Betydning af settedybde

[ignorant]

hvad mener de vise, om betydningen af hvor dybt man sætter en given kugle i samme våpen.
Vil en dyb sætning af kuglen påvirke tryk og hastighed. I forhold til en kugle der sættes til en marginal friflukt
Om jeg beregner i QL og gordons. kommer jeg frem til, at sættedybde med en ladning hvor alt andet er lik. Har en voldsom effekt på både tryk og hastighed. Men Hvad siger virkeligheden ????

[Torf]

Mitt erfaringsgrunnlag er veldig gammelt og kommer fra skyting med XP100 pistol i 7mmBR.

Denne ble testet med Oehler trykktestingsutstyr som man klistret på pipa ven kammeret..

I korte trekk fra det jeg husker.

• Kule satt langt ut med kontakt med rifling = høyt trykk.
• Kule satt veldig dypt, med lang friflukt, = høyt trykk pga mindre hylsevolum
• Minst trykk fikk jeg ved en "sweetspot" med ca 1mm friflukt (hvis jeg husker riktig) slik at kula hadde litt fart når den ble "gravert" av riflingen med maksimalt hylsevolum.

På den tiden skjøt jeg også metallsiluett med rifle og hadde en Rem700 BDL Varmint i 308. Denne rifla hadde lang friflukt og med 190gr SMK kunne jeg lade patroner som var flere mm lenger enn magasinet og fortsatt ha 1mm friflukt. Dette ga ikke overtrykk. Satte jeg imidlertid kulene til magasinlengde, under 72mm, fikk jeg overtrykk. Også målt med Oehler.

 

OBS; dette er mer enn 30 år gamle erfaringer (dessverre..) med steinalderutstyr.

 

[ignorant]

Torf
Du skriver højt tryk. Hvor meget højere ?
Og hvordan påvirkede det hastigheden
Er det ikke normalt, at tryk og hastighed i den type test bør have rimelig sammenhæng ?

 

[Bly]

Jeg har null peiling annet enn hva programmene stipulerer, men mener å ha lest et sted i DFS sammenheng at en 6,5x55 øker trykket med ca. 500 bar om kula blir satt i bommene.

[Torf]

Ignorant:

 

Dette er så lenge siden at jeg husker ikke detaljene og ladedata.

 

Det jeg husker er at med rifla i 308 var utgangshastigheten i alle tilfeller ca 780ms i 60cm pipe.

Veldig lite variasjon i hastighet selv om trykket varierte med settedybde på kule.

780ms med 190gr SMK er ganske nær max i 308.

Og, som sagt, med mindre enn 72mm patronlengde var ladningen over max målt med Oehleren.

Edited October 11, 2022 by Torf

[Ranger#44]

Jeg har ikke testet selv, men Svein-Eric Johansson har og publisert i boken Allt om krut & lite till. Der testet han .300 WinMag med friflukt fra 5.33 til 0mm. 

 

5.33 mm friflukt - 411.6 MPa - 946 m/s

0 mm friflukt - 442 MPa - 963 m/s. 

 

Innenfor disse parameterne var det derfor ikke tegn til at redusert hylsevolum gav høyere trykk, snarere tvert imot. 

[M67]

I 6.5x55 og 260Rem, har jeg prøvd å variere settedybde samtidig som jeg måler hastighet, ikke bare jager presisjon. Jeg får ikke de forskjeller mange rapporterer om verken i presisjon eller hastighet. Spesielt ikke i 6.5x55. Det tror jeg skyldes 6.5x55 sin spesifikasjon for starten av bommene, vinkelen de begynner med. Det er veldig slakt.

 

Dette er 6.5x55, 136gr ScenarL og 43.5gr N550. 80.65mm er "i bommene", altså null friflukt, men jeg må se på malpatronen for å huske hvor mye kontakt det var. Stigningen var en del brattere for 260Rem. 

 

Jeg har to fulle regneark med dette, fra da jeg skulle finne "godladning" basert kun på lav ES. Teorien der ulike ladninger gir ulik ES og en gir lavest, og der er best "alt" - jeg fant ikke noe..

En ladning som gav lav ES en gang, gav høy den neste, og motsatt. Selvsagt var noen bedre enn andre, men mest pga at noen (åpenbart) vil gi høy ES.


K

[Torf]

Ranger#44 skrev (8 timer siden):

Jeg har ikke testet selv, men Svein-Eric Johansson har og publisert i boken Allt om krut & lite till. Der testet han .300 WinMag med friflukt fra 5.33 til 0mm. 

