ignorant

Toby skrev (15 timer siden):

Har du testet noen FOX classic hunter kuler?

@moviken

På site 7 har han testet fox

Vargen skrev (19 timer siden):

Har ingen bilder eller harde data å vise til, men en anekdote fra sist på 80- eller tidlig 90-tall da to karer i slekta brukte .308 Norma Nosler Partition til å slakte ned en flokk sauer som var blitt ville og umulig å få ned fra fjellet. De var vant med god effekt av denne ammunisjonen på elg, og regnet det som gode ekspanderende kuler etter datidens standard.

 

Det viste seg at partition kula ikke rakk å ekspandere nevneverdig i små saueskrotter, det ble små hull inn og ut. To skyttere tømte hver sin Mauser, ladet om, og skjøt videre på de samme dyrene

 Til slutt ble ulldottene liggende, samtlige hadde gode treff gjennom lungene men altså minimal ekspansjon. Noen av sauene var truffet av to eller flere skudd, før de la seg ned, lang fluktstrekning på de fleste. Skuddholdet var ikke langt da de begynte å skyte, godt under hundre meter, og dette var før folk begynte å kappe piper for å montere demper så hastigheten burde være god nok. Begge riflene hadde full lengde pipe, litt usikker på den ene men den andre var en Israelsk Mauser med standard pipe altså 60 cm. 

 

Etter denne hendelsen hadde jeg oppfattet Partition som en relativt tregt ekspanderende kuler ved normal hastighet, men i denne tråden ser jeg den omtalt som hurting ekspanderende. Har kulas konstruksjon endret seg i årenes løp?

Min egen erfaring med Partition  rundt 90 tallet, var ekstremt utfordrende.
Jeg skød 6 rådyr med dem.
Alle på under 50m avstand, og med et våpen med 65cm pipe og tendens til høj hastighed
1 blev aldrig funnet
2stk sprang, uten vesentlig reaktion. Sprang mere end 200meter, og ingen blod de første 100meter hul ind 7mm hul ud 7mm

1 hvor kuglen vinklede 2 gange inde i dyret, og sad i køllen på indgangssiden
1 hvor kuglen vinklede ca 90grader, og passerede ret ud ved det eksisterende hul
1 hvor kuglen vinklede lodret op og kunne høres flere sekunder.
-
Min vurdering af kuglerne var, at de mistede hele fronten allerede i pelsen på indgangssiden, og derefter agerede som fuldkappet.
-
Vedr din beretning om skyting af sau. der kunne forklaringen meget vel også være, at fronten delte sig, i uldpelsen

RoarN skrev (2 timer siden):

 

Altså her?

Ja

RoarN skrev (8 minutter siden):

Har fått noen esker med target kuler, 285 og 340 grain. Noen som har erfaring med lading av disse? 

Forstår jeg rett at disse skal settes til framkant av fremste rille, den dype?

 

Nej. Den dybe, er speciel for de helt store diametrer. Den er for at de fragmenterende hunt, kan dele sig.
På træner/target har man samme stik, for at opnå samme form og vekt som hunt.
Sættedybden er til kanten af sporet et trin længere nede på den viste kugle. 
Det vil sige meget tæt på midten af kuglen

moviken skrev (7 minutter siden):

Jeg også, har sett utallige "tester" på youtube i gel, og andre steder, men de fleste er litt tilfeldige og det er vanskelig å trekke en konklusjon. Det jeg driver med er ikke vitenskap, selv om jeg fleiper med det. Det er mer som @Per-Sskriver, en diskusjon vi har hatt her på kammeret om hvordan vi kan teste kuler på en måte som kan være lik fra kule til kule. Når det gjelder skudd i vilt så er det vanskelig å få like resultater fra gang til gang. Uansett driver vi nå med "hvite flekker på kartet" dvs ting det finnes mange meninger om, men lite dokumentasjon.

Takk for engasjement, for tilsendte kuler, for forslag, driver vi på lenge nok, finner vi ut av ting.

