ignorant

Et skud i slowmotion:
Tændstift og utstøter skubber patronen helt frem i kammeret

Tændhætte tænder, og skubbes bagud af hylstret, til den stoppes af sluttstykke

Ild blæses frem i krudtet, som tænder, og begynder at udvikle tryk

Tryk stiger, så hylstret blåses op, og kleber mod en tør kammervæg
Tryk stiger op mod max
Hylsterveggene, som er klebet mod kammerveg, kan op til ca 50% af trykket bære trykket mod patronbund
Herefter strekker hylstret sig ca 5-6mmm oppe fra bunden.
Hylsterbunden skyves ned mod sluttstykket Men rent mekanisk trykker det bare med ca 1500kg aksialt, da de ca 1500 kg holdes af messingen, som kleber til kammeret
Ved tørt hylster, er der også høj friktion, som reducere hylsterbundens mulighed for radial udviddelse

Ved vådt eller olieret kammer eller patron. Så kleber hylstret ikke i kammeret. Nu sendes samtlige ca 3000kg ned på sluttstykket. Der er bare begrænset friktion mod udvidelse. Så nu udsættes messingen i bunden for dobbelt aksial belastning. 

samtidig uden radial friktion. Kombineret med tæt på plastisk flydning.

Når englænderne tryktester låsninger, så gøres det med +30% tryk, og et olieret kammer. Netop for at teste med maksimal belastning. På den måte vil det samme tryk, påvirke hylster og låsning maksimalt.

M67 skrev (På 25.1.2022 den 20.09):

Hvis jeg har et problem med vann og rør, så snakker jeg med rørleggeren.
Strøm kan jeg få elektrikeren til å fikse, og dagens bilmekanikere har vel knapt bøyd et bremserør, men de kan nok lese feilkoder...
Vil jeg vite noe om metaller, så spør jeg metallurgen eller materialteknologen, og han sitter jammen bak PCen min

 

Du vil få høre flere historier enn en om du spør håndverkerene dine, og jeg har da visselig selv lagt opp myke kobberrør hvor kveilen hadde ligget i 20-30 år, og tatt ned ledninger fra 50-tallet. Isolasjonen var sprø som glass, men kobberet var vel ca så stivt som dengang.
Det er simpelthen ikke engang en mekanisme hvorved rent kobber kan herde over tid, uten arbeid.

At Barnes sine kuler kan variere i hardhet, det er neppe umulig, og varierende hardhet i kobberet de bruker, og variasjoner i arbeidet deres? Ikke vet jeg. Tidlige Barnes kuler var vel kjent for å være harde, og herde, de var kanskje ikke rent kobber? Eller helt utglødet?

 

 

 

K

Nu har jeg så undladt at skille min PC for at finde forklaringen på det "umulige" fænomen.
Jeg kan konstatere at der i praksis forekommer en øket hårdhed og sprøhet i "rene kobberdele"
Jeg kan konstatere at rent kobber ikke ældningshærder
Konklution: Der må ikke være tale om 100% rent kobber
Jeg har idag diskuteret denne problematik, med en førende metalurg.
Han konkluderer og dortæller, at der skal være ekstremt små legeringsmængder i kobber, for at det så kan ændre egenskaber over tid. >0,1% af specielt silisium og magnesium
Samtidig konkluderer han at mindre end 0,0001% oxygen i kobber kan medvirke til en ændring i hårdhed og sprødhed:
Han fortæller at man leverer specielle "deoxiderede" kobbertyper, hvis man skal foretage ekstreme plastiske forandringer
Han fortæller også at kobber grundlæggende altid vil forsøge at optage oxygen, og forme kobberoxider da de fleste stoffer altid vil forsøge at vende tilbage til den naturlige form.
Han fortæller også at der vil forekomme en oxydvandring ind i kobber over tid. Jo større iltindhold i den omgivende atmosfære, jo hurtigere og dybere oxyddiffution.
Jeg er ikke sikker på, om det ovennævnte er hele forklaringen. Men reelt set giver det en form for både mening og forklaring på hvordan "det umulige" alligevel kan foregå  

