ignorant

Vand som testmedie for hydraulisk ekspanderende kugler, giver et urealistisk positivt billede, i forhold til levende vev.
Derfor er det ofte problematisk med ekspansion af den slags kugler, om ikke treffet er helt perfekt.
Masser af tifelde med den type hydraulisk ekspanderende kugler, som flyver ret igennem ved lungetref, om man bare kommer på moderate skothold.
Rent statistisk, vil en kugle der frakmenterer og afskiller store skjærende vinger, være markant mere effektivt drepende. Samtidig kan de leverer markant bedre afblødning, Markant kortere fluktstrækninger, Markant færre skud pr stk leveret vildt, Markant færre påskydninger, som ikke findes. 
OG JA så er der en lidt forøget tendens til en risiko for perforeret vom. Dog virker det til, at om man passer dyret umiddelbart efter det er skudt, så sker der ingen forurening med mage indhold. 
Selv ved tref foran mellemgulv, er der en risiko for åpning af spiserør, og derved mageindhold. Dette er gældende for alle kugler.
Så på bundlinien er den type frakmenterende kugler, med solid bagende. Nok den konstruktion. som totalt set statistisk giver mindst kjøtspild (færre skud pr leveret dyr, Kortere flugtstrekke, bedre afblødning, mindre blodslået kjøt, og ikke mindst markant færre påskydninger som ikke findes.
Der er næppe tvivl om at der fra denne kompetente producent kommer kugler i nær fremtid, som ofre lidt BC, men til gengæld stabiliserer i alle 6,5x55 rifler, med en lovlig kuglevekt

Per-S
Der er tale om 2 forskellige test.
Den hvor jeg har linket til med de mange gelatinebilleder, og hastighedsmåling og gruppestørrelse. Den var jeg ikke medarrangør af. Omend jeg leverede 2 af de testede kugler
Testen blev foretaget i 10% gelatine og der blev skudt 1 kugle i gelatine på hver afstand. Samtlige kugler blev skudt i samme pipe, Og der var måling på hastigheden i samtlige tilfælde.
-
Det andet forsøg hvor VI har testet i testblokke bestående af 3 cm tykt lag 20% klar og luftfri gelatine foran 25cm 20% luftfyldt gelatine (der er indpisket luft, så vægtfylden er 35 af massiv gelatine Rimeligtt svarende til densitet af lunge i levende dyr). Er en privat test, som ikke er offentliggjort.
Testserie er påbegyndt, for at afklarer, om , og i hvor stor udstrækning der er sammenhæng mellem kugletyper, og omfang af manglende ekspansion ved træf i medie der rimeligt imiterer lungeskud uden knogletref.
Vi jobber på klart mere omfattende testforløb. Hvor vi også vil forsøge en form for "kalibrering" af testmediet, ved at sammenligne med ribbensslag foran oppustet lunge fra dyr i forskellig størrelse.

Udover, at stigningen i langt de fleste kal 6,5x55 er grensende til for langsom til disse gode VLD kugler.
Så kan der også være et kendt problem med drivbåndskugler, på nominel max diameter på drivbåndene på 6,71 mm
Der synes at være en tendens til, at rigtig mange 6,5x55 har riflemål på mellem 6.73 og 6,76mm. Hermed kan man risikerer at kuglerne kan Wobble i piben.
Dette problem er størst ved massive kugler. Ved traditionelle blyfyldte kugler, vil kuglen trykkes ind af bommene, og reelt bugle ud i riflingerne. Så en traditionel "Cup and Core" kugle vil generelt være vokset på diameter, efter at den er presset gennem en 6,5x55 pibe. Ofte vil målene være vokset fra 6,71 og op til selve riflingsdiameteren 6,73 -6,76 mm.
Ved traditionelle massive drivbåndskugler, er der i 6,5x55 en tendens til at en del af gassen slipper forbi kuglen, i det rum, er er imellem kuglediameteren på 6,71 og riffelgangen som ofte måler 6,73-6,76mm.
Det kan udover Wobble" problemet også medfører, at hastigheden ikke helt modsvarer selve potentialet i gastrykker. Simpelthend fordi "stempelringene" ikke tetner helt.
Ved andre varianter af 6,5, som eks 6,5 Grendel, 6,5 Creedmore, 264 rem og tildels 6,5x284. Der er de nominelle riflemål 6,71. og bommene er smallere. Disse piber har ofte ogs hurtigere stigning. Og derfor er de markant bedre egnede til disse gode kugler.
-
Der findes andre producenter af kugler med drivbånd til 6,5x55, der anvender ekstremt smalle drivbånd, Disse drivbånd kan så til gengæld være omkring 6,755mm for at opnå stabil styring, og komplet stempelringstetning.
Den teoretiske "overstørrelse" på de tynde drivbånd medfører ikke overtryk, da de er så smalle, at de kalibreres til den aktuelle pibe, med meget lavt tryk. Så reelt kan de kompensere rimeligt for både dimensjons og slitage problemer

