ignorant

Ja grundkonstruktion og dele er identiske. Dette aftræk startede hos Tikka, og senere blev det adopteret af Sako

Har du nogen form for bevis eller test som underbygger denne vurdering ??? vedrørende sikkerhed og styrke i forhold til sprengning

Om noget er vanskeligt at få til at fungere stabilt. Ja så må man producere nok, så man altid kan finde 1 som fungere Jeg tror du egentligt misforstår meget i denne debat. Jeg siger reelt ikke at den er dårlig. Det jeg siger, er at det heller ikke er et gudfddommeligt mirakkel. Men en konstruktion, som var fantastisk for mange år siden

Vedrørende repetringssikkerhed fra magasin til kammer, så kan de fleste med enkeltrækket enkeltfødet magasin, let repeteres både op og ned, og på hovedet og siden. Så kloutdrageren er næppe bedre. Men derimod markant langsommere og tungvint at bruke. - Jeg deltog en dag i en skydekonkurence med feltskydning, hvor jeg var på lag, med en rendyrket Mauser98 fanatikker. Efter at han i 4 timer konstant havde beskrevet hvor driftsikker en m98 var, og at den fungerede både fuld af vand og grus. Så startede mit "Mobbegen" Jeg bad ham om at lukke sluttstykket på riflen, ligge den på bakken ved siden af min teighte Fatboltriffel. Da begge lå på bakken, kastede jeg en håndfult sand over begge mekanismer. Hvorefter jeg spurgte hvem som først klarede 5 skud. Den gode Mausermannen ddrog sluttstykket ret tlbake, og stoppede patroner i magasinet, skubbede resolut slutstykket frem, med det resultat at ppatron og grus, endte inde i kammeret. Han klarede at skyde 1 skud, derefter var det løgn for ham, at slå op sluttstykket. Da hylstret på grund af sand og grus sad som limet. Ved hjelp af en 6mm stålstang klarede vi at få slået hylstret løst, så han kunne forsøge at repetere igen. Desværre kilede patronerne sig i magasinet, da der også var fuldt af grus her. - På fatboltrivlen, vendte jeg bare bøssen på hovedet, repeterede og alt sand drattede ud da det blev skarbt af slutstykket. Jeg skød umiddelbart de 5 skud, uden problemer. - Jeg behøver vel næppe fortælle, at den gode mausermanden havde blevet direkte voldeligt, om der ikke havde været flimke folk som holdt ham tilbake. .;-) - Man kan enten velge at bygge så meget glap og luft ind i en konstruktion, at den kanske kan fungere med en vis portion drit. Eller man kan velge at gøre en konstruktion så tet, at der ikke kommer drit ind. (lidt som en hydraulikcylinder

Grundleggende rekyloptakoverførsel til stokken, i en m98, er direkte elendig, og krever som det mindste en tværgående rekylbolt, eller en proper bedding. I bagkanten er der ubetinget alt for dårlig bæreflate, så man ikke våger at dra bagerste skæfteskrue, med mindre man sætter ind en distansrør. Gør man det, så slipper man for muligheden for at bagenden på låsekassen ligger stabil.. Ofte beskriver jeg denne distansrør som enhver kolvmakers bedste kunde. Da man ofte ser en lodret langsgående deling på disse våpen. Har man ikke rekylbolt i framkant ad låsekassen, så er det veldigt enkelt for rekylen at dytte ut den lille trebit tilbake mot magasinet. Reelt set saknes der bredde på rekylklakken på låsekassen. Så man klarer ikke effektivt at føre rekylkrefter over til tre som går på lengden af stokken (jeg har dog bare begrenset produktionserfaring fra mer end 25.000 mauserkolver. En anden helthåpløs detalje er manglende stivhed i låsekassen, om man monterer kikkert. Her kan man om man ikke har gjort en hederlig beddejob, bruge forreste skæfteskrue, til at justere trefpunktet op og ned.