 

5.33 mm friflukt - 411.6 MPa - 946 m/s

0 mm friflukt - 442 MPa - 963 m/s. 

 

Innenfor disse parameterne var det derfor ikke tegn til at redusert hylsevolum gav høyere trykk, snarere tvert imot. 

Jeg tror ikke patroner med stort hylsevolum er det som gir størst utslag ved å sette kuler dypt. Se bare på hva som skjer med 9mm para hvis man dytter kula 2mm for langt inn. Eller 30US for TC Contender.

308 er nok mer "følsom" for dypt satte kuler enn 300wm. Prosentvis hylsevolum er mye mindre på 308 enn 300wm hvis man dytter ei 190gr SMK 5mm for dypt.

6,5x55 tror jeg oppfører seg med som 300'en.

[ignorant]

Som altid meget gode svar, fra jer nordboer  
Spørgsmålet er opstået, efter at jeg gennem en tid har prøvet at sammenholde beregninger fra især QL, med hvad man reelt oplever.
QL giver et voldsomt udslag både på tryk og hastighed, om du endre settedybden på en ladning som ellers er ens. 
Det har jeg haft meget debat med min lademand (ham som drysser krudt, og hiver i handtag, når vi producerer patroner, og foretager test.
Samtidig har jeg set mange, som nesten gør korsets tegn, og forventer våpensprengninger, om en kugle er blevet dyttet helt ned i hylstret under håndtering og mislykkede forsøg på at ramme kammeret.
En dag forsøgte jeg at forestille mig hvad der kunne være fakta, og hvad der er anekdotiske røverhistorier.
Vi startede med kal 308, og testede hastighed i forskellige sættedybder
Jfr QL, skulle disse varianter fra kontakt med bom, til en friflugt på 7 mm. Medfører en forskel i hastighed på omkring 50 meter, og en forskel i tryk på næsten 900 bar.
Det sørgelige resultat, var , At der var ingen målbar forskelpå hastighed, og vurdering af tryktegn

Vi overvejede så, om der kunne ligge en forklaring, at de testede kugler havde smalle drivbånd, og lavt starttryk.
Nu har vi så igen arbejdet med teorien. Her har vi så testet i 6,5x55. Hvor vi igen har gået fra bomkontakt til 7mm friflukt. Og her kunne vi heller ikke se statistisk målbare forskelle.
Vi udviddede så forsøget til også at foretage samme test, med fabriksladdere Scenar partoner i 8 gram. Her trak vi uglerne ud, sizede hylsterhals, og igen lavede vi sættedybder fra bomkontakt til 7mm friflugt.
Igen var resultatet Ingen målbar forskel, i hastigbed, eller tryktegn.
-
Jeg er så blevet præsenteret for et indlæg fra Walter Berger (ham med Bergerkuglerne). Han skriver, at generelt vil dyb kuglesætning medføre højere tryk og hastighed, baseret på mindre hylstervolumen. Samtidig skriver han, at denne effekt bliver potentielt opvejet af at dyb kuglesætning, medfører større gaslækasje forbi kuglen, før den er inde i bommene.
-
Næste forsøg, er en kugle med et ekstremt smalt drivbånd, helt langt fremme på kuglen, Så vi kan simulerer komplet tætning, samtidig med dyb kuglesætning.
-
Vi har allerede testet brede drivbånd længere fremme på kuglen. Det gav i forhold til en kugle med samme vægt og ellers samme andre forhold, en klart højere tryk og hastighed. Så hvis man ville bevarer samme tryk, måtte man reducere ladning.
Forsøget med flere drivbånd, og især længere bæreafstand ellem forreste og bagerste drivbånd. Var i forbindelse med forsøg på at forbedre marginalt stabiliserede kugler (kugler som slog mere eller mindre på tvers i skiven. På grund af lang kugle i forhold til stigning.
Som forventet gav lang båreavstand bedre resultater. Så i 3 ud af 4 piber med stabiliseringsproblemer. Ja der fjernede man vælteproblemet, på både 100 og 200 meter.
På tilfælde led let ovale huller på 100 meter. Så vi ofte betydeligt bedre grupper på 200 m i forhold til grupper på 100 m. Om det skyldes det samme som til tider har kunnet observeres ved VLD kugler, er et interesant spørgsmål (kuglen wobbler den første del efter at den har forladt piben, for efterhånden at stabiliseres.
-
Et sjovt link til detaljer omkring gyrostabilisering:

https://fb.watch/eL5jDzLQV3/

 

