Jump to content

ignorant

Members
  • Posts

    1,109
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    22

Everything posted by ignorant

  1. Skal du måle på den måde, og bergene støj ved øret. Så er det meget vigtigt, at du foretager målingen, så den "ligger i læ" af mundingen&demperen. Der er meget stor forskel på lydtryk, om du bliver udsat direkte for trykbølgen, eller du er "i læ" så du primært udsættes for indirekte Tryk/lyd. Så målingen skal foretages i en vinkel på +-45 grader bag mundingen. Samtidig er det vigtigt, at man forholder sig til frekvensen i den målte lyd. Hver gang frekvensen halveres, er lydenergien dobbelt så stor, ved samme dB Om man ser på hørevern, så er det reelt set dempningseffekten i det lavfrekvente område, som er det relevante. Da den store energi i et udempet skud, ligger i området fra 0-1200 Hz
  2. Rent mekanisk er det veldigt vanskeligt/nesten umuligt, ved plastisk deformation af især hårdere legeringer, at opnå en acceptabel ensartet deformation, når man snakker om hastighedsintervaller i spekteret over 1 - 1½. Sankker man derimod om separering af dele (frakmentering) så er det meget enklere at opnå et meget større hastighedsspekter 1 - 3 er fuldt muligt, at opnå. Man kan reelt betrakte det som en endring fra 1 sammensat kugle, til 4-5 enkelte og ikke vesentligt deformerende kugler. med 4-5 kugler i det vitale område, må chancen for at ramme vitale dele, øges markant. Især ved de ellers problematiske lungeskud. Jeg er faktisk ret overbevist om, at der er flere som jobber med denne teori. De Tyske/Svenske under Ruag gruppen som har valgt fragmentering i mindre siter, svarende til gamle Tyske dobbeltkern kugler. Og så for eksempel Oskar fra GRS, efter at han overtog den tidligere PPB produktion Samtidigt findes der Amerikanske producenter (cutting edge) og et par Danske som anvender denne strategi, i varierende grad af detalje. Nogle med åpen hul i spissen , kombineret med skårne brudanvisninger. Til en der har puttet en messing/aluminiumsplug i spissen på en kugle med hul i fronten, og tynde freste slisser udvendigt på spissen. Så der er mange varianter. Hvor dem med åpen, eller plastfyldt hul i spissen, arbejder med "Hydraulis for åpning. Og dem med hård metalkile indsat i fronten, benytter egentlig mekanik
  3. Jeg er 100% sikker på, at der findes den type kugler, som virker i hele hastighedsområdet fra 400 til 1100 meter/sekund Og jeg er overbevist om, at det er meget enklere med kugler, som separerer flere stykker fra fronten. Det kan så være en smagssag, hvordan og hvor store fragmenter, man tilstræber.
  4. Både Ja og Nej Det er fuldt muligt at designe kugler, så de både har stor midlertidig ekspansion, og derefter fragmentering af fronten. Og samtidig have en ekstrem penetration. Det har blandt andet Tyskerne brugt i masser af år. Om fronten fragmenterer meget sikkert i en dybde fra 5 til 25cm, og at bagenden bliver som en cylinder. Ja så vil du i de allerfleste tilfælde opnå det mest sikre og effektive drap. Samtidig med at du har størst sansynlighed for et gennemskud, i en lille diameter. Det vil også være den type som ubetinget har det største funktionsvindue. Du vil kunne opnå sikker og forudsigelig opsplintring ved anslagshastigheder fra 300 til 1000 m/sek. Du vil få en sikker ekspantion både ved tyk og kraftig Bogskud, men samtidig ved tref mellem 2 ribben i bagkanten af lungerne. Ved en opsplintring af fronten, vil man også øge chancen for treff i vitale organer. Uanset om trefpunktet ikke er helt optimalt. Vi jobber for tiden, med analyse af problematikken, ved kombinationen af "superkugler" med treg hydraulisk ekspantion, i forbidelse med tref bagligt igennem lunger. Foreløbige registreinger og dtaindsamling. Viser at der er et reelt problem med den slags kugler. Det gælder af de kendte især GMX, TSX, TTSX, Tidligere Naturalis, Norma ecostrike og de hårde bondede kugler som Sirocco, Rhino, A-Frame. Her viser det sig, at man reelt ikke kan få stabil og effektiv ekspantion, ved trefhastigheder under ca 650 - 700 m/sek, hvis man treffer mellem 2 ribben, og der er luftfyldt lungevev indenfor. Masser af Schweisshundefører, Eftersøgsjegere, PHer og tilsvarende kan alle berette om at den slags tref/kugler, let kan give flugtafstande på over 1,5 km, og om dyr der er levende dagen efter, selv om kuglen har passeret begge lunger.