De første test blev udført med en anslagshastighed på 650 m/sek, hvilket rimeligt svarer til en gennemsnitlig 308win, med skudafstand mellem 100 og 150 meter.
Vi vil i den kommende tid udfører markant mere omfattende test, med flere typer, og med forskellige anslagshastigheder

Begrundelsen for disse test, er meldinger fra hundefører, og PHer i afrika. Kombineret med en opfattelse af at ca 1/3 del af det område man opfatter som normal trefområde, er lungeskud.

Nu er jeg jo ikke den skarpeste på hjemmeladning.
Men hvor meget er0,007 tommer, målt i forhold til "treskobredder"  
Hvorfor kan man ikke bruge en måleenhed, hvor tallet giver mening, i forhold til de normer, man indførte omkring 1910, hvor man faktisk vedtog at metersystemer et det man ville bruke. 
Selv Yankerne tilsluttede sig metersystemet (De har dog ikke rigtigt klaret at gå fra bredden af en Tommeltot, og et system, med at folde papirslapper, for at kunne måle mere præcist end ved at sætte den ene tommel ved siden af den anden.
Jeg er udemærket klar på, at i pionertiden, var de eneste målemetoder man havde medbragt ud på Prærien, 
Skridtlængde =Yards
Længden af en tresko = Fod
Bredden af en tommeltot = Tommer
Og om ikke det var præcist nok med en tommelbredde. Så klippede man en lap, på størrelse med bredden af en tommeltot. Denne lap kunne man så folde på midten så havde man½ tomme. Foldede man endnu engang så var det en 1/4 tomme og så videre.
Nu kom man så rigtigt i problemer, når en person skulle måle noget, en anden skulle lave. Ja så opdagede man at der var forskel mellem folks tommeltotbredder.
Da man så gik over til digital bearbejdning. Så skulle man pludselig til at regne alt om til decimaltommer. 
HVORFOR ikke bare bruge det fantastiske metersystem, i stedet for fortsat at arbejde med målesystemer fra for 200 år siden, baseret på dele af bredden af en tommeltot

Jeg kan anbefale at se data fra en omfattende test foretaget af Danmarks Jægerforbund, hvor man har testet ret mange forskellige blyfri kugler, med både Gelatine, Hastighed og gruppestørrelse på 100m  200m og 300m.
Testen blev fysisk foretaget af Dansk Militær, med udstyret.
Man har bileder af gelatineblokke og skudbilleder fra alle 3 avstande
-
LINK
www.Jaegerne.dk/blyfri
Så kan man se samtlige testresultater, for hver kugle

On 6/6/2021 at 6:03 PM, asterix said:

Med A-framen kan jeg være enig, den er hard. Men TTSXen er veldig ekspansjonsvillig, selv i lavere hastigheter. I valget mellom de to vil jeg tro at TTSXen er langt å foretrekke. Her er bilde av en TTSX skutt på 450 meter- fra en 30-06, jeg tror at samme kula- skutt fra en 308W- vil ekspandere såpass på et par hundre meter kortere skyteavstand- men vet det som sagt ikke. 

Problemet med de billeder du viser, er at de er skudt i vand. ( Vann er det bedste/mest effektive  medie til at få "Hydraulisk ekspanderende kugler til at åpne)
Om du skyder i lungevev da ekspanderer i hvert fald hverken Naturalis eller GMX. 
Jeg har testet disse i lungevev /Ballistisk gelatine, hvor man har øget volumen til 3 gange, ved at piske luftbobler.
Testmedie var 3 cm 20% massiv gelatine, foran 25cm "lungevev" Og her strøg både Naturalis og GMX ret igennem, uden nogen form for ekspansion.
Begge ekspanderede flott ved tref i vann selv med anslagshastighed som var 150 m/sek lavere end ved "lungevevs" treff

On 6/4/2021 at 12:12 PM, BigBore said:

43cm løp i lett rifle.

