ignorant

Spendende film.
Meget god info
Specielt deres bruk af den notorisk "svake" m96 låsekasse. Som de stadigvek bruker til testskyting af masser forskellige kalibre.
Mon nu også, at denne låsekasse er så svak som ryktet siger  

tornado skrev (1 time siden):

 

Stemmer, det ble ikke nevnt Norma Oryx eller Lapua Mega/Naturalis... Sikkert litt med at det kanskje er vanskelig å få tak på skandinaviske kuler på andre siden av kloden... (New Zealand) 

 

P.S. Det er vanlig at faglitteratur har en lang referanse liste... Det betyr at forfatteren har satt seg godt inn hva andre har funnet ut, slik at han ikke trenger å finne opp hjulet på nytt...

 

Det store problem med at basere sine skriverier, på citater fra andre. Ja det kan ofte være, at man derved forhindres i at analysere nøgtern, og baseret på faktuelle forhold.
Taler vi om rigtigt meget litteratur omkring jagt, Våpen, Ammunition og utstyr. Ja så er det ofte baseret på synsning, og gamle vedtagne ammestuehistorier.
Og som bekendt kan en direkte misforståelse ændres til en vedtagen "sandhed" om der findes nok lekture som har gentaget denne misforståelse/usandhed. 

Kan man finde 5 forskellige kilder som omtaler misforståelsen som fakta. Ja så er denne misforståelse pludselig blevet en "dokumenteret" sandhed

moviken skrev (På 15.12.2023 den 15.16):

Ny kule fra testfeltet. Barnes 168 grs Ttsx. 

 

Måtte settes dypt i 308, så det ble en komprimert ladning med 41 grs 202 denne gangen også ca 740 ms. Passet perfekt i 30-06, boattailen kom akkurat under hylsehalsen 57 grs Tubal 7000 som også ble en komprimert ladning ca 850 ms.

 

Denne kula penetrerte absolutt lengst i 308 med 75 cm mot 55 i 30-06.

 

Ser ut som kula er maks ekspandert i 850 ms

Nu igen 
Dig og dine forbandet godt indlæg  
Jeg nyder dem
-
Men det du viser, er gammel kendt viden.
Ofte vil en lavere hastighed på en kugle hvor ekspantionsarealet øker ved højere trefhastighed  opnå dybere indtrengning.
Det er reelt også det Per S fortæller årsaken til.
At en stor midlertidig sårkanal så ikke altid har nogen speciel effekt, er en anden sag.
Primært fordi ve v er meget elastisk. Og stort slag og stor alastisk strekning, generelt medfører vevssammentrekning, udskilning af enzym som fremmer koagulation Hvilket alt i alt begrenser blødning/blottap
Blotåere som rykkes over, kan man sammenligne med en armeret vanslange. 

Først når den grensen for armeringen.
dernest sprænger armeringen

Nu strekkes den inderste del af blotåern, som et stykke gummislange, for senere at rives over

På grund af den elastiske opførsel, vil den flossede brudflade blive trukket ind enden på blotåren, og reelt forårsage en form for blotprop. Derfor er blottapet begrenset ved slag og rivlæsioner.

Derimod er skjerte læsoner effektive til at opnå maksimal blottap
-
Du må snart have et par sekke ballistisk Gelatine op, så du kan få foretaget test, med kugler, hvor de kun går igennem veskefyldt vev af samme tykkelse som findes imellem ribben
Ca 2,5 cm gelatineplate, og derefter en afstand til en kartonplate så vil man kunne se, om en given kugle ved normale trefhastigheder åpner ved tref mellem ribben.
Mine erfaringer, er at ekspansion ikke økes, ved skytning gennem luftfyldt vev som lungevev. 
Så en kugle som ikke er åpnet allerede i ribbensslaget, vil fortsætte uændret gennem lungerne, og kun opne ekstra på utgangssiden

