ignorant

Hvis de aller fleste er kopier af m98. Så er det godt at du ikke sitter i den organisation, som afgør kopisager. Det er fantastisk hvor meget som tillægges den kære Paul Mauser. De fleste løsninger fantes allerede på andre konstruktioner. At Mauser sammensatte mange kjente detaljer, til en for tiden fin løsning, er en anden sag. Sikkerhedsmæssigt og styrke/konstruktionsmæssigt, tror jeg du overvurdere M98. Mine sprængningstest viste at Mauserkonstruktioner eksploderte, ved tryk, hvor der på moderne rifler ikke engang var tungt hævearmsløft. Ca 6000bar tok knekket på dem. Men konstruktioner med fungerende utdrager af sakotypen tålte 9500bar. Og med reel omslutning af patronbund klarede moderne konstruktioner 11.000bar. Som reference er der friske hjemmeladninger som let kommer over 4500bar For den tid, hvor de belev produceret, var de meget gode. Men noget egentligt eventyrligt har jeg svært ved at gjenkende.

Bare 4 mil til legoland

I forbindelse med køb af demper, er det altid gratis hos os. Erfarringen er at hvis man sælger sin dæmper incl gjengejob. Ja så styrtdykker antallet af reklamationer på demperen. Ofte får kunden også et ekstra gjenge med på prisen. Ellers koster det omkring 200 kroner. Hvis det er til en dæmper af fremmed fabrikat: Der findes dog også Bøssemagere hernede i syden, som har lige så tvivlsomt udstyr som de norske. De forsøger standhaftigt at lure både 700 og 900 kr fra de stakkels kunder. Det lykkes så dog kun i mellem 30 og 40 % af de samlede salg. De resterende sidder vi nok på. Eller også er vores kolegaer tvunget til at levere til samme pris som os, hvis di vil have et salg

Der er ingen problemer med en BLR. Eneste hurdle, er at jeg lever i Bananrepublikken Danmark. Du ved det der land laaaangt sydpå, hvor man ikke kender til Norsk sindighed og omkostningsbevidsthed (man skal være bevidst om altid at holde omkostningerne så høje som muligt, da det bidrager mest til bruttonationalproduktet)

Jeg har en ganske lille og handy cnc bænk. Som udelukkende bruges til gjengning af piper. Den har en meget kort hovedspindel, så man ikke behøver at fjerne hverken aftræk elle låsekasse. Så er den utstyret med programmer for samtlige anvendte gjengestørrelser og stigning. Der er et komplet setup med styrebøsninger, som støtter i bagenden af spindlen, og klembøsninger som passer til næsten alle pibediametre. Der er også et underprogram som kan tilvælges i begyndelsen af hver program. Så maskinen kan kappe og krone i samme kjøring. Jeg har gennem tiden rigget 6 af samme type maskiner op, og leveret dem til en del af vores internationale kunder (som en form for Ulandsbistand) Da jeg købte en stak af disse maskiner på 1 gang, og de havde stået på tekniske skoler , og derfor var brugte. Gav jeg kun 40.000 pr stk. Med det antal gjengejob jeg og mine kunder gør pr år, svare det stortset til en afskrivning på 10 kr pr gjengejob. Denne investering medfører at jeg klare den type job, incl adskillelse af riflen, kapning, kroning drejning og gjengning. Efterfulgt af samling af riflen, på under 15 minutter. Til gengæld klare den at gøre eksakt samme fejl og dimmention hver gang. Og da jeg er så moderne at jeg bruger ISO standard på tolerancerne, klare man faktisk at montere samtlige typer dæmpere på de piber som vi har gjenget. Det medfører at der ikke opstår konflikt mellem gjengning og flanche, hvis der er lidt drit i området.

