Jump to content

ignorant

Members
  • Posts

    1,109
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    22

Everything posted by ignorant

  1. Overskriften burde ændres til "rusthæmmet" Påstanden/konklutionen på SL var det modsatte,. Generelt er rustfrit blødere end CrMo Der er ikke mange producenter der påstår at rustfrit har længere levetid. Derimod er der en del producenter der har lettere ved at holde tolerencerne i rustfrit. Formodentligt fordi det ikke er så fjedrende, ved plastisk deformation (koldhamring, og Knaprifling) Hvis rustfrit er lige så hårdt som CrMo , er der ikke mange der kan afgøre om det ene holder længere end det andet. Derimod har vi udført sammenlignende tests med piber i kal 6,5-06, hvor 3 Shilen Select Match, tilsammen havde ca den samme levetid som 1 skåret CrMo pibe Det var samme skytte der anvendte samme ladning under hele forløbet, og han havde samme kasasions grænse piberne. Sammenligning mellem samme fabrikater i kal 6,5x55 viste minimum dobbelt levetid for CrMo piben Det skal dog siges at Shilen på det tidspunkt anvendte stål med en Rockwell C hårdhed på ca 14-16. Efter sigende har de øget hårdheden i de seneste år. Ang Låsekasser. Så har jeg på samtlige Rusthæmmede låsekasser, kunnet rive spåner af ved en lidt provokeret repetering. Det har drejet sig om både Sako 75, Tikka T3, Remmington og mossberg Personligt tror jeg at rusthæmmet har sin berettigelse hos jægere der primært jagter på havet, og sjældent skyder mange skud. Resten er vel illution
  2. Udover at det kun er en moderat rusthæmning, er der følgende negativt. Generelt blødere og svagere stål til sluttstykker og låsekasser. Der ofte har en tendens til dårligere låsegang, og på en del modeller har en ikke uvæsentlig tendens til rivning(spåndannelse), under repetering. På piberne har der været en del eksempler på styrkemæssige problemer. På visse fabrikater af piber har der været "begrænset" levetid. Visse amerikanske producenter af rustfrie piber, advarer mod at bruge tynde rustfrie piber i ekstrem kulde Der er dog også fabrikater der laver piber og systemer, af mindst tilsvarende kvalitet som CrMo
  3. Hej Myrsken, og tak for dit indlæg og din mail, som vil blive taget meget seriøst, og indgå i vores bestræbelser på at finde årsagen, og hvis muligt forbedre vores produkt fremover. Jeg undre mig lidt over om jeg har opfattet det helt precist. Skete der overhovedet intet med dig, hverken krudtrester eller splinter i ansigtet, eller slog du ikke ladehånden. I alle andre tilfælde jeg har fundet med lignende hændelser, har det som regel medført besøg på hospitalet eller hos øjenlæge. Angående dit spørgsmål om tilsvarende kan ske med andre rifler, kan jeg bekræfte at det kan ske at tændstiftet eller hanestykket ryger, hvilket ved et sammentræf af uheldige omstændigheder kan medfører en lignende situation. Ud fra min umiddelbare hukommelse kan jeg erindre 3 tilfælde med HVA 1900 eller kloner, hvor hanen har sprukket, disse tilfælde skete dog under opspænding af våbnet efter skud, hvorfor det ikke smal. Der var også et antal tilfælde hvor de første Sauer 200STR knækkede den rørsplit der holder tændstift og hane sammen, (rørsplitten er senere erstattet af en masiv og hærdet stift) i 2 af disse tilfælde har jeg førstehåndskenskab til at det smal, dog med lukket sluttstykke. Der har også på både Heym, Kricho og mauser 2000 modeller været tilfælde hvor tændstiftet har knækket i samlingen, hvorved der har gået skud. Der har også været 2 tilfælde med Kepler matchrifler, hvor låsepinden der holder bolthovedet på plads, har knækket, der oplevede man i det ene tilfælde at sluttstykket røg bagud, fløj 4 meter tværs gennem rummet, ramte en betongvæg, slog et mærke og hoppede 2meter ind i rummet igen. Fra den danske AI importør er der også berettet om en tilsvarende episode under testskydning på fabrikken,(her havde man glemt at montere låsesplitten, der holder bolthovedet på plads.) At andre producenter også har haft episoder, skal garanteret ikke bruges som undskyldning for at vi ikke undersøger sagen fuldstændigt og seriøst. Til Vildrenjægeren kan jeg da lige precicere at Sluttstykke debatten ikke omhandlede problemer af sikkerhedsmæssig art, derimod visse problemer med de tidligste udtrækkere, og en betjeningsmæssig detalje hvor brugeren ikke fik spændt op hanen, hvis han sikrede våbnet i afskudt tilstand. Angående den ufejlbarlige m98, har jeg da også 2 m98 tændstifter liggende i kælderen som er knækket på fjederstykket. så der er nok ingen 100% løsning. Men du har da ret i at de fleste m98 tændstifter knækker kun spidsen af
