ignorant

Hvis man drar snoren 100% vinkelret ud af mundingen, er man sikker på at ødelægge mest muligt Om man derimod drar snoren 100% ret ud af mundingen slider det neppe

Netskæring "How to doo" " target="_blank

Hej Bly Jeg tror egentligt ikke at du helt har forståer selve grundprincippet i stigetesten. Ved fornuftig anvendelse af stigetesten, kan du finde den ladning hvor flest fejl ophæver hinanden, med 5-10 skud totalt. Der er i udgangspunktet intet behov for 3 skud med hver niveau. 1 skud pr trin

Nu var det OBT jeg refererede til når jeg skrev Formler. Stigetest, er et godt værktøj til aterkende hvor der er størst og bedst precicionsvindue

svingnings/frekvenskilder: Symetrisk cirkulær trykbølge: Forårsaget af trykpåvirkning fra krudtforbrændingen. Denne må i den perfekte verden forløbe som en symetrisk radial og aksial udvidelse forårsaget af pibestålets elasticitet. Denne bølge kan teoretisk beregnes og forudsiges, hvis piben er : 100% ret og symetrisk, og man kender konturen. Asymetrisk "svirp" kan forårsages af bla. følgende Asymetrisk låsning, herunder uens bæring af låseklakker (uens bæring kan forekomme både fra produktionsmæssig vinkelfejl samt vinkelfejl forårsaget af skævspænding(bøjning) af låsesystem) Konstruktionsbetinget asymetri fra uens mængde af belastet låsekasse/sluttstykke materiale (mest markant asymetri kan være bagvedliggende låseklakker, eller asymetrisk låseklakk placering(Krag_Jørgensen) I selve piben kan "asymetrisk svirp" forårsages af uens godstykkelse omkring hullet i piben. Skæv pibe. Rettede piber der i udgangspunktet har været skæve. Uens godstykkelse vil udløse at piben strækker sig mest i den tynde side, under trykbelastningen. Dette medfører en kortvarrig skævvridning af piben, der dog vil aftage i forhold til trykfaldet efterhånden som kuglen kommer længere frem i piben. Krumme piber vil under tryk forsøge at rette sig ud jo højere tryk de udsættes for. (samme effekt som får en brandslange til at forsøge at rette sig ud, når der sættes tryk på) Her er igen tilfældet at den udrettende effekt vil være størst i den tid hvor trykket er størst. Rettede piber: Mig bekendt er den eneste måde at rette en skæv pibe, at kontrabøje den. Denne kontrabøjning må pr. definition medføre at en side af piben strækkes, og den anden komprimeres. Dette må medføre lokale stigningsfejl i riffelgangen, så der lokalt vil forekomme forskellig stigning i hver side af det rettede pibeområde. Man må antage at en pibe der er blevet "rettet" primært har fået en større kurve brudt op i flere mindre kurver, afbrudt af kontrabøj. Hvis man forestiller sig at kuglen under sin acceleration hele tiden forsøger at bremse ved hjælp af den snoede riffelgang, for at omdanne langsgående bevægelse til rotation, må man forudse at der vil forekomme områder i piben, hvor kuglen vil bremse mest i den side af riffelgangen, hvor stigningen lokalt er kortest. Denne lokale skævbelastning må tilføre endnu en type ret svært forudsigelige og individuelle "svirp" Hvis man så yderligere antager at de tidligere nævnte "svirp" vil blive påvirket at både krudtmænged, krudtbrændhastighed, temperatur, og kuglefriktion. Ja så har man sansynligvis en del flere faktorer at tage hensyn til, så det må blive lidt lykketræf og ren gætteri med en simpel formel. Men igen, skal man ikke undervurdere virkningen af et klart og forsimplet budskab. nogle vil sammenligne disse formler med enten Placebo, eller Religion. Det kan jo godt være at jeg på grund af min alt for begrænsede viden om området forsøger at gøre det unødvendigt kompliceret. Det kan også være at jeg på grund af mine matematiske begrænsninger ikke fatter disse formler.