Hvilken av disse vil åpne best på 200m ++ ? Brukes på hjort. 

150grs ttsx har utgang på 784ms og 165grs swift har utgang på 770ms.

Har lest hjemmesider osv. Men dette er hva produsenten selv mener.. Ønsker erfaringer

Ønsker ikke forslag på andre kuler.  det er disse jeg har fått til å gå i denne rifla. 

Formodentligt vil ingen af de nævnte ekspandere på 200+ meter, om du leverer lungetref, uden først at ramme bein.
Samstemmende rapporter fra eftersøkshunde folk, beretter at hydraulisk åbnende kugler (hulspids) og sterke Bondede kugler, reelt set ikke åbner ved lungetref. Derfor oplever de meget ofte, meget lange flugtstrekninger 400+ meter, og dyr som er levende efter 12 timer. Hvor der er hul gennem begge lunger.
Man kan desværre ikke teste virkningen af disse kugler, i vann, og sammenligne med lungetreff. Da lungevev består af 60-80% luft

1 hour ago, M67 said:

@Per-S, @ignorant, og @IvarU. Det har jo vært eksperimentert med "bore rider" prosjektiler av harde materialer, kobber, messing, stål, iallefall. Her er bæreflaten "eksakt" boringsdiameter, og en har driv/ styrebånd/ riller som griper i riflingen og tetter. Stål belagt med MoS2 har vært brukt f.eks.

Hva skiller egentlig en borerider fra f.eks. en TTSX, eller en Peregrine Rangemaster, eller NPB sine kuler? Og er utfordringene rundt styring ved moderat utbrenning i kammerenden større enn for vanlige kuler? Eller trykkoppbygging ved karbonavleiring i samme område?

 

K

Hvad der adskiller, er vel den aktive deformations flade fra bommene er meget mindre, på de såkaldte boreridere.
Der findes og så kugler, som køre med smalle drivbånd, hvor det er drivbåndene som srtyrer i bunden på riflingen.
En potentiel fordel på disse, er erfaringsmæssigt, at de kan produceres på et "overmål" men uden at de giver forøget starttryk. 
Dette drivbåndsovermål, kan så kompenserer for variationer i tolerancer, og grad af slitage. Da de reelt set virker som enkelt tilpassende stempelringe. Herved opnår man meget jevnere hastighed, og næsten ingen udbrending på grund af gaslækasje
Traditionelle Boreriderkugler, er vel rimeligt afhængige af veldigt ens pipedimmentioner . Hvorfor slitage på bommene i specilt mundingen , kan give utfordringer.
 

M67, hvilke piber er det du oplever, med ujævn bæring på lukkeklakker 
Dem jeg så for 10 år siden, der var der generele problemer med originale Sauerpiber, hvor jeg maksimalt så bæring på 4 af 6 klakker.
VS var klart oftere med bæring på alle.
Og alle de uherdede fremstillet direkte på S&L havde bæring på alle

Det er en super interessant tråd, med meget gode og spennende oplysninger.
Dog synes jeg, at hver især primært fokuserer på enkelte dele af billedet.
ivarU du fokuserer helt fornuftigt, på håbløst store rifle mål, og konicitet i riflemål. Men til gengæld ser du bort fra bommål, og at en pibe slides kraftigere på den sidste 1/10 del af længden på toppen af bommene. Har man en kugle som ikke deformeres helt ud til bunden af riffelgangen. Ja så sker der gaslækasje, .. Men det er reelt set bommene som styrer kuglen. Om så mundingen slides pga høj hastighed, mere i mundingen end end 10 cm fra mundingen. Ja så risikerer du at du ikke har styring af kuglen til sidst.
Min meget begrænsede erfaring med nogle få piper, indikerer dog, at en pipe med svag konus, både i riffelgangen og på bommen, medfører lengere levetid, og større accept af kappemantling.
På det tidspunkt hvor en mantling medfører en underkalibrering af kuglen, og denne kugle senere kommer frem i et område med løsere mål, ja der mister du styring. Om en pibe er født cylindrisk, opstår dette problem tidligere og kraftigere.
 