  5. Det er helt vandvittigt urimeligt, at man i en holdningsbaseret debat, er så unfair at man begynder at kaste fakta og målfaste standarder ind. Der er som bekendt intet, der kan ødelegge en god debat, som når man begynder at bruge fakta
  6. Rausheim Grundlæggende har jeg kjempestor respekt, for dygtige fagfolk. Der kan desverre være en skummel tendens til, at gøre ting ekstremt meget mere kompliceret, end nødvendigt. Ofte finder man op nesten rituelle teknikker og processer for at forsvare mangel på effektivitet og primitivt og halvdårligt utstyr Som jeg har skrevet, så er problemet med en pipe, hvor hullet ikke er centreret i forhold til overfladen, (overflaten på de fleste piper, er drejet på centerspiss), og er derfor generelt koncentriske med hullet. I de tilfælde hvor dette ikke gjeller, da er det ofte fordi at hullet ikke er liniert ret, og befinder sig forskellige steder i forhold til centrum af emnet, alt efter hvor man evt kapper en pipe. Og om man bare centrere i forhold til centerspis, eller bare klokker på 1 længdeposition. Ja der kan man saktens få et hul som er i centrum af gjengene. Men reelt har hullet en hel fejl retning. Specielt på kal 22 våpen, ser man jevnligt huller, som bukter sig som en ål på en stekepanne. Jeg har jevnligt set den slags piper, hvor hullet er i centrum i den oprindelige munding. Men i grove tilfælde har jeg oplevet at om man apper en pipe 10 cm. Ja så kan hullet sitte op til 1,3 mm ude af center. En sådan pipe kan man sette på centerspis, eller klokke indvendig i mundingen. Til solen står op, på nordpolen i december. Uden at man forhindre at kuglen treffer i demperen. Skal du endelig bruge tid på klokking af piper. Så skal du sætte en teight ret dorn ca 2 cm ind i mundingen. Dornen skal så stikke ut min 5 cm af pipen. Så skal man klokke både inde ved mundingen, og på enden af dornen. Det vigtigste i en sådan situation, er at de sidste 2 cm af hullet har samme retning som gjengepartiet på demperen. Det interessante, er at om man har en maskine, som både kan kappe, krone, fridreje og gjenge i samme operation. Ja så kan man faktisk indenfor ca 2 hundrededele høre om hullet sitter i centrum der man kapper. Det høres ret let, lige når stikstålet kommer ind til riflingen. Starter og slutter den afbrutte lyd fra spåndannelsen jevn. Ja så sitter hullet i rimelig center. - Vedrørende uddannelse, så er jeg langt mere sikker på kvaliteten af produktionsutdannede produktionsfolk, end, folk som er utdannet i "det lille hus på prerien" af folk, med gammel og utslit maskineri. Som stadigvek sliter med at konvertere bredden af en tommeltot, om til brugbare mål - Tenk lidt i humor over at Ham der selger sit job, på timebasis. Han har oftest en fordel, af at have utstyr som er så ineffektivt som muligt, Anvende okkulte ritualer og processer, for at få jobbet til at vare så lenge som muligt. Dette for at forklare og forsvarer hvorfor han behøver at kræve en betaling for jobbet, som er 3-10 gange så høj som nødvendigt (læs venligst dette med en grad af eftertanke og en stor grad af humor ) En producent, som lever af at producerer et produkt, som sælges gennem 3-5 selgerled, Ja han skal kunne levere et problemfrit produkt til groft sagt 10% af same pris som ham der håndtilpasser. Samtidig er en producent nødsaget til at levere et produkt, hvor reklamationsraten er ekstremt lav. Da en udbedring af en produktionsfejl, ofte for producenten, er markant dyrer end værdien af hele produktet. Typisk stiger en pris direkte fra fabrikken, mellem 2-5 gange, inden produktet kommer frem til kunden. Og en reklamation må ofte rettes til en pris svarende til slutbrugerprisen. - En reklamation på et job hos en Bøssemaker, kan generelt