Pipesvingninger i de fleste våben, er et uønsket biprodukt primært forårsaget og forstærket af skævhed, asymetri og ekcentricitet. Pibesvingningen startes generelt på grund af den trykpåvirkning der forårsages af krudtladningens forbrænding. Hvis der er skævhed, eksentricitet eller asymetri i de dele som bliver udsat for denne trykbelastning, vil det medføre en kortvarrig skævvridning, som er den største kilde til pibesvingninger. Disse pibesvingninger, er den primære årsag til at mange rifler har uforudsigelige træfpunktsafvik med forskellig ammo. I den perfekte verden med ingen, eller minimale pibesvingninger, vil al ammo grupere, udelukkende med højdeafvigelse efter devicen: Hurtig/let=højt træfpunkt. Langsom/tung = lavt træfpunkt. Sideværs afvigelse eller højdeafvigelse mellem forskellige ammotyper eller ladninger som ikke ligger indenfor de ovennævnte rammer, er tegn på uønskede pibesvingninger. Pibesvingninger kan bedst anskues som et pendulbevægelse. Hurtig hendover midten, for at bremse op når den nærmer sig yderpunket, for kortvarrigt at stå helt stille før den begynder at returnere. Årsagen til at man kan se at ladninger hvor man gradvis øger krudtmængden, vil have områder med bedre precicion, er at man ved de mest precice opnår at kuglen forlader mundingen nær maxudsvinget i pibesvingningen (der hvor piben næsten står stille i længst tid) Min opfattelse af ladestiger er at man med 1 skud pr trin kan se hvor flest trin, har næsten samme træfpunkt (det gælder både højde og sidevis). Når man ser hvilket ladeområde man har flere ladninger med næsten samme træfpunkt, så skal man i koldt vejr vælge den laveste af de udvalgte ladninger. I varmt vejr skal man vælge den højeste af de udvalgte ladninger. I middeltemperatur, skal man vælge middelladningen. Denne procedure vil medføre at man har en ladning med størst tolerence for både krudtmålefejl, og temperaturvariation. Til stigetest kan anbefales 10 ladninger med krudtforskelle i området fra 10% under max til max. Til hver af de 10 ladninger anvendes 1 separat sigtepunkt (10 små pletter med 5 cm sideværts forskydning) når alle 10 skud er skudt, måles afstand og retning til det aktuelle sigteplet.

Der kan også være en hylsterbetinget forskel på hvor stort tryk hylstret klarer. Dette har lit at gøre med hvor meget, og hvor stærkt materiale som findes i hylsterbunden, omkring tændhættelommen.

Ret morsomt at følge denne tråd. Konklutionen må være at hvis man betaler den dobbelte pris for et produkt, så er det ok med lidt rasling, klirring og skrangling . Nu opnår denne lyd snart samme status som kobjelder ved en sportsbegivenhed med Norsk deltagelse. Til de sarte sjele som ikke bryr sig om denne klirring, kan vi anbefale enten passive hørselsvern, eller vattpropper i ørerne Forøvrigt erindre jeg en gammel tråd om et lignende problem, her var den generelle holdning, at der måtte være tale om en reklamationssak.

Hej Morten Er du sikker på at ham der skal bygge, ikke er ham som konen kalder stor, fet og ikke specielt farlig Lidt mere seriøst: Anvendelse af sluttstykke med for stor udboring i bolthovedet, redusere sikkerhedsmarginen i tilfælde af overtryk i betraktelig grad. Formodentligt vil sikkerhedsmarginen blive reduceret fra ca 9000bar til under 5000bar