TORF
jeg køber ikke din præmis omkring Gaintwist, Hvis det var så positivt, så virker det ikke logisk at over 99% af de piber der vinder BR, har traditionel Twist. I realiteten er jeg overbevist om, at Gaintwist bare fungerer ved kugler med meget kort bæreflate. Da en kugle med lang bæreflate, vil blive Vredet i  stykker i sporene fra bommene, så der bare er meget lidt styring og sideveis kontakt  (tangentpunkt)
Nu har jeg også gennem tiden set en enkelt Steyer pibe. De var med den flotteste overflate, men foulede helt enormt (jeg har bare set et par hundrede, så statistisk er det ikke nok)
Du skriver også om mange hamrede piber med trangboring. Er det noget du har mål på, og i givet fald, hvilke fabrikater taler vi om.

Generelt omkring slitage, så har de mest ekstreme slitager jeg har set, været forårsaget af overdreven rengøring.
Jeg har set en pibe der var totalt speglblank og uden bomme de første 10 cm, fra kammeret, efter bare 2300 skud, mens dden pibe med produktionsnummer 2 nr højere (begge havde samme kontrolmål både på bom og i riflingerne , både i kammerende og i mundingen. Begge var født 1 hundredels konisk) Nr 2 havde skudt over 8000 skud,, og var ikke tilnærmet så slidt. 
Nr 1 var pusset efter hver serie, og med brug af solvent og gold medalion
Nr 2 var pusset med olie efter hver skydning, men uden brug af solvent og andet

Vedrørende Gaintwist. Så har man aldrig kunnet se nogen grundlæggende forbedring, af hverken præcision eller levetid på den type piber. Om der havde været en positiv målbar resultat, så er jeg overbevist om at det ville være mere normal.
Ret beset, er det vel bare enkelte producenter, som kortvarigt, har promoveret det som "verdens ottende vidunder"
Grundleggende er der markante tekniske utfordringer med progerssiv stigning
1: Den vil vride aftrykket fra bommene i kuglen efter hånden som kuglen kommer lengere ud i piben
2: den vil i mundingen bare have tangentstyring i spor for bomme
3. Den vil potentiel viride en tyndkappet kugle med lang bæreflate i stykker i kappen
4 man kan med blykolbing bare anvende ekstremt korte afstøbninger , på grund af den varierende helixvinkel (spiralstigning) Denne korte polerekolbe, vil dermed miste den udjevnende effekt på alle flater. Og om overhovedet muligt, vil det være 100% usystematisk, og bare baseret på manuel føling
5 Teknikken kan vel bare bruges i forbindelse med skjærte riflinger. Og dermed ikke på Hamrede, Brotchede,Knaptrukne piber.
-
Personligt tror jeg, man ikke skal være specielt facinerede af 100 år gamle teorier og erfaringer. Da de testmuligheder og resultater man kunne måle på, den gang, ofte er markant dårligere end nutidens både piber, kugler, skytter og sigtemidler.
Min bedste overbevisning, er at de bedste skytter, med de bedste forhold, laver grupper på 10% af hvad man opnåede for 100 år siden.
-

Samtidig skal man ikke se bort fra, at disse referater, ofte er 2 eller 3 hånds viden, ofte refereret fra måske ikke detaljeorienterede mellem mænd.
-

Hele denne branche lider i ekstrem svær grad af enkelt tilfælder, ammestuehistorier, røverhistorier, fejlciteringer og citeringer fra fejlkilder. Tilsat store mængder næsten religiøs synsning  
 