Nu har jeg set en hel del, på Borders (Geofrey Kolbes) bc beregner. Hvor man tegner et projektil, Og indgiver en del data om massefylde mv.
Så får man angivet BC værdier, ved forskellige M hastigheder.
Typisk ser man at ved høje M værdier, så er det spidsen som er primær. 
Nåår man kommer under m1,5 så begynder bagenden på kuglen at være mere betydende.
Når man kommer under m1, så synes bagenden at være den mest betydende

Jeg ser ved flere designs, at BC i de forskellige M værdier, kan variere fra 0,6 ved M3 og ned til BC0,25 ved hastigheder under m1

Hvis man taster en kugle som er næsten ens både for og bag, så synes man at opnå en tæt på uændret BC, uanset hastighed. Måske endda med tendens til stigende bc ve  under m1 hastighed

http://www.geoffrey-kolbe.com/cgi-bin/drag_working.cgi?unit_length=mm.&weight_unit=grains&bullet_name=Custom+bullet&re_calculate=yes&boundary_layer=L%2FT&entry=return&diameter=6.6&length=36&nose=19&meplat=0.2&drive_band=6.75&base_diameter=5.5&angle=6.2&boat_tail=5&secant_radius=14&weight=98.9&density=10.5

amatør skrev (16 timer siden):

 

Man kan ikke ha galvanisk korrosjon uten vann (elektrolytt) tilstede. Så dette er ikke nødvendig om man får tørket ut alt vannet. 

Anodisering, Eloxering, anodizing + lidt andre. Kært barn har mange navne  

Vedrørende galvanisk tæring/korosion i aluminium, Så har du grundleggende ret, i at en total udtøring, midlertidig vil standse processen. 
Men da der findes ret mange spendende kemikalier inde i en demper, så som salte, og amoniak, så synes der i den virkelige verden at være en tendens til, at om "anodiseringen fjernes/skades/ eller harhuller, Ja så starter der en tæring. 
Min begrensede viden siger, at denne risiko kan reduseres ved påførsel af WD40 (den stopper "krybestrøm" da den som vores ungdoms "Pronto" er vandfortrengende.
Dog virker det åpenbart mindre godt, i selve kuglehullet på rene aludempere. Derfor mit forslag om påførsel af varmebestandig fedt, efter skydning.
Jeg har kørt lidt testning, med at smøre hele den indvendige overflade af aluminium, både med en type Teflonfedt, og også keramisk fedt.
Udover at det drastisk reucerede tendensen til korosion. Ja så stoppede det næsten enhver Carbon opbygning.
Som sagt er mine egne erfaringer med rene aludempere begrænset til22 dempere. alle andre, der brukes der små rustfrie stålforinger, i alle huller hvor der passere varm krudtgas.
Eneste undtagelse, er en type, med et løst centerrør til kaliberskift, hvor røret er i hårdtanodiseret aluminium. 
Her ser vi ike tendensen til dannelse af det hvite pulver, selv om  der har været utbrending.
Kanske, at det er fordi dette rør, ikke selv har direkte elektrisk forbindelse til resten af demperen, Da anodiseringen på rørets yterside, og på lamellernes inderside, stadigvæk er ubeskadigede.
-
Men til spørgerens opfattelse af at N550 er mere aggesiv, Så kan der vel godt være en kilde i det højere energiindholf, og højere indhold af nitroglyserin. Hvilket måske gør selve flammen varmere

det du ser, er en form for galvanist oxydering af ubeskyttet aluminium, I forbindelse med en demper, som har elektrisk forbindelse til en stålpipe.
Oprindelig er disse aludempere anodiserede, eller hårdtanodiserede.
Anodisering isolere mot elektrisk ledning. Og derved forhindre det galvanisk tæring.
Om man så benytter disse rene aludempere, Og især om man skyder lidt kskud 3+ i rap. Ja så resikerer man at krudtflammen brender vek anodiseringen i selve hullet. Om man skudert "mange" skut, og demperen bliver rejel varm. Så kan man faktisk opleve lokal smeltning af aluminium i selve hullet. Men problemet er primært, at der efter afbrending af anodiseringsoverflaten, er ubeskyttet aluminium. Og nu kan den galvaniske tæring reelt starte. Og resultatet begynder som du viser, med hvidligt pulver som synes at vokse frem i hullet på demperen.
Har man disse dempere med aluminiumshul, ja så bør man nok trække varmebestandig fedt igennem hullet, efter bruk. Helst en fedttype som ikke er elektrisk ledende

vavlo skrev (3 timer siden):

26" bør holde i massevis. Går an å føre inn fra begge ender.