Var det ikke realistisk om man erkendte at jagtkugler har et primært formål:
At få dyret til at dø så hurtigt og effektivt som muligt ?
Var det ikke realistisk om man reelt undersøgte de forskellige kugler i forhold som gjennemsnitsjegeren oplever
Varierende avstande
Varierende trefpunkt
Varierende vanlige kalibre
Varierende størrelser på vildtet

Var det ikke realistisk om man erkendte at verden er lidt uforudsigelig, Så selv om man ikke er supersniper , "Snikende uldteppe" verdensmester i bedømmelse af avstand og vind og vejr.
Og ikke havde et absolut behov, for at medbringe 4 forskellige våpen i forskellige kalibre, for at kompensere for forskel i avstand. Og heller ikke ønskede at anvende en 7mm Irgentsplitzen Loudenboomer med en rekyl, på den anden side af sparket fra en fornermet muldyr.

M67 skrev (6 timer siden):

Rent kobber, som Barnes sier de lager kuler av, herder ikke over tid.

 

K

Taler du med VVS mannen som har brugt bløte kobberrør i mange år
Taler du med Elektrikkeren som har brugt kobberkabler i mange år
Taler du med mekanikkeren som har brugt kobberbremserør i mange år

Ja så er de ikke enige med dig  
Samtlige har mange års erfaring med, at kobber over tid bliver hårdere og sprøtere
Genladeren som for 7 år siden laddede et batch Barnes tsx patroner, som virkede og uden tryktegn, Fandt frem en rest af lottet, og skøt med dem for et par måneder siden i samme bøsse. Ja der ramlede tendhætten ud på de 3 skud han vågede at teste.

Men selvfølgeligt er det nok bare et uheldigt sammenfald af omstændigheder, som gør at kobber ikke har lest lereboken for metallurgi  

Ospa

Meget fllot tabel. 
Men jeg får ikke sd på de ekspanderende kobberkugler til at pase. Med mindre i antager at frontarealet på den ekspanderede kugle. Er en fuld lukket front.
Som jeg ser disse kugler, så er der bare en del af fronten som er lukket. Umiddelbart vil jeg antage, at i på disse kugler regner med et frontareal, som er mellem 10 og 50% for stort Da der er åpne områder mellem vingerne
På en Aframe og Oryx, der er hele fronten lukket, Så den reelle frontareal i forhold til diameteren er større. Selv om den ekspanderede diameter måles til det samme

beaker skrev (8 minutter siden):

Det må då vel finnast nok kasserte fallvilt i Norge til at eit forskingsprosjekt skal kunne plassere eit utval kuler på nøyaktig den staden med nøyaktig den hastigheta dei vil?  Om ikkje den vanlege jegar har lov til å gjere noko slikt, bør det være mogeleg å få til for NBMU eller eit direktorat-leia prosjekt.

Problemet med faldvildt, er at koldt vev reagerer markant anderledes end varmt levende vev. Og at lungerne i et dødt dyr, er næsten lufttomme, og derfor ikke giver et retvisende resultat, i forhold til om lungen indeholder 80% luft.

Jeg jobber faktisk med et pilotprojekt, hvor vi vil forsøge at analysere og dokumenterer det du beskriver.
Håbet er at pilotprojektet skal danne basis for et reelt forskningsprojekt.

SteinarBM skrev (48 minutter siden):

@ignorant: Det er absolutt en gyldig innvending mot måten mange tester ekspanderende jaktkuler på, enten i vann, ulike former for gel, eller våte aviser. Jeg har ofte lurt på om vi er for opptatt av inntrengning, og for lite opptatt av sikker ekspansjon under ulike forhold? Hvis vi kun ser på «gode» jaktkuler som holder sammen, enten homogene eller lodda blyspisskuler, hvor vanlig er det med utilstrekkelig inntrengning på våre nordiske storvilt? 