Mig bekendt kan man sagtens købe dritbillige nyproducerede rifler, baseret på rene m98 kopier. Zastava er vel et gott eksempel. Om man ville bruge moderne maskiner og satse på menge så vil jeg som producent ikke nase det som specielt vanskelig at producere. At enkelte producerer M98 systemer, på grensen af håndlavet. Og forlanger en nationalformue. er ikke et tegn på hverken kvalitet, eller reelle produktionsomkostninger. Derimod er det vel tegn på, at en meget lille gruppe, gerne vil leve i en vildfarelse om at "dyrt er bedst". Men reelt set er der bare tale om ineffektiv og dårlig tilrettelagt produktionsteknik.

Ingen tvivl om at en Mauseruttrækker er sterk, når det gjelder at trekke ud en patron. Desværre findes pandevise af utdragere som har knekt, fordi man har puttet en patron direkte i kammeret, i stedet for at dytte den ned i magasinet. Jeg har også byttet en del af disse utdragere, bare fordi, at skytten har haft afbrudt fremføring af sluttstykket, Så hylstret har været fremfor utdrageren. Problemet med klouttrekkeren, er egentligt ikke gaskontrol. Nen at der mangler støtte på 180 grader af patronbunden i radial retning. Det medfører så en utflytning af messingen ved relativt begrenset overtryk. Herefter økes den aksiale trykflade markant, og så begynder dele at flyve langt. Utdrageren klarer let 100 meter i kl 5 i forhold til skytten. Er man links, ja så begrenses flyvetyren af skyttens pande På den anden side, så blåser gas bagud, slår op boltstoppet, og kan sende fjederen på boltstoppet i retning af øret på en højreskytte. Ved de tryk som er nødvendige for denne oplevelse. Ja der opdager du næppe et problem med en moderne konstruktion med acceptabel støtte rundt patronbunden. Ofte skal man næsten op på dobbelt så højt tryk, før der hender saker.

En Mauser M98 er en fantastisk konstruktion, Fuldt på linje med Ford T og gamle Grå Ferguson traktorer. Ja der kan kostumbygges meget på disse kasser. Primært fordi disse kasser er dritbillige, og de fleste Bøssemakere kan kitte dele til dem. Driftsikkerheden på disse, er voldsomt overdrevet. Og den kontrollerede matning, medføre mange knekkede utdragere, og klart reduceret modstandskraft overfor for højt tryk, eller for dårlige defekte hylstre. At mange mener at den er meget kopieret, er primært fordi den er gammel, og derfor har inspireret mange begyndere indenfor riffelkonstruktion. Ikke egentligt fordi den var så meget bedre, end andre ideer. Mange riffelproducenter begyndte med rifler baseret på M98, fordi de var kendte og tilgængelige. Ingen reelt moderne producenter er ikke gået videre med klart bedre løsninger. - Men af en konstruktion, som er 130 år gammel, så er den god

På magasin er Sako klar vinder På præcision, vinder Tikka i gjennemsnit På evne til at håndtere overtryk eller hylsterfejl, vinder Tikka . Primært på grund af Sako 85s håbløse såkallede kontrollerede matning (som reelt bare er Pushfeed, med dårlig støtte på patronbund På aftræk, er der uafgjort, da der grundlæggende er samme aftræk, med de samme justeringsmuligheder. På sikringen vinder Sako, da den har mulighed for at tømme i sikret position På ergonomi og stok, vinder Sako På originalmontage er der uafgjort. Da dagens Sakorifler har monteret alle piber ret. Så der er ikke længere behovet for sidevejs justering af montage, for at kompensere for skjeve låsekasser og pibegjenger, som ofte kunne opleves på gamle Sakomodeller. - Så Sako på grund af verdens bedste magasin og bedre sikringsbetjening, eller Tikka på grund af rigtig god pris i forhold til gjennemsnitlig klart bedst præcision

Fabriksgjengede piber er totalt kass Om man debaterer det med en bøssemaker, som foretrækker at ta 1000 lappen, for at ta frem en "tilpasset" gjenge, met mål og gjengeprofil hinsides enhver standard Frem for alt, så vil man på fabriksgjengede piber, bare kunne montere 95% af alle dempere med ret gjengedimmention, uden problemer. Hva skal bøssemakeren så tjene til sin manuelle drejebænk fra rundt 2 verdenskrig hjem på

