frem, med det resultat at ppatron og grus, endte inde i kammeret. Han klarede at skyde 1 skud, derefter var det løgn for ham, at slå op sluttstykket. Da hylstret på grund af sand og grus sad som limet. Ved hjelp af en 6mm stålstang klarede vi at få slået hylstret løst, så han kunne forsøge at repetere igen. Desværre kilede patronerne sig i magasinet, da der også var fuldt af grus her. - På fatboltrivlen, vendte jeg bare bøssen på hovedet, repeterede og alt sand drattede ud da det blev skarbt af slutstykket. Jeg skød umiddelbart de 5 skud, uden problemer. - Jeg behøver vel næppe fortælle, at den gode mausermanden havde blevet direkte voldeligt, om der ikke havde været flimke folk som holdt ham tilbake. .;-) - Man kan enten velge at bygge så meget glap og luft ind i en konstruktion, at den kanske kan fungere med en vis portion drit. Eller man kan velge at gøre en konstruktion så tet, at der ikke kommer drit ind. (lidt som en hydraulikcylinder

Grundleggende rekyloptakoverførsel til stokken, i en m98, er direkte elendig, og krever som det mindste en tværgående rekylbolt, eller en proper bedding. I bagkanten er der ubetinget alt for dårlig bæreflate, så man ikke våger at dra bagerste skæfteskrue, med mindre man sætter ind en distansrør. Gør man det, så slipper man for muligheden for at bagenden på låsekassen ligger stabil.. Ofte beskriver jeg denne distansrør som enhver kolvmakers bedste kunde. Da man ofte ser en lodret langsgående deling på disse våpen. Har man ikke rekylbolt i framkant ad låsekassen, så er det veldigt enkelt for rekylen at dytte ut den lille trebit tilbake mot magasinet. Reelt set saknes der bredde på rekylklakken på låsekassen. Så man klarer ikke effektivt at føre rekylkrefter over til tre som går på lengden af stokken (jeg har dog bare begrenset produktionserfaring fra mer end 25.000 mauserkolver. En anden helthåpløs detalje er manglende stivhed i låsekassen, om man monterer kikkert. Her kan man om man ikke har gjort en hederlig beddejob, bruge forreste skæfteskrue, til at justere trefpunktet op og ned.

Mig bekendt kan man sagtens købe dritbillige nyproducerede rifler, baseret på rene m98 kopier. Zastava er vel et gott eksempel. Om man ville bruge moderne maskiner og satse på menge så vil jeg som producent ikke nase det som specielt vanskelig at producere. At enkelte producerer M98 systemer, på grensen af håndlavet. Og forlanger en nationalformue. er ikke et tegn på hverken kvalitet, eller reelle produktionsomkostninger. Derimod er det vel tegn på, at en meget lille gruppe, gerne vil leve i en vildfarelse om at "dyrt er bedst". Men reelt set er der bare tale om ineffektiv og dårlig tilrettelagt produktionsteknik.

Ingen tvivl om at en Mauseruttrækker er sterk, når det gjelder at trekke ud en patron. Desværre findes pandevise af utdragere som har knekt, fordi man har puttet en patron direkte i kammeret, i stedet for at dytte den ned i magasinet. Jeg har også byttet en del af disse utdragere, bare fordi, at skytten har haft afbrudt fremføring af sluttstykket, Så hylstret har været fremfor utdrageren. Problemet med klouttrekkeren, er egentligt ikke gaskontrol. Nen at der mangler støtte på 180 grader af patronbunden i radial retning. Det medfører så en utflytning af messingen ved relativt begrenset overtryk. Herefter økes den aksiale trykflade markant, og så begynder dele at flyve langt. Utdrageren klarer let 100 meter i kl 5 i forhold til skytten. Er man links, ja så begrenses flyvetyren af skyttens pande På den anden side, så blåser gas bagud, slår op boltstoppet, og kan sende fjederen på boltstoppet i retning af øret på en højreskytte. Ved de tryk som er nødvendige for denne oplevelse. Ja der opdager du næppe et problem med en moderne konstruktion med acceptabel støtte rundt patronbunden. Ofte skal man næsten op på dobbelt så højt tryk, før der hender saker.