Et par eksempler på piper med skæv boring: Sauer STR lang og tyk model: Hullet var 100% centreret i den originale munding. Men da denblev kappet 5 cm, var hullet pludselig 0,8mm ude af centrum. Kappet yderligere 5 cm var ucentreringen 0.95mm. kappet ialt 20cm, var den igen næsten centreret, dvs 0,15mm. Målene indikere forskel i godstykkelse omkring hullet. HVA model baseret på FN mauser med svensk pipe i kal 9,3x62: Hullet v 60cm pipelængde var centreret: Da pipen blev kappet til hundeførebøsse, var hullet 1,3mm ude af centrum, målt på godstykkelse. I de nævnte tilfælde vil gjengning på spids eller normal opretning i forhold til hullet ikke hjælpe mere end en skredder i helvede. Da problemet er at hullet har en bølgende retning i forhold til yderkontur. Hullet i de nævnte piper var lige så ret som en hugorm på en varm sommerdag. De nævnte eksempler er selvfølgeligt ekstremer. men skæve og bølgende huller op til 0,2 - 0,5mm er ikke uvanligt på mange hamrede piper. Her hjælper gjengning på centerspids ikke vesentligt, da det ikke kompencere for den retning som hullet har længere inde i pipen. Det virker selvfølgeligt overbevisende på kunder at bøssemageren forklarer hvilket avanceret mirakkel han just udfører ved hjælp af generationers overbragt visdom. Disse sagaer viderebringes så af de imponerede kunder, så pludeslig er et relativt simpelt job, med en vis realistisk tolerence, blevet til en videnskab. Dette er primært godt som forklaring på hvorfor den jobben pludselig skal koste mere end både demperen og en halv bøsse. Der vil i den ideelle men urealistiske verden være muligt at montere pipen op i 2 individuelt justerbare 4 baks chucker, og ved hjælp af en indvendig pasdorn, fastlægge de sidste par centimeters hulretning, og herved rette op så denne øjeblikkelige piperetning er retningsmæssigt sammenfaldende med gjengejobbet. Men hvis pipen er med så store indbyggede skævheder, er det formodentligt ikke realistisk rent prismæssigt at lægge ned så meget job. Hvis man læser indlæg omkring dempermontering som er mellem 3-5 år gamle, var der ret ofte tale om at en del reelt havde problemer med selv det enkleste i selve gjengejobbet, til at fungere. Dette problem som må tilsiges at være en manglende rutine, har de seneste årene næsten forsvundet. Så her har noget så fantastisk som basal rutine baseret på tilstrækkeligt mange gjengejob reduceret problemer. Så om få år er dette simple rutineprægede job blevet afmystificeret, og udelukkende en praktisk opgave for at få monteret en demper i en kvalitet tilsvarende til resten af våbnet.

Hvilke våben anvendte i til måling. Samtlige tests jeg har udført med forskellige normapatroner, så har de leveret det angivne indenfor 10m/sek, hvis piben var produceret med relativ normal længde (58cm for jagtkalibrer)minimumstolerencer, og en acceptabel indvendig finish. På endel test specielt med norma konkurenceammo, fik jeg op til 35 meter højere hastighed en opgivet, dette uden forhøjet tryk. Specielt på Norma golden target og Diamon Line i kal 6,5x55, opnåde vi de angivne hastigheder med piber der var mellem 10 og 15 cm kortere end Normas testpiper. Jeg har dog også været involveret i hastighedstest hvor specielle løbsfabrikater gav helt uforudsigelige hastigheder. mellem 20 og 70 meters for lav hastighed, hvor samme patron i korrekt pibe gav det opgivne resultat. Det kunstige var at et våben som manglede 70m/sek på norma oryks, kun manglede 15 m/sek på vulkan, og 30 m/sek på golden target. Disse patroner gav alle det opgivne hastighed i en referencepibe, indenfor +-5m/sek