AAARRRHHH det var genialt  
Nu er mit eneste problem, at jeg får sette 2 piper i forlengelse, for at få utnyttet fuldt ut  

Chiefen.v-2 skrev (38 minutter siden):

 

Det blir knallbra! 

Når du skriver "knaldbra" hentyder du så til lyden som opstår om man bumper kolven mot gulvet, Bare fra 10 cm høyde.  
Dette avtrekssystem, var faktisk årsagen til, at australienserne indførte en test på våpen, hvor de skulle klare et frop på 30 cm mod bagkappen, uten at smelle.
Samtlige de jeg har testet, og set, skulle have en aftreksvekt på 2+ kg for at forhindre at der gik skud.
En gang jeg besøkte Dakota arms som gør super velgjorte m70 kloner, i markant høj kvalitet. Der kunne jeg bumpklikke samtlige  

Sikker eller ej. Det er spørgsmålet  
Der er næppe nogle som påstår at den type rifler, med kontrolleret matning er farlige, eller usikre. 
Det påtales dog generelt, at andre typer med bedre omslutning af patronbunden, er markant bedre til at forhindre hylsterbundshavari, og dermed reducerer risikoen for krud, messing og andre detaljer i ansigtet

Ofte opstår denne debat, når personer begynder at prædke, om at "Mauseren" er både verdens sterkeste og sikreste låsesystem.
Her er det så, at nogle gudeløse ateister vover sig til at analysere styrker og risiko. Og at fremlegge kolde facts, bliver i en del kredse sidestillet med at banne i kirken  .

-

Ovenfor vises hvordan   man justerer et aftræk på en M70.
Her har vi så igen en nærmest religiøs svergen til, at lige netop dette system, er tet på verdens bedste.
Ja den henger ikke i fedt i et lukket evtrekshus.
MEN til gengæld, er det den mest elendige konstruktion, hvad angår uballance i selve aftrekkeren. Ja det kan næppe gøres verre.
Denne ubalance medfører, at et sådant avtrek generelt skal stilles 3-4 gange tungere om ikke man skal kunne utløse et skot, om man stenger sluttstykket hårdt. Eller om man sætter kolben hårdt i bakken.
-
Sikringen er også et debatemne.
Om den skal være stabil sikker, Ja så bliver den ofte så tungt betjent, at man ofte avsikrer lenge før nødvendigt. Eller også sikrer man ikke overhovedet, Fordi den er for tugt betjent

Grundleggende kan man udelde.
Jo betre ting er fremstillet, og jo tettere man er på minimum for kamre. og jo tettere man er på maksimum for patroner. Jo bedre er chancen for rigtig god præcision, og lang levetid på hylstre til genladning
-
MEEEN jo større er risikoen for at der kan være problemer med funklionering, og genladning af ammunition. Og jo oftere hører man, "at den type ammo, går i andre våpen. Og dette verktøj har jeg brukt uten problemer i mange år.
-
Men om man kontrolmåler den ammo, man testre. Ja så vil den ofte ligge på, eller over maxmål, især på diameter, og ofte nær hylsterbunden

PakningPå skrev (På 23.7.2023 den 14.16):

Hvirker som kammeret er litt trangt muligens? Sammenlignet målene 39.62 og 45.10 med en hylse som er skutt. Målene er ca 0.5-0.8mm kortere på hylsen i forhold til tegningen. Grovt målt med ett skyvelære for hånd. Vet ikke om dette er målbart for hånd på måten eg har gjort det. 