Min opfattelse, efter at have snakket med mer end 100 eftersøksjægere, og mer end 50 afrikanske PHer. Er at den type tref, som oftest giver meget udfordrende eftersøg. (selv om der er truffet rimeligt) Er skud lidt højt, bag bogen frem for vommen.(der er faktisk et begreb kaldet "det svarte hullet" Her kan over 90% af disse med stor erfaring i eftersøg. Samstemmende berette om mange eftersøg, med flugtstrekke over 500 meter. og op til flere Km. Og dyr som findes levende dagen efter.
Fælles er generelt "superkugler" som har truffet mellem 2 ribben, og gået gennem begge lunger. Hvor hullet er blyantstyndt.

Utilstrekkelig indtrengning er næsten aldrig et problem. med bare nogenlunde acceptable kugler (i forhold til drepeevne)
Der vises dog en urealistisk stort antal flot ekspanderede kugler, som er gjenfundet ret under skindet på udgangssiden.
Min teori er at rigtigt mange af disse kugler "Har hoppet trambolin" i skindet på udgangssiden
Dette problem synes at hænge sammen med stor bløt rund ekspansion..
Forestil dig at skulle slå hul i en løst hengende lederjakke bare med en knytneve..
 

Der kan synes en tendens til, at mange producenter over fokuserer på indtrengning og gjennemskytning. Og derfor forsøger de at "spare på energien" i begyndelsen af turen gennem dyret. For at have tilstrekkelig energi, til at slå hul på trambolinen  

Om jeg skal være erlig. Så tror jeg at vi jegere har enorm tur, i at vi ofte anvender helt unødvendigt store og kraftige kalibrer. For at kompensere for dårlige kugler, og tvivlsomme treff  
 

SteinarBM  Og Per-S

Den teoretiske debat om fluiddynamic og Reynolds?? er ret interesant. Men udfra min erfaring, så vil disse tal, ikke være specielt brugbare. Især når vevet i over 50% af området for et "Accepteret" trefområde. Består i midten af dyret, af lungevev, 
Mine data og observationer viser at lungevev kar en meget anden måde at reagere på, i forhold til mere kompakte og veskeholdige medier.
Min opfattelse er at lungevev på levende dyr, indeholder mellem 50 og 80% luft. Derfor vil mange af de teorier omkring fluid ikke være specielt retvisende.
 

gissmo79 skrev (På 13.1.2022 den 19.01):

Siden det diskuteres en del om kuler og ekspansjon på kammeret for tiden, noen her inne som har erfaringer med denne kula de kan dele? Stemmer det som blir sagt i reklame for kula?

Om man ser på deres materiale. Så virker det selvmodsigende.
De skriver at sårkanalen først bliver stor efter 10cm (på deres oversigt) Dernæst viser de at dn allerede er effektiv efter 5 cm
Samtidig skriver de at de går ud fra effekt i væv med højt vandindhold (Hydrostatisk effekt) Men desværre er hele lungen en helt anden type vev. med ekstremt højt luftindhold, og meget lidt vand. 
Derfor må man antage at ved lungeskud umiddelbart bogen. Ja da når den ikke at skabe nogen trykbølge. Og derfor må formodes at agere som spisskarp. 
Primære fordel, må være at det giver  job til eftersøgsjegere. 
Kjøtspild, vil enten være under 1% om man finder duret

eller 100% da man ikke finder dyret

OSPA
Har du mulighed for at skrive lit mere tekst ved hvert billede. Jeg er ret forundret over det jeg ser.
Kunne du notere
Indgang/udgang.
Dyreart
Kugletype og hastighed som allerede

Specielt er jeg overrasket over billede nr 3 som ligner en form for Granat  
Billede nr 4 der ser ud som ekstremt blodslået (om ikke farven er helt fejl) over et kjempe område

Billede nr 5 ligner et voldsomt utgangshul

Billede nr 6 ser for mig ud som mindst 3 skud på indgangssiden og blodslået helt op til ryggen. Eller  udgangsside, hvor kuglen har ramt kraftig bein
Billede nr 7 ser jeg ikke rigtigt hvad der er skjet. Er det et stort utgangshul bag frambenet ????

moviken skrev (16 minutter siden):