  4. Det er med stor beklagelse at jeg har set hvad som er sket, og jeg er ekstremt lettet over at der tilsyneladende ikke er sket noget alvorligt med skytten. Hvad der ville være sket med en anden ladning og en anden skæfteform, kan på nuværende kun være rent gætteri. I løbet af weekenden vil jeg forsøge at fremprovokere lignende situationer, for at se hvad der sker ved forskellig grad af lukning, når en tændstift "knækker" Jeg fik en foreløbig melding fra jagt og friluft i torsdags om at noget hadde hændt. De ville få tilsendt våbnet snarrest for inspektion, for at kunne klarlægge hvad som var sket. Jeg har endnu kun set ovenstående post med et enkelt billede. Og det som jag umiddelbart kan se , er at tændstiftet er knækket, hvorved et skud er gået uden at sluttstykket har været tilstrækkeligt lukket. Dette vil kunne ske på flertallet af rifler hvis tændstiftet knækker omkring hanen, eller hanen sprækker (det er heldigvis ekstremt sjældent, og kræver en hel række af uheldige omstændigheder for at det percist sker når sluttstykket er ca 5-15 grader lukket. hvis det er mere lukket end 20grader når tændstiftet knækker vil låsningen være tilstrækkelig, hvis den knækker når sluttstykket er mindre end 5 grader lukket, vil der intet ske, da det svaret til at lukke sluttstykket med nedspændt tændstift, da patronen ikke er tilstrækkeligt i bund til i kammeret til at tændstiftet kan nå tændhætten. Jeg har hele dagen igår testet om det var muligt at affyre et skud hvis tændstiftet var knækket i udgangspunktet, dette var ikke muligt, ved almindelig repeteringshastighed blev der overhovedet ingen mærker i tændhætten, og kun hvis jeg ekstremt voldsomt slog sluttstykket i, blev der et begrænset mærke i tændhætten, under mere end 100 forsøg kunne jeg ikke få en patron til at gå af(testpatronerne var tømt for krudt). Vedr vores tidligere afprøvninger af styrke på tændstiftet, har vi under justering af aftræk anvendt samme tændstift/ slagmekanisme i de sidste 7 år, hvorved den har været tørklikket mere end 50.000 gange, uden tegn på træthed eller brud. Jeg har også igår forsøgt at knække et antal tændstifter, dette var ikke muligt ved at forsøge at bøje dem sideværts, gentagende gange, medmindre de blev bøjet så meget, så mange gange at de overhovedet ikke kunne bevæge sig i slaghuset(boltmuffen). For at undgå kærvvirkining ved slutningen på gevindet, er der faktisk også en friboring i hanen, så gevindet slutter 2-3mm inde i hanen, og derved støttes tændstiften på et glat stykke. Den måde hvor jeg kunne fremprovokere brud, var hvis jeg under sammenspænding af tændstift/hane, spændte så hårdt, at tændstiften vred sig mere end 1/2 omgang, det var faktisk ret svært at få tilstrækkeligt greb på tændstiften til at spænde så hårdt. Det ville ved nærmere eftertanke kunne være muligt at skade tændstiftet i overgangen, ved en unormal voldsom tildspænding, under montering, men det forekommer umiddelbart ikke sansynligt at en skade fra den oprindelige montering ville overleve 5000 skud inden den knækkede. Jeg vil vende tilbage med yderligere informationer så snart jeg har fået udført yderligere test, samt har haft mulighed for at inspicere våbnet. Det ville være en stor hjælp hvis jeg kan få mere information, om der har været andre tilfælde af knækkede tændstifter. Desuden vil det være en stor hjælp, hvis Myrsken vil maile mig på jorgen@schultzlarsen.com med så mange oplysninger om bøssen som muligt, herunder. Hvor mange skud, den har skudt. Hvilke ændringer der er foretaget på våbnet. Hvilke service der har været foretaget, og af hvem. Har der været foretaget reparationer på våbnet, og evt hvilke. Har sluttstykket evt været unormalt tungt at åbne. Har tændstiftet været løsnet på det seneste. Information om Kompisens knækkede tændstift, helst med de samme informationer som ovenfor. Og hvad der skete, med ham og våbnet(jeg har ikke tidligere fået precist information om denne sag) Derudover alt information, som kan tænkes at være relevant for at undersøge om der er ting der kan gøres bedre på våbnene fremover. Dette indlæg bliver forhåbentlig ikke opfattet som taktisk, eller forsøg på bortforklaring. Og er udelukkende skervet for at give så meget ærligt information , og så tidligt som muligt. Så vi kan få belyst hændelsen, og eventuelle kommende tiltag, så hurtigt og effektivt som overhovedet muligt