Du har faktisk en del ret i det du skriver. Det er heller ikke ukendt, at dempere ofte demper lidt bedre, når de har skudt mellem 50 og 100 skud uden rengøring. Et lag indvendig Carbon, reducerer også mængden af mirage

Den Youtoupe du viser, er ikke vert 5 potter lunkent Det du viser, har INGEN effekt, og du rengør intet, som har betydning. Du får ikke rengjort hulrum og fordjybninger, Og slet ikke bagkammeret. Men flot ser det da ut Det eneste du måske får rengjort, er din dårlige samvittighed

Jeg kørte lige data gennem QL. 156grains oryx 47,8 grains MRP 50 cm pibelængde Kammertryk 3575 bar Hastighed 783m/sek 99,1% krudt brændt 95% brændt efter 30cm Reload Swiss RS60 kan levere samme data, men bare med 43 grains krudt 100% forbrænding 95% forbrændt efter 26cm

Har du adgang til quickload eller lignende. Så kan du bruge data fra kugler som GS custom, eller Impala Der får du rimeligt troværdige data. Bruger du data fra Barnes eller Hornady eller lignende med lang ubrudt bæreflade, vil disse ladeprogrammer vise alt for høj tryk, og alt for lav hastighed

M96 låsekasser er ganske ok, og tåler omtrent samme tryk, som m98. Dog har de en marginal større patronudhæng fra kammeret end m98. (M98 har vel ca 2,9mm og m96 har ca 3,1mm Kombinerer man så dette med dårlig monteringshåndværk. Hvor bøssemakeren har fjernet for meget af pibeenden, og samtidig har gjort en stor radius på kammerkanten. Så vil det i forbindelse med kloudtrækkerens totale mangel på diameterstøtte på hylsterbunden, kunne medføre hylstrehavari på kraftigt laddede patroner. Svenskerne brugte disse mekanismer på deres DFS geværer frem til Saueren kom. Det var bare Krag som krævede svagere laddede patroner - Man skal dog være observant på ombygningskvaliteten, Nogle er kraftigt udgløddede for at bore og gjenge til kikkert. De kan opleve sætning. Men en ombygget Stiga, er vel reelt ikke værd mere end et par 100lapper

M96 er en smallring smalle tread mauser. Om ikke den er ødelagt i forbindelse med at en bøssemaker har overspændt gjengepartiet, for at justere lukkeavstand. Ja så er den generelt lige så sterk som mange m98 låsekasser. Sperngningsforsøg jeg gjorde for 20 år siden, viste at den sprang på samme tidspunkt som en krigsmauser m98. Norma brugte faktisk frem til efter 2000 m96 låsekasser på deres testpiber både dem de brugte til præcisionstest, og også til mange af deres tryktestpiber på standardkalibre. Under en testrække for hybridhylstre brugte jeg en gammel m96 låsekasse. her testede jeg hylsterstyrke op over 7000 bar, uden problemer med låsekassen. Tidligere har jeg for moro monteret en pibe i kal 460wea på en sådan mekanisme. Her blev den testet med et tryk, som var så højt, at hylsterbunden på disse gamle fabriksladdede patroner voksede 0,4mm i diameter på beltet (Det krever et markant tryk, om en beltet magnum med bunddiameter på omkring 14,5mm skal vokse såpas. - Vedrørende Stigamaauser i kal 3006 ja der er man mere på gyngende grund. For at kunne få plads til patronen fjernede man halvdelen af godset i modholdet for den nederste og sterkeste låseklak Stigamauser blev produceret på gamle militære m96 låsekasser. og ofte med piper produceret på de maskiner der blev brugt til at producere piper til Madsen Maskingevær (DISA)

M67 nu skremmer du meg helt, om du mener at jeg kan lave noget brugbart. Men heldigvis opdagede jeg at du senere skrev DK bullets. Dette produkt har jeg heldigvis intet at gøre med. Så nu er jeg igen helt rolig, om du har troet at det var jeg som hadde gjort DK. og at du havde oplevet dem som acceptable.