 

 

 

[ignorant]

Idag udviddede vi lidt på testrækken.
Vi var lidt forundret over, at den ene pipe vi havde kørt test på, Gav   ventet lav hastighed.
denn med den lave hastighed, var en 6,5x55 på 70 cm, med en snur på 1-180 mm Den var nyproduceret, og på minimumsmål, både hvad kammer og pibetolerencer angik.
En anden hvor vi havde testet, Ja det var en tussegammel pibe i samme kaliber, med en pibelengde på 56cm. Den har efterhånden gået over 10.000 skud. 
Med drivbåndskugler var der ca 10 - 15 meters forskel, mellem de 2 piper.
Med 8 grams fabriksladdet Scenar var der omkring 10 meter i forskel.
-
Så sad vi og fundrered på, hvor meget det kunne betyde, med forskellen på stigningen. Den gamle korte hadde 1-210, og den nye som var 14 cm længere hadde 1-180 i stigning.
så vi besluttede at udvidde med en nyproduceret pibe i samme kaliber, og igen med minimumsmål på alle områder.

denne pipe på 70ccm, og en snur på 210 mm gavv så hastigheder der forr  drivbåndskuglerne lå 20 meter højere end makkeren på 1-180 og samme længde. Og 35 meter højere end gamle slidte pipen med 210 i snur
for 8 grams Scenar lå 210 pipen med 70 cm lengde nu ca 30 meter højere end pipen med 180 snur og ca40 meter hurtigere end gamle slidte pipen med 210 snur

Den målte hastighed for pipen med 70 cm og snur på 210mm gav så som forventet hastigheder på ca  25 meter (852 - 860 m/sek) højere end fabriksangivelser for Scenar (830 m/sek)
-
i neste uke, vil vi forsøge at teste igen i flere forskellige piper, med samme lengde, hvor det bare er stigningen som er variablen. ( vi har nogle stykker med både 180 og 210 i stigning Hvor vi kender alle indvendige mål  )
-
Vi må så nok også hellere ofre en af disse nye 70cm pipe med 210 snur, på det "vitenskablige alter, og måle hastighedstap, ved gradvis reducerende pibelengder
Målet er 70 cm. 60cm 56cm, 52 cm og 45 cm*Så må vi jo se, om denne kaliber 6,5x55 som rykterne siger, ikke går at korte uten at den faller død om på ryggen hvad hastighed angår  
-
Jeg har jo mange gange hørt, at specielt denne kaliber, ikke går at korte. Hidtil har jeg "tenkt" om det var fordi stålet i en 6,5x55 var specielt hårdt  siden nogen påstod det var problematisk. 

men nu har vi så valgt at gøre det med en pipe, hvor vi er sikker på, at stålet er almindelig pipestål  

[ignorant]

Nu har vi brendt krudt af for en mindre nationalformue for at få lidt fakta om effekt af både pibelengde, og pibedimmentioner og stigning
 

Pibe med samme længde, og samme riffelmål 700mm længde. Bommål 6,50 og riflemål 6,72
Her var der i gennemsnit :
210mm stigning  V0 930 M/sek, både med 7 gram Scenar, og 7,8 gram messing drivbåndskugle
180 mm stigning  V0 900 for 7 gram Scenar og 910 for 7,88 gram  messing drivbånds kugle

Ved pibe   700  mm lang, og 6,5 bommål og 6.75mm riflemål Stigning 210mm
7 gram Scenar V0 890 M/sek (Kuglediameter 6.705)
7,8 grams messing drivbåndskugle  V0 930 M/sek (kuglemål krop 6,49 drivbånd 6,75)

Tab af hastighed i forskellige spektre 
Vi startede med en 700 mm pibe, med 210mm stigning og bommål 6,5 og riflemål 6.72
vi målte 4 forskellige kugletyper, og skød 5 skud med hver kugletype. Vi havde gjenget og brugte demper  og Magnetospeed

Nu kortede vi til 620mm og gjengede og kronede, monterede samme demper og Magnetospeed
Gennemsnitlig tap pr cm fra 700 til 620mm  1,68m/sek pr cm afkortning op til 2,5mm/sek pr cm afhængig af kugletype
 

'Hernæst kortede vi til 540mm, gjengede og monterede demper og målte med Magnetospeed
tap af hastighed i gennemsnit pr cm fra 620 til 540 mm
2,15 til 2,85 m/sek pr cm