En Mauser M98 er en fantastisk konstruktion, Fuldt på linje med Ford T og gamle Grå Ferguson traktorer. Ja der kan kostumbygges meget på disse kasser. Primært fordi disse kasser er dritbillige, og de fleste Bøssemakere kan kitte dele til dem. Driftsikkerheden på disse, er voldsomt overdrevet. Og den kontrollerede matning, medføre mange knekkede utdragere, og klart reduceret modstandskraft overfor for højt tryk, eller for dårlige defekte hylstre. At mange mener at den er meget kopieret, er primært fordi den er gammel, og derfor har inspireret mange begyndere indenfor riffelkonstruktion. Ikke egentligt fordi den var så meget bedre, end andre ideer. Mange riffelproducenter begyndte med rifler baseret på M98, fordi de var kendte og tilgængelige. Ingen reelt moderne producenter er ikke gået videre med klart bedre løsninger. - Men af en konstruktion, som er 130 år gammel, så er den god

På magasin er Sako klar vinder På præcision, vinder Tikka i gjennemsnit På evne til at håndtere overtryk eller hylsterfejl, vinder Tikka . Primært på grund af Sako 85s håbløse såkallede kontrollerede matning (som reelt bare er Pushfeed, med dårlig støtte på patronbund På aftræk, er der uafgjort, da der grundlæggende er samme aftræk, med de samme justeringsmuligheder. På sikringen vinder Sako, da den har mulighed for at tømme i sikret position På ergonomi og stok, vinder Sako På originalmontage er der uafgjort. Da dagens Sakorifler har monteret alle piber ret. Så der er ikke længere behovet for sidevejs justering af montage, for at kompensere for skjeve låsekasser og pibegjenger, som ofte kunne opleves på gamle Sakomodeller. - Så Sako på grund af verdens bedste magasin og bedre sikringsbetjening, eller Tikka på grund af rigtig god pris i forhold til gjennemsnitlig klart bedst præcision

Fabriksgjengede piber er totalt kass Om man debaterer det med en bøssemaker, som foretrækker at ta 1000 lappen, for at ta frem en "tilpasset" gjenge, met mål og gjengeprofil hinsides enhver standard Frem for alt, så vil man på fabriksgjengede piber, bare kunne montere 95% af alle dempere med ret gjengedimmention, uden problemer. Hva skal bøssemakeren så tjene til sin manuelle drejebænk fra rundt 2 verdenskrig hjem på

Du har faktisk en del ret i det du skriver. Det er heller ikke ukendt, at dempere ofte demper lidt bedre, når de har skudt mellem 50 og 100 skud uden rengøring. Et lag indvendig Carbon, reducerer også mængden af mirage

Den Youtoupe du viser, er ikke vert 5 potter lunkent Det du viser, har INGEN effekt, og du rengør intet, som har betydning. Du får ikke rengjort hulrum og fordjybninger, Og slet ikke bagkammeret. Men flot ser det da ut Det eneste du måske får rengjort, er din dårlige samvittighed

Jeg kørte lige data gennem QL. 156grains oryx 47,8 grains MRP 50 cm pibelængde Kammertryk 3575 bar Hastighed 783m/sek 99,1% krudt brændt 95% brændt efter 30cm Reload Swiss RS60 kan levere samme data, men bare med 43 grains krudt 100% forbrænding 95% forbrændt efter 26cm

Har du adgang til quickload eller lignende. Så kan du bruge data fra kugler som GS custom, eller Impala Der får du rimeligt troværdige data. Bruger du data fra Barnes eller Hornady eller lignende med lang ubrudt bæreflade, vil disse ladeprogrammer vise alt for høj tryk, og alt for lav hastighed