Jeg får opfattelsen af at du ikke helt har forstået hvad både CIP og SAAMI beskriver.
De anbefaler intet.
De beskriver hvad der er absolut minimum for kamre. Og på enkelte mål, angiver de også en maksimal afvigelse fra minimum.
Når du skriver at SAAMI anbefaler pipemål, så er det ikke korrekt. De angiver, at pipemål IKKE må være mindre end. Og så er det for producenter, op til deres egne krav, hvor meget de accepterer af overmål.
Ser man på CIP så har de tilsvarende beskrivelser. Dog kan man finde hvilke grenser, der er for afvikelse fra minimumsmål, om en pipe skal brukes til oficiel tryktestningspipe.
-
For ammunition, her er beskrivelserne modsatte. Her beskriver man alle mål som maksimummål. Og ingen ammunition må være større end disse mål. Her er der også på specielt lukkeafstand, angivet hvor meget mindre end max en patron må være. 
Det er igen op til producenten at afgøre, hvor meget under maxmål, man accepterer af det mn producerer ligger..
-
Og om jeg skal være ekstremt ærligt. Ja så er en bøssemaker, som kan kontrollere alle mål, både på kammer og ammunition. Et ekstremt særsyn.  De kan sagtens kontrollere til "husbehov. men næppe indenfro hundrededele, på alle mål.
-
Om man beder 90% af samtlige den vestlige verdens bøssemakere om at kamre 10 piper med samme kammerbrotch, Ja så vil der ved måling indenfor hundrededele, fremkomme tæt på 10 forskellige resultater, både hvad dybde og især diameter angår. (slet ikke at det er dårligt, eller ubrukeligt. Derimod er det generelt meget fint) Både på custom og fabrikskamringer, forekommer der let variationer på diameter og dybde på både 1 og 2 tiendedele. Prøv for moro, at kontrolmåle diameter på trykring, på patroner avskudt i forskellige kamre.
-
Vedrørende dieset, ja så er der også klare forskelle både mellem de enkelte produktionslot, og også fabrikater. Tillægger man så også når dierne har været brugt mange gange på hylstre som ikke er kjemisk rengjorte. Ja så vil der også være slitage, som æker især diameter. Tillægger man så, når "Ola Nordmand" også lige har brugt fint smergelduk, for at fjerne rust og riper. Ja så forstår man kanske, at alt i alt, er her ikke tale om eksakt vitenskab, men en kombination af fejl og tilfeldigheder-
-
MEN grundleggende fejlsøkning på kombination mellem hylster og våpen.
Stopper partonen brat og kontant, når man forsker at lukke sluttstykket, SÅ ER DET ET LÆNGDEPROBLEM om patronen er let at trække ud igen
Stopper patronen tregt, og er den vanskelig at trekke ut. Ja så er der tale om et diameterproblem

Haavard skrev (3 timer siden):

 

Tatt ned på grunn av et rykte på et mikroforum? 

Er det bare et rykte, eller har der været en reel hendelse ???
-
Ændre det på en hendelse, om den er omtalt på et "mikroforum" eller om den er holdt hemmelig

M67 skrev (13 timer siden):

Det er nesten betenkelig. Og i mine øyne en konstruksjonsfeil. Det bør ikke gå an uten at en annen feil skjer.

 

Snakka om R93. JEg har prøvd så godt jeg kan, og andre har. Det er såvidt jeg kan se enighet om at en ikke kan få det i en R93 som er i orden.

 

Interessant, denne var jeg ikke klar over. Tror ikke det er noe slikt på R93.

 

Uansett har verken R93, R8 eller J1 noen skjold eller deksel rundt sluttstykket.

