ignorant

Nu ser jeg i tråden, at der er flere som beskriver, at man kan "slide" et gjenge sammen, ved at skrue frem og tilbage, med en vis mengde makt. Og derved få det til at gå på. Om et gjenge er utført i acceptabl kavlitet, og med den rigtige radius/flade på toppen af gjengene. Ja så er det bare om overflaterne på flankerne af gjengningen er dårlig. At man kan påføre tilstrekkelig slitage til at det endre markant. Det jeg frykter, når jeg leser den slags beretninger. Ja det er, at den der har gjort gjengene, har bruge et universal stål, eller et Toolbitstål, til at skjere gjengerne. Og at vedkommende har for stor topdiameter. Så gjengetoppene er helt spisse. Om det er tilfældet. Ja så bunder isse toppe i en flate eller radius, som findes i motparten. Og at man derfor har en elendig kontakt på flankerne (som er det som retteligt burde være kontaktpunkterne) Om en demper har tendens til at løsne under skydning, Ja så er den egentligt dårligt designet. Der har de sidste mere end 10 år været designløsninger, indvendigt i dempere, som har en "selvspendende funktion" Ja jeg kan også se, at der er flere som i eftertiden har indbygget denne type funktion

I teorien har du ret. Og om alle er skyttekonger, som udelukkende skyter på vildt, som er bundet (tøjret) på alle 4 ben Ja så kan selv den dårligste kugle ta død på dyret - MEEEN selv skyttekongen, kan opleve at et skud ikke sidder helt perfekt mellem 3die og 5te hår præcist 7,15 mm bak fremkanten på frembenet. 37,568cm over bunden af kroppen. Ja så er det at de kugler, som har et større funktionsvindue, også levere dyret. Jeg er godt klar over at alle Nordmænd rent skydemæssigt burde vinde OS. men selv der, kan der opstå problemer, om dyret pludselig flytter sig, efter af Skyttekongen, har besluttet sig til, at skyte - I den mindre perfekte verden. Ja der hjælper gode og fleksible og effektive kugler, selv en gennemsnitlig skytte, til at få dyret. Men det mest negative ved at finde alsidigt effektive kugler. er at så er der ikke så meget job til eftersøgshundene Mjoviks vandkannetest er supergod og meget informativ. Dog sakner jeg test af hvordan kugler ekspandere ved lungetref, hvor der bare er 1-3 cm som kan få kuglen til at ekspandere. Før den går ind i luftfyldt lungevev. Hvor der ikke er motstand til at åpne kuglen yterligere

Jeg anfægtede ikke Østledningens hverken ladning, eller kompetancer. Jeg var bare intereseret i at få sat ord på, hvilke "tryktegn" man reelt kan bruke. Og hvilke tryktegn, som kan være meget misvisende. Jeg har som enkelte ved, jobbet lidt med at finde ud af hvorledes disse våpen egentligt fungere. Og hvilke kilder, som pludselig får dem til at fungere markant anderledes end forventet. Der er efter mine lidt spendende forsøg. Meget stor forskel på, hvordan forskellige våpen, både viser og håndtere højt tryk. Der er våpenkonstruktioner, som eksplodere ved ladninger, om knapt giver tungt hævearmsløft i andre. Der er kalibre, hvor man har vedtaget et klart lavt maxtryk (ofte af hensyn til konstruktioner som ikke understøtter diameteren på hylsterbunden) Andre kalibre har man fastsat mere moderne maxtryk på. Ikke fordi, at hverken hylster eller våpen er sterkere. Men bare fordi man har besluttet det. En ting jeg har jobbet en del med de seneste årene, er hvor forskellig hastighed visse kugler kan levere. Selv om ladningen er den samme, Selv om starttrykket er det samme, Selv om pibelengden er den samme. her indikere mine forsøg, at selv om du har højt starttryk, så behøves man ikke at få forventet hastighed. Det er efter min opfattelse mere et produkt af, hvor meget gas som blåser forbi kuglen. Og derfor ikke bidrager til reel skabelse af hastighed. Igen synes jeg at selv om jeg nok jobber flere timer med våpen og ammunition, end de fleste. Ja så er det for mig berigende at lese og deltage i debatten her på Kammeret. Der findes efter min opfttelse en gruppe deltagere, som på hver sit felt, besidder meget brugbar viden.Viden som de gerne deler, så vi alle bliver klogere. Jeg håber også at jeg ind imellem kan tilføre lidt . Men for mig er det vigtigste, at alle lære. Og bliver i stand til, at udøve vores fælles interesse, på en bedre og mere sikker måde Jeg har personlig stor morskab ved at sprenge våpen, og se, hvad der reelt sker, når man bliver "entutiastisk" jeg opfordre ikke andre til at teste på samme set. Men det er meget morsomt. Og for mig en lidt syg hobby I min verden er de fleste våpen , især boæltrifler meget overdimmentionerede. Hvad selve låsningen angår. Og så lenge trykket kan holdes inde i hylstret. Får man derimod vesentlig hylstrehovedlækasje. Ja så bliver det spendende. selv ved konstruktioner som mekanisk er meget sterke. Tilsvaende kan man ved en bedre omslutning/sterkere hylsterbund teste våpen som har rygte for svaghed, med over 100% overtryk. Uden problemer af nogen art. Men hvis hylsterbunden enten ikke er sterk nok, eller for dårligt støttet. Ja så bliver det spendende bare man går 30% over