GRUNDREGEL  
Der er intet som kan ødelegge en god diskusion. Som når der er noken som begynder at anvende fakta  


Men det du afprøver, er nok noket af det tetteste man kommer på vitenindsamling. Og nærmest fakta

Per-S skrev (58 minutter siden):

Jeg synes det er en litt forhastet konklusjon. Bakgrunnen til Movikens tester var en diskusjoner om kuler og ytelser her på kammeret der jeg var en av de aktive. I tråden ble det fritt referert til ulike tester i ulike former for medier uten kritiske vurderinger. Jeg skrev den gang at det ikke var mulig å få noe meningsfylt ut av sammenligning av tester i forskjellige medier. Selv tester i gelatin gir ulike resultater fra test til test. Jeg skrev at det eneste testmediet som vil være likt fra gang til gang er vann.

Nå har Moviken testet utrolig bra i vann, og ut fra de testene kan kulene sammenlignes og rangeres innbyrdes slik at vi kan rangere kulenes ytelse ut fra testene i vann. Når det så fremkommer nok rapporter om hvordan ulike kuler fungerer i vilt vil slike data være et "fastpunkt" på en sammenligningsskala. Får vi slike fastpunkter fra flere kuletyper vil vi ha en formening om hvor store ulikheter det er på vann og i vilt. Movikens tester er unike i den forstand at alle kulene er testet i et medie som ikke er forskjellig fra gang til gang og der en slipper å kalibrere hver blanding av mediet mot en standard. 

Det problemet vi ikke har løsning på er naturlige variasjoner. Resultatene av testene vil overveiende sannsynlig følge en normalfordelingskurve, men med et stort antall tester vil vi få et troverdig resultat. @asterixhar skrevet at hans jaktlag har felt et stort antall hjort med TTSX, de erfaringene kan sammenfattes for å belyse ulikheten mellom vann og vilt for denne kulen. Vi kan også anta at forskjellen mellom vann og vilt vil være tilsvarende for andre lignende kuler. Da har vi ett "fastpunkt", andre kan muligens bidra med slike "fastpunkter" for andre kuler.

Problemet som jeg har oplevet, og som der er masser af tilbagemeldinger om. Er at vand simmulerer tref i massivt væv. Og at kugler ofte agere som i vand, når de rammer massive områder.
Derimod er der en markant afvikelse på hydraulisk åbnende kugler, når de rammer tydt væv foran lunge eller mage. 
Selv om nordmænd generelt skyter veldigt bra. Så er det også ind imellem, at en kugle rammer lidt bag det ønskede områte.
Her er det så, at den tynde gelatine leverer resultater, som e meget lig tref i lungeområte.
Så ved at teste i begge yterpnkter. Ja så må det være meget enklere at treffe et begrundet valg. Og måske endda et valg, som virker godt over hele spektret, Både hvad trefområde og hastighed angår

Olesøn skrev (59 minutter siden):

Det er skrevet en bacheloroppgave om sammenligning av kuler gjenfunnet i vilt og kuler skutt i gelatin, jeg har nevnt det før. Den finner såpass avvik mellom dyr og gele at konklusjonen ble at gelatin ikke kan brukes for å bedømme/beregne/bestemme effekten av kule i vilt. Jeg vurderte å skrive videre om dette, men det ville kostet meg flerfoldige penger så det utgikk. Jeg prøvde å finne andre studier, men var lite å grave fram. Kanskje noen her inne kan finne noe om temaet? Uansett er testene i denne tråden absolutt interessante, men uten sammenligning med kuler funnet i vilt så sier de kanskje ikke så mye om hvordan de er på jakt.

Når du skriver store afvik .
Hvad var  tendensen på den opgave du omtaler?
Hvis du ser Moviks resultaterne på begge yderpunkter, og så sammenholder med kugler fra vildt.
Har man så ikke et ret godt billede af hvordan man kan forvente at en kugle vil opfører sig ved de forskellige yderligheder, når man ser tref i vildt.
-
Testene som Movik gør, underbygger vel ganske godt det jeg tidligere har påstået, Baseret på egne tanker og test. Underbygget af samtaler med rigtigt mange Danske eftersøgsjegere. Og en god del Sydafrikanske PHer som årligt guider hundredvis af jagtrejsende
-
Opsummering:
Det meste er effektivt, om man rammer tykt vev og helst med knogle. Så virker nesten alt incl spidsskarp. Ofte med meget begrenset kjøtødeleggelse