IvarU.
Kan du ikke lægge alle dine pibemålinger op, i et regneark. Hvor du regner på slitage pr skud. Dine målinger er helt klart ganske interessante. Men umiddelbart får jeg ikke nogen entydig logisk sammenhæng. 
Der må være faktorer ud over antal skud, som påvirker markant. (Pibefabrikat/ståltype/overflate)
Jeg får grundlæggende ikke dine tolkning af slitagen til entydigt at passe med de få erfaringer jeg har oplevet.
Jeg er overbevist om, at du klart overser slitage på toppen af bommene, som en vesentlig detalje, i problematikken omkring tap af precision.
Kanske mine opfattelser er farvet af en verden med mål tettere på minimum, især for riflmål, på 4 boms piber. Disse piber var generelt polerede koniske på alle flater, top/bund/riflebredde. De tilbakemeldinger jeg gennem tiden har fået, var, at precisionstap, på den type piper, var langsommere, og jevnere, end med cylindriske piper. Men især i forhold til cylindriske piper med 6 relativt smalle bomme. På 6Br piber var der entydige tilbakemeldinger, om at andre piber kunne være fuldt ud lige så precise fra starten,, Krævede oftere mantelrengjøring, og tapte pludselig og total precision. Og flere beskrivelser, af at man faktisk over en helmatch kunne gå fra god præcision til totalt ubrukeligt. Hvor piber med bredere bomme og konisk polering holdt god præcision over lengere tid, og slutningen, var markant mere langstrakt, med bare gradvis tap af præcision, over 1000 til 2000 skud. I forhold til de andre som kunne ta total knekk å 100 til 300 skud 
Jeg opfatter at hvis du også ligger inde med data, om bommål, og fabrikat på samtlige de piper du har kontrolmålt. Og om du kunne legge dem ind i regneark, helst med intervaller, hvor man kan se slitage pr skud i de forskellige intervaller. Så vil datamateriale, blive tæt på uvurderlig.
-

Som supplement til Amatørens  altid meget gode indlæg, vil jeg tilføje, at olie omkring pibeenden og pibeindfestningen i kassen, også kan forøke tendensen til at pibeindfestningen strekkes, og deformeres permanent
Om man indfører "dræneringsspor" radialt på pibeenden vil man reducere dette problem, og ofte kan man så reducerer moment, og stadigvæk have stabil monterig

Om en pibe er trangboret, eller cylindrisk, har vel primært en betydning, til hvor tolerant en pipe er i forhold till belægninger.
Man skal tænke på, at en kugle er plastisk deformeret, og har så meget 2spring back" at denfaktisk gør at der vandre en bugle på løbet, der hvor kuglen aktuelt befinder sig (som en hugorm der har spist en mus)
Om en pibe er cylindrisk, og fr en kobberbelægning ret foran kammeret, ja så bliver den næste kugle kalibreret ned, så den reelt bliver undermål, og derfor formodentligt oplever gaslækasje og manglende styring i mundingen
Om en pibe har e grad af trangborring eller konucitet, ja så går der klart lengere før at kuglen kalibreres så meget ned, at den ikke styres i mundingen

Veldigt interesante detaljer.
Men er det bare jeg, som ikke rigtigt kan regne.
Du skriver"
 

6 bommer; 3200 skudd = 6,710/6,700

4 Bommer; 3193 skudd = 6,800/6,745

De samme pipene etter et større antall skudd.

6 bommer; 5679 skudd = 6,755/6,715

4 bommer; 5290 skudd = 6,820/6,760

Jeg stiller lige op et regnestykke for overskueligheden

4 Bommer; 3193 skudd = 6,800/6,745

4 bommer; 5290 skudd = 6,820/6,760

=======+2097======+0.02/+0.015=slitage pr skud 0.00000953/0.00000715

6 bommer; 3200 skudd = 6,710/6,700

6 bommer; 5679 skudd = 6,755/6,715

========2479======+0.045/+0.015=slitage pr skud0.00001815/0,00000605
så konklutitionen må være at
slitagen i kammerenden er tæt på dobbelt så stor i den 6 boms
men kun ca 85% i mundingen
Dette skal vel sees i relation til, at riflemål i kammerenden er klart over god kvalitet i udgangspunktet for den 4 boms. (min vurdering er at udgangspunktet for denne pibe er 6,77 baseret på estimeret slitage pr skud)
Så min vurdering, er stadigvæk, at en 4 bomspibe med tilsvarende teighte (cip min) mål fra starten, vil have en betydelig længere levetid
Så en pibe med min mål, og 4 bomme, burde have en levetid på tæt på 6500 skud, før kammermål rammer en øget diameter på +0,06 Om an mener at det ikke er selve ændringen, men forskel mellem kammer og munding, så burde levetiden være 3 gange så høj (19500)
For en 6 boms pibe vil tallene tilsvarende være  3330 skud,før man fik en økning på 0,06mm
Og om man ser på forskellen i kammer og munding, og ser hvor mange skud der skal til, før der vil være en forskel på 0,06 så vil den estimerede levetid være 5000 (Mit gæt, er at denne pibe fra begyndelsen faktisk har ligget på 6.69 i riflemål)