Hernæst kortede vi til 46cm, gjengede, monterede demper og magnetospeed
Tap af hastighed fra 540 til 460 mm  i gennemsnit fra 4,0 til 4,15 m/sek pr cm avkortet
-
Testen blev foretaget på den magiske kaliber 6,5x55, hvor rygterne går på, at den bliver helt ubrukelig, om man kommer under flagstangslengde  

Fabriksladdet 7 gram scenat tapte fra 700 til 460mm totalt set fra930m/sek ti 852m/sek
7,8 grams messingkugle med drivbånd gik fra 930 til 861 m/sek

En scenar tapte 78 m/sek ved afkortning på 24 cm.
En Scenar tapte  40 m/sek ved at riflemål var 0.03 mm større
Så betydningen af diametermål i piben kan ved traditionelle kugler let betyde 40m/sek
Ved en kobberkugle uden drivbånd, men med mål på 6,70mm så var forskellen mellen en trang pipe og en romslig pibe med samme lengdemål over 75M/sek
 

Meget info. 
Jeg skal forsøge at linke til regneark, når jeg får dem op på hjemmesiden

Edited October 29, 2022 by ignorant

[1983]

Hastighetstap ved kortere løp stemmer godt med egne erfaringer og det Nils Kvale har skrevet.

 

123gr Sierra MK 830m/s i 70cm pipe

123gr Sierra MK 780m/s i 56cm pipe

 

108gr Lapua Scenar 900m/s i 70cm pipe

108gr Lapua Scenar 845m/s i 55cm pipe

[Polardego]

Er det i samme pipe?

[ignorant]

Polardego skrev (3 minutter siden):

Er det i samme pipe?

Afkortningsforsøgene var i samme pibe. 
En nyproduceret, hvor der kun var foretaget 50 kontrolskud
-
Testene med forskel baseret på stigning, var selvfølgelig 2 forskellige nyproducerede piber, hvor vi før testen kontrollerede de indvendige dimensioner
-
Testen med forskel ved dimensioner indvendig i piperne, var også i nyproducerede piper, hvor vi bevidst havde øket riflemål, for at afklare effekten af "utethed" omkring kuglen

[ignorant]

Jeg kan se, at de tal jeg har testet frem, ganske udemærket svarer til, det som flere andre dybt kompetente folk også er kommet frem til.

Kan vi så ikke blive enige om, at i fremtiden når der spørges om det går , og hvor langt det går at kappe en pipe. 
Ja da forholder vi os til rimeligt dokumenterede fakta. 
Og ikke "jeg har talt med en bøssemager"
Eller min kompis som er standpladsleder på "utmarka skytebane", Siger:
-
 

Konklusjonen må være,:
Det er muligt at ændre pibelengde på alle kalibre. (afkortning er det enkleste   Forlengning krever lidt mere ekspertise )  
Der er en omkostning ved alle afkortninger, uanset kaliber
Nogle vil opleve fordele ved afkortning  i forhold til håndterbarhet, lengde og vekt
-
Afkortning er et valg, som kan treffes baseret på konkret viden, i stedet for løse rygter og formotninger
 

[Per-S]

Hastighetstap ved varierende løpslengder er noe som kan beregnes med stor nøyaktighet. Men effekten varierer med patron og kruttype. Husk på at den patronen som skytes i løpet ikke vet løpslengden, og den hastighetstapet man får er en funksjon av trykk og lengde på den biten som kappes bort.

Effekten av riflestigning og indre mål på løpet er også utredet, men i hovedsak for artilleri. For rifler er dimensjonene så små at det er vanskelig å tolke resultater fordi ørsmå forskjeller i overflatefinish og metallurgi får stor betydning når overflaten er stor i forhold til vekt av projektil og kruttladning. I teorien for hvordan krutt brenner i våpen er dette utredet teoretisk, og det er gjort forsøk for å verifisere teorien. Det er funnet brukbar korrelasjon mellom teori og praksis. Derfor kan en være sikker på at den motstand som projektilet møter på sin vei påvirker hvordan kruttet brenner og dermed utgangshastighet. Grunnen til at det er brukt enorme ressurser på dette er for å kunne forutsi projektilbaner i forhold til slitasjetilstand i løpet. Uten denne kunnskap vil man ikke treffe med artilleri, og ammunisjonen er bortkastet.

 på 1950 tallet ble det publisert en del om dette der oppsummering av teori og forsøk både på alliert side og i Tyskland ble frigitt. Dette er tung tilgjengelig, og det var ikke alle data som ble frigitt for publisering. Senere forskning er i stor grad upublisert men er tilgjengelig i militære kilder. Boken "Theory of the Interior Ballistics of Guns" av J. Corner er en nøye gjennomgang av dette materialet utgitt i 1950. I 1951 utga H. M Stationary Office en bok med tittelen Internal Ballistics som gir en tilsvarende oppsummering av dette.