Når man treffer tyndt vev uten bein, og især lungeområdet. 
Så kræver det enten meget høj hastighed, eller en kugletype, hvor man har jobbet med et bredt funktionsvindue. 
Her vil de moderne "hårde superkugler" ofte leverer meget tvivlsomt resultat, om ikke de har tur at ramme bein
Risikoen er lidt større kjøtødeleggelse. Men til gengæld får man dyret
-
Generelt er det meget vanskeligt at opnå en kugle, som virker fornuftigt ved begge de nævnte yterpunkter. Selv om der er kugler, som er tæt på. 
Især gleder det mig, at kugler som fabriksladdee Barnes, og Sako Blade synes at have nået et nesten acceptabelt niveau. Også på hastigheder svarende til kortpibede våpen og skudafstande op mod 200meter

asterix skrev (1 time siden):

Håper det er greit @moviken jeg ønsker ikke å ødelegger tråden. Skulle denne vært flyttet? Jeg synes den 8mm kula er ganske interessant. Om en ser nøye på kula henger det hår fra pelsen fast under fliken. Jeg fjernet nok mer da jeg rengjorde kula. Men det håret som er under fliken må jo komme fra inngangssåret- da det ikke var utgang på kula. Siden pelsen er under flikene er det fornuftig å tro at undertrykket bak kula har sugd med seg avskutt pels inn i såret? Eller har denne TTSXen allerede rukket å starte ekspansjonen før den gikk igjennom skinnet? Kan tilføye at dyret sto oppe i ei fjellside- helt åpent. Så kula har ikke truffet en kvist el- før den traff dyret.

Det kan like så godt være fordi kugler son den viste, kan have tendens til at snu sig, og nå skindet på utsiden, med bagenden først. Her laver bagenden et hul, mens den forsøker at gå gennem Trambolinskindet. Men opsvampningen virker som stop. hvorefter kuglen kastes tilbake og ind ikjøttet på udgangssiden. Men nu er der presset hår ind under ekspansionen

Per-S skrev (1 time siden):

Noen skudd med skinn på kan gi noe mer informasjon, 

Ikke for at kapre tråden. Men jeg har gennem tidel lavet en del af disse testene. Også med skind før 2 cm gelatineplater.
På kugler med hydraulisk åpning, blev det vanskeligere at opnå begyndende ekspansion
-
Vedr Kjel Tonheims materialevalg, fortalte han at det var rent kobber, og at han havde utfordringer fra batch til batch
Jeg har talt med en gut i Australien, han beretter om samme problematik med det rene kobber han bruker.
-
Begge understøtter min holdning om en form for ældningshærdning af rene bløtglødede kobberemner
Senere er jeg blevet gjort opmærksom på, at for rent kobber har alder minimal betydning. Derimod er Oxygenoptag og vandring kraftigt virkende, så materialet ændre hårdhed og sprødhed.
(denne tendens kunne også forklare at Movik får bedre ekspansion på nyligt leverede kugler fra Barnes
.

de Sonickugler der er testet, er netop konstrueret for at eliminere variation i funktion . Da der er tilstræbt en ren mekanisk åbning. 
Pluggen i toppen, eliminere behov for hydraulik (isætningen af messingpluggen, er desværre den klart dyreste proces i forbindelse med fremstillingen, Men ønske om ekstremt bredt funktionsvindue, gør at man ignorerer denne omkostning) 
-
Vedr vingerne. fra Sonic kuglen, så leverer de oftest gennemskud på dyr op til slaktevikt på 60Kg. Bagenden leverer generelt gjennemskud på dyr op mod 300kg slaktvikt i kalibre fra 6,5 og en kuglevikt på 110grains
Umiddelbart synes det at man skal se på længden af denne plug, for at ændre evnen til gjennemskytning. Det er formodentligt baseret på, at det er tversnitsbelastningen, som giver evne til dybde på sårkanalen, og gennemskytning

moviken skrev (På 6.4.2024 den 15.26):

Prøvde et par Sonic 150 grs kuler i 600 ms. En i spylevæskekanner.

Fant igjen 2 fliker, den ene pluss tuppen satt fast i kanneveggen på kanne 2. Den andre hadde satt seg fast i styrofoamen de står på. Den siste fant jeg ikke.

Ut av kanne en.

 

Inn i kanne 2

 

Ut av kanne 2. Skal man nerde litt om dette kan det se ut som flikene sprer seg raskere i lavere hastighet.