utbedres af bøssemakeren selv, uden mellemled. Og generelt uden fragtomkostninger for bøssemakeren. Så en Bøssemaker, kan ofte accepterer en reklamationsrate der er mange gange højere end hvad en producent kan overleve. Lidt provocerende og humoristisk kan man nok konkluderer at mange bøssemakere stadig lever i en tid svarende til, da vi kjørte i hestevogn Ofte har mange bøssemakere så lite og gammel utrustning, at de får anvende så meget dyrt arbejdstid, til å høje lønkostnader, at de stadigvek ikke har råd til at investerer i det utstyr, som ville medfører, at de kunne gjøre samme jobben, i en bedre kvalitet på 10-20% af tiden (igen skal dette leses både med eftertanke, og humor ) Men i trådstarterens tilfælde, hvor skjevheden er så voldsom, at kuglen rammer 5 mm fra centrum. Der ville jeg nok hellere kikke på demperen, og om gjengeinsatsen i demperen er rigtigt monteret. På det aktuelle produkt har der i en årrække været en del tilfelde, hvor gjengedelen/flammedemperen, har siddet relativt skjevt. Så en simpel test for om det er demper eller pipe der er skjev. Er at man ser om mundingen på demperen kaster, når man skruer demperen den sidste omgang på pipen. Eller om demperen kaster når den sitter fastspent på pipen, og du ruller pipen. I første tilfælde er demperen skjev. I sidste tilfelde er gjengene sikert skjeve. Endnu engang les hele dette indleg, både med stor eftertanke og accept af lidt provocerende humor
  7. Ja jeg har de sidste mange 40+ år jobbet indenfor produktionsbranchen vedrørende rifler, lyddæmpere og ammunition. Ja jeg er tilhænger af moderne standarder, i stedet for fumletilpasningsteknik fra forrige årtusinde Ja jeg foretrækker brugbare løsninger, som kan fungere optimalt for flest mulige. Uden at man skal betale en formue, for individuel fejlretning/tilpasning. Denne tilgang, gør formodntlig, at jeg grundlæggende foretrækker samme teknologi som de fleste andre producenter. Producenter lever vel primært af at leverer brugbare løsninger, til an konkurencedygtig pris. Håndværkere, som sælger job på timeløn, lever vel generelt af at få flere timers job, og bevarer behovet for med jevne mellemrum at få justeret/endret allerede udførte job (denne lidt provokerende udtalelse, skal tages med lidt humor) Jeg har lidt ondt af dem, som er nødsaget til at gøre "Håndlavede" grejer. Og vil da håbe, at de i en fremtid får mulighed for at købe utstyr, så de kan slippe alt det manuelle job
  8. Det er mig stadig en kilde til undring, at læse mange af disse kommentarer der skrives omkring dempermontering og dempergjengning. Mit bedste gjet, er at de må baseres på total fravær af erfaring, og teknisk viden. Ideen med specialtilpassede dele. Gik vel af mode under 60 tallet, hvor engelskmændene stoppede med produktion af motorcykler. Der findes ganske udemærkede gjengestandarder. (det virer dog som en ukendt faktor for mange bøssemakere ) Vedrørende manglende centrering af ul i pipe. så siger min meget begrænsede erfaring, efter at have gjenget mellem 3000 og 4000 piper om året de sidste 10+ år. At der er under 1% af sentraltendte piper, hvor hullet er mere end 0,1 mm de af center (der er typisk 1mm klaring mellem kugle og en demper i ret kaliber, ) Den ene procent hvor hullet ikke er rimelig i centrum.Ja der hjælper centerspids ikke, da det generelt er fordi hullet bugter sig gennem piben, Og derfor vil slutningen på hullet ikke have samme retning, som hele pipen. Om man spilder sin tid, og kundens penge, på at gjenge på centerspids. Ja så har man også fjernet muligheden for enkel og brugbar afkortning og kroning i samme proces. Desuden medfører ukrittisk brug af centerspids i munding, ofte trykskader på slutningen af bommene. Med mindre man