Jump to content

ignorant

Members
  • Posts

    1,102
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    22

Everything posted by ignorant

  1. Nu igen Dig og dine forbandet godt indlæg Jeg nyder dem - Men det du viser, er gammel kendt viden. Ofte vil en lavere hastighed på en kugle hvor ekspantionsarealet øker ved højere trefhastighed opnå dybere indtrengning. Det er reelt også det Per S fortæller årsaken til. At en stor midlertidig sårkanal så ikke altid har nogen speciel effekt, er en anden sag. Primært fordi ve v er meget elastisk. Og stort slag og stor alastisk strekning, generelt medfører vevssammentrekning, udskilning af enzym som fremmer koagulation Hvilket alt i alt begrenser blødning/blottap Blotåere som rykkes over, kan man sammenligne med en armeret vanslange. Først når den grensen for armeringen. dernest sprænger armeringen Nu strekkes den inderste del af blotåern, som et stykke gummislange, for senere at rives over På grund af den elastiske opførsel, vil den flossede brudflade blive trukket ind enden på blotåren, og reelt forårsage en form for blotprop. Derfor er blottapet begrenset ved slag og rivlæsioner. Derimod er skjerte læsoner effektive til at opnå maksimal blottap - Du må snart have et par sekke ballistisk Gelatine op, så du kan få foretaget test, med kugler, hvor de kun går igennem veskefyldt vev af samme tykkelse som findes imellem ribben Ca 2,5 cm gelatineplate, og derefter en afstand til en kartonplate så vil man kunne se, om en given kugle ved normale trefhastigheder åpner ved tref mellem ribben. Mine erfaringer, er at ekspansion ikke økes, ved skytning gennem luftfyldt vev som lungevev. Så en kugle som ikke er åpnet allerede i ribbensslaget, vil fortsætte uændret gennem lungerne, og kun opne ekstra på utgangssiden
  2. Nu har jeg set en hel del, på Borders (Geofrey Kolbes) bc beregner. Hvor man tegner et projektil, Og indgiver en del data om massefylde mv. Så får man angivet BC værdier, ved forskellige M hastigheder. Typisk ser man at ved høje M værdier, så er det spidsen som er primær. Nåår man kommer under m1,5 så begynder bagenden på kuglen at være mere betydende. Når man kommer under m1, så synes bagenden at være den mest betydende Jeg ser ved flere designs, at BC i de forskellige M værdier, kan variere fra 0,6 ved M3 og ned til BC0,25 ved hastigheder under m1 Hvis man taster en kugle som er næsten ens både for og bag, så synes man at opnå en tæt på uændret BC, uanset hastighed. Måske endda med tendens til stigende bc ve under m1 hastighed http://www.geoffrey-kolbe.com/cgi-bin/drag_working.cgi?unit_length=mm.&weight_unit=grains&bullet_name=Custom+bullet&re_calculate=yes&boundary_layer=L%2FT&entry=return&diameter=6.6&length=36&nose=19&meplat=0.2&drive_band=6.75&base_diameter=5.5&angle=6.2&boat_tail=5&secant_radius=14&weight=98.9&density=10.5
  3. Anodisering, Eloxering, anodizing + lidt andre. Kært barn har mange navne Vedrørende galvanisk tæring/korosion i aluminium, Så har du grundleggende ret, i at en total udtøring, midlertidig vil standse processen. Men da der findes ret mange spendende kemikalier inde i en demper, så som salte, og amoniak, så synes der i den virkelige verden at være en tendens til, at om "anodiseringen fjernes/skades/ eller harhuller, Ja så starter der en tæring. Min begrensede viden siger, at denne risiko kan reduseres ved påførsel af WD40 (den stopper "krybestrøm" da den som vores ungdoms "Pronto" er vandfortrengende. Dog virker det åpenbart mindre godt, i selve kuglehullet på rene aludempere. Derfor mit forslag om påførsel af varmebestandig fedt, efter skydning. Jeg har kørt lidt testning, med at smøre hele den indvendige overflade af aluminium, både med en type Teflonfedt, og også keramisk fedt. Udover at det drastisk reucerede tendensen til korosion. Ja så stoppede det næsten enhver Carbon opbygning. Som