Ospa og jeg er vel dem som har ivret for høyere hastighet for å gjøre blyfri kuler og harde bonda kuler mer effektive . Den teorien har vel ikke blitt så godt mottatt ,men jeg er rimelig sikker på at i 950 ms åpner kulene seg hurtigere og ekspanderer mer

Her 150 grs  ttsx skutt i vann samt 165 grs  scirocco ll fra hjort 

Der er ingen tvivl om at meget høj hastighed, kan kompensere for det meste af problemet med for harde kugler.
MEEEEENNNN Er det realistisk og muligt, at alle begynder at jakte udelukkende med 7mmIrgensplitzenLoudenboomer  
Og er det nødvendigt og realistisk, at vi for at opnå den nødvendige treffhastighed, skal ind på under 100meter hver gang. Og altid skal have en pipelenge på 70cm  
 

En ikke uvesentlig ulempe, vil  så fald være, at der ofte kan opstå meget blotslået vev omkring indgangshullet

Ville det ikke være mere realistisk, at man gik efter kugler som virker stabilt og forudsigeligt, i gængse kalibre. Og på afstande ud til min 300-400 meter ?

Kuli skrev (37 minutter siden):

Leser disse trådene om blyfrie jaktkuler med utgangspunkt i at man mest sannsynlig må over på blyfritt i løpet av noen år. Diskusjonene fremstår som teoretiske, og en konkurranse i fysikkteori med lite hold i virkeligheten. Påstander om at blyfritt fører til lengre fluktstrekning og skadeskyting stemmer jo ikke med erfaringer jegere har. 
Jeg bruker selv Accubond, og opplever forskjellige fluktstrekninger på bakgrunn av treff. I høst opplevde jeg å skyte ei kolle på 30-40m hold, bak bog. Kolla rykket til, sprang 20m og ble stående. Jeg ventet at hun skulle bikke over, men i stedet sprang hun oppover i terrenget og forsvant. Jeg fant lungeblod på skuddplass, men lite blod ellers. I godt lys i skogen klarte jeg å likevel å spore dråpe for dråpe over 200m der kolla lå. Treffet var «perfekt», men dette dyret, som beita rolig i skogen, klarte altså å komme seg langt. 
Poenget mitt er at man får slike hendelser med alle kuler en gang i blant, og etter det jeg leser på nett så er det ikke flere med blyfrie kuler. Men når det skjer med blyfrie så har man en tendens til å forklare at dette skjedde FORDI det var blyfritt. 

 

Du har netop beskrevet problemet med hårde hydraulisk åpnende kugler.
Så er det i øvrigt uden betydning om der er tale om en hård bondet kugle. Eller en hård blyfri kugle.

Hårde hydraulisk åpnende kugler, som treffer i tyndt vev med ikke solid baggrund i motorrummet

BearBeer skrev (36 minutter siden):

 Dette må det være mulig å falsifisere (dersom det ikke er riktig da). Finnes det noen autorative kilder som bruker fluiddynamik i analyser av terminalbalistikk? 

Hvis det er så åpenbart at du har rett @Per-S, hvorfor må du være så krass?  
 

For de fleste jegere er spørsmålet om kobberkuler er trygt å bruke på jakt. Etter det jeg kan se er svaret et rungende JA! Det er et fullgodt alternativ til bly. Erfaringer fra bruk bekrefter det.

Ja blyfri kugler, KAN være anvendelig til jagt. 
Erfaringer er at der er blyfri kugler, som i en del treff, har vesentlige problemer. Dette er især tilfældet ved jakt hvor vildtet er i bevegelse
Der sagnes erfaring og viten om, hvordan man realistisk og universelt kan teste kugler, i forhold til forskellige type tref. Ved forskellig trefhastighed
Alt for meget "erfaring" er baseret på ganske få stk nedlag vildt. Og en mulig tendens til at undskylde et tvivlsomt effekt, med at det er på grund af skyttefejl.
Skyttefejl, vil altid kunne forekomme. Derfor er det vesentligt, at man især også lytter til, og lærer af de tilfælde, hvor treffet kanske ikke var helt perfekt

M67

Har du mulighed for at teste dem i Sauerpipe med meget romslig riflemål ??
Og i denne sammenhæng bruge relativt hurtigt og relativt meget krudt, så du ligger mellem 950 og 1000m
 

M67

Nu får jeg nesten gå og tage min hjertemedicin  
Vi er faktisk enige e næsten alt du skrev i sidste indleg  
Vedrørende boattail. Så er det ofte lige så meget fejl i mundingen på pipen, som gir ustabil forbiblås og dermed potentiel sideveis påvirkning.
 