M96 låsekasser er ganske ok, og tåler omtrent samme tryk, som m98. Dog har de en marginal større patronudhæng fra kammeret end m98. (M98 har vel ca 2,9mm og m96 har ca 3,1mm Kombinerer man så dette med dårlig monteringshåndværk. Hvor bøssemakeren har fjernet for meget af pibeenden, og samtidig har gjort en stor radius på kammerkanten. Så vil det i forbindelse med kloudtrækkerens totale mangel på diameterstøtte på hylsterbunden, kunne medføre hylstrehavari på kraftigt laddede patroner. Svenskerne brugte disse mekanismer på deres DFS geværer frem til Saueren kom. Det var bare Krag som krævede svagere laddede patroner - Man skal dog være observant på ombygningskvaliteten, Nogle er kraftigt udgløddede for at bore og gjenge til kikkert. De kan opleve sætning. Men en ombygget Stiga, er vel reelt ikke værd mere end et par 100lapper

M96 er en smallring smalle tread mauser. Om ikke den er ødelagt i forbindelse med at en bøssemaker har overspændt gjengepartiet, for at justere lukkeavstand. Ja så er den generelt lige så sterk som mange m98 låsekasser. Sperngningsforsøg jeg gjorde for 20 år siden, viste at den sprang på samme tidspunkt som en krigsmauser m98. Norma brugte faktisk frem til efter 2000 m96 låsekasser på deres testpiber både dem de brugte til præcisionstest, og også til mange af deres tryktestpiber på standardkalibre. Under en testrække for hybridhylstre brugte jeg en gammel m96 låsekasse. her testede jeg hylsterstyrke op over 7000 bar, uden problemer med låsekassen. Tidligere har jeg for moro monteret en pibe i kal 460wea på en sådan mekanisme. Her blev den testet med et tryk, som var så højt, at hylsterbunden på disse gamle fabriksladdede patroner voksede 0,4mm i diameter på beltet (Det krever et markant tryk, om en beltet magnum med bunddiameter på omkring 14,5mm skal vokse såpas. - Vedrørende Stigamaauser i kal 3006 ja der er man mere på gyngende grund. For at kunne få plads til patronen fjernede man halvdelen af godset i modholdet for den nederste og sterkeste låseklak Stigamauser blev produceret på gamle militære m96 låsekasser. og ofte med piper produceret på de maskiner der blev brugt til at producere piper til Madsen Maskingevær (DISA)

M67 nu skremmer du meg helt, om du mener at jeg kan lave noget brugbart. Men heldigvis opdagede jeg at du senere skrev DK bullets. Dette produkt har jeg heldigvis intet at gøre med. Så nu er jeg igen helt rolig, om du har troet at det var jeg som hadde gjort DK. og at du havde oplevet dem som acceptable.

At monterede blødgløddede kobberrør bliver hårdere over tid, kan forklares med ting som trykslag i vandet, og indhold i vandet. Det jeg er mere forundret/afklaret over, er at selv rør som bare har ligget umonteret på lager i flere år, er markant vanskeligere at bøje

M67 Du ved da at jeg ikke klarer at finde kobber som er så jævn i hårdheden, at jeg klarer at producere kobberkugler som er ensartede. Derfor har jeg valgt Messing, som er designet til at vinger brekker av. Da det er tæt på det eneste som er forudsigeligt i et stort hastighedsspænd, og ved tref i meget varierende vevstyper. Når man er så dårlig på et treffe præcist, om jeg, er man nød til at have en kugle som er effektiv uanset trefhastighed og treffpunkt Jeg har jo endnu ikke opfundet et våben, med justerbar hastighed, så kuglen altid kan ramme med præcis 768,53 m/sek Jeg må leve med at kuglen nu engang har den hastighed, som den har, uanset kaliber og skudafstand. Vedrørende ældning/oxydering af "rene" kobberkugler (Barnes, Hornady, Naturalis eller nosler) Så siger de erfaringer og tilbakemeldinger jeg har, at 5 år er målbart og 10 år kan være avgørende

Positiv udvikling Først nekter du at problemet kan opstå Nu begynder du i det mindste i behersket grad, at acceptere, at det umulige kan forekomme(sjeldent og langsomt ) En dag om nogle år, så kanske vi er enige om årsagen til det som mange faggrupper har oplevet i den praktiske verden VVS mannen. Bilmekanikkeren Elektrikkeren surringen til projektilproducenten Sågar også Metallurgen -- Hva skal det dog ende med