sagt er mine egne erfaringer med rene aludempere begrænset til22 dempere. alle andre, der brukes der små rustfrie stålforinger, i alle huller hvor der passere varm krudtgas. Eneste undtagelse, er en type, med et løst centerrør til kaliberskift, hvor røret er i hårdtanodiseret aluminium. Her ser vi ike tendensen til dannelse af det hvite pulver, selv om der har været utbrending. Kanske, at det er fordi dette rør, ikke selv har direkte elektrisk forbindelse til resten af demperen, Da anodiseringen på rørets yterside, og på lamellernes inderside, stadigvæk er ubeskadigede. - Men til spørgerens opfattelse af at N550 er mere aggesiv, Så kan der vel godt være en kilde i det højere energiindholf, og højere indhold af nitroglyserin. Hvilket måske gør selve flammen varmere
  4. det du ser, er en form for galvanist oxydering af ubeskyttet aluminium, I forbindelse med en demper, som har elektrisk forbindelse til en stålpipe. Oprindelig er disse aludempere anodiserede, eller hårdtanodiserede. Anodisering isolere mot elektrisk ledning. Og derved forhindre det galvanisk tæring. Om man så benytter disse rene aludempere, Og især om man skyder lidt kskud 3+ i rap. Ja så resikerer man at krudtflammen brender vek anodiseringen i selve hullet. Om man skudert "mange" skut, og demperen bliver rejel varm. Så kan man faktisk opleve lokal smeltning af aluminium i selve hullet. Men problemet er primært, at der efter afbrending af anodiseringsoverflaten, er ubeskyttet aluminium. Og nu kan den galvaniske tæring reelt starte. Og resultatet begynder som du viser, med hvidligt pulver som synes at vokse frem i hullet på demperen. Har man disse dempere med aluminiumshul, ja så bør man nok trække varmebestandig fedt igennem hullet, efter bruk. Helst en fedttype som ikke er elektrisk ledende
  5. ignorant

    Borescope

    AAARRRHHH det var genialt Nu er mit eneste problem, at jeg får sette 2 piper i forlengelse, for at få utnyttet fuldt ut
  6. Når du skriver "knaldbra" hentyder du så til lyden som opstår om man bumper kolven mot gulvet, Bare fra 10 cm høyde. Dette avtrekssystem, var faktisk årsagen til, at australienserne indførte en test på våpen, hvor de skulle klare et frop på 30 cm mod bagkappen, uten at smelle. Samtlige de jeg har testet, og set, skulle have en aftreksvekt på 2+ kg for at forhindre at der gik skud. En gang jeg besøkte Dakota arms som gør super velgjorte m70 kloner, i markant høj kvalitet. Der kunne jeg bumpklikke samtlige
  7. Sikker eller ej. Det er spørgsmålet Der er næppe nogle som påstår at den type rifler, med kontrolleret matning er farlige, eller usikre. Det påtales dog generelt, at andre typer med bedre omslutning af patronbunden, er markant bedre til at forhindre hylsterbundshavari, og dermed reducerer risikoen for krud, messing og andre detaljer i ansigtet Ofte opstår denne debat, når personer begynder at prædke, om at "Mauseren" er både verdens sterkeste og sikreste låsesystem. Her er det så, at nogle gudeløse ateister vover sig til at analysere styrker og risiko. Og at fremlegge kolde facts, bliver i en del kredse sidestillet med at banne i kirken . - Ovenfor vises hvordan man justerer et aftræk på en M70. Her har vi så igen en nærmest religiøs svergen til, at lige netop dette system, er tet på verdens bedste. Ja den henger ikke i fedt i et lukket evtrekshus. MEN til gengæld, er det den mest elendige konstruktion, hvad angår uballance i selve aftrekkeren. Ja det kan næppe gøres verre. Denne ubalance medfører, at et sådant avtrek generelt skal stilles 3-4 gange tungere om ikke man skal kunne utløse et skot, om man stenger sluttstykket hårdt. Eller om man sætter kolben hårdt i bakken. - Sikringen er også et debatemne. Om den skal være stabil sikker, Ja så bliver den ofte så tungt betjent, at man ofte avsikrer lenge før nødvendigt. Eller også sikrer man ikke overhovedet, Fordi den er for tugt betjent
