ignorant

Utroligt spendende at høre hvor entutiastisk folk som opfinder 20 30 år gammel teknologi. Fatbolt Røssler låsning med låsning, ikke rigtigt i piben, men i en adapter Savage type udskiftelig bolthoved Baser integreret i låsekasse som S&L og Kongsberg Lodret spændro/hane vinkel, som på langt de fleste moderne rifler "Livsfarlig" 3 punkts Winchestersikring (Om ikke piben er helt i bund, så virker sikringen ved at den er let at vri på, Trykker man på avtrekkeren hænder intet, Før man skyver sikringen frem. så smaller det - Alt i alt utroligt mye gammel vin på nye flasker Reelt set intet egentligt nyt.

Vedrørende tændhætter, så synes der at være en kjempestor forskel på, hvor meget tryk/hastighed de tåler, før de bliver flate eller laver krater. I en række højtrykstest, hvor vi testede styrke i "hybridhylstre" Alu eller messing krop og stålbund. Der så vi visse fabrikater af hetter, som klarede mere end 2000bar højere tryk uden punktering, end andre fabrikater af hætter. Vi testede både large lommer og small lommer. og en del forskellige fabrikater af hetter Fiocci og Federal var meget mjyke og gav tidlig flade hetter, og tidlig krater. RWS og remmingtom gav veldig lite tryktegn, og klarede markant højere både ladning og hastighed før de blev flate og dannede krater. De 100.000 federal 215 jeg kjøbte har været meget håpløse, syns dårlig bearbejdningsfinidh. i en del nye hylstre skal man reelt smørre hættelommer for at sætte disse hætter. Hvor andre fabrikater går fint

Hvilke kaliber lader du, hvor 1 grains krudt, giver 30m/sek ? - Nu har jeg gennem en periode prøvet at teste min formel for effekt af krudtmengde. Det virker som en god tommelregel, at man måler hastighed, og dividerer med grains krudt i ladningen. Det har vi så testet på mange ladninger og kalibere. Og denne tommelregel synes at være ret brugbar, så længe man ikke bruger komprimerede ladninger. - På bevidste test, hvor vi har trinvis ændret ladning med 1 grains pr trin. Der har målingerne været indenfor +-10% af denne tommelregel. På 308 ladning kunne jeg faktisk beregne hastigheden for en ladning som gik 360m/sek, baseret på samme krudttype i en ladning som gav 860 m/sek

Ingen tvivl om at Sako laver gode piber. Og bliver disse piber skruet på en Tikkalås, så skyder de ganske godt Nu er det jo ikke ukendt, at en 308 pibe skudt med moderat laddede patroner ofte holder mere end 3 gange så mange skud som en 6,5x55 (Primært fordi, at der ikke sker samme gaslækasje i hjørnerne i riflingerne som på 6,5.)

Med disse evner, så er du da helt sikker på at vinde VM i benkrest unlimmiteded hver gang

Som Pibeproducent, kan jeg bare anbefale at alle drar frem pussestokken, og begynder at rengøre med både kobber og carbon fjernere og aller helst også jævnligt med gold medaljon eller JB borepaste. Mine erfaringer er, at disse kunder klare at slite ud piberne på ca 20% af de skud som piben reelt kunne klare. Break inn er også gull. Breakinne virker ved at en kugle i en helt kemisk ren pibe, giver maksimal slitage. et ganske tyndt lag mantelbeleg beskytter faktisk piben mod kuglens friktionsslitage Hver gang en pibe er 100% rengjort, ja der vil de næste kugler slite maksimalt. Jeg har set piber, hvor riflingen var spegelblank, men fattedes de første 15 cm af piben, selv om piben bare havde gået 2300 skud (Manden havde været ekstremt omhyggelig med pus.) - Jeg har også set piber som fra fabrikken var så spegelblanke og perfekte, at de ikke klarede mere end 30-40 skud, før de måtte rengøres for at bevarer bare nogenlunde brugbar præcision, Det har været piber fra Europæiske topproducenter, hvor målene var så ekstremt perfekte Som sagt Hjælp de stakkels pibeproducenter, og bøssemakere, Sørg for at i rengør så ofte som muligt. Så øker i salget af nye piber mange gange. - Ovenskrevne indeholder både en del ironi, men også masser af fakta