Du skriver, at du har teste tryk Hvordan tester du tryk i en S&L ???? Jeg har kørt sperngningstest i en del systemer. Og der hvor en m98 eksploderede, Ja der havde jeg ikke mærkbar hævearmsløft i det fabrikat, du tester i Flade tændhætter, er oftest et tegn på enten bløte hetter, eller for stor låsafstand / For kraftig sizing Norsk Trykring, er ofte mere et produkt af stor kammerdiameter i bunden af kammeret

Glem generelt pipelengde når du sammenligner, specielt hvis du sammenligner dæmpere med stor volumen, som de omtalte: Årsagen til forskellen, er nok nærmest, at hullet i demperen til 6,5 er arealmæssigt væsentligt mindre, end dæmperen til 308. Typisk ser man en forskel i dæmpningen på mellem 2 - 3 dB for hver mm man krymper huldiameteren i dæmperen Typisk henter du også mellem 1-2 dB pr cm du forlænger demperen frem for mundingen . Det ser fint ud på papiret. Men teighte huller øker tendens og risiko for at kuglen snitter i hullet. Om ikke demperen er monteret på 100% ren gjenge/anlægsflanche Og jo længere demperen bygger frem for mundingen, Jo dårligere/nesetung bliver ballancen, og jo vanskeligere går det at svinge mellem træerne i skogen (dempere som bygger langt, burde utstyres med blinklys ) En kjempe "termos" på pipeenden er vel ikke optimalt

Hvad mangler du.. Er du intereseret i at få noget pulver til Ballistisk gelatine. Så må jeg få en sækfuld sendt med til Lillestrøm, næste gang der leveres piber. Men endnu engang. Jeg er dybt imponeret over det arbejde du gør. Og den ekstremt gode kvalitet og detaljegrad du har på dine billeder. Du er ikke klar over, hvor meget ekstremt konstruktivt, og lærerikt man kan udlede af dine billeder. Specielt er det meget lærerikt bekreftende, at se på hvordan mange af de kugler du har testet. Slet ikke "passer" i diameter til piperne. Ofte ser man at der bare er kontakt på bommene, og eventuelt en opgratning på siden af bommen. Hvorimod der er tydelig undermål i riflingen. Så man kan se frem til at piber som anvendes med mange af disse kugler. Vil brende ud ekstremt hurtigt, Da kuglen slet ikke tætner i riflingerne - Du skal vite, at du reelt sitter på en Guldgruve hvad angår viten om kugler. og deres samarbete med piper. Du burde få tak i en Våpenjournalist (uden forudfattede religiøse holdninger) som kunne analysere og formidle, alt den info, som du har samlet. Jeg er SINSYKT imponeret. Og har lært/fået bekreftet masser af teori og viten. Nu har du så leveret billeddokumentation i ekstrem kvalitet Om du nogensinde kommer sydpå til Danmark. Vil jeg betrakte det som en ære, at få besøk. med rundvisning og beskrivelse af vores opsæt