Det virker stadigvæk, som om mange Norske bøssemagere lever i forrige årtusinde. Med den mængde gjengejob som udføres hver år. Ja så virker det i min optik dybt uprofessionelt og som ren optrækkeri, om man stadig står og gør den slags job på en gammel manuel benk: Den slags utstyr er sikkert helt OK om det foregår i Pakistan eller Tibet, hvor lønningerne afregnes med en skål ris om dagen. Om man derimod forventer at tage en Europæisk timeløn. Ja da burde man have utstyr, så kunden i det mindste får et minimum for pengene. Vi lever i en industrialiseret verden, hvor ingen ville acceptere at betale timeløn, for at en gut med håndskovl og håndkjærre som byggede på en ny Oslotunnel. Men på den anden side, så har jeg nok heller ikke begreb om den slags gjengejob. Da jeg er kendt for at være lidt treg i indlæringen. Så jeg har indtil nu bare selv gjort 12.346 gjengejob incl gjengebeskytter de sidste 4 år. Men jeg håber stadig at jeg endag lære det. Så jeg ikke behøver at bruge hele 15 minutter pr våpen. Og ja selvfølgeligt ser jeg også at jeg får reklamationer på den type job. Reklamationspromillen er efterhånden tæt på en pr tusinde piber Jeg har også erfarret, at det i 99,9% af tilfældene er meget hurtigere at gøre jobbet mens kunden venter. Så slipper han for at køre flere gange. Jeg slipper for at udfylde arbejdssedler og føre i våpenbog. Og kan nøjes med at skrive en faktura.

EU's våbendirektiv beskriver vel at våben med pibelængde på under 30cm, og /eller totallængde på under 60cm kategoriseres som korte våben. (strengere reguleret) Og lange våben skal have en pibelængde på over 30cm. og en totallængde på over 60cm Disse forhold afgør hvordan våbnet kategoriseres i våbenpasset.

Hele kompromisset med gjenge til lyddæmpere på piper, er: 1 du ønsker så reel anlægsflade (brystning) som muligt. 2 du ønsker så meget materiale fra bunden af gjengene til hullet i piben, Da mer materiale giver mindre risiko for skævvridning og dermed varierende træfpunkt, afhængigt af skit i gjengene, og varierende tilspænding af dæmperen. Det vil i øvrigt være ekstremt usandsynligt, at gjengene slides i en grad hvor det er et problem. Da der kun er modstand præcist når man stopper mod flanchen. Og da man bare spænder med håndmagt, skal man være mere end normalt stærk for at kunne skade.

I øvrigt fik jeg hastigheder på min gamle 6,5x55 på omkring 1350 M/Sek med et 2,5 grams kugle

Har testet et par gange med rene alukugler. Den naive teori var at dette måtte være en verdensnyhed, lav rekyl, ekstrem høj hastighed og meget begrænset sikkerhetsafstand. Med andre ord, den perfekte kugle til topfugl, og ræv nær bebyggelse.. Teorien ramlede dog tvært, efter et par skud, blev der en mundingsflamme som en gammel magnesiumblits, så man faktisk trode at våpnet var eksploderet. Årsagen var vel, at der gik fyr i det aluminiumsstøv som skabtes pga. friktionen. Men ellers utrolig moro.

Sandsynligvis er gjengeinsatsen ikke locktitet tilstrækkeligt. Eller også har man skudt demperen varm, og umiddelbart derefter forsøgt at skrue demperen av. Det kan medføre at gjengeindsatsen løsner. Hvorefter du oplever som beskrevet.

Per, Problemet er jo netop, at specielt kobberkabler, IKKE beholder sin mykhet. Det elektrikkeren, oplyste, var at disse kabler blev både klart hårdere og sprødere jo ældre. At drivbåndene stadig pakkede, er ikke ensbetydende med at de ikke blev hårdere over tid. Messingkugler med meget større hårdhed, men meget smalle drivbånd, kan sagtens pakke helt tæt, og overføre rotationskræfterne.

Per Disse kobberstyrebånd. Er de ikke i udgangspunktet allerede kraftigt deformationshærdede, hvis de er presset på plads med denne store kraft.

Umiddelbart tror jeg der er klart øget chance for huller i gongen. Specielt hvis man udnytter det fulde hastighedspotentiale.