At monterede blødgløddede kobberrør bliver hårdere over tid, kan forklares med ting som trykslag i vandet, og indhold i vandet. Det jeg er mere forundret/afklaret over, er at selv rør som bare har ligget umonteret på lager i flere år, er markant vanskeligere at bøje

M67 Du ved da at jeg ikke klarer at finde kobber som er så jævn i hårdheden, at jeg klarer at producere kobberkugler som er ensartede. Derfor har jeg valgt Messing, som er designet til at vinger brekker av. Da det er tæt på det eneste som er forudsigeligt i et stort hastighedsspænd, og ved tref i meget varierende vevstyper. Når man er så dårlig på et treffe præcist, om jeg, er man nød til at have en kugle som er effektiv uanset trefhastighed og treffpunkt Jeg har jo endnu ikke opfundet et våben, med justerbar hastighed, så kuglen altid kan ramme med præcis 768,53 m/sek Jeg må leve med at kuglen nu engang har den hastighed, som den har, uanset kaliber og skudafstand. Vedrørende ældning/oxydering af "rene" kobberkugler (Barnes, Hornady, Naturalis eller nosler) Så siger de erfaringer og tilbakemeldinger jeg har, at 5 år er målbart og 10 år kan være avgørende

Positiv udvikling Først nekter du at problemet kan opstå Nu begynder du i det mindste i behersket grad, at acceptere, at det umulige kan forekomme(sjeldent og langsomt ) En dag om nogle år, så kanske vi er enige om årsagen til det som mange faggrupper har oplevet i den praktiske verden VVS mannen. Bilmekanikkeren Elektrikkeren surringen til projektilproducenten Sågar også Metallurgen -- Hva skal det dog ende med

Om man tilsætter tin til kobber, får man så ikke Bronze Ofte bliver Bronze vel jævlig hårdt. Hvorfor det vil kræve smalle drivbånd og det vil have reduceret deformationsevne

Baseret på samtale med en metallurg, som udelukkende arbejder med Kobber og Kobberlegeringer. Så findes der ikke 100% rent kobber. Men næsten rent kobber. Man taler også om deoxygeret(oxygenfrit kobber) Det er en kobbertype, som er utviklet specielt hvis man vil plastisk bearbejde dette kobber (typisk til dybtræksplade) Alt kobber, som ikke opbevares i total vakum, men i en oxygenholdig atmosfære, vil altid begynde at oxydere (optage oxygen) Denne oxygen vil så begynde at vandre ind i kobberet. Denne oxygenvandring vil medføre dybere liggende kobberoxider Disse oxider vil medfører at kobberet bliver hårdere og mere sprødt. Som Manden forklarede så vil alle metaller grundlæggende forsøge at ende som metaloxider. Som basalt er den mest naturlige tilstand for de fleste metaller

Kan man forestille sig, at den "relativt kraftige" irring i piben, reelt er accelereret af at afbrænding af krudt udvikler ammoniak. Så reelt set er der ikke meget magi, i det som krudtproducenterne pusher

Som skrevet ovenfor. Mantelrester som oxydere ved kontakt med luftens ilt. - Det samme sker reelt set med de kobberkugler du opbevarer i skabet. Denne langsomme oxydering, vil over tid medfører at dine kobberkugler bliver hårdere og sprødere. Så over tid vil lagrede kobberkugler generere et højere starttryk, og en dårligere ekspansion

De fleste demperproducenter, angiver vel en MAX kuglekaliber på deres dempere En stor del anbefaler at hullet er minimum 1 mm større end kuglediameteren. Enkelte går på at hullet bare er mindst 0,5 mm større end kuglediameteren. Jo teightere hul, jo bedre dempning med ellers samme demper Jo teightere hul, jo større krangel med risiko for dårlig præcision, og uforudsigelig trefpunkt - Ko-stens melding er direkte feil. Om hullet bare er 0,18 mm større end en kal 308 kugle, er der over 90% chance for at du får elendig trefning. Da en kugle selv ved en perfekt (eksisterer ikke i den virkelige verden) montering ofte på grund af den minimale ustabilitet, kuglen har, når den forlater piben. Let kan medfører, at kugler tucher kanterne på hullet i demperen. Med vildt elendig tref til følge. - Følg hellere demperproducenternes anvisning, om min 0,5 til 1mm klaring