Nu var det egentligt ikke tenkt som nedgørende overfor Barnes. Det var derimod dit udsagn, om at det var fint med så lange indkjøringsproblemer Og når jeg bruker denne smily. Så er det generelt for at man skal tage humor i bruk Jeg under Barnes al mulig succes. Jeg synes efterhånden, at de har fået fejlrettet langt de fleste af de problemer der var de første mange år. Med fouling, og spennende tryk, efter relativt få skud mellem rensninger. Og med de nye TTSX, og især i deres fabriksladdede versioner. Ja så er det gode og effektive kugler. Der har dog gennem tiden været varianter som har tangeret spidsskarpe, om de blev skudt i vanlige romslige piper, og moderate ladninger. på hold over 150 meter. Men det ser som sagt klart ud til, at de er opmærksomme på problematikken. Og idag leverer færdigladdet ammo, med kugler, som fungere perfekt inden for de parametre, som vanlige brugere oplever.

Især kan jeg henlede til en artikkel jeg desværre ikke finder. Hvor oxid indehold i kobber til dybtrek var beskrevet allerede mens Engelskmændene havde India som en koloni

Er ovennævnte rigtigt smarte trick. Undersøgt og beskrevet ved en PHd afhandling, Eller er det bare noget man helt praktisk har opdaget

Ja selvfølgeligt er det både normalt, og i orden at opleve "indkøringsproblemer" i over 20 År De føørste 20 år, hvor jeg anvendte det man kalder Dybtreks-stålplate. Ja deruundrede man sig over, at der ofte var markant forskel i evnen til plastisk formning,, fra gang til gang. Og faktisk også om man lagrede en rest af et batch. og fførst anvendte den markant senere til samme produkt. I de senere ca 4 år. Ja der har man fra leverandørene hold styring på produktionsdato. Og om disse plater var produceret for mere end 6 måneder siden. Ja så blev de ikke længere klasificeret som dybtræksplade. Fordi de havde ændret gitterstruktur i metallet, sså de ikke længere var så ekstremt formbare Mener du, at praktiske iagtagelser af fysiske ændringer, ikke er interesante ? Og at viden ikke er brugbart før der har siddet en ikke færdiguddannet teoretiker, og skrevet en afhandling Nu er det vel næppe ukendt, at masser af ting og stoffer, har været brugt, og stadigvæk bruges til mange formål. Uden at man er opmærksomme på langtidsændringer, og langtidsgiftighed. Ofte begynder man først at undersøge forhold. Når der er en af dine ubrukelige praktikkere, som står med et problem. eller folk bliver syke Prøv at kikke på PFAS som var guds gave til stekepanner Se på CFC gasser Men holder vi os indenfor emnet. Kan du så fortælle mig, hvad der hænder med det kobberbelæg, som kommer inde i piben ved skyting om piben opbevares i oxygenholdig luft - Men mere tak, for dit fine undervisning om citerings teknikken. Ja jeg er faktisk en af dem som er fornøyde med at lære og erkende ny viden, som jeg ikke tidligere har kendt til

Når nu som du skriver, at Barnes har påpeget dette. som jeg citerer herunder Citat " Nei, som jeg skriver så har Barnes påpekt dette selv at var ett problem før ved X-kula. Hva de har kontroll på og ikke, aner vel ikke jeg." Citat slut Kan du så oplyse, om det er noget de altid har sagt. Eller er det noget de først er blevet opmærksom på/Erkender nu mange år senere ? Eller om de som mange foretagender ofte siger. "Det var et gammelt problem, som ikke eksistere på vores nye model" - - Citat "Det er som jeg skriver en veldig enkel problemstilling å bevise- spesielt dersom det er så påfallende som du mener at rørleggeren legger merke til det. Og du skriver jo litt lengre opp at:" Citat slut Har du nogensinde spurgt en rørlegger, om han kan genkende beskrivelsen. De kobberrørsruller jeg jobbede med for over 40 år siden. Ja dem har jeg ikke længere - - Citat "Det jeg derimot vet er at vanlige materialer vi bruker i hus, hjem, industri osv. vet vi normalt sett varighet og egenskaper til godt- om ikke det er noe helt nytt. Kobber kjenner vi godt, og har kjent veldig lenge, så det at man plutselig skulle oppdage at det endrer egenskaper såpass drastisk over tid ved oksidasjon som du hevder, ville jo være veldig merkelig." Citat slut Har du på nogen måde prøvet at spørge dig lidt omkring, blandt folk som til dagligt jobber med kobber, og som især kommer over gammelt kobber -Jeg har faktisk spurgt mange, både rørleggere, Elektrikkere, Bilmekanikere, om de kan genkende beskrivelsen. Også ved rester som ikke endnu har været monteret. Men bare lagt lenge på lageret. 9 af 10 har kunnet genkende beskrivelsen. Men selvfølgeligt er det jo ikke brugbart, om ikke man er enig. - Men nu år vi så se, om jeg får igangsat denne undersøgelse/forskningsprojekt på det tekniske universitet. - Men igen. Så mener jeg at Barnes, specielt TTSX i den bløte variant, er rigtigt fine og gode kugler. Ligesom jeg er imponeret over Sakos klart forbedrede version, de kalder Blade. Ja selv Naturalis, har vel efterhånden fåret brugbart styr på ekspansion ved moderate hastigheder, og i tynd kjøt