  8. Grundleggende kan man udelde. Jo betre ting er fremstillet, og jo tettere man er på minimum for kamre. og jo tettere man er på maksimum for patroner. Jo bedre er chancen for rigtig god præcision, og lang levetid på hylstre til genladning - MEEEN jo større er risikoen for at der kan være problemer med funklionering, og genladning af ammunition. Og jo oftere hører man, "at den type ammo, går i andre våpen. Og dette verktøj har jeg brukt uten problemer i mange år. - Men om man kontrolmåler den ammo, man testre. Ja så vil den ofte ligge på, eller over maxmål, især på diameter, og ofte nær hylsterbunden
  9. Jeg får opfattelsen af at du ikke helt har forstået hvad både CIP og SAAMI beskriver. De anbefaler intet. De beskriver hvad der er absolut minimum for kamre. Og på enkelte mål, angiver de også en maksimal afvigelse fra minimum. Når du skriver at SAAMI anbefaler pipemål, så er det ikke korrekt. De angiver, at pipemål IKKE må være mindre end. Og så er det for producenter, op til deres egne krav, hvor meget de accepterer af overmål. Ser man på CIP så har de tilsvarende beskrivelser. Dog kan man finde hvilke grenser, der er for afvikelse fra minimumsmål, om en pipe skal brukes til oficiel tryktestningspipe. - For ammunition, her er beskrivelserne modsatte. Her beskriver man alle mål som maksimummål. Og ingen ammunition må være større end disse mål. Her er der også på specielt lukkeafstand, angivet hvor meget mindre end max en patron må være. Det er igen op til producenten at afgøre, hvor meget under maxmål, man accepterer af det mn producerer ligger.. - Og om jeg skal være ekstremt ærligt. Ja så er en bøssemaker, som kan kontrollere alle mål, både på kammer og ammunition. Et ekstremt særsyn. De kan sagtens kontrollere til "husbehov. men næppe indenfro hundrededele, på alle mål. - Om man beder 90% af samtlige den vestlige verdens bøssemakere om at kamre 10 piper med samme kammerbrotch, Ja så vil der ved måling indenfor hundrededele, fremkomme tæt på 10 forskellige resultater, både hvad dybde og især diameter angår. (slet ikke at det er dårligt, eller ubrukeligt. Derimod er det generelt meget fint) Både på custom og fabrikskamringer, forekommer der let variationer på diameter og dybde på både 1 og 2 tiendedele. Prøv for moro, at kontrolmåle diameter på trykring, på patroner avskudt i forskellige kamre. - Vedrørende dieset, ja så er der også klare forskelle både mellem de enkelte produktionslot, og også fabrikater. Tillægger man så også når dierne har været brugt mange gange på hylstre som ikke er kjemisk rengjorte. Ja så vil der også være slitage, som æker især diameter. Tillægger man så, når "Ola Nordmand" også lige har brugt fint smergelduk, for at fjerne rust og riper. Ja så forstår man kanske, at alt i alt, er her ikke tale om eksakt vitenskab, men en kombination af fejl og tilfeldigheder- - MEN grundleggende fejlsøkning på kombination mellem hylster og våpen. Stopper partonen brat og kontant, når man forsker at lukke sluttstykket, SÅ ER DET ET LÆNGDEPROBLEM om patronen er let at trække ud igen Stopper patronen tregt, og er den vanskelig at trekke ut. Ja så er der tale om et diameterproblem
  10. Er det bare et rykte, eller har der været en reel hendelse ??? - Ændre det på en hendelse, om den er omtalt på et "mikroforum" eller om den er holdt hemmelig
  11. Vedrørende Blaser, så er det korrekt, at der ikke har været tilfælde, hvor skud er gået uden at der har været fuld låsning. For R93 har samtlige 13+ dokumenterede tilfælde, været forårsaget af hylsterhoved lækasje bagud i et for dårligt ventileret "revolverløp" hvor kuglen så har været sluttstykkehovedet. Som er gået av gårde i det 20mm tykke og 20mm lange løp, som peker bakud.- Låsningen på en r93, var vinklet ca 50 grader, og ikke i stand til at klare den aksiale belastning, som opstår når hele fronten på bolthovedet påvirkes af et tryk som overstiger 4500 bar. En sådan påvirkning medfører, at pipeenden som omslutter låsefligene udvidder sig, og sperkker 3 steder i radial retning De påståede stop, (camplates) som man mener skulle stoppe denne bevegelse, har nogenlunde samme styrkeforhold som om man forsøgte at stoppe et godstok, med en fyrstik