Så min konklusion er stadigvæk, at en 4 boms, vil have en klart lengere levetid, hvis man skal udgå fra dine slitagemålinger
Jeg synes dog denne forskel virker voldsom. Men vil du ikke regne efter, og se om ikke mine regneresultater er rigtige ?
Så udfra dette regnestykke, er der nok detaljer i din slitagevurdering, som ikke helt er underbygget af dine gode målinger.
Sansynligvis er en vesentlig forklaring, at det nok mere er selve maxmålet i kammerenden som er vesentlig, og ikke forskellen mellem kammer og munding
-
Selve denne debat, er ekstremt interessant, og du må ikke opfatte mit indlæg som kritik. men bare en refleksion over tal, baseret med min baggrundserfaring. 

IvarU
De mål du angiver for DFS piber for de seneste ankomne leverandører, virker voldsomt store.
De mål, jeg kender til, for piber leveret til dette formål, Ja de sagde 6,735-0.005+0.02 som max i kammerende og 6,73 -0+0.015  i mundingen.
Årsagen til de lidt større mål i kammerenden, var et ønske om mindre "Foulings problematik" og længere levetid, med acceptabel præcision

PS kender du noget til, at cip, faktisk har øget den maksimale kuglediameter på kal 30.
Jeg erindre at det maksimale mål tidligere var 7,83. Men ser nu at der opgives 7,85. Og at der er angivet en "Revisionsdato" til  08 09 23

Det der ødelægger lodninger i en dobbeltrifle, er som Amatør skriver, IKKE højere gastryk.
Det er derimod et større radial påvirkning af bommene i piben.
Når en traditionel kugle entre riflingen, vil den bløde blykerne forandre form, vha plastisk deformation. Da bly, ikke har nævneværdig elastisk "spring back" i forhold til for eksempel kobber/messing. vil den radiale påvirkning af piben, være næsten overstået, så snart kuglen har entret riflingen fuldt ud.
Med homogene kobber/messingkugler, vil der pga. kobberets større "spring Back" (større hårdhed, og større elasticitet og mindre vilje til permanent plastisk formning) stadigvæk være en væsentlig radial belastning på piben. Når en sådan kugle er kommet frem i piben, hvor piben bliver tynd. Vil denne radiale "spring Back" i kuglen medfører, at den tynde pibe, bugler ud , lidt som en "hugorm, der har spist en mus" Denne lokale bugle, vil "slide lodningen, som derfor relativt hurtigt risikere havari.
De første monolitiske kugler som man forsøgte at anvende i dobbeltrifler, var tydeligt undredimentionerede , for at reducere dette problem. Denne underdimentionering medførte dog, at det var vanskelig at opnå væsentlig hastighed, da en pen del af gassen lækkede forbi den underdimentinerede kugle.
Senere er de første aktører som leverede kobber/messingkugler, blevet så kloge, at de har forsøgt at REDUCERE problemet, ved at lave variernde antal aflastningsspor.
DVS, at de veldigt trægt nærmer sig, den eneste reelle løsning. Som efter min opfattelse er meget smalle drivbånd. Disse drivbånd, skal være så smalle, at der ikke opstår plastisk deformation. Men derimod, at man reelt klipper en lille brik ud af de smalle drivbånd (stempelringe).
-
Jeg har for moro skyld testet "hugormeeffekten" på et pibestykke i kal 30, med en yderdiameter på 16mm. Her kunne jeg registrere en lokal bugle på 0,02 mm ved en Oryx blyfyldt kugle. En bugle på 0,04 mm ved en TSX kugle, og en bugle på 0,004 mm ved en messingkugle med drivbånd (selv om denne drivbåndskugle var 0,02 mm større end de andre.
De hastigheds og trykmålinger jeg har været involveret i, viser også at drivbåndskugler, i samme kaliber, med samme max gastryk generelt kan sendes ud, med mellem 50 og 100m/sek højere hastighed.
Formodentlig pga 2 væsentlige årsager. 1: Lavere friktion 2: bedre pakning, så der ikke opstår gaslækasje rundt om kuglen