Så det du mener, er at Barnes gjennem 30 år havde kendte problemer med ujevn legering i det de kalder rent kobber ???? Og du mener at NU har de indenfor de seneste 10 år, fået kontrol på problemet ??? Og dette ser du som bevis. Jeg kunne være frekk og påpege, at de kugler, hvor de ikke har set problemet. Ja det er fordi de ikke har ligget lenge nok - Men at Barnes idag gjør fine kugler, der er vi nok enige om. Men selv idag, synes det, at de har haft begrenset succes med at informere om, at del leverer kugler i samme kaliber, og samme kuglevægt. Som er markant forskellige i ekspantionsmåte

Igen, om det er farligt. Det er vel et spøørgsmål, om både oprindelig ladning Tiden hvor en potentiel påvirkning har foregået Sikkerhedsniveau på det våpen som anvendes. (der er våpen som klarer overladning på tet på 200% mens andre har problemer med overladninger på 40%) Så igen malt er relativt. Og jeg klarer ind imellem at kjøre 180kmt uden at dø. Men er det mere farligt end at køre samme strekning med 60kmt

Jeg har foretaget en del hastighedsmålinger i piper med forskellig riflingsmål. Og med samme pipelengde og ladning. Kunne visse homogene kugler fra "annerkendte fabrikanter" afvige med op til -90 m/sek om pipen var romslig. Traditionelle blyfyldte varierede bare 20 M/sek DEVE et tysk firma, har udført test for svensk Jagt. Hvor de testede forskellige fabriksladninger i kal 6,5x55 Man anvendte samme våpen, til alle test. Her var resultaterne at i forhold til fabriksangivelser. Ja der varierede den målte hastighed som følger Norma Oryx + 0.9% Barnes TTSX - 5,1% Hornady GMX - 5,5% Lapua Naturalis -12% Testvåpen var en M96 med 60cm pipe. - At du kan lade til ønsket hastighed. Ja det viser vel bare, at du anvender nok krudt. Uden reelt at kende maxtrykket i din ladning. Kombineret med at du kanske har en pipe på teighte mål. - Igen kan jeg opfordre dig til, at tænke nøje på argumentation, og målinger. Frem for følelser

@Ospa Dit indleg: " Det hadde jo vært interessant å se disse bevisene? Etter hvor lang tid blir kulene farlige eller sprø så de mister vinger?? Hvilke legering gjelder det? Hvordan er de bevist? Det som er forunderlig er at en slik enkel og åpenbar oppdagelse, som er ukomplisert å påvise, ikke er blitt oppdaget i mylderet av PhD'er, publisering osv. om alt som omhandler kobber, legering osv. " Beviser/konstatringer/iagtagelser Kobberrørs problematikken erfarede jeg i min unge lader som rørlegger. Det var repeterbart, og almen viden indenfor faget Kugler: Har jeg skrevet at "De bliver" farlige. Eller at det potentielt kan blive farligt, om man har laddet kraftigt, og kuglerne bliver hårdere ? Du må passe på, at du ikke leser som fanden leser biblen Vedrørende PHd studier. Ja så kræver det vel, at der er nogle som er opmærksomme på problemet, Og som derefter laver et PHd studie. Igen fravær af bevis og undersøgelse er ikke bevis på fravær af bevis. Og om man ser på kugler, så er det ikke urealistisk at processen er langsom, og kan tage flere 5+ år, før det er målbart. Men da mange har patroner liggendes i både 10 og 20 år. er det måske alligevel relevant. Norma er i alt fald opmærksom på, at gamle messinghylstre er markant hårdere og sprøere end nye. (findes der PHd avhandlinger om det ? Eller tuller de også)