  12. Per-S Det du skriver er både en grad af rigtigt. Men også rimeligt fejlfarvet Sprengninger sker oftest fordi, at enten er der fejl i materiale på hylstrebund, eller produktionsfejl. For stor ustøttet udhæng eller for dårlig omslutning af den del af hylstret som stikker ud af kammeret. Af konstruktionner som har meget stor udhæng, kan fremhæves Sauer 80/90 og Sauer 200/202 Her er udhæng 4+ mm. tillagt eventuel runding i kammerkanten. For langt de fleste andre konstruktioner, er udhæng mellem 2,6 og 3,2mm . Den massive del af hylstret variere fra 4mm med flad indvendig bund (S&B til 5+ mm for mange andre. Af konstruktioner med dårlig eller ingen omslutning af patronbund, kan fremhæves især Mauser 98, og diverse andre med kontrolleret matning Gennemørte test for kontrolleret sprengning viser, at rifler med kontrolleret matning, oplever hylsterhavari, ved et tryk på mindre end 60 til 80% i forhold til konstruktioner med kraftig omslutning . Du skriver om knekkede tendstifter på S&L, Ja der skete et par tilfelde. OG JA der blev byttet til meget sterkere og segere materiale. Dog skal siges, at i de 2 kendte tilfelde, der var der tale om våpen, som havde skudt masser af skud, og havde tørklikket tusindvis af gange. Kombineret med, at de havde været demonteret, og samlet igen i samlingen mellem tendstift og hanestykke. Denne sammenspending kunne let overspændes, så men vred over gjengepartiet. Den type hendelser er mig bekendt ikke forekommet på fabriksmonterede. Men selvfølgeligt, reagerede man konsekvent og forsterkede. Ja på m98, er risikoen tæt på ikke eksisterende. Knekkede tendstifter, er ikke et ukendt fenomen, og der er relativt mange kendte tilfælde. Men mig bekendt, var S&L de eneste som reagerede omgående - Vedrørende sprengninger baseret på hylsterbunbdspunktering, er der en misopfattelse af, at m98, er markant bedre end mange andre, hvad angår kontrol og blokering af gaslækasje. Moderne Fatbolt, er mange gange bedre. - Tændhættepunktering, der har Finske nok tet på den dårligste løsning, da der generelt ikke findes gasavledningshuller i sluttstykket. Her er Howa og S&L ubetinget i top, da de har huller, som i lukket position, er store og leder gas ud i det fri. Andre har valgt at placere huller, så lækasjen blæser ned i magasinet, med risiko for splintret magasin og stok. - LØSE BOLTHOVEDER Her findes en del eksempler, på konstruktioner, hvor man forlader sig på kryspinne, eller små sætskruer for at bolthovedet rotationsmæssigt følger lukkegrebet. Her er en del dokumenterede tilfælde af svag/fejl, (AI mistede en medarbejder, fordi alle de små sætskruer ikke var monteret. Der er også en del amerikanske rifler, hvor man har oplevet at tværpluggen er havareret, og faldet ud, Så våbnet er blevet affyret i ikke låst tilstand. . Rettrækkere/halvautomater med spirallukke af bolthovedet, har kan også opleves fejl/havari, af de tværplugge, som beveger sig i spiralsporene, så bolthovedet tvinges i lås, når sluttstykket skubbes så langt frem, at slaghammeren kan nå tendstiftet. Umidelbart synes det, at på den nu omtalte våben, er den mest sansynlige årsag til havariet. Umiddelbart synes de plugge som får bolthovedet til at gå i lås, at være ret spinkle. Dette i sammenhæng, med flere skud, med tung åbne/lukke på tidligere patroner. Kan logisk have medført brud på disse plugge. Derfor kan man lukke bolten uden, at bolthovedet er roteret fuldt. Når så skudet går, ja så kommer hele bolten/slæden raskt bakover.