Ei kule i gel.

 

Gjorde litt ut av seg.

Dette er pappen etter gelen og lungeskumgummien.

 

ut av gelen.

 

Skumgummien fikk også litt juling.

 

 

 

 

 

Du er SKREMMENDE 
Det jobbet du gør, er guld vert
Du utfører det jobbet som såkaldte våbenskribenter BUrde have utført.
-
Som vi har debateret, så burde dine gelatineforsøk nok modificeres en bit, så simuleringen ikke er lik storoksen, men også mere både rådyr, Kronkalv og elgkalv.
Så du kunne spare lidt på det "dyre" pulver og lage 1,5 til 2 cm tykke plater.
Tanken omkring blødt skind foran gelatinen kunne også være super.
For mange år siden talte jeg med Kjeld Tonheim  PPBkugler. 
Han berettede om at han opfattede skind som til tider negativt for ekspansion af de kobberkugler han gjorde den gang.
Ud over hans "desperation" over ulike egenskaber mellem batch af kobber. Så opfattede han at ekspansion kunne forsinkes af en "skindprop" i det hullet som var kilde til den "hydrauliske" åpning af kuglen
 

Vedrørende din observation af potentiel større vinkling af flikene på Sonic, ved lavere hastighed. Så skal det formodentligt koples på en mindre krumning af flikene ved den lavere hastighed.
Rettere flike har formotentlig tendens til at agere som en form for "flyvinge" og derfor afbøje mere, end en mere krum vinge, der må formotes at agere mere som en "rund" kugle
Om du ser på hullerne i plastdunkene, så synes det som om at dem med højere hastighed, går sidelæns gennem plasten

Bly skrev (11 timer siden):

Er det noen som har lekt seg med diverse smurninger i lyddemper til sub skyting for å redusere lyden enda litt mere?

Jeg ser det brukes smurninger som vaselin, ultralydgel, glidemiddel for kabeltrekking etc.

 

Her bruker de vaselin;

 

Spørsmålet er om noen har en god oppskrift som gir hørbar lydreduksjon?

Ser at amerikanerne er blevet inspireret af tanken om at gå "HardCore" både med glidecreme og dildoform  

Bly skrev (9 timer siden):

Siden tråden havna helt ut på skråplanet får jeg prøve å hente den litt inn igjen...

 

Her er en interessant video hvor de tester ut orientering av bafler i forhold til lyddemping.

 

 

I mine unge dage, testede jeg asymetri. Her var resultaterne, at det kunne forbedre dæmpning.
Tilk gengæld kunne det flytte trefpunkt markant.
På en test med klar asymetri og boattail, kunne jeg flytte trefpunkkt op til 10 cm, i forhold til symetri.
Ved at rotere på asymetri, kunne jeg opnå trefpunktsforskelle på 20cm, ved boattailkugler. men bare 6 cm ved flatbase

Statistik
Her er en 10 skuds gruppe skudt fra "Maskine" med en Normai forbindelse med en test hvor man havde en adgang til et militært testopsætning.
Her ser man en 10 skudsgruppe, hvor den mennesklige faktor er fjernet. En 10 skuds gruppe består jo reelt af 8 3skudsgrupper.
Sammenligner man så "bedste" og dårligste gruppe (3 skud i rekkefølge) Ja så ser man tydeligt, at det ofte vil være ren flaks, om man vurderer en ladnings potentiale udfra en enkelt 3 skudsgruppe

 Dem som har boerscope, kan i se i så mange hamrede piper som muligt, og se om i opdager samme tendens som jeg oplever ved inspektion af piper.