 

K

Vedrørende Blaser, så er det korrekt, at der ikke har været tilfælde, hvor skud er gået uden at der har været fuld låsning.
For R93 har samtlige 13+ dokumenterede tilfælde, været forårsaget af hylsterhoved lækasje bagud i et for dårligt ventileret "revolverløp" hvor kuglen så har været sluttstykkehovedet. Som er gået av gårde i det 20mm tykke og 20mm lange løp, som peker bakud.- Låsningen på en r93, var vinklet ca 50 grader, og ikke i stand til at klare den aksiale belastning, som opstår når hele fronten på bolthovedet påvirkes af et tryk som overstiger 4500 bar. En sådan påvirkning medfører, at pipeenden som omslutter låsefligene udvidder sig, og sperkker 3 steder i radial retning
De påståede stop,  (camplates) som man mener skulle stoppe denne bevegelse, har nogenlunde samme styrkeforhold som om man forsøgte at stoppe et godstok, med en fyrstik  

Per-S
Det du skriver er både en grad af rigtigt. Men også rimeligt fejlfarvet  

Sprengninger sker oftest fordi, at enten er der fejl i materiale på hylstrebund, eller produktionsfejl. For stor ustøttet udhæng eller for dårlig omslutning af den del af hylstret som stikker ud af kammeret.
Af konstruktionner som  har meget stor udhæng, kan fremhæves Sauer 80/90 og Sauer 200/202 Her er udhæng 4+ mm. tillagt eventuel runding i kammerkanten. For langt de fleste andre konstruktioner, er udhæng mellem 2,6 og 3,2mm .  Den massive del af hylstret variere  fra 4mm med flad indvendig bund (S&B til 5+ mm for mange andre.
Af konstruktioner med dårlig eller ingen omslutning af patronbund, kan fremhæves især Mauser 98, og diverse andre med kontrolleret matning
Gennemørte test for kontrolleret sprengning viser, at rifler med kontrolleret matning, oplever hylsterhavari, ved et tryk på mindre end 60 til 80% i forhold til konstruktioner med kraftig omslutning
.
Du skriver om knekkede tendstifter på S&L, Ja der skete et par tilfelde. OG JA der blev byttet til meget sterkere og segere materiale. Dog skal siges, at i de 2 kendte tilfelde, der var der tale om våpen, som havde skudt masser af skud, og havde tørklikket tusindvis af gange. Kombineret med, at de havde været demonteret, og samlet igen i samlingen mellem tendstift og hanestykke. Denne sammenspending kunne let overspændes, så men vred over gjengepartiet. Den type  hendelser er mig bekendt ikke forekommet på fabriksmonterede. Men selvfølgeligt, reagerede man konsekvent og forsterkede. Ja på m98, er risikoen tæt på ikke eksisterende.
Knekkede tendstifter, er ikke et ukendt fenomen, og der er relativt mange kendte tilfælde. Men mig bekendt, var S&L de eneste som reagerede omgående
-
Vedrørende sprengninger baseret på hylsterbunbdspunktering, er der en misopfattelse af, at m98, er markant bedre end mange andre, hvad angår kontrol og blokering af gaslækasje. Moderne Fatbolt, er mange gange bedre.
-
Tændhættepunktering, der har Finske nok tet på den dårligste løsning, da der generelt ikke findes gasavledningshuller i sluttstykket. Her er Howa og S&L ubetinget i top, da de har huller, som i lukket position, er store og leder gas ud i det fri.
Andre har valgt at placere huller, så lækasjen blæser ned i magasinet, med risiko for splintret magasin og stok.
-
LØSE BOLTHOVEDER
Her findes en del eksempler, på konstruktioner, hvor man forlader sig på kryspinne, eller små sætskruer for at bolthovedet rotationsmæssigt følger lukkegrebet. Her er en del dokumenterede tilfælde af svag/fejl, (AI mistede en medarbejder, fordi alle de små sætskruer ikke var monteret. Der er også en del amerikanske rifler, hvor man har oplevet at tværpluggen er havareret, og faldet ud, Så våbnet er blevet affyret i ikke låst tilstand.
.
Rettrækkere/halvautomater med spirallukke af bolthovedet, har kan også opleves fejl/havari, af de tværplugge, som beveger sig i spiralsporene, så bolthovedet tvinges i lås, når sluttstykket skubbes så langt frem, at slaghammeren kan nå tendstiftet.
Umidelbart synes det, at på den nu omtalte våben, er den mest sansynlige årsag til havariet. Umiddelbart synes de plugge som får bolthovedet til at gå i lås, at være ret spinkle. Dette i sammenhæng, med flere skud, med tung åbne/lukke på tidligere patroner. Kan logisk have medført brud på disse plugge. Derfor kan man lukke bolten uden, at bolthovedet er roteret fuldt. Når så skudet går, ja så kommer hele bolten/slæden raskt bakover.
 