@Ospa Jeg har været omkring det du skriver i de sidste indleg. Jeg har hørt mange metalurger, som siger at kobber ikke ældningshærder. Men bare en som var klar over effekten af oxygen i kobberet. Det er beskrevet, at oxygen i kobber, medfører, at det ikke er så plastisk og deformerbart. Som hvis man i fremstillingsprocessen, kan undvike oxygen. Man støper og former faktisk evanceret kobber i vakum, for at undgå oxygen. Det er for at kobberet, har en klart højere ledningsevne og er klart mere plastisk formbart. - De emperiske observationer af hvad jeg kalder ældningshærdning. Er som sagt observeret ved en hel del blødglødede kobber typer. Som den du/jeg henviser til. Ja om man bøjer, retter, trykslagspåvirker disse kobberemner. Ja så er der intet kunstigt i, at de deformationshærder. Desværre er der også klare beviser for, at den rulle ubrugte kobberrør og kobberkabler. bliver tydeligt hårdere og mindre formbart. Bare de opbevares uberørt i et lokale. Uden mekanisk påvirkning. Udover at det har en tendens til at skifte farve (oxydering) Hårdhedsændringerne på disse uberørte emner følger rimeligt, de emner som er i brug. Det bringer os så tilbage til : Hvad er så årsagen til, at "det umulige" alligevel forekommer konstant. Her har mit bedste bud udviklet sig til Oxygen påvirkning - Stovt nok, har man i mange år haft den grundlæggende opfattelse af at kobber/kobberlegeringer ikke ældningshærder. Men alligevel lader det så til, at selv Barnes som efter eget udsagn bruger rent kobber. alligevel erkender at det har været kendt på deres ældre typer. Kunne man forestille sig. At de faktisk ikke helt har forstået problematikken . Og nej jeg er ikke skræmt ved effekten. Men med min begrænsede viden om våpen. Ja så vil jeg ikke se bort fra problematikken. Ligesom jeg heller ikke ser bort fra at homogene kugler, kan være problematiske i tyndpibede combi våpen, med loddede piper. Lige som jeg heller ikke ignorer det, at ofte er homogene kugler under mål. Hvorfor de ikke kan levere den forventede hastighed. om piben er romslig i målene

@Ospa Nu er det ikke et krav, at du køber en præmis Og at jeg bare har fundet praktiske tilfælde. Indenfor mange områder hvor der findes blødt kobber Og at jeg har rimelig underbygget info om at det også foregår processen med at både rent Kobber, og kobber/zink legeringer Bliver hårdere og sprødere over tid. Uden anden mekanisk påvirkning, end luft og tid At der er folk, som ikke kan finde forklaringen. Og derfor benekter, er som sagt ikke et brugbart bevis på, at det som fysisk sker. er umuligt. Når glødede kobberrør beviseligt bliver hårdere over tid, utelukkende ved lagring. Når kobberkabler viser samme effekt. Når Messing i hylstre også er kendt for at udvise denne egenskab Når man kender effekten af selv ekstremt små mengder (mindre end 0.004%) af oxyd i Kobber, i forbindelse med Plastisk formning Ja så kan man selvfølgeligt stadigvæk benægte at det kan og vil forekomme i kobberkugler. Men om man tenker, at denne proces, kan medføre at kobberkugler opfører sig som andre kendte kobber detaljer. (bliver hårdere og sprøere) Ja så kan man enten overveje eller benekte en potentile mulighed for, at en hårdere kugle Vil; 1 give højere tryk 2 Have vanskeligere ved at ekspandere/deformere 3 Have lettere ved at vinger knekker af. - Men selvfølgeligt er det enkleste at mene. "Det kan jeg ikke Google mig frem til. Så det foregår ikke. Uanset mange kendte tilfælde, hvor det er kendt at det forekommer - Jeg er som sagt ikke teoretisk uddannet metallurg. Men har kanske en minimal erfaring med bearbejdning og deformation af metaller. Så om praksis ikke umiddelbart svarer til fremlagt og let tilgængelig teori. Ja så har jeg en opfattelse af at den umiddelbare teori ikke indeholder alle aspekter

