ignorant

Hele kompromisset med gjenge til lyddæmpere på piper, er:
1 du ønsker så reel anlægsflade (brystning) som muligt.

2 du ønsker så meget materiale fra bunden af gjengene til hullet i piben, Da mer materiale giver mindre risiko for skævvridning og dermed varierende træfpunkt, afhængigt af skit i gjengene, og varierende tilspænding af dæmperen.

Det vil i øvrigt være ekstremt usandsynligt, at gjengene slides i en grad hvor det er et problem. Da der kun er modstand præcist når man stopper mod flanchen. Og da man bare spænder med håndmagt, skal man være mere end normalt stærk for at kunne skade.

I øvrigt fik jeg hastigheder på min gamle 6,5x55 på omkring 1350 M/Sek med et 2,5 grams kugle

Har testet et par gange med rene alukugler.
Den naive teori var at dette måtte være en verdensnyhed, lav rekyl, ekstrem høj hastighed og meget begrænset sikkerhetsafstand. Med andre ord, den perfekte kugle til topfugl, og ræv nær bebyggelse..

Teorien ramlede dog tvært, efter et par skud, blev der en mundingsflamme som en gammel magnesiumblits, så man faktisk trode at våpnet var eksploderet.
Årsagen var vel, at der gik fyr i det aluminiumsstøv som skabtes pga. friktionen. Men ellers utrolig moro.

Sandsynligvis er gjengeinsatsen ikke locktitet  tilstrækkeligt. Eller også har man skudt demperen varm, og umiddelbart derefter forsøgt at skrue demperen av. Det kan medføre at gjengeindsatsen løsner. Hvorefter du oplever som beskrevet.

Per, Problemet er jo netop, at specielt kobberkabler, IKKE beholder sin mykhet. Det elektrikkeren, oplyste, var at disse kabler blev både klart hårdere og sprødere jo ældre.
At drivbåndene stadig pakkede, er ikke ensbetydende med at de ikke blev hårdere over tid.
Messingkugler med meget større hårdhed, men meget smalle drivbånd, kan sagtens pakke helt tæt, og overføre rotationskræfterne.

Per Disse kobberstyrebånd. Er de ikke i udgangspunktet allerede kraftigt deformationshærdede, hvis de er presset på plads med denne store kraft.

4 timer siden, Chiefen.v-2 skrev:

Hvordan oppfører dIsse seg når de treffer selvanviser eller gong??

Umiddelbart tror jeg der er klart øget chance for huller i gongen. Specielt hvis man udnytter det fulde hastighedspotentiale.

Den typer observationer, er medvirkende til min interesse.
Jeg har set det med især dybtræksplade, mange rustfrie legeringer. Og så mine observationer omkring primært kobberledninger og kobberrør.
Og om det gælder for disse kobbermaterialer. Kunne man så ikke også forestille sig, at det kunne gælde for kugler i kobberlegeringer. Angående kobberledninger og kobberrør, vurdere jeg en hårdhedsøgning til op mod dobbelt hårdhed.
Hvis dette er tilnærmet korrekt. Så vil jeg umiddelbart mene, at det kan have væsentligt betydning for kammertryk og ekspantionsvillighed. Med andre ord, der må være nogle som har undersøgt om vi potentielt står med en "spændende" situation, med gamle homogene kugler.

Jeg undre mig lidt.
Hvad kan man udlede af et enkelt tilfælde af noget så tilfældigt og kaotisk som et haglskud. ?
Jeg ville forvente, at man som minimum, måtte skyde mindst 5 - 10 skud med hver ladning, for at få et bare minimalt brugbart resultat.

Typisk set, har varierende trangboringen, vel klart mindre betydning, end forladningen?

Jeg har også gennem tiden , fra folk som drejer kobberkugler fået fortalt, at bearbejdeligheden er voldsomt varierende fra sending til sending. Om dette også kan have en sammenhæng med hvor længe siden stangmaterialet var produceret. Men er der ikke en eller anden der har begreb om at støve @Metallurgen op. Det kunne være vandvittigt interessant at høre hans vurdering

observationerne med kobberrør var faktisk flersidet. Både monterede og ikke monterede kobberrør havde samme tendens, så den rulle jeg købte for 10 år siden, og som var både blød og meget bøjelig, havde også 10 år senere ændret sig, så den nu var klart hårdere og mindre bøjelig.
Muligt at en del af forklaringen er oxydering.
Men erfaringerne med dybtræksplade i DC 04 som også mistede meget af sin formbarhed ved lang lagring. skaber tvivl om at det udelukkende er oxydering. Da disse plader ofte opbevares i plane stakke, hvor der ikke er sandsynlighed for at oxygen skulle komme halvmeteren ind mellem plant stakkede jernplader