Skærte piper har ofte langsgående spor efter skjereverktøj, og polering i samme retning som kuglen beveger sig (m67 kalder det "potetåker" overflate)
Kamringer og friflukt ofte med cirkulære maskineringsmerker
Efter maange skud, tydelig "krokodilleskidsmønster frem for kammeret. Men indtil nu ikke pserveret sprekdannelser

Knapriflede piper, Især billige Amerikanske piper. Ofte er overflaterne både på bom og i rifling, at sammenligne med en fil, med masser af tværgående maskineringsmerker. 
Kamringe og friflukt, ofte med markante cirkulære maskineringsspor
Efter mange skud tydelig mindre fileeffekt på overflaten, men tydelig "krokodilleskindsmønster frem for kammeret. Endnu ikke observeret sprekdannelse

Gamle hamrede piper 30+ år ofte svake polerings og maskineringsmerker både cirkulære (lidt dybere) og andre cylinderhoningsspor liknende "fiskenetsmønster" generelt svake 
På ubrukte er overflaterne ofte meget blanke og jevne
Efter brug dukker ofte følgende frem 

Huller som på en vinterskadet vej (små eller større huller som ser ut som materiale som har løsnet
mere eller mindre tydelige sprekdannelser af 2 typer. 1 som synes at følge den fiskenetsspiralmønster. Andre som er langsgående i pipens længderetning, og som ikke følger riffelgangen.
Kamringen og friflukt hr ofte cirkulære maskineringsmerker

Nyere hamrede piper:
På ubrukte piper offte ekstrem flot blank finish. Man aner svagt cvylinderhonemønster (fiskenet) Enkelte slipespor i mønstret, som synes dypere
På piper som har gået mere end 200 skud
ofte finder man "huller i overflaten sompå asfalten efter vinteren
Ofte finder man frakmenter som saknes punktivis på bommene
Man ser ofte begyndende og mere tydelige sprekdannelse som ofte følger enkelt tråd i fiskenetsmønstret, så man kan følge en mere eller mindre overflatisk sprek, som følger en spiral både hen over bom og rigling.
I sjeldne tilfælde synes denne sprektype at være dybere end højden på en bom
jevnligt findes langsgående mere eller mindre dypr sprekdannelser som ikke følger riflingen
Der er tendens til at denne type sprekdannesler bliver meget tydeligt, når der er begyndende dannelse af "Krokodilleskindsmønster" tet på kammeret
Kamring og friflukt er ekstremt jevne og blanke uten cirkulære maskineringsspor

et kapittel helt for sig selv
CZ piper cirkulære bearbejdningsspor, båte på bom og rifling
Fiskenetsmønster fra cylinderhoning
Tydelig ujevne diametermål, hvor man ser at kuglen efterlader markant varierende aflejringer gennem hele lengden og på alle overflater i pipen
Tydeligt varirende bombredde lokalt, Ofte med manglende frakmenter
Ofte mange og spredte "vintervejshuller " i overflaten
Sporatiske sprekdannelser i flere retninger
Kamre og friflukt med voldsomme cirkulære maskineringsspor

1 enkelt sabatti hamret polygonpipe
Superblank overflate, blank og flot kamring
Dimmentionerne varierede tydeligt punktvis, hvor man i område r så tydelig kuglekontakt, for 10 mme lengere fremme ikke så kontakt overhovedet. Der var partielle overflateområder som lignede åretegni ger fra et furuplanke. Pipen var nesten ny.
Så fandt ingen tendens til sprekdannelse

Dette er mine personlige observationer efter at have kikket med borescope i over 100 piper de sidste par måneder
Desverre lærte jeg først nyligen at lagre billeder fra inspektionerne af de forskellige fremstillingsmåder. 
Men jeg har dog lidt fra de seneste inspektioner, som jeg kan forsøge at legge op, om det er interessant.
Kanske man burde lave en tråd, specielt med billeder fra borescope af forskellige detaljer. Så andre også kan supplere med deres optagelser
 

Der er kjempe forskel på tendhetter.
Federal 215, og Fiocci er bløte som hundelort. 
RWS og CCI er markant hårdere.
Det betyder at i nye lapuahylstre er det næsten umuligt at sætte i Federal og Fiocci, Da begge er så bløte, at de kleber fast, før de er helt i bund.
CCI og RWS glir let og kurrant i.
-
Når man utvikler ladning og tester. Så kan man gå op mellem 500 og 800 bar, med RWS før man får flate hetter, i forhold til Federal og Fiocci.
-
RWS har dog ved rifler med svagt anslag en lidt større tendens til klik.
-
Grundlag for udsagn. 100.000 federal, 10.000 fiocci og 5000CCI og 15.000 RWS indenfor de sidste 3 år

Passer rygterne om, at piper fra disse 2 producenter er blevet erstattet gratis, Hvis de var produceret fra 2019 og frem til 2023, på grund af risiko for sperkdannelse ?????
 

amatør skrev (1 time siden):

Er du sikker på at du ikke ville gjort det motsatt? Minimalt kortere stigning i låskassa. 
 