  13. Der er så åbenbart meget forskel fra land til land. I Danmark var næsten alle Sabatti. I USA synes det også at de fleste var Sabati. Men meget muligt, at Charles Daily/Kasnar har skiftet leverandør
  14. Der synes at være lidt delte billeder, af den nævnte riffel. Langt de fleste er Italienske Sabatti fremstillede. Der er dog også enkelte henvisninger til Howa producerede. Men igen er størsteparten Italiensk producerede
  15. Min tiltakende Alzheimer, mener dog, at Churchill Highlander, er produceret af Sabatti i Italien Howa/Weatherby Vanguard derimod er produceret på Japanske Howa, og generelt for Howa, distribueret af Legacy Arms Howa og Churchill har intet med hinanden at gøre
  16. Om du vrir rødpunkten til den anden side på kikkerten. Så ken du bruke venstre øje til rødpunktsiktet, og højre til kikkerten. Så kan du have negge øjne åpne mens du finder målet, og så bare knipe venstre, når du skyter
  17. Nej jeg har ikke prøvet det. Jeg har flere grunde til, at jeg ikke har tro på dette. 1: Vi kan ikke polere den slags piper, med de 15 cm lange polerdorne, som vi tinstøber i hver pibe. Vi køre denne polerdorn frem og tilbage i pibens lengde op mod 200 gange, for at opnå en fuldstendig liniær opretning af alle flader, Samtidig med at vi indbygger en grad af konicitet på alle flater. En anden detalje, er at progresiv stigning vil vride mantlen i stykker, om kuglen har lang bæreflate. Da det spor der præges i kuglen, vil ændre vinkel jo lengere frem i piben kuglen kommer - Rent skæreteknisk ville det ikke være et problem, da det bare drejer sig om tal i et cnc program
  18. For at jeg ikke skal få stryk af moderatorerne, vil jeg gerne have at yterligere konkret, foregår på privat besked. Ellers må jeg ha klarsignal, for at det er ok at informere her Det kan let gå over i markedsføring, og salg
  19. De lengste bor vi har for tiden, Kan bare bore 795 mm, og vi vil gerne kappe mindst 20mm af mundingen, for stabil form i selve udgangen Og da Sauerpiberne bruker ca 27mm til låseklakker, så er det ikke meget vi har ekstra at gå på
  20. Du kan bare ringe til dem, og be dem få en med til neste leverance som går om under 4 uker Vurdere prisen bliver den samme som for 219mm stigning. Der findes ferdige på lager med 190mm snur 170 og opover kan også leveres i løbet af de 4 uker. Om der ligger bestilling
  21. Årsagen til at der kan forventes bedre levetid, er selve fcongen på riflingerne. Disse er med en vinkling på siderne af bommene og en lille radius i hjørnerne på riflingerne. Det vi kan se, er at denne form, medfører markant bedre tætning omkring kuglen, så der ikke slippes så meget gas forbi kuglen. Gas som slipper forbi, vil medføre ekstrem flammeerosion (utrending i hjørnerne). De vinklede sider på bommen gør at mantlen meget lettere kan forme sig i pipen Starten på prosektet var, at levere standart STR piber, som en kurrant serieproduktion. Og derved få op kapacitet. Om der er et behov for piper med andre stigninger til Sauerriflerne, eller andre. Ja så er det blot et spørgsmål om vi skriver x1000 A1600 eller vi skriver x1000 A1800 i underprogrammet å den cnc maskine som gør riflingerne. Men vi skal jo starte et sted.