19 hours ago, IvarU said:

I teorien ser dette veldig troverdig ut. Problemet er at slitasjen foregår dramatisk forskjellig i ei overdimmensjonert pipe i motsetning til ei med lik diameter som kulediameter. Årsaken er en dramatisk gasslekasje forbi kula i tidrommet mellom avfyring og tetting av riflingen. Dette fører til en raskt voksende utbrenningsgrop i området for gasslekasjen. Når denne gropa er 0,06mm eller mer, større enn diameteren i munningen, har pipa mistet sin presisjon. Årsaken er at kula blir presset sammen til en mindre diameter. Å forme ei riflekule på denne måten fører til ubalanse i kula på grunn av ujevn komprimering av blyet i kulas omkrets. For pistolkuler, som skytes på kortere avstander og med mindre krav til presisjon, er dette en brukbar metode, men for riflekuler er det ødeleggend for presisjonen. Det er med andre ord utbrenningsgropa som bestemmer når pipa er utskutt. I piper med seks bommer oppstår det ikke ei utbrenningsgrop som er dyp nok til å være kritisk for presisjonen. Der er det nedbrenning av bommene og økning av friflukten som til slutt ødelegger pipa sin presisjon.

Jeg må beklage, at min begrænsede erfaring, ikke stemmer overens med dine teorier.
Mine erfaringer indikerer, at piber med 6,5x55 standardmål, faktisk kan give ganske hederlig præcision, Selv om den så skammeligt deformerer kuglen  
Data på levitid på piber, med 4 og 6 bomme matcher heller ikke helt med dine teorier. De resultater jeg har fået refereret, er generelt, at piber med smalle bomme, generelt har en levetid på under 60% af levetiden på piber med brede bomme
I teorien kan design med teight riflemål og smalle bomme, give marginal bedre præcision i gnaske kort tid. men hvis man kan leve med gruppestørrelser på 1cm, så vil piben med de brede bomme, generelt leverer længere levetid.
En anden detalje, med brede/small bomsteorien, er at generelt, vil brede bomme og lidt dypere rifler, have en klart større accept for kobberbelægninger, før man får højt tryk, og mister præcision.
Så i den virkelige verden, kan problematikken medfører, at ved lange serier i en pibe med smalle bomme, og teight rifling, medfører at 6 bomspiben begynder at give faretruende tryk, ved sjelden rengøring. Mens 4 bredbomspiben, ikke i samme omfang gradvis øger starttryk,
Vedrørende mit udsagn, om Norske bøssemakeres handlinger baseret på uvitenhed, er det generelt ganske korrekt, at det mere er erfaring, baseret på hvad der tidligere er lykkedes, eller hvad andre har gjort. Frem for konkret viden. Denne emperiske rygtebaserede tilgang, er heldigvis ikke farlig, da der i våbenteknik, generelt er indbygger ret voldsomme sikkerhedsfaktorer

IvarU 

lidt vedrørende standarder og Finsk produceret. Så foreskriver CIP at kal 30.06 og kal 300 WinMag har en stigning på 254mmm(10tommer) og en kaliber 308Win har ene stigning på 305mm(12tommerr) Men  for nemhedens syld, laver Finnerne alle de nævnte kalibre, med 11tommer

IvarU.
Grundlæggende tror jeg ikke du helt har forstået hverken CIP normerne, eller filosofi bag diverse konstruktionsmåder.
CIP angiver en række minimumsmål for piber,, som skal overholdes.. CIP angiver ikke nogle max mål for prorduktionsmål. De angivne tolerancer for max, er udelukkende gældende for godkendte trykprøvnings piber.
Hvis en producent ønsker det, må han gerne lave piber klart større end minimum. Det er helt op til hans ønske om præcision og rygte.
Når en 6,5xx55 har minimums riflemål, klart større end kuglemax mål, så er det begrundet i et ønske om meget lang levetid. Her vælger man ofte brede bomme, og "for dybe riflegange .
Så bruger man en teknik baseret på, at kuglen har en blød kerne, og en formbar kappe. Så når kuglen presses(deformeres) ind mellem de brede bomme, så vil den plastiske deformation, medføre, at kuglen flyder ud og fylder de dybe riflegange. Så en traditionel kugle afffyret i en 6,5x55 er vokset i diameter, så den har mål, svarende til rifledybyden.
Mine erfaringer, er at det ikke er i Finland, man fininder de mest ensartede piber. Jeg mobber ofte med, at specielt Sako har piber, med reduceret hastighed (formodentligt pga for løse mål)
M67
Hvad Norske bøssemakere gør, baseret på ren uvitenhed  Skal jeg ikke sige. Men producenter, og folk der forholder sig til Vedtagne standarder, har måske et mindre frit forhold til mål  
Begrundelsen for standarder, er at man sikkert skal kunne anvende ammo produceret et sted til   alle våben som overholder standarden.
De frie forhold til standarder og mål, er formodentlig årsagen til, at man ikke ukritisk kan anvende hjemmeladdet ammo, tilpasset et våben,, i et andet våben.
-
PS mine udsagn, er  som det vides baseret på ren synsning. Og minimal konkret viden om produktion af piper og våpen