Nu kan jeg komme med lidt flere tilfælde, hvor primært  tid, gør at visse materialer bliver hårdere og sprødere.
Vi laver lidt Dybtræk i jernplade (Dc04) og her er det et kendt problem, at man skal kende produktionstidspunktet. Og typisk vil man kassere det som har ligget mere end ½ år. Da det herefter vil være meget større tendens til at emnerne revner og springer under trækprocessen.
Fra min fortid som rørsmed, er det også kendt, at hvis man bruger kobberrør, er en hel ny rulle "blød og føjelig som en hundelort" Derimod er kobberrør som har stået i flere år, eller har været monteret i et stykke tid, næsten umulige at forme og bøje, i forhold til de helt nye rør/ruller. Men hvis man udgløder disse gamle kobberrør, vil de igen blive bløde og føjelige.
Kobber/kobberlegeringer, er vel kendetegnede ved, at de reagere modsat kulstofholdige jernlegeringer. Kobberlegeringer bliver generelt bløde hvis man varmer op, og bratkøler. Mens kulstofholdige jernlegeringe generelt bliver hårde efter en opvarmning(rød) med følgende bratkøling

Så i vise mænd fra Nord.
Hvem kan fortælle mig om ældningshærdning af kobber og kobber/zink legeringer.
Jeg diskuterede i dag med en Elektrikker om kobbers egenskaber hvad angår deformation. Og hvilken effekt alder og lagring har for de tekniske og deformationsmæssige egenskaber i kobberkugler.
TESE
Kan man forestille sig, at der er et potentielt problem i at udvikle kobberbaserede homogene kugler. Med tanke på om en eventuel ældningshærdning kan medføre at den ladning som er snill og tryk, ved nyindkøbte kobberkugler, Pludselig efter 5-10 år i skabet kan udvikler problematisk højt tryk, på grund af at hårdheden på grund af alderen, er blevet meget større. Og at der derfor vil være et markant højere starttryk, da det kræver meget mere kraft at deformere kuglen ind i riffelgangen.
Kunne man også forestille sig, at samme fænomen, kunne medføre at den ny producerede kugle har et helt andet ekspantionsforløb, end den gamle og hårde, som har ståt i skabet i mange år. Så resultatet kunne tænkes at være en kugle som efterhånden går fra at være ekspanderende, til at den på sine gale dage virker som spisskarp (om ikke bøssen springer på grund af det højere starttryk)

Om man lader som medelsvenson, har man næppe problemer, da man bare anvender en normalladning af lidt hurtigere krudt, og så ellers sætter kuglen som anbefalet. Så får du vel normal CIP maxlængde på patronen, og en ladning med fornuftig fyldning lavt og sikkert tryk og fornuftig hastighed.
Hvis du så vil udnytte hele potentialet, ja så må du gå mere til yderligheder.

Asteriks
Ja Barnes har meget længere erfaring i produktion af projektiler. Derfor har det også taget næsten 20 år at komme halvvejen til en konstruktion, som kan give meget lavere starttryk. Meget lavere belægning i piber, og meget mindre friktion i piben. (de stikspor der er lavet på tsx, er vel halvvejen mellem en Barnes X og en af nybegynderens).
I øvrigt, hvis du oplever at kuglen popper ud med en krudttype, så er det vel enkelt at gå 1-2 trin hurtigere, for ikke at have dette problem
Derfor er det muligt for nybegynderne at hoppe mange års "fejltag" over, og direkte gå til en løsning på disse kendte problematikker. Resultatet er vel, at man med meget lavere tryk, kan opnå samme hastighed. Eller at man ved samme tryk, kan opnå en hastighed, som er mellem 75 og 100 meter højere. At man så samtidigt kan bruge klart hurtigere krudt, og derfor mindre krudt, er vel heller ikke så dumt.
De hastigheder man har kunnet opnå, indikere at de fleste kalibre kan gå 1 - 2 takker op, i forhold til dagens standard.
Typisk har man kunnet opnå hastigheder i omegnen af følgende:
223----55grains----v0-1100m/sek (201 krudt)
243 ---75grains-----V0 998m/sek(203b krudt)

6,5x55--149 grains--V0 910 M/sek(203b krudt)

308------150grains---V0 936 m/sek(201 krudt)

9,3x62---232grains----V0 930m/sek(Mellemting mellem 200 og 201krudt)

375-------250grains---V0 965m/sek(201 krudt)


Lidt sjove erfarringer i forbindelse med afprøvning af maxladning.
Man kan tage en ladning, kronografere hastigheden. Dividere hastigheden med krudtladningens vægt i grains. Og så har man indenfor +-2 meter den ændring der opstår, hvis man putter 1 grains ekstra i, eller reducere med 1 grains- Faktisk helt fra SUB og op til hvor hylstret er så fyldt at man presser krudtet. Herefter reduceres effekten af 1 grains ekstra, til 1/3 af effekten, hvis krudtet ligger løst.

Har du i øvrigt ikke opdaget at forreste drivbånd er lidt i overstørrelse, så den tildels forhindre at rekylen kan dytte kuglen ned i hylstret under skydning. Problemet med kugler som skubbes ud pga overfyldning, løses vel ved at man bruger hurtigere krudt, så man undgår overfyldning

Oyvind1
Grunden til at du har fået ca 9 gram for meget, er formodentligt at du har en pibe med relativ kljent gjengedimmention.
Der vil ved en stålgjengeparti være op mod 25 grams forskel på m13x1 og m18x1
Dette opvejes så ved at piben har tilsvarende vægtforskel bare modsat ved de samme 2 gjengedimentioner.