Man kunne også forestille sig, at de faktisk havde en viden om at producere piber Så man kan skyde tusindvis af skud, uden at ødelægge præcisionen, Uden alle kunstige behov for unødvendig rengøring. Nu er jeg jo lidt inhabil, da jeg for 13 år siden var ansvarlig for den nævnte produktion. Jeg har faktisk en af de første piber hvor jeg overtog produktionen i 1994. Der besluttede jeg at starte et testforløb på en 6,5x55 pibe i sporterprofil. Jeg testskød med 5x5skudsserier med Lapua Scenar fra en karton. Gennemsnitsgruppestørrelse på disse 5 skudsgrupper, var 8mm c-c. De næste 2 år skød jeg efter log 2200 skud med denne pibe. Uden nogensinde at rengøre piben på nogen måde. Ingen olie, ingen børste. Efter de 2200 skud testskød jeg igen, med samme procedure, med patroner fra samme karton. Resultat var 11mm c-c på 100 meter Efter rengøring var grupperne i gennemsnit 9mm c-c Herefter besluttede jeg at gi fanden i yderligere rengøring. Jeg har skudt med alskens forskellig ammo i piben, fra ubelagt, belagt, messing, kobber, stålkappede og sågar rene aluminiumskugler efter 6500 skud testede jeg en produktion af drejede kobberkugler. Her præsterede piben faktisk 3 5 skuds grupper, hvor selve hullet bare voksede fra 6,75 mm til 9mm. På nuværende har piben skudt 12.000 skud, uden yderligere rengøring. Og nu må jeg erkende, at den ofte bare klarer grupper på mellem 15 og 25 mm. - Så ja jeg må vel grundlæggende give dig ret i, at De ikke har begreb op pibeproduktion og at de bruger "Spagettistål" Når nu andre producenter kan fremstille piber, hvor man for hver 50 skud, kan sitte og kose sig med ½ times rengøring, for at få gruppestørelse ned under de 5 cm

Det der var nyt for mig. Kn du uddybe, hvorfor der skal komme hak i overfladen fra opsætning i drejebenken. Om det er et generelt problem hos enkelte bøssemakere, kan man faktisk anbefale at legge papir eller tejpe imellem inden man spender fast. Men igen, så er jeg nok ren amatør. Som bare gjenger et par tusinde piper i året

Jeg har ikke hevdet at en 9,3 er det ideelle. Det jegforsøgte, er at vise, at en 9,3 på 275 meter, har tæt på samme kuglefald og flyvetid, som en fladtskydende har 75 meter længere ud. Så reelt i den onde virkelighed. Ja så er man uanset på kanten omkring de ca 300 meter. Men jeg takker for din gode beregning, som netop underbygger min pointe.

Moro og debaterer, når der debatterse udfra at fysiske love og tid, er relative, og kan tilsidesettes på linje med Skattelov og færdselslov Moro om et tidsforløb, som reelt er mellem 7 og 9 gange så langt, Pludselig bliver like . Og moro om mulighed for bevegelse pludselig bliver omvendt proportionalt med tid og avstand Kan du også beskrive de faktuelle forskelle i tid på 2 scenarier: En 9,3 med V0 på 800 meter, og avstand 275 meter, En flatskytende på 950 meter/sek og en avstand på 350 meter

M67 Lidt flisepikkeri ved en utgangshastighed på 800 m/sek og en jagtkugle bc, Så er det vel forventeligt at du har en gjennemsnitshastighed på rundt 700 m/sek Så giver det en nettoflyvetid på 0,43 sek Er det med 9,3 og tung kugle, så taler vi vel om 0.5 til o,6 sekund Tillægger du så tiden fra beslutning om tryk, til kuglen er på vej. Så er det nok ikke fejl med ½ sekund. Om dyret starter med rask gang så beveger den sig vel ca 2-3 m/sekundt om dyret springer, taler vi vel om 3-6 meter pr sekund. Så det er vel klart muligt at dyret flytter sig 1 meter Og da har du nok et spendende eftersøk i vente. Da man i mange lande opfatter det som uetisk at skyte på liggende dyr, så er senariet ikke utenkeligt. Om dyret ligger og de rejser sig i selve skudet. Ja så risikerer man vel et lavt tref/bom - I størsteparten af tilfelde, så går det vel uten problemer. Men der er en riiko som økes jo lengere hold. Selv for "Sniperen"

Vigtigste utstyr til jagt på hold over 300 meter. Et elektronisk apparat, som kan paralysere dyret, så det ikke kan flytte sig i det ½ sekundt der går fra du beslutter at trykke, til kuglen er ute på målet. Om dyret begynder at gå, og afstanden er 300 meter, ja så har dyret flyttet sig mellem 1 og 3 meter fra du trykker til kuglen er fremme :-)