  22. Ikke for at der skal være for meget politik. Men tillad mig at bringe lidt fakta: Amerikanerne har aldrig købt flere våben, end under de årene hvor presidenten har været Demokrat. Bill Clinton 8 år med kronede dage for våbenindustrien Bush klar krise i våpenbranchen, da salget dykkede Obama 8 år med nogle af de højeste salgstal indenfor våpenbranchen (onde tunger påstår at Obama var den bedste selger for våpen i USA Trump Salget af våben og ammunition dropper med mellem 20 og 40% (salg af lyddæmpere gik ned med 80%) Biden Salget eksplodere, og alle hamstre. Våbenindustrien har kronede dage
  23. Der er ingen egentlig undskyldning. Sidste år leverede vi en serie piber, hvor diameteren i bunden af kammeret var for teight. Forklaringen var, at vi havde kjøbt brotcher fra en af europas bedste producenter, Som var kjent for ekstrem høj finish. Desværre fangede vi ikke problemet, Da de tolke vi anvender, ikke kontrollere diameteren i bunden af kammeret, Men udelukkende diameter på skuldrene, og dybden på kammeret. Vi kontrolskød med både lapua og norma ammunition, og på de batches vi testede gik det fint. Vi testskød også med patroner som var sized med de dies som vi anvender, om vi omladder patroner. Desværre blev vi først opmærksom på, at der var problemer med visse fabriksladdede, og især omladdede patroner, efter at en hel sending var leveret. Vi havde desværre også jobbet intensivt, med at udvikel en kamringsbenk, som af hensyn til præcision, var i stand, til at levere et kammer så tæt på det minimale for et givent kammerbrotch. Da vi blev klar over problemet, kontaktede vi leverandøren af brotchene, som gik tilbake og fandt slipeprogrammet, og fandt en fejl, så der var angivet entringsmål for kammeret, svarende til, hvad de normalt havde for forbrotch. Mens at alle andre mål var korrekte. Det skal siges til denne leverandørs undskyldning, at der var tale om specialfremstillede brotche, hvor der var en halslængde, Så kammeret kunne acceptere hylstre svarende til Skan længde. Vi fremsendte brotch til importøren, som skulle tage hånd om, at diameteren i bunden af kammeret, blev justret. Vi havde opfattelsen af, at det var blevet udført. Men der har åpenbart været piber som allerede var hos forhandlere som ikke var justeret. Juseteringen tager få minutter, om piben kommer forbi en bøssemaker, med en vanlig brotch til 6,5x55. Det drejer sig om at der fjernes 0,03mm på diameteren de første ca 15 mm i entringen af kammeret. Grund ideen med at kamre, så kammeret holder sig tet på minimum på diameteren, er udfra en opfattelse, at at om kammeret er teight, ved "trykringen" så vil hylstre holde til mange flere omladninger, uden behov for trimning på lengden, og samtidig vil patronen centrere optimalt i forhold til riflingen. Så jagten på bedst mulig præcision, kan som oplevet være en hårfin ballance Men der er egentligt ingen holdbar undskyldning, for at vi har fået leveret og brugt en for "tynd" brotch. Havde vi kamret, traditionelt, ville det formodentligt ikke været et konsekvent problem. Men kombinationen af tynd brotch og "perfekt" kamring. Har så givet utfordringer Der er ingen tvivl om, at problemet/reklamatioen skal løses. Jeg havde en mailkorespondance i går kveld med Kertil. Desværre har jeg hele dagen sittet optaget i møte om produktion af ammunition, Så jeg har ikke fået svaret ham tilfredsstillende
  24. Det lyder til, at være prototype produktet, Fra S&L Eller en meeeegget tidlig version, med sveist stålrør fra Sonic
  25. Det er faktisk forkert, der de gode Nordmenne hos F&D skriver. Det er ikke selve bafferne, som giver denne effekt. De har simpelthen fået en god ide, ved at nærstudere et Dansk design. Hvor der er let spiralsnoede fresninger, i det jeg kalder Flammedemperen. - Men som altid, så synes jeg det er godt, at jeg kan bidrage til forbedringer, hos mine Norske kolleger Deignet med disse spiralfresninger kom i 2011. Og der var lidt forsøg i 2008 med sideveis forsatte huller i flammedemperen. efter samme ide, som en "nytårssol"
×
×
  • Create New...