Men det gleder mig dog, at du fandt god præcision på de afstande hvortil kuglen er tænkt anvendt  (primært 0-200 meter, som vel dækker 90% af dfs skyting
Hvilke hastigheder jobbede du med ?

M67 skrev (8 minutter siden):

Det er vel mer synd at ikke alle verdens kuleprodusenter deltok, så de kunne laget kuler etter de skotske prinsipper, og ikke drevet og puttet plast og aluminiumsspisser i kulene for å få dem spisse, eller redusert både stabilitet og presisjon med å legge på den altså helt unødvendige boatail - i jakten på BC...

 

Ja, men hvor mye..

 

 

Jeg må spørre, hvorfor ser kuler ut som de gjør, når det så ikke er det optimale? Og, siden du vet hvordan man oppnår en høy BC - hvorfor ser dine kuler ikke sånn ut, men mer som revolverkuler fra mellomkrigstiden

 

K

Bc er vel relevant også på hastigheder under Mach 2, hvor boattail virkeligt hjælper
Det er vel ikke ukendt, at en boattail ofte forringer præcision indenfor de første 200 meter
Grunden til faconen fra mellemkrigstiden , er at så fungerer de bedre i langt de fleste forskellige magasiner. Samtidig med, at de er lettere at stabiliserer

M67 skrev (15 minutter siden):

Dette har vært brukt på fly. Fungerer ikke spesielt godt i virkeligheten. På ei kule vil det forverre stabiliteten, og være ubrukelig av den grunn, at det vil gi magasin og mateproblemer er jo også noe. Det fortrenger heller ikke noe som helst.
 

Det er veldig enkelt å spisse, eller frese spissen flat på kuler, og måle BC. Jeg og mange andre langholdsskyttere har gjort dette, og det du sier er ganske enkelt feil. BC øker jo mindre meplat blir, helt til den er nålespiss. Forskjellen er nokså stor også

 

Ernst vrir seg over måten du staver etternavnet hans på... Igjen, det er såre enkelt å finne ut, at boattail hjelper på BC. Også over 600m/s

 

 

Ad kavitasjon, så går jeg ut ifra at både du og @Per-S er kjent med "superkaviterende" prosjektiler, og f.eks. de russiske superkaviterende torpedoer. 

Det er ekstremt ergerligt at du ikke ddeltog i et af de største forskningsprojekter hvor mange vitenskabsfolk deltog  Det gik under navnet The Edinborough Projekt Du ville helt sikkert have forklaret dem, at alt de kom frem til, var fejl  

I fremtiden skal jeg nok forsøge at skrive Mach 2  
Men du forstod dog hvad jeg mente  

Jeg vil dog ubetinget give dig ret i, at en "probe"(fremskudt spiss forringer stabiliteten.

Desværre må jeg afsløre, at i de tilfælde hvor stabiliteten ikke blev ødelagt. Ja der steg BC i området over Mach 2
 

tussehaugen skrev (1 time siden):

Ja, det har du rett i @ignorant Med nytt blikk på filmen så kan det absolutt også tolkes slik.

 

Fant også denne der ein box Ringnes må dø...

https://www.military.com/video/ammunition-and-explosives/ammunition/underwater-bullets-dsg-technologys-supercavitating-ammunition/5389871935001

 

 