Og ingen hørselsvern og propper lukker nok lyd ude, så man er garanteret tryg mod at få hørselsskader ved skytning uden lyddemper

Helt klart JA Stor volumen i forhold til løbsdiameter, giver mulighed for høj tryk, i klart længere tid. Dette medfører kraftigere opvarmning af stålet

Du har til dels ret. Men om man ser på hvor "tryksprekker" forekommer i en pibe. Så ser det ud til, at der er en yderligere årsag. Selve den mekaniske deformation, som sker af kuglen, når den deformeres ind i riflingen. Dette mekaniske tryk, giver markante tryksprekker på selve kugleskråningen(overgangskonus) Samtidig ser man tydelig udbrending7tryk/varmesprekker især i hjørnerne på selve riflingen(fordybningen) Utbrenningen i hjørnerne tolker jeg som et produkt af gaslækasje mellem kugle og pipe. Ved en kraftig lækasje, vil der være en markant større og mere koncentreret passage af varm gas. Højt tryk i sig selv, vil ikke give specielt meget krakelering. Hvis tiden er kort. Så langsomt krudt, med stor mængde, og dermed større og længere påvirkning vil give mere utbrending Dårlig tetning fra kuglen i piben, vil give stor utbrending Højt punkttryk fra kuglen vil give tryksprekker (Hård kugle med lang kontaktflade, vil give trykspræller og friktionsslitage, specielt på bommene

spendende Vi har siden jul kørt test på hybridhylstre, med aluminiumskrop, og en 5 mm høj stålbund. Her klarer vi fint et tryk på over 6000 bar, i test i en gammel Svensk Carl Gustaf m96 i kal 308. Ved højere tryk, kan vi ikke få tændhætten til at holde i LR primere Hvis vi bruger SR tændhætter i et våben med 1,85 mm tændstift, så får vi hættepunkteringer ved ca 4500 bar. Vi skal senere have testet med tændstifter på 1,3 mm, her burde vi kunne klare mellem 7000 og 8000 bar. Det lidt spændende ved projektet, er at en fuldtladdet patron går fra en vægt på 24 gram ned til 17 gram. Så en person kan bære ca 40% flere patroner

Sunnmøring Jeg er glad for at vi grundlæggende er enige. Men jeg ville ønske at du i stedet for, at pege i retning af SNR værdier for hørevern til skydning med udempede våpen, pegede i retning af hørevernenes evne til at dempe lavfrekvent støj (trykbølger) En anden ting, er at man burde gøre opmærksom på, at selv en middeldemper, gør en kjempe forskel i forhold til at nedsætte høreskader. Ja en demper som bare demper 20dBreducerer faktisk omfanget af høreskader med langt over 90%. Om man så kombinerer en middeldemper med et sæt almindelige hørevern. Ja så er man vel over en reduktion på 99,9% i omfang af høreskader. Selv for olierike Nordmænd er der vel nogle som også kikker på økonomi - Jeg tror man skal passe på, at man ikke af hensyn til enkel kommunikation, ubevidst måske får folk til at fokucere på tal som måske ikke er specielt brugbare (SNR) i forhold til skydning

Sunnmøring På mange måder fin gennemgang af lyd. Men efter min opfattelse misser du meget grundleggende. 3dB er bare hørbar forskel. Men fordobler energiindholdet i en given lyd (dobbelt så stor skadevirkning) Frekvensen i en lyd, er også meget afgørende for energiindholdet i en lyd af samme dB styrke. Så hver gang du halvere frekvensen i en lyd af samme dB så fordobler du energiindholdet (skadevirkningen) Udempet skudstøj, har langt det højeste energiindhold i det lavfrekvente område. Dempet skudstøj, har ikke nær samme mængde lavfrekvent lyd, mens dB styrken af det højfrekvente en næsten uforandret. Derfor er SNR værdier for hørevern tilnærmet ubrukelige for vurdering af effekt i forhold til udempet skydning. Mens det er utemerket i forhold til skydning med demper. Skal man vurdere værdi af hørevern i forhold til udempet skydning. Bør man primært se på hvor meget de aktuelle hørevern demper i om rådet fra 0 til 1200Hz Her vil mange af de lette hørevern ofte ligge i området fra 10 til 15 dB

Mundingsflammen er vel reelt set ikke uforbrendt krudt. Derimod er det en sekundær røggas eksplosjon Mig bekendt indeholder krudt rent kjemisk kke nok Oxygen, til at medføre en "fuld forbrending" men bare en forgasning. Forbrendingen efterlader vel primært vand (H2O) og CO + lidt rare saker. Når den varme CO kommer ud i fri luft, og får adgang til Oxygen, vil der ske en Røggas eksplotion (den egentlige mundingsflamme) Mundingsflammen antændes vel primært af en høj gastemperatur, samt enkelte glødende krudtkkorn.