Chiefen.v-2 skrev (På 14.7.2023 den 9.31):

Hvem det nå var som kjøpte inn rifler merket Churchill Highlander kjøpte vel der de var billigst; vedder mye på at (mints) 9 av 10 av de du finner i Norge med slik merking er Howa-produserte og helt lik Howa-rifler produsert på samme tid.

Der er så åbenbart meget forskel fra land til land.
I Danmark var næsten alle Sabatti. 
I USA synes det også at de fleste var Sabati.
Men meget muligt, at Charles Daily/Kasnar har skiftet leverandør

Torf skrev (58 minutter siden):

G-Sport/Gresvig solgte Churchill på 70/80-tallet og de var laget av Howa. Riflene var dengang mekanisk identiske med Smith&Wesson rifler som også var Howa-produserte.

Det kan godt hende Sabatti også har produsert rifle for brandnamet Churchill, men da hadde Gresvig ikke solgt dem etter at de fikk noen hagler fra Sabatti med elendig kvalitet. Man kunne bla lese merkingen på pipene "speilvendt" inne i pipene.. Jeg har aldri hørt børsemakeren banne så mye

Der synes at være lidt delte billeder, af den nævnte riffel. Langt de fleste er Italienske Sabatti fremstillede. Der er dog også enkelte henvisninger til Howa producerede.
Men igen er størsteparten Italiensk producerede

Min tiltakende Alzheimer, mener dog, at Churchill Highlander, er produceret af Sabatti i Italien
Howa/Weatherby Vanguard derimod er produceret på Japanske Howa, og generelt for Howa, distribueret af Legacy Arms
Howa og Churchill har intet med hinanden at gøre

Elgjaeger skrev (På 29.5.2023 den 22.29):

Ganske mange som bruker det på PRS børsa. Jeg har den 45 grader siden jeg syntes den ble for høy over tårnet, men er nok mindre flytting av hodet dersom du monterer oppå ja.

Om du vrir rødpunkten til den anden side på kikkerten. Så ken du bruke venstre øje til rødpunktsiktet, og højre til kikkerten.
Så kan du have negge øjne åpne mens du finder målet, og så bare knipe venstre, når du skyter

Bly skrev (1 time siden):

@ignorantJeg har et spørsmål som kanskje interesser flere, så derfor spør jeg i tråden. Har dere prøvd progressiv riflestigning (gain twist)?

Nej jeg har ikke prøvet det.
Jeg har flere grunde til, at jeg ikke har tro på dette.
1: Vi kan ikke polere den slags piper, med de 15 cm lange polerdorne, som vi tinstøber i hver pibe. Vi køre denne polerdorn frem og tilbage i pibens lengde op mod 200 gange, for at opnå en fuldstendig liniær opretning af alle flader, Samtidig med at vi indbygger en grad af konicitet på alle flater.

En anden detalje, er at progresiv stigning vil vride mantlen i stykker, om kuglen har lang bæreflate. Da det spor der præges i kuglen, vil ændre vinkel jo lengere frem i piben kuglen kommer
-
Rent skæreteknisk ville det ikke være et problem, da det bare drejer sig om tal i et cnc program

For at jeg ikke skal få stryk af moderatorerne, vil jeg gerne have at yterligere konkret, foregår på privat besked.
Ellers må jeg ha klarsignal, for at det er ok at informere her  

Det kan let gå over i markedsføring, og salg  

gribben skrev (45 minutter siden):

kan dere levere lengre enn 74 cm piper?

De lengste bor vi har for tiden, Kan bare bore 795 mm, og vi vil gerne kappe mindst 20mm af mundingen, for stabil form i selve udgangen
Og da Sauerpiberne bruker ca 27mm til låseklakker, så er det ikke meget vi har ekstra at gå på

Bly skrev (30 minutter siden):

Hvor mye lengre levetid kan man forvente på de pipene da?