Den film du viser til, arbejder faktisk med en teknologi, jeg har testet for forbedret aerodynamik, ved kugler. Hvor jeg har testet en form for "probe" som stikker lidt frem i forhold til ogiven på kuglen. Teorien er at man skaber en "overlydskone" som reelt fortrænger luften rudt om selve kuglen. Herved skulle man reducerer friktion på fronten af kuglen.
Geofrey Kolbe, som engang drev Border Barrels, forklarede mig i en telefonsamtale, at den effekt jeg tilstræbte, faktisk var den samme som gør, at en kugle med høj bs, og lang slank spiss. faktisk vil forbedre BC om man ggør den flad på spissen op til 1,5 mm.
Samtidig var vi enige om, at en boattail ikke gavnede BC, før hastigheden kom under Mark 2. Herunder blev det næsten mere og mere afgørende med facon på bagenden, end på fronten

Gillen skrev (11 timer siden):

Vedlagt bilde fra årets jakt. Fjordskolle skutt på ca 40 meter, fluktstrekning ca 30 meter, tydelige blodspor. Heimerulla Oryx i 308, 180 grs  i 754 m/sek. Inn bak venstre bog, moste lungene med tydelig ekspansjon. Kan ellers nevne at jeg har funnet igjen 2 kuler, perfekt soppform og 98 % restvekt. 

Ser man på dit billede. Så ser man, at kuglen allerede er ekspanderet på indgangssiden, så der synes en form for "udgangshul" ind i motorrummet. Og så vil denne kugle selvfølgeligt lave en markant vævsødelæggelse i lungen.
Det jeg gør opmærksom på generelt er. At en del hårde, og specielt hydraulisk åpnende kugler er så trege i ekspansionsforløbet, at den stadig er spisskarp, når den entre motorrummet. Dette gælder især om hastigheden er for lav, og kjøttykkelse på indgangssiden er for tynd.
Reelt set, er jeg i tvivl om det hjelper at kuglen rammer ribben.
Især var det hos Tonheim godt kendt, at dyr med tyk skin, kunne medføre at hullet for den hydrauliske ekspansion, kunne blive plugget, med en skindprop. Hvorfor der slet ikke kom ekspansion

tussehaugen skrev (1 time siden):

 

Artig video som også viser godt at det er undertrykket bak kula som skaper kavitasjon.

 

 

Man kunne også tolke det som om kugleen laver et rør, som fyldes ud af krudtgassen, 
Krudtgassen ville normalt brede sig meget radialt ud, so en boble. Men på grund af at vand er vanskelig at flytte. Ja så vælger gassen den retning med mindst modstand. Og det er at fylde det lange "rør" op som  åpnes af kuglen.

Per-S skrev (1 time siden):

I en annen tråd har @ignorantpostet bilde av noen kuler skutt i simulert side/lungeskudd. Den avbildede papplaten gir inntrykk av svært mange splinter fra flere kuletyper. Dersom bildet gir korrekt inntrykk ville jeg ikke benyttet noen av disse kulene til jakt på matvilt da jeg ikke ønsker å spise kobberlegeringer. 
Jeg antar at bildet er misvisende og at andre fragmenter enn kulefragmenter vises på papplaten. I videre tester vil jeg anbefale å bruke tynne aluminiumsplater, det er det som er vanlig ved tester av fragmenterende projektiler. Da er det kun fragmenter med en viss hastighet og tyngde som vil penetrere platen, altså de fragmentene som kan bidra til å påføre dyret skader. Oppsamling av kulefragmenter etter penetrering er også nødvendig for å få informasjon om hvor mye av den fragmenterende kulen som gir nyttige fragmenter og hvor mye som blir til småbiter som ikke gir nyttig effekt.

Jeg savner også informasjon om hvilke ball gel som blir benyttet og informasjon om test/kalibrering. 

Det finnes en norsk kuleprodusent som i mange år har produsert fragmenterende kuler med et godt rykte.

Uten at vi har pålitelige data om hva ignorant har testet sine kuler i kan ingen teste andre kuler i samme medium sli at virkningen kan sammenlignes.

Så lang har ignorant presentert et lovende testoppsett som kan gi nyttig informasjon om oppførsel til jaktkuler, men uten informasjon om testbetingelser og hva som er brukt for å få kulene til å ekspandere er resultatene ikke brukbar for sammenligning. Da ville @movikensitt testopplegg med kjente testbetingelser gi mer nyttig informasjon, der ville fragmentene kunne plukkes ut og veies, og vi får informasjon om hvor langt de penetrerte. 