Hovedforudsætninger for systematisk precicion (ikke tilfældig og ukontrolleret genladningsskabt precicion) Rethed, Symetri på alle trykbærende detaljer, Stivhed. Når nu så verden sjælden er perfekt, er der visse sager som kan minimere problemer. Hvis ikke man kan få tilstrækkelig ret og stiv låsekasse, kan man i stedet fastgøre piben, ov lade låsekassen vibrere. Eller man kan anvende (woblende) fly(v)dende bolthoved.Denne type kendes fra bla. Savage, Bla**r, Merkel Helix, Mauser 03, samt en del andre. Fælles for disse, er at de kan få moderate piber til at prestere klart bedre. Hele fidusen ved at anvende woblende bolthoved, er at eventuel skævhed eller asymetri, udlignes, og derfor vil vibrationer primært opstå i bolthovedet, og ikke i piben. Der forekommer dog visse tekniske problemer af sikkerhedsmæssig art ved visse af disse woblende bolthoveder. Alt fra tilfælde af faststiftede bolthoveder, hvor medbringerstift knækker og derfor låses bolthovedet ikke før skud, til radiallåste bolthoveder, hvor højt tryk eller hylsterlækasjer har medført kosmetiske indgreb på brugeren. Derfor er det ønskværdigt med en tilstrækkelig sekundær forsinket låsning som opfanger bolten hvis det woblende hoved svigter. Løsninger med tilstrækkelig stiv låsekasse og tætpassende sluttstykke som eks. Sauer 200-202, er stabilt og generelt precist. Dog kræves der at alle låseklakker bære ens, for at undgå asymetrisk baserede svingninger. Løsningen med låsning direkte i piben kan være nemmere til at opnå fuldstændig symetri i det trykbærende område. Designs som Remmington 700, er generelt dødfødte fra starten, da der for stabilt og systematisk precicion skal ændres på stort seet alle løsninger. Årsagen til at de er blevet populære hos både bøssemagere og wanabee snipere, er at man kan købe et hav at forbedrende dele. Samtidigt med at låsekassen er rund, og derfor er nem at spænde op for fejlretning.

Hvordan fungere indskydning, hvis man anvender samme kikkert på 2 forskellige piber, hvor der kræves justering for korrekt låsning af montagen. Betyder det at man må have fat i værktøj og justere montagen hver gang man går tilbage til den anden pibe. Og medfører det at man må indskyde på nyt igen, for at udligne den variation der formodentligt må være fra de forskellige justeringer af montagen

Træk på en tyndvægget alurør. Fyld mellemrummet med vand, og vips har du fjernet pibesvingninger, øget varmeledningsevne og varmekapasitet. Så du klarer at skyde mellem 5-10 gange så mange skud i serien uden varmgang. Hvis du vil endnu længere, vælg et stålrør og fyld mellemrummet med blåneringssalt. så er resultaterne endnu bedre. Saltfyldte hulrum har i mange år været kendt fra borestænget for at ta bort vibrationer, og absorbere varme.

Elementært Dr Watson, det handler sig om teknik Du kan eventuelt give et lille hint til din bøssemaker om en ny opfindelse fra forrige årtusinde det kaldes hårdtmetalskær. Det er små billige dimser, ofte med 2 , 3, 4 , eller 6 anvendelige skærehjørner. Sådanne hårdtmetalindsatser som let klarer mellem 10 og 50 Blaseriber pr hjørne, kan let koste op mellem 20 og 60 kr pr indsats, svarende til mellem 5 og 30 kr pr skærehjørne. Skal det være mere moderne findes der noget som kaldes Cermet skær. Her er prisen ofte lidt lavere og levetiden længere. Men igen, så er jeg jo ingen ekspert på denne slags. De Blaserpiber jeg har testet, har haft en hårdhed på mellem 26HrC og 29HrC, hvilket ret nøje svare til stålet som Sauer anvender. Den hårde overflade som findes på Blaser, kræver bare at man tager en reel spån i første kuttet, så påvirker den ikke levetiden på skæret i det hele taget

Du er fejl på den igen. Stålet i blasers løb er ikke anderledes end stålet i Sauers piber, og grundlæggende er det ikke værre at bearbejde end en sauerpibe. Forskellen ligger i den overfladebehandling som Blaser anvender. På de første anvendte man en saltbadsnitrering, på de senere har man anvendt plasmanitrering. Begge processer øger hårdheden i overfladen i en dybde på 0.01mm, samtidig med at den giver en markant bedre rustbestandighed. Dog har processen en tendens til at reducere stålemnets sejghed. På de gamle piber med saltbadsnitrering var prosessen både udvendig og indvendig i selve riffelgangen. På de plasmanitrerede skal processen efter sigende ikke gå ind i selve riffelgangen. Der er ingen bearbejdningsmæssige problemer i at dreje og fræse i en Blaserpibe, hvis man anvender almindelig modrene værktøj.