Det som er viktig ved syklisk last, et at det er de samme 2-3 gjengene som får lasten, og at ikke det et gjengene i motsatt side som er lastet under skudd, enn de som er forspent ved tiltrekning. Om det er slik vekslende hvilke gjenger som belastes, så vil pipen kunne skru seg ut.
 

 Piper i f.eks en mauser, skal bryste i bunnen og ikke på fronten av låskassa. 

Om man bryster på fronten af låsekassen (alle undtagen M98)
Så vil en lengere stigning i låsekassen vel medfører at pipegjengepartiet strekkes, og låsekasse gjengepartiet komprimeres. Så man nu vil opnå jevn bæring og kontakt med alle gjengetoppe.
Under affyring, Da vil man opnå et strek i låsekassen, i området mellem mothold og pipe. og primært tryk på bakerste gjenge. Uden at aflaste de forreste og flancheopretningen.
-
Nu undlader jeg helt at tale om M98, da den i utgangspunktet har for lille diemater på spændflade til 100% optimal opretning  

Per-S skrev (55 minutter siden):

Det er flere ganger nevnt at i en gjengeforbindelse er det kun de førte gjengene som tar opp kreftene. Men er det noe forskjell på gjenger og presspassning på det området? Hvordan fordeles kreftene i en forbindelse uten gjenger, vil ikke den førte delen av forbindelsen være den som tar opp strekkeftene?

Taler man om optimal gjengestykke, Så burde man vel producere låsekassen med en gjengestigning som var minimalt lengere end gejengestigningen på pipen.
Da ville pipegjengene når samlingen strekkes ved tilspending, faktisk kunne opnå helt jevn belastning og styring på samtlige gjengetoppe

Per-S skrev (50 minutter siden):

Det er flere ganger nevnt at i en gjengeforbindelse er det kun de førte gjengene som tar opp kreftene. Men er det noe forskjell på gjenger og presspassning på det området? Hvordan fordeles kreftene i en forbindelse uten gjenger, vil ikke den førte delen av forbindelsen være den som tar opp strekkeftene?

Der arbejdes faktisk med et design, hvor klakkerne er i pasningen. Der er der en form for fritflytende låsning.
Så selve pipen styres af en klempasning, som er fritfflytende de inderste 19mm, og så de efterfølggende 40 mme fremover, er låst. 
Derved burde man ved både fritflytende mothold og fritflytende bolthovede næsten kunne eliminere kilden til pipesvingninger, Da nesten alt strek og bevegelse vil ligge fritsvevende bak fikseringspunktet for pipen

M67 skrev (11 minutter siden):

Jeg synes det er rart at ikke flere bruker noe lignende. Evt. med roterende låsing, men likevel "uten" låskasse.

 

K

Mauser 66 testede vel for 50 år siden
Merkel KR1 testede vel for 30 år siden
Begge med begrenset succes  
Mauser 03 var vel for 20 år siden, men uden kikkerten på pipen

Moro at se hvor religiøst man opfatter momentnøkle  
Det de færreste er klar over, er at om man spænder med samme moment. Så kan den reelle spendkraft variere med over 60% alt afhængig ag grad af smøring og indesluttet olie.
Så med mindre man har en grad af pejling på hvordan smøring på skruer og i indfestningen kan variere. Ja så er momentnøkle lige så præcist, som at lese bibel, spå i kaffegrums eller bare gjette  

Bly skrev (19 minutter siden):

 

 

Er ikke dette mer eller mindre et problem uansett hvor nært løpet skruene sitter? Det er selvfølgelig mere optimalt jo nærmere man kommer, men likevel så er vel dette en begrensning i klemmekonstruksjonen...?

Jo tettere på skruerne er placeret, Og jo bredere klodsen under klemmefunktionen. Jo mere effektivt vil en klemmefunktion virke som spændring
En bred klods, vil medføre mindre tendens til bøjning i kanten af klodserne. Derved glider klemmefunktionen bedre på plads rent cylindrisk.
Er klodserne høje og smalle, da vil man opnå en markant tendens til at "røret "knekker" ved kanten af de smalle høje klodser. Derved vil klodserne "låse" og røret vil formes som en oval trekant.