Hej Per
Det billede jag lagde op i en anden tråd, viser ved de 3 af kuglerne bare et rundt hul. De pletter der er rundt om hullet, er bare sprøjt fra den opskummede gelatine. Og har intet med fragmenter fra kuglen at gøre
Den kugle længst til venstre. viser på pappladen 1 hul i centrum. og 3 huller fra vinger. Og en masse gelatinesprøjt(ikke fragmenter) Vingerne er når de findes i enten kjøt, gelatine eller vand, generelt hele og uden opsplitning eller småsplinter. De gange vi har vejet bagende og de 3 vinger, samt den stift, som sikre mekanisk åpning. Der har restvægten im rengjort tilstand været mellem 99,5 og 100%

Vedrørende definition af testopset. Der har vi brugt en ballistisk gelatine jeg købte et par hundrede kilo af fra en nedlagt producent af militærammo.
Hele opsettet er under udvikling, og vvi arbejder med en procedure, hvor vi skal teste opset, med forskellige gelatinetykkelser, og koncentration. For at afgøre om vi kan opnå resultater som er lig lungeskud, mellem ribben.
Umiddelbart ser det ud til, i de forsøg vi har gjort, at det opskummede er uden betydning. Da en gelatine med et luftindhold svarende til levende lungevev. ikke er istand til at påvirke ekspansion. Samme indikationer har vi, om vi laver et opset, med 2,5 cm 37grader varmt kjøt bag hjorteskind. en tynd kartonplade luftfyldt lunge og endnu en kartonplade.
Her ser vi ingen ændring på kuglerne ved passage af den luftfyldte lunge. (Hullet i første og anden kartonplade er identiske for de ikke fragmenterende) (for den fragmenterende er der den forskel, svarende til vinklingen af vingerne, forårsaget af centrifugalkraften, så vingerne sidder helt tæt på hullet, i første plade. og i anden plade sidder de ca 5-6 cm fra centerhullet, om lungen er 15 cm.

Men igen, hele dette setup, er i en udviklingsfase, hvor vi forsøger at finde en måde hvor man ret enkelt kan simmulere om en kugle vil ekspandere ved tref imellem ribben, og ind i levende lunge

Årsagen til vi forsøger, at finde mere stabil testmetode til det ene side af et funktionsvindue. er at vandtestene som mange laver. Slet ikke svarer til de resultater vi ser, og får beretninger om, når dyr skydes i lungeområdet, med hydraulisk åpnende kugler

Kuli skrev (18 minutter siden):

Praksis trumfer teori

Her har du en test, med professionelle jegere, som skyder masser af vildt hver år.
Omkring 80% af de skudte dyr, blev skudt med hovedskud. 
Så i det kontekst, så er resultatet nok ikke så overbevisende  
330 dyr skudt
210 hoved eller hals
120 traditionel kropsskud.
Gennemsnitlig flugtafstand 18meter
-
Regner man så lidt, og fjerner hovedhalsskud. Ja så bliver flugtafstand mere normal. Så er den gennemsnitllige flugtafstand for dyr med kropsskud nærmere 50-60 meter.
Og igen, skytterne var meget rutinerede, og dyrene var ikke specielt store

asterix skrev (8 timer siden):

Det har du nok helt rett i, men med hull i gjennom begge lungene har nok dyret en tendens til å dø uansett. Jeg vet jeg har lite grunnlag, men med et tresifret antall dyr skutt med ttsx har vi hatt mindre fluktstrekning, betydelig mindre ettersøk, og betydelig mindre kjøttsvinn- enn samme antall dyr- skutt i samme miljø- med diverse blykuler. Det kan selvfølgelig være tilfeldig, men det ser i praksis ut som ttsx i hvert fall ikke er dårligere. Men en får ikke i pose og sekk, og ttsx har for oss blitt et bra kompromiss til blybaserte kuler. Smak og behag.