Der er faktisk foretaget målinger med fuld frekvensanalyse som indikere at det er mindre skadeligt at skyde med god demper uden hørselsvern, end samme våben uden demper, og skytten med hørselsvern. Det er baseret på at en demper typisk reducere den lavfrekvente støj (20-1200hz) med mellem 22 og 38dB hvorimod et par gennemsnitlige hørselsvern kun reducere dette frekvensområde med 14-20 dB Støjmålingen med fuld frekvensanalyse viste at peak trykket var ca 152dB i frekvensområdet 20-1200Hz. I området 1200-20000Hz var peak trykket mellem 125 og 135dB. Resultater opnået målt ved skyttens venstre øre, og riffel i kaliber 6,5x55. Men det er indiskutabelt at en kombination af både demper og hørselsvern er suverent, specielt fordi de suplere hinanden. Demperen eliminere den lavfrekvente støj, og hørselsvernet klarer den højfrekvente. hver for sig vil demper og hørselsvern klare sig mindre godt. Hørselsvern vil bare reducere den lavfrekvente støj fra 152dB til 136dB, men den højfrekvente fra 128dB til ca100dB Demperen vil reducere den lavfrekvente fra 152 til mellem 118dB - 128dB. Hvorimod den næsten ikke reducere den højfrekvente

Sanheden er ofte ikke så enkel som du formoder. Der findes faktisk mange målinger der viser at samme demper virker bedre(leverer lavere lydtryk) på 308NormaMagnum, end den gør på 308win. Der er en del dempere som virker bedre jo større gasmængde og tryk, de får at arbejde med. Dette fenomen er tydligst på dempere med stor teleskobdel, og specielt ved førsteskuddet. En anden generel fejlopfattelse i debatten, er at en 308win med kort pibe yder stort set det samme som en 30.06 med samme korte pibelængde. Dette er ikke korrekt, med mindre at man vælger at sammenligne ud fra forskellige forudsætninger. Med samme kuglevægt, og ladet til samme maxtryk, med forholdsvis samme brandhastighed, vil en 30.06 altid være tydelig kraftigere end 308win

Det er faktuelt fejl. Jan Sørlis rifle var ganske korrekt i 8x68 og der blev anvendt hjemmeladdet ammo. MEN den utretning som kom fra KRIPOS konstaterede at der IKKE var tegn på unormalt tryk (overtryk) Derimod var der tegn på defekt messing i hylsterbunden, da der var opstået en sprekke i hylsterbunden, der gik fra tændhættehullet, og ud til kanten, og et stykke op langs siden. Det havde medført en kraftig gaslækasje. Det kunne forøvrigt være interesant at få oplyst fra Jaktdalen, om hans kammerat var Jan Sørli, eller en anden

Årsager til at Amatør har helt ret nick, og at han er synser i den mest negative fortolkning At han er en reel amatør, afsløres ved at han uanset markedsføring og presentation af den rette holdning, uafladelig fortsætter med noget så absurt som individuel tenkning, nøgtern indsamling af fakta, kombineret med kvalificeret brug og beregning baseret på alle tilgængelige fakta, og ikke blot reklameindhold. At han er den mest negative form for SYNSER, afsløres ved at han ufortrødent vælger at have egne kvalificerede holdninger om mange ting, baseret på kvalificerede logiske konklutioner. Dette i modsætning til positive synsere, som følger den rette vej, og bekræfter alle markedsførte udsagn, uanset om de eventuelt er i strid med virkligheden. Der kan i ovennævnte være anvendt en begrænset mængde ironi, og humor Årsagen er at man aldrig må give udtryk for ens virkelige respekt for en person som Amatør, da det let kan medføre, at han bliver for selvsikker, og eventuelt forsøger at begynde og gå på vandet