1983 skrev (43 minutter siden):

Så.. om man monterer tørt vil ikke olje være er problem?

Da for piper uten dreneringsspor.

I teorien kan en helt tør montering af piben, kombineret med Sauers tendens til deformation af klemringen, medføre, at pasningen i teorien låser, før den har gledet helt på plads.
Optimalt burde man ved hel tørmontering, have en form for afstandsstykke i spalten i klemfunktionen, så spendkraften virker som en spendring. I stedet for en fejlkonstrueret EAW kikkertmontage..
I min optik har 200 en form for uheldig konstruktion, da klemskruerne er placeret for langt vek fra selve hullet, Så man reelt skaber en form for oval, med 3 punkts bæring.
Havde man anbraft skruerne tettere på pibeindfestet, så ville krefterne have virket som et spændbånd i stedet for et hul som endre form ved forskellig moment og grad af deformation

Som tullingen bak ideen med dræneringsspor  på pipeindfestningen. Så er bakgrunden egentligt ikke totalt at undgå olie. Og jeg anser ikke det olie som kan trenge ind i en samling som et problem.
Min begrundelse for dræneringssporene er baseret på erfaring fra verktøjsmaskiner med flate vanger. Her har man et fenomen kaldet "Stick/slip" 
Har man olie imellem 2 flater med stor areal, og uden let vej for olie at forsvinde. Ja så vil der i lang tid være en oliefilm som holder disse 2 store flater flytende. Reelt set med meget begrenset friktion, uanset vektbelastning.
Om man har dreneringsspor. Så vil olien umiddelbart flyte ned i sporene og meget hurtigt fjerne denne olieflytende situation, Og derved umiddelbart gå fra slip til stick. Flytende til låst, da oliefilmen mellem flaterne har taget vejen, og nu efterlader 2 metalkontaktflater, som er låst.
På STR mekanismen har man reelt 2 store overflater, som ved olie kan holdes flytende i flere dage/timer. 
I denne tid vil friktionen gradvis aftage, og skape mere og mere stabil kontakt ( varierende tref og grupperinger)
Har man ubrudt overflate på begge dele, så "fanges olien" mellem de 2 overflater, og kan bare langsomt flyde ud.
Herved vil det reelle tilspendingsmoment og isr spændkraft ændres. 
Med de smalle dræneringsspor, vil denne proces gå fra timer til minutter.
Der er ingen Einstein, eller magik i disse spor. Det er for mig bare en logisk metode til at reducere/fjerne et kendt problem.
Nu kan man reelt set have en rustbeskyttelse i form af en tynd oliering. Uden at denne oliering kan skape en flytende samling

Som den Tullingen som vel var en af de første med låsning direkte i piben, og pipe krympet i låsekassen.
Så var mine argumenter 
Lagerstyring
En "Billigvariant" med samme grundkvalitet, men med færre umiddelbare muligheder
Om man vil producere en entringsmodel, som er klart billigere, men fortsat med grundleggende kvalitet. Uden at konkurere med topmodellernes sine.
Ja så var krympede piper en løsning.
-
Det bør ikke være specielt vanskeligt at skifte pipe på en sådan rifle.
En dorn indvendigt gennem låsekassen, og et tryk på 5-10 ton, Så kommer pipen ud.
Når den nye pipe skal monteres igen, er der 2 muligheder. 

! man varmer op låsekasen til ca 200 grader, og skaper dermed rum for pipen som er ca 0,03 mm større end det kalde hul.
Nu sætter man kjapt den nye pipe i bund. og pipebytte er overstået.
2: Man kan også dybkøle pipen med flytende nitrogen, og komme ned på -17+ grader, hvorved pipen er krymet tilstrekkeligt.
-
Lagermessigt er det praktisk, at man kan have fertige låsekasser
Fertige kolver
Fertige piper i alle kalibre
Når så bestillinger kommer. Ja så tager det rundt 15 min at montere op hvilken som helst kombination
-
Krymp kan teoretisk være bedre end skrueklemme pasning. Da krymp lettere spender jevnt og symmetrisk . I modsetning til klemmeskruer som sitter for langt vek fra pipeenden, og derved spendes delvis ovale