  5. CIP grundproceduer Kontroller headspace med go - No go tolk skal ikke lukke over No Go Skyd derefter 2-3 skud med 30% overtryk Kontroller med No Go, hvis der stadig ikke kan lukkes, er våbnet CIP tryktested. og kan få prøveskydningsstemple. Dette er den oficielle procedure, men der er åbenbart enkelte undtagelser, da jeg har set en Manlicher uden kammer, men med østrigske prøvestempler, ligesom jeg har set en Sauer uden hul til tændstemplet, som både var prøveskudt, med stempler på både pibe og sluttstykke. derudover blev der medleveret et meget nydeligt testskive, der viste 3 skud indenfor 14mm
  6. Der er vel 3 årsager. 1: ingen raketefekt 2: den allerede accelererede krudtgas slår imod dæmperen, og bremses derved, dette vil slå fremad i dæmperen, derved opvejes den rekyleenergi der allerede er tilført krudtgassen før den forlader selve pipen. 3: på grund af den meget begrænsede ilt mængde der findes inde i dæmperen, sker der ingen efterforbrænding af den rødglødende krudtgas. En efterbrænding der ville have omdannet krudtgassen CO til færdigtforbrændt CO2, Det er også medvirkende til at reducere knaldet
  7. Mener pipa er cirka 70cm, men hevarmen er ikke treg, som sagt jeg kan ikke finne noe konkret og sette fingeren på når det kommer til høyt trykk, men det er da en drøy hastighet til og være en 6,5! Cronoen ser ut til og fungere korrekt! Har testet med andre våpen som har vært målt med andre cronoer! I papirene står det til og med den skal være 99,5 % nøyaktig! Det er forøvrig en S&L pipe,men vil slik hastighet gjøre den til en pipe brenner også? Dette begynner vel og bli i grense land for det? Norma lade tabell noen? Med både MRP og N-15 krutt? N-15 er vel et tanke svakere en MRP? Du skal ikke være bekymret for for højt tryk, når det er en S&L pibe. Norma har længe undret sig over hvorfor de generelt får mellem 15-35 m højere hastighed i 70cm S&L piber, end de opnår i 74cm Sauer, og deres 74cm testpiber. De har i ingen tilfælde kunnet konstatere højere tryk end i tilsvarende sauer eller testpiber. Forklaringen ligger formodentligt i en kombination af at alle S&L piber er poleret koniskt indvendigt på langs af kuglebevægelsen, med et relativt groft slibematereiale. Dette medførere en form for mikrorifling, der reducere kontaktoverfladen mellem løbet og kuglen, dette giver lavere friktion, og mindre klæbning (derfor mindre mantling). Den mindre friktion kombineret med minimumsmål, resultere åbenbart i højere hastighed, med normalt tryk. Der er heller ingen belæg for større slitage og kortere levetid, pga den højere hastighed, når den er opnået med samme krudtmængde og uden højere tryk. Der har dog været et par enkelte tilfælde af klager over at piber var slut allerede efter 4000 skud. disse piber viste tegn på overdrevet rengøring og hyppig anvendelse af solvent og goldmedalion. Sammenlignet med andre piber fra samme stålbatch, der havde klaret over 8000skud, var de der havde holdt for kort, ekstremt blanke(nærmest som højglanspolerede, og næsten uden spor af riffelgange) Ved inspektion med boreskobe var der i de spegelblanke ingen synlige spor efter udbrændinger, eller tryksprækker i entringskonussen. Hvorimod de piber med normal levetid, over 8000 skud, viste både udbrændinger og tryksprækker., men der var stadigt tydlige riffelgange, men skytterne syntes at precicionen var for dårlig, 10 skuds grupper Over 25mm på 100m
  8. Prøv bare at droppe den fra 20cm, så kan vi diskutere moderering bagefter