@Ospa Jeg har brugt rigtigt meget tid, på at indsamle praktisk erfaring. Og beskrivelser af fænomenet med at bløt kobber og andre metaller, ændre hårdhed og sprøhed over tid. Jeg har ssøgt hos mange som mener de er mettalurger. Og i langt de fleste tilfælde har de ppåstået at det ikke foregår i rent kobber. Men jo mere jeg har søgt. Jo flere foforklaringer og beskrivelser dukker der op, omkring hårdhed og plasticitet af Kobber. Det er faktisk når man dykker ned, velbeskrevet, at om man skal have maksimal formbarhed i Kobber. Ja så skal man have hvad der kaldes Oxygenfrit kobber. Der findes leverandører som har dette på programmet. Der findes også når man presser kilder med dyb viden. Også kobbervarianter, hvor man har tilført mikro mengder af fosfor, for at binde små oxydmengder som reducere de plastiske egenskaber i kobber. At jeg kanske ikke bruger korrekte termer. Ja det er nok fordi, at disse er så specielle og sjeldne. At man som uvitende Ignorant, må forsøge at bruge udtryk som beskriver. Man skal vel heller ikke se bort fra at Google, ikke er helt ferdiguddannet. Og stadig har ting at lære - Det ser ud til, at området er generelt dårligt belyst. Og bare ganske få, har gået dybt nok til at finde svar/opstille teser. - Fravær af tilgængelig bevis, er som bekendt ikke bevis på fravær Men som sagt arbejdes der på at igangsætte et forskningsprojekt/ indsamlingsprojekt for ingeniørstuderende til belysning. Desuden vil vi teste, om man kan accelerer processen, så den bliver målbar over kort tid.(jeg er jo en gammel og utalmodig man) Her er tanken at opbevare bløt rent kobber i en atmosfære med meget højt oxygenindhold

Her er du ikke korrekt opdateret. Oxidering sker hele tiden, så længe der er oxygen tilstede. Oxidlag på ydersiden, beskytter ikke reelt mod en oxydvandring, der helt naturligt sker ind i næsten alle metaller. Og der skal bare 0,004 % til, før der opstår markante forskelle i hårdhed og plasticitet At der også over tid, vil ske en normalisering af molekyle gitterstruktur (udglødet, er ikke en naturlig tilstand) Som min metallurg guru fortæller, Så vil langt de fleste metaller i kontakt med Oxygen, henfalde til det laveste energiniveau (metaloxid) Men som skrevet. Så startede min interesse ved at jeg kunne konstatere forholdene. Rent praktisk, i alle de kobber Messing legeringer, som jeg havde erfaring med. Nu jobber jeg med at få sat op en form dor forskningsprojekt på et universitet. For en bedre afklaring. - Jeg ser indenfor kugler, et potentielt problem, ved at gamle men sikre ladninger. Potentielt kan blive kritiske. om der opstår en klart højere hårdhed

Jeg deltog for 16 år siden i en måling i Sverige foretaget af en akustik ingeniør, for de svenske skytteforeninger. Her fik jeg så resultaterne af 6,5x55 målt ved venstre øre. Med frekvensopløsning af lyden (jeg har desværre ikke længere disse data i publicerbar form. Her var billedet, at i frekvensområdet fra 0 til 1000Hz, der var lydtrykket 150dB i frekvensområdet fra ca 1200hHz og op til 10.000Hz, der lå lydtrykket på ca 125dB. For dæmpede skud i samme opsæt. der lå lydtrykket på ca 126 dB i hele spekteret

Med gammeldags håndtilppassede produkter var forskelle i mål ofte i % Med hamring og vanlig våpenCNC bearbejdning, så er tolerencer ofte i spektret op til 5 hundrededele. Så stadigvæk i 0,% spektret. Men generelt fuldt acceptabelt