drejer en tilpas mjuk indvendig bøsning for at beskytte mundingen. Om der er lavet teighte gjenger, og man er i stand til, at "slite" dem ned i dimmention. Så indikerer det, at der ikke er korrekt profil på gjengene, så gjjengene bare står på toppen af gjengene. - De test jeg har udført med teighte gjenge, viser, at man dermed generelt øger forskel på tref med og uden demper. Da man reelt kan flekse mundingen, ved teighte gjjenger og selv minimal drit på anlægsflaten. - Om man anvender dempere af teleskobmodel, og samtidig anvender støttebøsning i bagenden af demperen, med en klaring på mellem 0,2 og 0,4 mm, Så kan demperen ikke ændre så meget retning, om den løsner, at det kan medføre tref inde i demperen
  9. Findes der nogen, som kan skaffe dokumentation for Detonation, hvis man bruger almindelig riffelkrudt, i den hurtige ende. - Jeg er bekendt med historier om Detonation ved brug af små mængder meget langsomtbrændende riffelkrudt. Men findes der konkret dokumentation for at det kan fremkomme. Eller om det kan eftervises
  10. Hvilke krudttyper er sikre, til kraftigt reducerede ladninger. Hvornår har man risiko for "detonation"
  11. Om du havde en demper som passede til den aktuelle kaliber, så havde den dempet mellem 4-8 dB bedre
  12. Med min begræsede erfaring, med våpen og våpenproduktion, vil jeg baserret på udførte test, påpege, at Moderne våpen, IKKE giver tungt hævearmsløft, før du er flere tusinde bar over sikker max. Jeg har udført sprengningsforsøg, hvor konstruktioner med dårlig støtte omkring patronbund, eksploderede. Mens bedre konstruktioner, let kunne åbnes, uden følt modstand. Tungt hævearmsløft, er primært tegn på tvivlsom våbenkvalitet, eller dårlig indpasning. Så om man har en velkonstrueret og velproduceret rifle, som giver tungt hævearmsløft. Ja da ville jeg springe i skjul, eller flytte mig bag en sikker afskærmning Typisk, er træg løft et resultat af uens bæring på lukkeklakker, eller kun punktvis bæring, med alt for lille flade. Ind imellem ser man lappede lukkeflader, som er udført, så de ligner foden på en gyngestol
  13. Om du er fersk i ladning, Hvordan kan du så vurdere trykforskelle, ved 0,3 grains forskelle på krudtladning ? Folk som jobber professionelt med den slags, og har trykmåleutstyr, kan ikke stabilt måle forskelle med så små forskelle. Og om du med 0,3 grains ekstra, oplever synlige trykproblemer, Så bør du nok reducerer ladningen med 2-3 grains
  14. CIP standarderne for et 6,5x55 løb er faktisk MIN 6,73 i den reelle verden er 6,5x55 piber ofte mellem 6,73 op til 6,77 Her er teorien, at det du klemmer ind med bommene, det presser kuglen større, så du delvis tetner i riflingen. Mange piber med smalle bomme og bred rifling, har riflemål, tæt på kuglediameter eller lidt større. Der testes for tiden riflingsgeometri, som skal medføre mindre gaslækasje i hjørnerne på riflingerne, samtidig med at der testes en svag affasning på hjørnerne af bommene, da plastiske ugler har en tendens til ikke at tetne midt på en bred bom, og ikke i selve hjørnet på riflingen
  15. Amerikansk test ved forskellige hastigheder https://www.youtube.com/watch?v=hlAhYTAPhek&ab_channel=SimpleMindedFella
  16. Jeg har ingen pejling på Norsk byrokrati Men mon ikke man gennem 100 år har anvendt tusindtals dyr til konsum, som har haft hul på vom eller spiserør. Mon ikke behov for opfølgningsskud og bare det tilfælde hvor dyret vinkler, eller pludselig bevæger sig, giver mindst lige så mange tilfælde. Med reelt markant større spredning af bakterier