Den typer observationer, er medvirkende til min interesse. Jeg har set det med især dybtræksplade, mange rustfrie legeringer. Og så mine observationer omkring primært kobberledninger og kobberrør. Og om det gælder for disse kobbermaterialer. Kunne man så ikke også forestille sig, at det kunne gælde for kugler i kobberlegeringer. Angående kobberledninger og kobberrør, vurdere jeg en hårdhedsøgning til op mod dobbelt hårdhed. Hvis dette er tilnærmet korrekt. Så vil jeg umiddelbart mene, at det kan have væsentligt betydning for kammertryk og ekspantionsvillighed. Med andre ord, der må være nogle som har undersøgt om vi potentielt står med en "spændende" situation, med gamle homogene kugler.

Jeg undre mig lidt. Hvad kan man udlede af et enkelt tilfælde af noget så tilfældigt og kaotisk som et haglskud. ? Jeg ville forvente, at man som minimum, måtte skyde mindst 5 - 10 skud med hver ladning, for at få et bare minimalt brugbart resultat. Typisk set, har varierende trangboringen, vel klart mindre betydning, end forladningen?

Jeg har også gennem tiden , fra folk som drejer kobberkugler fået fortalt, at bearbejdeligheden er voldsomt varierende fra sending til sending. Om dette også kan have en sammenhæng med hvor længe siden stangmaterialet var produceret. Men er der ikke en eller anden der har begreb om at støve @Metallurgen op. Det kunne være vandvittigt interessant at høre hans vurdering

observationerne med kobberrør var faktisk flersidet. Både monterede og ikke monterede kobberrør havde samme tendens, så den rulle jeg købte for 10 år siden, og som var både blød og meget bøjelig, havde også 10 år senere ændret sig, så den nu var klart hårdere og mindre bøjelig. Muligt at en del af forklaringen er oxydering. Men erfaringerne med dybtræksplade i DC 04 som også mistede meget af sin formbarhed ved lang lagring. skaber tvivl om at det udelukkende er oxydering. Da disse plader ofte opbevares i plane stakke, hvor der ikke er sandsynlighed for at oxygen skulle komme halvmeteren ind mellem plant stakkede jernplader

Nu kan jeg komme med lidt flere tilfælde, hvor primært tid, gør at visse materialer bliver hårdere og sprødere. Vi laver lidt Dybtræk i jernplade (Dc04) og her er det et kendt problem, at man skal kende produktionstidspunktet. Og typisk vil man kassere det som har ligget mere end ½ år. Da det herefter vil være meget større tendens til at emnerne revner og springer under trækprocessen. Fra min fortid som rørsmed, er det også kendt, at hvis man bruger kobberrør, er en hel ny rulle "blød og føjelig som en hundelort" Derimod er kobberrør som har stået i flere år, eller har været monteret i et stykke tid, næsten umulige at forme og bøje, i forhold til de helt nye rør/ruller. Men hvis man udgløder disse gamle kobberrør, vil de igen blive bløde og føjelige. Kobber/kobberlegeringer, er vel kendetegnede ved, at de reagere modsat kulstofholdige jernlegeringer. Kobberlegeringer bliver generelt bløde hvis man varmer op, og bratkøler. Mens kulstofholdige jernlegeringe generelt bliver hårde efter en opvarmning(rød) med følgende bratkøling

Så i vise mænd fra Nord. Hvem kan fortælle mig om ældningshærdning af kobber og kobber/zink legeringer. Jeg diskuterede i dag med en Elektrikker om kobbers egenskaber hvad angår deformation. Og hvilken effekt alder og lagring har for de tekniske og deformationsmæssige egenskaber i kobberkugler. TESE Kan man forestille sig, at der er et potentielt problem i at udvikle kobberbaserede homogene kugler. Med tanke på om en eventuel ældningshærdning kan medføre at den ladning som er snill og tryk, ved nyindkøbte kobberkugler, Pludselig efter 5-10 år i skabet kan udvikler problematisk højt tryk, på grund af at hårdheden på grund af alderen, er blevet meget større. Og at der derfor vil være et markant højere starttryk, da det kræver meget mere kraft at deformere kuglen ind i riffelgangen. Kunne man også forestille sig, at samme fænomen, kunne medføre at den ny producerede kugle har et helt andet ekspantionsforløb, end den gamle og hårde, som har ståt i skabet i mange år. Så resultatet kunne tænkes at være en kugle som efterhånden går fra at være ekspanderende, til at den på sine gale dage virker som spisskarp (om ikke bøssen springer på grund af det højere starttryk)