Om du tror på herdning over tid, eller ej, er et frit valg. Og M67 sin forklaring, er i forhold til legeringsbetingede endringer korrekt. MEEEN, det man ikke har forholdt sig til, er endring i krystal gitterstruktur. Det er den primære årsag, til at utglødning forandre håårdhet og plasticitet. Denne struktur kan igen ændres ved bearbejdning(deformation) og tidsbetinget tilbakefald af struktur. Desutover har oxygenindhold i kobber en markant betydning, for hårdhet og plasticitet. Alle metaller vil i større eller mindre grad oxydere over tid. om de kommer i kontakt med oxygen. I forste omgang vil det ændre farven på kuglen. Dernæst vil oxyden vandre ind i kobberet, og forårsage små dannelser af kobberoxid iinde i strukturen. Kobberooxid virker som "Grus i smøringen" det gør plastiske glidninger vanskeligere. Om man søker på kobberlegeringer/rent kobber. Så dukker der op kobbertyper op, som beskrives som oxygenfrie Disse kobbertyper, brukes primært til avanceret elektronik, og for eksempel høytaler kabler, med ekstreme krav til svingningsstabilitet og konstant ledningsevne. Desuden bruges disse oxygenfrie kobbertyper til formål, hvor ekstrem formbarhed er målet. Ud over direkte oxygenfrie typer. Vi snakker om et oxygenindhold på under 0,004% så kan man ved minimale tilførsler af Fosfor, neutralisere virkningen af de låsende kobberoxider. Jeg har faktisk pt en kontakt med et teknisk universitet. Om at det burde være et forskningsprojekt for en flok ingeniørstuderende Selv teknikkerne på Norma fortæller, at messinghylstre efter utglødning bliver meget hårdere og meget sprøere over tid. De mener dog, at ders nikkelplatering af kobberkugler, burde reducere risikoen for oxydering. Man kan så spekulere på, hvad Nikkel har af betydning, når man sender det ind i matvare. Men formodentligt er dette ikke relevant, da man offtest skjære vek rundt kuglehullet

Prisforskellen kan skyldes: Messing er gået op med tet på 100% sidste 4-5 år Den Norske "Lire" er gået ned med 15% i vekselkurs, i samme periode

Fordi Tikka åpenbart heller ikke kan producere piper,, og låsekasser, som er identiske fra gang til gang. Der kan være uendeligt mange årsager. Men størst sandsynlighed for, variationer i pibedimentioner. Rethed på pipen, Spendinger i pipen. Uens bææring på låseklakker, Skjev gjengning +++++++++++++++ Men generelt er Tikka i den absolut gode ende af riffelspektret

Du har ret i meget af det du skriver Ja alle dem der arbejder med deformerend ekspanderende homogene kugler. har klare utfordringer. Med ujevnhhet i materialets tilstand. For drejede kobberkugler, stammer problemet i utgangspunktet fra, at materialet er trukket i lengderetning. Denne trækning medfører mere eller mindre at der kan komme langsgående revnemuligheder. Desuden gælder der at deformationshårdheder skal være neutraliseret ved varmebehandling. for formpressede kugler som Barnes og GMX, er disse langsgåeende presselinjer til dels neutraliserede. og vinklet. Så de formotentligt er minfre følsomme for afsplintring. MEN deformerende kobberkugler, vil næsten altid have et markant smallere funktionsvindue. end kugler hvor det er eks bly. Eller rent mekaniske påvirkninger, som gjørr arbejdet. - Min evige kjephest, er så også, at disse deformerennde kobber/kobberlegerings kugler. ændre plastiske/deformerende evner over tid. Så jo længere tid disse kugler lagres. Jo hårdere og sprødere bliver de. oprindeligt opfattede jeg dette som en arts ældningsherdning. Men min gode metalurg har gravbet i sagen. ogg siger, at det er forårsaget af en proces hvor oxygen starter med at damme oxyder på overflaten (misfarvninger) men oxygenet fortsætter med at vandre/diffundere ind i metallet. Så det ender med at næsten hele kuglen oplever en ændring i hårdhet og sprødhed. Nyproducerede kogler er blædere og mere plastiske gamle oxyderede kugler er klart hårdere og mindre plastiske