  17. Personlige holdninger, er tilladte. Praktisk erfaring, er ikke nødvendig for at have en holdning og en mening Mine begrænsede praktiske erfaringer, på over 299 dyr nedlagt, og tilbagemelding på over 3000. Så vil jeg fastholde den påstand, du så nobelt kalder Tullprat. Statistikken indikerer, at antal skud pr leveret dyr, i gennemsit reduceres fra ca 1,7 skud pr dyr, og en flugtafstand på gennemsnitlig 77 meter. Til 1,2 skud pr dyr, og en gennemsnitlig flugtafstand på 22 meter Første angivelse, er fra Alf Martin Bråtens undersøgelse af 1000 feldte elge, 500 feldte hjort, 250 feldte rådyr og 200 feldte rensdyr. Resultaterne understøttes af en tilsvarende Svensk undersøgelse af 16.000 feldte elge på 90tallet De 1,2 og 22 er resultatet baseret på 200 Afrikanske mellem til stort afrikansk Plainsgame (Springbock - Eland) (skudafstand fra 75 til 480 meter, kalibre fra 243 til 9,3 (50% 6,5)
  18. Per-S Jeg ved godt, at mine erfaringer med den type kugler, er begrænset til ca 250 1. hånds erfaring, og over 3000 2 håndsobservationer. Faktum er i disse tilfælde, at de vinger, som vejer fra 1-2 gram, penetrer/skærer ca 20 til 30 cm dybt, og oftest giver gennemskud på dyr op til hjortekalv. Og bagstykket giver i over 95% af tilfældene gennemskud på dyr med kropsvægt på mellem 300 . 600kg (Zebra, Gnu, eland og oryx. Det ser ud til, at vingerne pga centrifugalkraften bevæger sig bort i forhold til selve kuglen, i et forhold på ca 25% radial bevægelse i forhold til aksial bevægelse. Billede efter 25 cm gennem 2cm fast gelatine, og 10 cm 65% luftfyldt gelatine
  19. Om du ser på dit eksempel, og tenker på Hydraulisk ekspansion. (åpning når hullet i spissen er blevet fyldt med veske, og får nok tryk på enden til at virke hydraulisk) Så er forløbet mere teknisk beskrevet: Kuglen går gjennem "tørt" skind. Kuglen går gennem tynd veskefyldt kjøtvev, Kuglen går med det veskefyldte hul, gjennem luftfyldt lungevev uden vesentlig motstand Kuglen rammer igen motstand på utgangssiden , og kan nu benytte vesken i hullet som hydraulik. Kuglen går gjennem kjøt og måske bein i bogen, og ekspanderer ferdigt, og laver stort udgangshul. - Desværre er et kjøtsår på utgangssiden ikke specielt effektivt drepende. Her er det nok mere effektivt om manhavde flyttet ekspansionen ind, så den allerede var sket i ribbensslaget på indgangssiden. Så den ikke virkede som spidsskarp hele vejen igjennem "motorrummet"
  20. Nej der findes blyfri kugler, som er klart mere effektive end traditionelle. Dog er langt de fleste udbydere stadig låst fast i en tankegang, hvor man gerne vil have at kuglen virker som, og fremstilles grundlæggende som gammeldags blyfyldte kugler. Denne strategi, har dog vist en del ulemper, fra Højt tryk, Lavere hastighed , flere belægninger, og ofte veldig treg og begrænset ekspansion. Ser man på historikken til Barnes. Så begyndte de med barnes X som havde alle de førnævnte begrænsninger i stort omfang. 215 år senere "fejlrettede" man konseptet en del, hvor man lavede aflastningsspor i bæreflaten på kuglen, i TSX. 10 år senere gik man endmu lengere i fejlretnigs processen, hvor man satte i en plast tup, og indførte endnu flere aflastningsspor i TTSX. Mit gæt er at om ganske få år, er store dele af markedet gået over til helt andre tankegange. Bare se på det nye Norske produkt NBP, Hvor man har jobbet medrimeligt smalle drivbånd. Og stor tendens til at vinger brækker af. Alf Martin Bråten testede , i bladet Jeger, sidste år i omkring april. Et messingprodukt som var endnu længere i den retning. De resultater han observerede var der. Klart færre skud pr stk vildt, Klart kortere flugtavstand og reelt set mindre ødelagt kjøtt. Dog synes det at en hel del traditionalister skal til at ændre opfattelse af hvordan man leverer et meget effektiv drep af dyret-Her er en af veiene separerede skjærende vinger. Som Blandt andet på NBP når den rammer med god hastighed.