I en bok utgitt av Rheinmetall med tittel "Waffentechnisches Tashenbuch" fra 1977 finnes også mye materiale om dette. På bakgrunn av denne kunnskapen kan en trekke generelle konklusjoner, men variasjoner for hvert enkelt våpen og kuletyper må kunne beskrives i detalj før disse teoriene kan anvendes.

Generelt er det dokumentert at startmotstand for et projektil påvirker kruttforbrenningen slik at mer startmotstand gir raskere forbrenning og høyere trykk. Tilsvarende er det dokumentert at gasslekasje rundt projektilet fører til langsommere kruttforbrenning og lavere trykk. Dette påvirker selvfølgelig også hastigheten.

[Torf]

Hvordan spiller energien som benyttes til rotasjon av av kula inn?

Ei kule som skytes i 180mm stigning roterer vesentlig raskere enn ei kule fra 210mm når utgangshastigheten er lik.

Nå er kanskje ikke 6,5, pga den lille kulediameteren, det beste eksempelet men i større kalibre må det åpenbart ha en innvirkning. 

[M67]

Torf skrev (37 minutter siden):

Hvordan spiller energien som benyttes til rotasjon av av kula inn?

Ei kule som skytes i 180mm stigning roterer vesentlig raskere enn ei kule fra 210mm når utgangshastigheten er lik.

Nå er kanskje ikke 6,5, pga den lille kulediameteren, det beste eksempelet men i større kalibre må det åpenbart ha en innvirkning. 

 

 

Det har ingen praktisk betydning. Man kan beregne energien (kinetisk energi i rotasjonen) og sammenligne med energien i den lineære bevegelsen. Jeg gidder ikke det nå, men det er i størrelsesorden 1%.

 

Jeg har en rekke 6.5mm-piper som jeg har god kontroll på hastighetene fra - bla. 3 stk som selveste @ignorant har laget, 3 like piper, med forskjellig riflestigning. Uansett - et eventuelt bidrag til forskjell i hastighet fra ulik riflestigning er langt nede i støyen her.

 

K

 

 

[Per-S]

M67 skrev (22 minutter siden):

men det er i størrelsesorden 1%.

Det er nok for mye med 1%, 0.1%-0,15% er det vanligste. Men uansett uten praktisk betydning. Riflestigning kan ha betydning for igangsettingsmotstanden og dermed påvirke kruttforbrenningen, men effekten er liten.

[ignorant]

Per-S skrev (10 timer siden):

Det er nok for mye med 1%, 0.1%-0,15% er det vanligste. Men uansett uten praktisk betydning. Riflestigning kan ha betydning for igangsettingsmotstanden og dermed påvirke kruttforbrenningen, men effekten er liten.

Nu har vi testet i flere forskellige piber. 3 med 210mmstigning og 3 med 180mm stigning
Både bom og riflemål var identiske. Alle 6 piper var kamret med samme brotch
Og vi testede med 3 forskellige kugletyper fra drivbåndskugler til traditionelle kappeklædte blykugler (7 grams fabriksladet Scenar)
Her var det generelt, at Scanar var meellem 25 og 30 m/sek hurtigere i 210 piperne end de var i 180mm piperne
For drivbåndskugler var hastigheden ca 20-25 m/sek hurtigere i 210mm(stigning)  piperne end i 180mm (stigning) piperne
-
Så det virker som om, at dette resultat er tvært om. 
Umiddelbart vil jeg vurdere at ved 180mm stigning, der bliver helixvinklen så brat, at det øker friktion på siden af bommene, og for Scenar, faktisk også "stukker" kuglen, så den bremses mere generelt.
Umiddelbart kan jeg ikke vurdere om der er en grense for helixvinkel, hvor udviklingen accelerere markant
-
Forstyår jeg ret, så er faktisk alle artelirigranater med drivbånd. Hvorfor teorierne ikke udfordres så meget, når vi anvender projektiler med drivbånd

[Per-S]

Dette er et interessant fenomen. Disse løpene er så like som det er mulig å produsere dem og hastighetsforskjellen må ha en forklaring. Vi vet at om projektilet bremses mer opp i overgangskonus vil kruttet brenne opp litt raskere, trykktoppen kommer noe tidligere og maks trykk blir høyere. Da blir utgangshastigheten også høyere. Da kan vi anta at ulikheten i riflestigning ikke fører til vesentlig endring i startmotstanden for projektilet, og at det ikke er årsak til forskjellen. 