Dit udspil var Sikker feldning af storvildt. Det gav jeg et 100% korrekt svar på. Du tilføjer så, at du vil bruge fortidens blyholdige kugler, som argument for en mindre effektiv feldning Samtidig snakker du om matvildt. Der har vel alle dage været spist vildt skudt både med hul på vom, og spiserør. Enten fra kuglerne, eller fra Jegerens kniv. At man har besluttet at forhindre salg af dyr, med hul på vom eller spiserør. Det siger vel ikke at kjøttet ikke er fuldt anvendelig, om man skære bort det lite kjøt, som har været direkte udsat for mageindhold. Skal man følge samme eksperter, Ja så skal man også skære bort alt kjøt i en diameter på 25 cm rundt skothålet. - Veterinærer erkender, at mageindhold, ikke udgør en helserisiko, om det kjøt som er blevet udsat, skjæres rent, med et meget tyndt snit Hellere at man mister 1-2 kg kjøt på hvert dyr, end at man mister 10% af dyrene som skadeskydninger.

Det er direkte fejl, det du skriver Den bedste drebeevne opnår man om en kugle splintre eller fragmenterer inde i det vitale område. Flere huller gjerne med skæring i stedet for knusning af vev og organer, vil altid give raskere blodtap. Og dermed dør dyret raskere og mere sikkert. - Så kan der debateres til solen går ned, om risiko for kjøtødeleggelser, og risiko for hul på vom eller spiserør. Men det er indiskutabelt, at flere snit i vitale organer er det mest effektive, Hvad angår rask feldning, og minimal risiko for skadeskytning

Ja den er klart under riflemålene i piben. Når du nu er igang med micrometerskruen, kan du så også forsigtigt måle diameteren på opstukningerne lige ved siden af der hvor bommene er trykket ind i kuglen REiflemålene i en kaliber 30, er fra 7,82 som det teighteste og op til 7,86 om den er slit og romslig CIP max for kuglen er 7,85 Så denne kugle vil give en lav hastighed, i forhold til trykket, Kombineret med en kraftig udbrænding af piben, så levetiden på piben vil blive markant kortere.

FOX

Hej Har du mulighed for at måle kuglediameteren på selve krobben af den viste kugle. Umiddelbart ser det ud, som om den er tydelig underdimentioneret, og slipper en mængde tryk forbi kuglen. Om man ser påtryksporene der hvor bommene er presset ind i kuglen, Der synes der en voldsom opstukning. Som om der er alt for liten kuglediameter i forhold til riflemålene i piben. Jeg så en test med samme fabrikat kugler i et Dansk jakttidning. Her varierede hastigheden i forskellige rifler med samme pipelengde med op mod 90 m/sek. Andre homogene kugler i de samme våpen, varierede bare 10 M/sek

Et skud i slowmotion: Tændstift og utstøter skubber patronen helt frem i kammeret Tændhætte tænder, og skubbes bagud af hylstret, til den stoppes af sluttstykke Ild blæses frem i krudtet, som tænder, og begynder at udvikle tryk Tryk stiger, så hylstret blåses op, og kleber mod en tør kammervæg Tryk stiger op mod max Hylsterveggene, som er klebet mod kammerveg, kan op til ca 50% af trykket bære trykket mod patronbund Herefter strekker hylstret sig ca 5-6mmm oppe fra bunden. Hylsterbunden skyves ned mod sluttstykket Men rent mekanisk trykker det bare med ca 1500kg aksialt, da de ca 1500 kg holdes af messingen, som kleber til kammeret Ved tørt hylster, er der også høj friktion, som reducere hylsterbundens mulighed for radial udviddelse Ved vådt eller olieret kammer eller patron. Så kleber hylstret ikke i kammeret. Nu sendes samtlige ca 3000kg ned på sluttstykket. Der er bare begrænset friktion mod udvidelse. Så nu udsættes messingen i bunden for dobbelt aksial belastning. samtidig uden radial friktion. Kombineret med tæt på plastisk flydning. Når englænderne tryktester låsninger, så gøres det med +30% tryk, og et olieret kammer. Netop for at teste med maksimal belastning. På den måte vil det samme tryk, påvirke hylster og låsning maksimalt.