  21. Per-S Den beskrevne 10% gelatine, var en som blev leveret af det Danske militærs testafdeling. Den som de bruger når de tester iflg deres standarder. Der var faktisk også hængt et stykke krondyrsskind foran bblokken, for at tilnærme skud i massivt vev. Testen blev foretaget enNovemberdag i ca 10 graders varme. Og alle de forskellige kugler blev skudt samme dag, under samme forhold. - De test jeg selv arbejder med, for at imitere lungetref, er som sagt ikke en vedtagen standard. Derimod en testrække jeg har påbegyndt, for på bedst mulig måde at finde ud af, årsagen til de mange beretninger jeg hører fra de autoriserede Schweisshundefører, jag sælger lyddæmpere til. Over en årrække er det nok over 100 forskellige. De kan samstemmende berette om især en bestemt type eftersøg. Hvor dyret egentligt er ramt inden for et annerkendt trefområde. Men hvor dyret alligevel er gået fra 400 til 2000meter, med hul gennem begge lunger. Og hvor dyret jævnligt er levende dagen efter. Samme type beretninger har jeg hørt masser af gange fra Afrikanske PHer. Derfor er det for mig meget interessant at finde et testmedie, hvor man kan simulerer disse "problmatiske " tref. Primært for om de er mulige at eliminerer. En kunde jeg har i England, som siden jul personlig har skudt tet på 1200 stk vildt, beretter også samme tendens, ved de "normale" hydraulisk åbnende homogene kugler. De test jeg selv har igangsat, er under stadig udvikling. Jeg var heldig at købe en hel palle Ballistisk gelatine fra en stor Dansk ammunitionsproducent der stengte sidste forår. Så jeg synes det er moro at have chancen
  22. NEJ Våbnet er fuldt forsvarligt, så lenge man bruger de kugler, dette våpen er konstrueret til. Du kan sammenligne med haglgeværer beregnet for blyhagl, med kraftig kort trangboring. Disse våpen kan også ødelegge piperne om man anvender store stålhagl og højt tryk
  23. Ja det er klart at monolitiske kugler der primært åpner vha Hyraulik, vil åpne lettere og mere kraftigt, jo højere anslagshastighed. Leg mærke til, jeg skriver anslagshastighed, ikke utgangshastighed. Problemet med homogene kugler og hydraulisk åpning, er at det kræver væskefyldt væv for at åpne. Så åpning af den slaks kugler vil være urealistisk kraftig i ren vand, og mindst ved lavere hastighed, og især ved luftfyldt vev. - Generelt er det stortset alle kugletyper der åpner mere ved højere hastigheder. En undtagelse, er formodentligt kugler, som åpner ved mekanisk opspaltning. De synes at have en tendens til at åpne/frakmentere ensartet over et markant højere hastighedsområde
  24. Austergården Der vil være en markant forskel i påfriestningenpå lodningen, afhængig af kugletype. Der findes talrige eksempler på loddede pipeset, som har måtte loddes om, efter brug af fr hårde og træge kugler
  25. Asterix Det du beskriver, er ikke et opkonstrueret problem, Det er et reelt problem. Om du har kugler, hvor formningen i riffelgangen, er "plastisk Deformation" så vil der være en tilbagefjedring, hvor kuglen vil forsøge at øge diameteren ganske lidt, nnår den kommer frem til partier i piben, hvor godset er mindre. Groft overdrevet mider det om en hugorm der har spist en mus. Vi lavede test i en vanlig jjagtpibe kal 30, med en yderdiameter på 16 mm. Her pressede vi først en Oryx kugle ind i piben. Og vi kunne konstatere at yderdiameteren øgedes 0,01 mm der hvor kuglen befant sig. For en kobberkugle uden aflastningsspor, var det 0.03mm For en kobberkugle med aflastningsspor på ca 50% af lengden, var det 0,02mm For messingkugle, med drivbånd, hvor drivbånd var smallere end 1mm, og hvor kropdiameteren var mindre end boremålet på 7,62 mm, der var udvidelsen 0,005mm selv om diameteren på de smalle drivbånd var 7,84mm (0,02 mm større end riffelmål - Så ja massive kugler giver kraftigt forøget risiko for at lodningen af tynde kombi piber trøtner og springer. Og NEJ der findes konstruktioner, som belaster tynde piber mindre end traditionelle kugler. De test vi udførte indikerede, at plastisk formning, giver større tilbagefjedring, end smalle drivbånd med en form for klippe effekt når de blev trykket ind i piben
×
×
  • Create New...