Om man lader som medelsvenson, har man næppe problemer, da man bare anvender en normalladning af lidt hurtigere krudt, og så ellers sætter kuglen som anbefalet. Så får du vel normal CIP maxlængde på patronen, og en ladning med fornuftig fyldning lavt og sikkert tryk og fornuftig hastighed. Hvis du så vil udnytte hele potentialet, ja så må du gå mere til yderligheder.

Asteriks Ja Barnes har meget længere erfaring i produktion af projektiler. Derfor har det også taget næsten 20 år at komme halvvejen til en konstruktion, som kan give meget lavere starttryk. Meget lavere belægning i piber, og meget mindre friktion i piben. (de stikspor der er lavet på tsx, er vel halvvejen mellem en Barnes X og en af nybegynderens). I øvrigt, hvis du oplever at kuglen popper ud med en krudttype, så er det vel enkelt at gå 1-2 trin hurtigere, for ikke at have dette problem Derfor er det muligt for nybegynderne at hoppe mange års "fejltag" over, og direkte gå til en løsning på disse kendte problematikker. Resultatet er vel, at man med meget lavere tryk, kan opnå samme hastighed. Eller at man ved samme tryk, kan opnå en hastighed, som er mellem 75 og 100 meter højere. At man så samtidigt kan bruge klart hurtigere krudt, og derfor mindre krudt, er vel heller ikke så dumt. De hastigheder man har kunnet opnå, indikere at de fleste kalibre kan gå 1 - 2 takker op, i forhold til dagens standard. Typisk har man kunnet opnå hastigheder i omegnen af følgende: 223----55grains----v0-1100m/sek (201 krudt) 243 ---75grains-----V0 998m/sek(203b krudt) 6,5x55--149 grains--V0 910 M/sek(203b krudt) 308------150grains---V0 936 m/sek(201 krudt) 9,3x62---232grains----V0 930m/sek(Mellemting mellem 200 og 201krudt) 375-------250grains---V0 965m/sek(201 krudt) Lidt sjove erfarringer i forbindelse med afprøvning af maxladning. Man kan tage en ladning, kronografere hastigheden. Dividere hastigheden med krudtladningens vægt i grains. Og så har man indenfor +-2 meter den ændring der opstår, hvis man putter 1 grains ekstra i, eller reducere med 1 grains- Faktisk helt fra SUB og op til hvor hylstret er så fyldt at man presser krudtet. Herefter reduceres effekten af 1 grains ekstra, til 1/3 af effekten, hvis krudtet ligger løst. Har du i øvrigt ikke opdaget at forreste drivbånd er lidt i overstørrelse, så den tildels forhindre at rekylen kan dytte kuglen ned i hylstret under skydning. Problemet med kugler som skubbes ud pga overfyldning, løses vel ved at man bruger hurtigere krudt, så man undgår overfyldning

Oyvind1 Grunden til at du har fået ca 9 gram for meget, er formodentligt at du har en pibe med relativ kljent gjengedimmention. Der vil ved en stålgjengeparti være op mod 25 grams forskel på m13x1 og m18x1 Dette opvejes så ved at piben har tilsvarende vægtforskel bare modsat ved de samme 2 gjengedimentioner.

Problemet er ikke hverken elokseringen, eller selve ultralydsbadet. Derimod er problemet den ALKALISKE affedter som man bruger. Alkalisk affedter er kraftig basisk, og SPISER både aluminium, og det sorte oxydlag, som er den beskyttende del af elokseringen. Alkaliske midler er NO GO til aluminium.

Det må være dig som drømmer. Alle eksperter påstår at den slags ALDRIG sker med en M98