6,6x55
Barrel F 1)* = 6.50 Z 1) = 6.73 Grooves b = 2.50 N = 4 u = 220.00 Q = 34.36 m
65 creedmore
Barrel F 1)* = 6.50 Z 1) = 6.71 Grooves b = 2.29 N = 6 u = 203.00 Q = 34.66 mm

CIP data lidt rodet, men der er minimale forskelle, både på riflemål, og stigning, og antal bomme
det der formodentligt vil være tilfældet, er at CM pga sine 6 stk, men smalle bomme, vil have en kortere levetid, end en 6,5x55

Umiddelbart høres 15 cm ud af meget. Med mindre der er tale om enten en meget tung demper, eller et meget langt og tynt løb.
Når de 15 cm er til siden, indikerer det at gjengejobbet, måske ikke er helt optimalt.
Mit gjet er at der er en meget teigt gjengepasning, kombineret med en ikke helt vinkelret flanche

Jeg ser sjeldent den type forskelle, med mindre at riflen er grundlæggende syg. Og endre trefpunkt med forskellig ammo i voldsom omfang. Mer end 5 cm sidevejs, og 7-8 cm lodret
Om piben er relativ kort og tyk, ser jeg sjeldent større forskel på trefpunkt end 5 cm med/uten demper

Dette er faktisk en gang, hvor de Norske myndigheder har ageret fornuftigt  
Man har faktisk forberedt sig på et kommende forbud på fornuftig vis. 
Man har gennemført vejledningen, så jegerne i god ro og ordning, kan begynde at teste kugler uden bly, før der indføres et EU baseret forbud.
Nu kan jegerne finde ud af at lettere og velkonstruerede blyfri kugler kan være mere effektive end gamle traditionelle blyfyldte kugler.
-
I Danmark, har man vedtaget et blyforbud som skal træde i kraft i 2023. Men man har ikke samtidig ændret vejledningen, så man før blyforbudet træder i kraft, kan begynde at skyde med de lettere blyfri kugler. Man har dog udtalt, at der vil komme en ændring, så når blyforbudet træder i kraft, så vil man tillade kuglevægte og energi, svarende til det Norge har besluttet med den nye vejledning.
-
Så i denne overgangsperiode, kan Danske jegere faktisk ikke teste de blyfri kugler, som de kommer til at skulle bruge fra 2023

Pusning eller ikke pusning Det er spørgsmålet.

Jeg har oplevet piper af samme fabrikat, produceret i samme batch.
En blev pusset efter alle kunstens regler, og var totalt utslit efter 2800 skud (der var ingen rifling de første 10cm, og piben var 100% spejlblank
Den anden blev pudset for hver 200 skud, og klarede 6000 skud
En testpipe jeg selv har , her gået over 10.000 skud, og er bare pusset 1 gang, efter 2000 skud. Den har faktisk leveret 5 skud grupper på under 4 mm indenfor de sidste 1000 skud.

alle 3 piber, er i kal 6,5x55
Min egen testpibe, har skudt med næsten alt, fra aluminiumskugler, kobber, messing tin , stålkappede molycoatede og almindelige kugler

Pussestokke, bør være udelte og glashårde. Så har de den maksimale stivhed, kan ikke bøje, og ingen sand/krudtrester, kan fæste sig på stokken ( abrasive partikler fæster sig i den bløteste overflade)