 

Nå er det også selvfølgelig et spørsmål om hvordan/når man regner en pipe for utskutt. Det må man også definere for at det skal gi mening.

 

Så langt er det bare Våpensmia med sine Heym piper som kan tilby piper med mere egnet snurr for langholdsskyting til STR, men da til en nokså stiv pris i forhold til «standard» rifle stigning. Hvor stort det markede egentlig er vet jeg ikke? På meg virker det som om alle går custom rett og slett fordi de tror andre piper har bedre kvalitet? Det skal helst være rustfri med 5R bommer og 7» eller 7,5» og til nød 8» twist. Personlig hadde jeg valgt en godt laget pipe som ikke trengte noen form for muffe/gjenget pipe i et låsestykke. Jeg tror ikke gjengene bidrar til noe godt i et sånt system. Så ja, kanskje en pipe med 7,5» twist (190mm) hadde vært et lukurativt pipevalg til den prisen Landrø pipa selges for? Jeg hadde i hvert fall kjøpt uten betenkning.

Du kan bare ringe til dem, og be dem få en med til neste leverance som går om under 4 uker
Vurdere prisen bliver den samme som for 219mm stigning. Der findes ferdige på lager med 190mm snur

170 og opover kan også leveres i løbet af de 4 uker. Om der ligger bestilling

Bly skrev (10 timer siden):

Den reklamen kom de med på Blaser også da de dukket opp. Da var argumentasjonen at bredere bommer førte til lengre levetid. 
Landrø pipa er vel ikke noe annet enn Euro-svaret på 5R rifling, som har vært vanlig en stund på amerikanske piper. 5R bommer har vært «markedsført» som mere skånsom mot tynn mantel på matchkuler som blir utsatt for rask snurr og mye fart. Altså problemet med at kuler går i filler. Jeg har aldri fått med meg at det øker levetiden på pipene. Egentlig kommer bommene ferdig «slitt».

Det som frister med Landrø pipa er prisen og lite annet. Ikke har den snurr nok til å konkurrere med custom piper, noe jeg finner merkelig når man lager en nytenkende design. Men nå er den pipa markedsført mot DFS som stadig skyter korter og lettere kuler, så det er vel grunnen?

Årsagen til at der kan forventes bedre levetid, er selve fcongen på riflingerne.
Disse er med en vinkling på siderne af bommene og en lille radius i hjørnerne på riflingerne. Det vi kan se, er at denne form, medfører markant bedre tætning omkring kuglen, så der ikke slippes så meget gas forbi kuglen.
Gas som slipper forbi, vil  medføre ekstrem flammeerosion (utrending i hjørnerne).
De vinklede sider på bommen gør at mantlen meget lettere kan forme sig i pipen

Starten på prosektet var, at levere standart STR piber, som en kurrant serieproduktion. Og derved få op kapacitet.
Om der er et behov for piper med andre stigninger til Sauerriflerne, eller andre. Ja så er det blot et spørgsmål om vi skriver  x1000 A1600 eller vi skriver x1000 A1800 i underprogrammet å den cnc maskine som gør riflingerne.
Men vi skal jo starte et sted.  

Jegermeistern skrev (På 26.5.2023 den 9.52):

 

Det er et uttrykk som heter "å bo under en stein", eller, rettere sagt, "hvis man ikke har bodd under en stein (den siste tida), så - ".

 

Og de av oss som bruker våpen og ammunisjon, fikk jo merke at et stort land, som produserer mye av det vi bruker i denne "bransjen", klarte å velge en president som agiterte for borgerkrig (de klarte nesten å lynsje visepresidenten). Opptil mange i det landet rustet opp med litt småtteri for sjølvforsvar, ca. 100 våpen og to-tre garasjer med ammunisjon pr. enebolig. Det resulterte i vansker med leveranser til et perifert marked som Norge.