 

Nu er jeg så privilegeret, at jeg gennem de sidste 7 år personligt har monteret Demper for over 150 af de registrerede eftersøgsjegere i Danmark. Her har jeg endnu ikke møt en som ikke har oplevet at dyr med tref gennem begge lunger i lungespisserne har gået vandvittigt langt  (råvildt 500+ meter, og kronvildt 1,5km++
En fandt en dovhjort levende efter 2 uker, med hul gennem begge lungespisser, efter at den var påskudt med en kugle der havde ageret som ikke ekspanderende.
Fuldstændigt samme beskrivelse hører jeg gang på gang fra mine Sydafrikanske bekendte der jobber som PHer Hvor meldingerne er, at baglige skud gennem begge lunger, med moderne superkugler (høj restvægt, og treg ekspansion) giver eftersøg på flere kilometer, og eftersøg som kan tage flere dage.
Min kunde i England som skyter over 1000 dyr om året, som proff, og jobber for et vildtslagteri, beskriver de mange blyfri, og øvrige superkugler, som "They just pencil tru" ved tref i lunge område, når avstand er over 100 meter
Mine bekendte indenfor jagtrejsebranchen beretter det samme når der er tale om Polske drivjagter.  Her er også normen, at der er voldsomt mange dyr, der ikke findes, ved lungetref.
Mange Tyske statsrevirer, er dybt frustrerede over blyforbudet, Da de oplever meget højere andel af påskudte, men ikke leverede dyr, på deres stortryksjagter. 
Det er formodentlig årsagen til, at store tyske ammoproducenter har kommet med blyfri, hvor spissen splintre ved treff.
-
Jeg er ikke vidende om, det måske er markant anderledes med Norsk vildt, som er såpas meget lettere at drepe, end mange andre landes vildt.
En bekendt, som jobber indenfor vildtforskning, påstod at der er kommet en Norsk undersøgelse omkring effekten på norsk jagtbart hjortevildt. 
Her var statistikken , at man i gennemsnit brugte 1,6 skud pr dyr, og den Gennemsnitlige flugtafstand var mellem 50 og 55 meter, på de flere tusinde dr, som indgik i undersøgelsen. 
Denne undersøgelae tyder dog mere på, at Norske jegere, og Norsk vildt, er mere på linje med gennemsnittet i andre lande  

Ospa skrev (7 timer siden):

Min opplevelse med 130gr TTSX og LRX er at så lenge farten er høy, ekspanderer de raskt- selv ved treff utenom bog.  

Hull inn/ut er ganske konstant, da med V0=940-990m/s, og V(innslag)=780-950m/s 

Aldri funnet igjen noen kuler, selv etter å blåst igjennom en voksen reinsdyrbukk på langs..

 

Der er ingen som tvivler på, at man får god ekspansion. Om hastigheden er tilstrekkelig høj
Problemet er vel, at almindelige kalibre ikke kan leverer så høj hastighed, atfor eksempel en 308 med 50cm pibe er anvendelig på afstande over 150 meter. På denne afstand vil trefhastigheden for almindelige kalibrer være så lav, at en god del af normale jegertref, bliver tvivlsomme

Mon ikke at forskellen mellem kugler der åpner i et X, reelt har markant mindre frontareal, i forhold til diameter, i sammenligning med andre ekspanderede kugler, hvor hele den ekspanderede diameter er lukket

Samtidig kan det saktens være en faktor, at en X kugle, kan have markant forsinket ekspansion. Da den først begynder at ekspandere, når hullet i fronten er fyldt helt op med væske. Og at den derefter er udsat for tilstrækkeligt modstand længe nok, for at opnå fuld ekspansion.

Personligt ser jeg en risiko i at man ser for meget på gennemtrængning, eller hvor dybt en kugle kan gå.
Især hvis stor penetration, opnåes ved markant forsinket ekspansion.
Det virker i min verden som om at det vigtigste er at en kugle altid har opnået god ekspansion efter max 5 cm. Og at den altid kommer mindst 50 cm dybt.
Dette er udfra en opfattelse af, at de vitale organer generelt sidder indenfor denne afstand i forhold til overfladen.
Det virker næppe specielt effektivt, om ikke der sker en reel skade på vevet, før kuglen har passeret motorrummet på de jagtbare arter.