På R8 har man ændret låsningsvinklen fra 45grader til ca 80grader, kombineret med at godstykkelsen i piben i låseområdet er forøget. Dette medfører at R8 tåler en statisk belastning på låsesystemet på ca 22 tons, i modsætning til r93 som tåler ca 14 ton statisk belastning, Ved R8 vil der forekomme brud på låsepaler og afrivning på bagende af pibe. På r93 vil der bare forekomme en radial ekspantion af pibeenden, uden egentlig brud. Dog forekommer der 2-3 langsgående revner . R8 har markant bedre udluftning foran bolthovedet, specielt i forhold til de første r93 piber. En intakt hylster i magnumkalibrer med mac Cip tryk, kan levere ca 3,8 ton belastning på låsningen Et hylster med normal max tryk, med kraftig punktering i en tæt låsning, kan ved en sluttstykkehoveddiameter på 20mm levere et tryk på låsningen på 12,5 ton

Blaser har som de fleste andre rifler en sikkerhedsdetalje som forhindre tændstiften i at nå frem, før låsningen er komplet

Statistik: siden 1993 er der produceret mellem 200.000 og 250.000 blaser R93 Svarende til årsgennemsnit på 10.000 - 15.000 stk dog med en stigning de seneste år Howa producere ca 30.000 rifler pr år Tikka/sako producere ca 50.000 rifler pr år Remmington producere ca 300.000 rifler pr år

Hvis udvendig diameter på dine gjenger er 14,1mm tyder det på at de er gjort til en demper med mål i øverste kanten af tolerenceområdet. Ikke at det er en fejl, men derimod en potentiel forklaring på at en demper med nominelt samme gjengedimention ikke går på.

Hele debatten kan føres tilbage til et fenomen som kaldes tolerencer. Mange bøssemagere forsøger efter bedste evne at tilpasse et gjenge til precist den demper som de aktuelt er ved at montere. Det kan så let medføre at en anden demper med principielt samme gjenge , men hvor målet ligger i den anden ende af tolerencen, enten kan føles løse, eller ikke går på i det hele taget. Dette tolerencehysteri er afledt af en misforståelse af hvordan en demper egentligt skal styres ved monteringen. Den traditionelle opfattelse(misforståelse) er at man ved hjælp af ekstremt teighte pasninger i gjengningen kan kompencere for den konstruktionsbetingede manglende styrelængde af gjengesamlingen. På så teighte diameterpasninger, at det i sig selv kan styre demperretningen så godt at man ikke kan få tref i demperen hvis demperen løsner (de fleste dempere har en tendens til at kunne løsne på grund af den torosion som opstår i riflen når den avfyres). Vil det næsten være løgn at kunne anvende flere forskellige dempere med teoretisk samme gjengedimention. Visse nyere demperkonstruktioner har forsøgt at eliminere dette grundlæggende problem, ved anvendelse af flammedempere, der ved hjælp af gasstrømmen tilføre spændkraft til demperen. Dog kan der ved urenheder på flangefladerne opstå skævhed selv ved tilspændt demper. ¨ Derfor er der fremkommet løsninger, der aktivt anvender princippet om 2 styrepunkter med størst mulig indbyrdes afstand (gjengeparti og tæt tilpasset pomring) Hvis man opnåt tilstrækkelig stor afstand mellem disse støttepunkter, og glap i begge støttepunkter under 0,1mm, opnår man reelt en montering, hvor det ikke vil påvirke trefning, uanset om demperen ikke er helt spændt . For at opnå samme monterings sikkerhed i en traditionel montering, må glappet i gjengesamlingen være mindre end 0,01mm. Ved så teighte pasninger, er det praktisk ikke muligt at bytte rundt på dempere.