 

Og så var det vår gode (?) nabo i øst, som ville ha skikkelig krig mot et naboland for vel et år siden. Det resulterte i at store leverandører av pang-pang økte produksjonen til militære formål, på bekostning av sivile formål. Og leveranser av f.eks. kopper er jo også påvirket av at behovet for mange råvarer øker, pga. "det grønne skiftet".

 

Men de nordiske leverandørene ser "lyset i tunnellen" ("det kan være toget!", sa Guttorm Hansen), i følge DFS:

 

https://dfs.no/skyttertidende/article/lysere-ammo-situasjon

 

Ikke for at der skal være for meget politik. 
Men tillad mig at bringe lidt fakta:
Amerikanerne har aldrig købt flere våben, end under de årene hvor presidenten har været Demokrat.
Bill Clinton 8 år med kronede dage for våbenindustrien
Bush klar krise i våpenbranchen, da salget dykkede
Obama 8 år med nogle af de højeste salgstal indenfor våpenbranchen (onde tunger påstår at Obama var den bedste selger for våpen i USA
Trump Salget af våben og ammunition dropper med mellem 20 og 40% (salg af lyddæmpere gik ned med 80%)
Biden Salget eksplodere, og alle hamstre. Våbenindustrien har kronede dage

Der er ingen egentlig undskyldning.
Sidste år leverede vi en serie piber, hvor diameteren i bunden af kammeret var for teight.
Forklaringen var, at vi havde kjøbt brotcher fra en af europas bedste producenter, Som var kjent for ekstrem høj finish.
Desværre fangede vi ikke problemet, Da de tolke vi anvender, ikke kontrollere diameteren i bunden af kammeret, Men udelukkende diameter på skuldrene, og dybden på kammeret.
Vi kontrolskød med både lapua og norma ammunition, og på de batches vi testede gik det fint. Vi testskød også med patroner som var sized med de dies som vi anvender, om vi omladder patroner.
Desværre blev vi først opmærksom på, at der var problemer med visse fabriksladdede, og især omladdede patroner, efter at en hel sending var leveret.
Vi havde desværre også jobbet intensivt, med at udvikel en kamringsbenk, som af hensyn til præcision, var i stand, til at levere et kammer så tæt på det minimale for et givent kammerbrotch.
Da vi blev klar over problemet, kontaktede vi leverandøren af brotchene, som gik tilbake og fandt slipeprogrammet, og fandt en fejl, så der var angivet entringsmål for kammeret, svarende til, hvad de normalt havde for forbrotch. Mens at alle andre mål var korrekte. Det skal siges til denne leverandørs undskyldning, at der var tale om specialfremstillede brotche, hvor der var en halslængde, Så kammeret kunne acceptere hylstre svarende til Skan længde.
Vi fremsendte brotch til importøren, som skulle tage hånd om, at diameteren i bunden af kammeret, blev justret.
Vi havde opfattelsen af, at det var blevet udført. Men der har åpenbart været piber som allerede var hos forhandlere som ikke var justeret.
Juseteringen tager få minutter, om piben kommer forbi en bøssemaker, med en vanlig brotch til 6,5x55. Det drejer sig om at der fjernes 0,03mm på diameteren de første ca 15 mm i entringen af kammeret.
 

Grund ideen med at kamre, så kammeret holder sig tet på minimum på diameteren, er udfra en opfattelse, at at om kammeret er teight, ved "trykringen" så vil hylstre holde til mange flere omladninger, uden behov for trimning på lengden, og samtidig vil patronen centrere optimalt i forhold til riflingen. Så jagten på bedst mulig præcision, kan som oplevet være en hårfin ballance
 

Men der er egentligt ingen holdbar undskyldning, for at vi har fået leveret og brugt en for "tynd" brotch.
Havde vi kamret, traditionelt, ville det formodentligt ikke været et konsekvent problem. Men kombinationen af tynd brotch og "perfekt" kamring. Har så givet utfordringer
Der er ingen tvivl om, at problemet/reklamatioen skal løses.
Jeg havde en mailkorespondance i går kveld med Kertil.
Desværre har jeg hele dagen sittet optaget i møte om produktion af ammunition, Så jeg har ikke fået svaret ham tilfredsstillende