Problemet er ikke hverken elokseringen, eller selve ultralydsbadet.
Derimod er problemet den ALKALISKE affedter som man bruger. Alkalisk affedter er kraftig basisk, og SPISER både aluminium, og det sorte oxydlag, som er den beskyttende del af elokseringen.

Alkaliske midler er NO GO til aluminium.

På ‎24‎-‎06‎-‎2017 den 23.01, AsgeirK skrev:

M98 HV Mauser 

Det må være dig som drømmer.
Alle eksperter påstår at den slags ALDRIG sker med en M98

På ‎23‎-‎06‎-‎2017 den 15.05, vavlo skrev:

Et annet alternativ er Stalon, om en er ute etter en brems som ikke bygger eller veier mye. Finnes med bade unef og metriske gjenger. Se stalon.nu. 

Stalons knaldforstærker, er vel en 100% kopi af Sonic Trimbrake. Så den fungere helt sikkert perfekt.
Eneste forskel er vel at Stalon ikke har spiralspor, for at den bliver selvspændende t på pipen

Det vedrørende BC som er mest betydende, er vel anslagsenergien.
Her vil en kugle med samme vægt og udgangshastighed ved en BC på 0.5 have samme energi på 400 meter, som en kugle med en BC på 0,25 har på 200 meter
Eller sagt på en anden måde.
En 308Win med en kugle  med BC 0.5 slår på 200 meters afstand lige så hårdt som en tilsvarende kuglevægt med en BC på 0,25 som affyres fra en 300 Win Mag

6 timer siden, Torf skrev:

Ignorant: Du beskriver en Weatherby Mk5 med låsing i pipa, løst sluttstykkehode og Sako TRG42 magasin..

 

Ert det pga topplading av singlefeed du vil ha Steyr løsning?

Mark V er for vinglet i selve låsekassen. Samtidig har den ikke mulighed for en acceptabel utdrager, uden at fjerne af omslutningen.
Topladning af centerfeed er ønskværdig, om man undervejs skal kunne toppe op, og på ethvert tidspunkt kunne supplere .
Centerfeed har generelt en klart bedre kontroll på patronen under repetering, end andre typer. Samtidig er bevægelsen mere glidende end Zig Zak fødning,  

Jeg tror ikke helt at du har klarhed over at et gjengejob, både bør og skal være et standardiseret job. Hvor der anvendes en standard ISO tolerance på gjenge dimmention. Dette standardiserede gjengeparti, kan så i fremtiden anvendes frit til alle kvalitetsdæmpere, uden yderligere tilpasning.
Om du kræver at der skal gøres job udenfor standard, må du være forberedt på, at alle andre dæmpere, vil skulle tilpasses individuelt. Hvorfor du ikke frit kan bruge og teste andre dæmpere, for funktion og bekvemmelighed.

Hvis ikke du kan leve med det, bør du anskaffe en dempertype, hvor gjengepartiet kan monteres i rigtig klokkeslæt, for at skriften står som du føler at have behov for.

Torf
Den er endnu ikke opfundet.
Men gode tiltag kunne være:
Dobbeltstak Centerfødt magasin, med fjederlæppe som på Steyer lux fra 90tallet.
Fatbolt, med låsning i pipen, Klar udluftning af eventuel tændhættepunktering,
Flydende/woblende bolthoved for bedst og mest pålidelig præcicion
Aftageligt, men samtidigt låsbart magasin

Sidesikring som løfter tændstiften Den skal være letbetjent, så den ikke opfordre til for tidlig afsikring.(generelt er kuglespændere så tungt betjente, at man lokkes til for tidlig klargøring)
Bolthoved med fuld omslutning af patronbund, og utdrager som på Nesiska lås(positiv vinklet slædetype)
Låsekasse så stiv og selvbærende, at den er upåvirket af skæftetilspænding.

Hej Grevlingen 1
Mener du ikke at det er konstruktivt, om man vurdere på en konstruktion, og sammenholder det med almindelige brugeres generelle adfærd.
Specielt, om man ganske enkelt og uden ulemper, kan justere eller ændre, så den fungere uanset om man har lest brugsforvirringen

Om nu bamsefar står ret frem for mig, og vil have tagselvbord, så er det vel meget praktisk, at man uden den utvidede "halmpressereksamen" kan putte i en ekstra patron og stoppe bamsefar.

Jeg mener at det er bedre at utvikle, end viljeløst at gentage andres fejl

15 minutter siden, kjella skrev:

@ignorant, dette er hva vi kaller på Norsk, PISSPRAT!

Muligvis. Men på dansk kalder vi det en klinisk analytisk vurdering .
Men som sagt har jeg jo ret begrænsede forudsætninger for at vurdere religiøse forhold. Men derimod har jeg nok fumlet med nogle ganske enkelte rifler. så lidt erfaring har jeg jo nok faldet over gennem tiden