  9. Et Winchester 70 aftræk er nok mest kendt for robusthed, frem for let og rent aftræksvægt. På grund af den voldsomme ubalance i aftrækkeren, er det direkte uforsvarligt at justere det til under 2-2,5kg. Problemet viser sig hvis du lukker sluttstykket hurtigt, eller taper riflen fra selv moderat højde. Test for sikker m70 aftræksjustering, Spænd riflen med tomt kammer. Hold riflen i pipen, løft riflen så bagkappen er 40 cm over gulvet, og lad så riflen dumpe mned på gulvet, hvis den ikke holder skudet, er den livsfarlig. Jeg har set rifler med den type aftræk som ikke var sikre før aftræksvægten var over 3kg
  10. Ud fra billeder af hylsterhovedet, og den grad af messingflydning som vises, sammenholdt med de ustøttede arealer i et mark V sluttstykke, vil jeg ud fra de sprængnings og overtryksforsøg vi har gennemført, vurdere at trykket ikke har været over 6000 bar, nærmere 5000. Dette baseret på udstemplingen i udstøderhullet, som jeg fra billedet vurdere til ca 3,5mm, hvilket er større end på de fleste andre PF rifler (de fleste ligger på mellem 2,5-3mm). Dette sammenholdt med den begrænsede men dog påbegyndte flydning i det ca 5mm brede udtrækkerspor, ligger vurderingen stadig på mellem 5000-6000bar. Hvilket også passer nogenlunde til de ca 4800bar som quickload indikere ved en 338winMag krudtladning i et 300wea kammervolumen. Der er ikke erfaring for at det kræver så voldsom et tryk for at kalibrere en kugle ned fra 330 til 308, specielt i den ca 1cm lange freebore som er typisk for Wea kalibrene
  11. Om en Mark V er specielt stærk, skal jeg ikke kommentere, men fakta er at der for 5-7 år siden var et tilfælde beskrevet i et svensk eller norsk jagtblad, hvor en bøssemager havde testskudt en kundes Mark V i kaliber 270Wea, med 7mmRemMag ammo. Det medførte at alle lukkeklakker blev revet af, hvorefter skuttstykket fløj bagud, gennem mandens kæbe, for at stoppe dybt begravet i skulderen. Rygter vil at der tidligere er funden en afdød Amerikansk jæger hvor det samme er sket. Jeg har selv oplevet en person der indskød sin 270Win, med 308 ammo. Bortest fra at de første 3 smel var lidt kraftige, og sluttstykket ret tungt at åbne, var der ingen skader på våbnet. Hvis kuglen har været ret blød og let formbar,har trykket i Mark V riflen måske ikke været over 5000bar, pga det lille 338 hylster i det store og lange 300wea kammer
  12. Kriterier for valg af dæmper: Negativt: 1: Længde frem for munding 2: Vægt 3: Begrænset effekt 4: Pris 5: Kling lyd 6: Diameter på dæmper 7: Langsom afkøling af dæmper 8: Klumpet udseende 9: Levetid på dæmper Positiv påvirkning 1: God dæmpning 2:Reduktion af rekyle 3: Ofte forbedret precicion Virkemåde. Dæmperend hovedsagelige virkemåde. Opbevare krudtgassen, og slippe den ud over en længere tid, hvorved lydtoppen trækkes ud, og ikke bliver så høj. Dæmpning af rekyle opnåes fordi der tilføres VÆGT, en opbremsning af krudtgassen, som reelt trækker frem i piben samt en langsom udslip af raketefekten. Opbremsningen af gassen, kan i en del tilfælde medføre at våben med pibeskift, skal have piberne spændt med et højere moment, eller på anden måde forhindre at pipen reelt trækkes frem i låsekassen. Midler til at opnå dæmpning: 1: Volumen i dæmper 2: modstand og opbrud af trykbølge 3: Afkøling af krudtgassen.(kold gas fylder mindre og bevæger sig langsommere) Der foregår for nuværende en voldsom udvikling i markedet for lyddæmpere, så det der var "best buy for money" igår er måske knappest konkurencedygtigt i morgen. Ikke dermed sagt at de er blevet dårligere, blot at dæmpning pr Kr, eller cm, eller gram vil eller er blevet bedre. Mere produktionsrutinerede aktører, vil kunne levere mere værdi pr enhed, end flere af de nuværende udbydere. Fremkomsten af modulopbyggede dæmpere vil give større mulighed for individuel tilpasning til det aktuelle dagsbehov (Eksempel: mange moduler monteret på bane og under træning, herefter afmonteres flere moduler før jagt, for at opnå bedre håndtering) På de mest gennemførte moduldæmpere har man også en mulighed for billigt at udskifte første element, som slides mest. Disse versioner har ofte også en større evne til at slippe af med varmen, fordi kernen har direkte forbindelse med overfladen i hver enkelt sektion. Dette medfører hurtig afkøling af både gas og dæmper, samtidigt med at det traditionelle "KLING" elimineres. Til slut vil jeg gerne høre jeres mening om ovenstående, og gerne kommentarer til min personlige "ranking"
×
×
  • Create New...