To mulige årsaker er:

-Kan kuttingen av rifler med større stigning gi ulik overflate på rifler og førende flange på bommene, og er det brukt samme kutteverktøy?

-Kan det bli mer deformering av projektilet når det entrer riflling med mer stigning slik at det blir mer gasslekasje forbi projektilet i løpet?

 

[ignorant]

Per-S skrev (11 timer siden):

Dette er et interessant fenomen. Disse løpene er så like som det er mulig å produsere dem og hastighetsforskjellen må ha en forklaring. Vi vet at om projektilet bremses mer opp i overgangskonus vil kruttet brenne opp litt raskere, trykktoppen kommer noe tidligere og maks trykk blir høyere. Da blir utgangshastigheten også høyere. Da kan vi anta at ulikheten i riflestigning ikke fører til vesentlig endring i startmotstanden for projektilet, og at det ikke er årsak til forskjellen. 

To mulige årsaker er:

-Kan kuttingen av rifler med større stigning gi ulik overflate på rifler og førende flange på bommene, og er det brukt samme kutteverktøy?

-Kan det bli mer deformering av projektilet når det entrer riflling med mer stigning slik at det blir mer gasslekasje forbi projektilet i løpet?

 

Rifling er skåret med samme verktøj
Der er i begge typer, anvendt individuelt støbte tinkolber for indvendig jevnhet. De er kørt  i CNC styret poleremaskine, med automatisk tilførsel af slipepasta fra kammerenden.
De er alle kørt med følgende poleringsprogram
200 cyklus i fuld pibelengde
75 hvor der vendes 100mm før munding

75 hvor der vendes 200mm før mundingen
-
Umiddelbart vil jeg vurdere at man er ret tæt på identisk.
Så jeg antager, at den mere agressive Helixvinkel, medfører en højere friktion på kuglen, og derned mere varmeutvikling, og mindre hastighed.
Muligvis kan den kraftigere påvirkning og friktion på trykfladen på siden af bommen, medføre at der opstår en lækasje på "læsiden" 
Piberne er for maksimal tethed, dog produceret med 5graders vinkel på begge sider af riflingen, og marginal radius på hjørnerne af skæret, for at opnå bedst mulig tetning, når kuglen for kappede blyfyldte kugler presses ind i pipen.
-
Jeg synes at vi er gået meget langt i processen med at udelukke variabler

 

[M67]

Hvor mye varierer boring og riflingsmål på disse pipene? Jeg vil anta at det påvirker hastigheten nokså mye?

 

K

[ignorant]

M67 skrev (35 minutter siden):

Hvor mye varierer boring og riflingsmål på disse pipene? Jeg vil anta at det påvirker hastigheten nokså mye?

 

K

På de piber vi har brugt til denne test, Der har vi kontrolleret både boremål, og riflemål  i både kammerende og i mundingen.
Og for alle 6 piber, gælder at variationen af målene var under 1 hundrededel mm.
-
Ved andre test, har vi testet forskel i hastighed ved forskellige pibemål. Her testede vi forskel i hastighed hvor piberne havde samme boremål, med riflemål  blev kontrolmålt, til 6,72mm for den trange, og 6,75 for den romslige
For Scenarkuglen  8,705mmvar der en forskel ca 30 m/sek
For drivbåndskugle på 6,75mm var der ikke målbar forskel
 

[Per-S]

Hastighetsøkingen virker ikke å være stor, men om en regner energiforskjellen ved disse utgangshastigheter så er det mye. Friksjon er normalt ikke en stor bidragsyter etter at projektilet har kommet et stykke inn i riflingen og jeg tror at forskjellen på disse to riflestigningene ikke burde gi så mye forskjell. Øket friksjon alene vil gi høyere trykk og bedre virkningsgrad på kruttet, om det er i første del av løpet. Jeg tror derfor at gasslekasje kan være den største bidragsyteren, men øket friksjon i siste halvdel av løpet vil også kunne ha betydning.