ignorant

Nu har jeg svært lidt erfarring med neddrejning af piber, men jeg elsker jo at spille klog

Drej piben i 2 tempi.

Start med at dreje mundingsenden, dvs spænd chucken om midten af piben, støt mundingen med centerspids, drej med tnmg 160404 med en rimelig skarphed og rimelig sejghed, helst en type med avanceret spåndbryder(som krymler spånen)

Anvend ca 2000 - 2500rpm radial spåndybde ca 1mm, og en matning på 0,23mm/omg

Evt kan anvendes samme platte men i 160402 med en matning på 0,12

Når mundingsenden er drejet, vendes piben, og kammerenden drejes på samme data.

Årsagen til at jeg anbefaler tcmt er at man her har en rimelig robust platte med 6 skær, til en pris omkring 20kr, så jeg klarer at dreje ca 300 piber for en værktøjsomkostning på ialt 20 kr.

Vbmt, Vnmg og dcmt, dnmg koster ofte mere end det dobbelte pr platte, og har kun 2 eller 4 hjørner. Uden væsentligt bedre tilgængelighed i forhold til de kileklampstålholdere vi anvender.

Vi har i de seneste 10 år ikke kunnet finde Seco eller coromant platter med de fornødne egenskaber, men i stedetfor har vi brugt Tungaloyd med en skærtype uc6010, eller som i de seneste 3 år har vi brugt en Dijet tnmg 160404 UC. primært fordi det er den bedste vi endnu har testet, og dernæst fordi vi købte ca 1000 stk af dem for 11kr/stk

[

Det er en ting som heter at "to assume makes an ass out of u and me" . Jeg gikk i den fella og trodde at du i utgangspunktet hadde en fin stokk, men innser jo at å nevne tyrkisk valnøtt sannsynligvis bare var et salgsfremmende tiltak fra selger.

Der er intet ukorrekt eller specielt tiltak i denne anoncering. Udelukkende en beskrivelse af hvad du får i ca 90% af de tilfælde hvor du køber Tyrkisk valnød.

Din urealistiske forestilling om Tyrkisk valnød, svare til illutionen om at alle Skandinaviske jenter er høje, blonde, utroligt smukke og mellem 19 og 25.

Ud af en europæiskvalnødde stamme på under 1 m i diameter, vil omkring 50% være splint(dvs helt farveløst).

Udaf det som kaldes tyrkisk valnød, men som egentligt burde kaldes Kaukasisk valnød, er det vel kun 10% af alt kærnetræet, som er noget særligt. Dette udsøgt smukke som de fleste forbinder med "tyrkisk" valnød, kommer ofte fra gamle fritstående træer, som har vokset på en eller anden bjergskråning, eller i en eller anden isoleret landsby.

Men det meste tyrkiske valnødde kærnetræ, er limeligt almindeligt, og visuelt ikke bedre end en gennemsnitlig Black Amerikan Walnut, fra midtvesten i USA.

Til Riffelskæfter, er den Amerikanske fra de bedste områder ofte både smukkere og stærkere end de Tyrkiske standardvarer.

Her er lidt underlig statistik fra en mangeårig skæfteproduktion.

80% af ca 30.000riffelskæfter blev produceret i Amerikansk Valnød

20% af disse blev produceret i Europæisk/tyrkisk valnød

80% af de ca 200 reklamationer vedr knækkede skæfter var skæfter i Tyrkisk valnød (særligt udsatte var deluxeversionerne)

20% af disse knækkede var Amerikanske.

Næsten alle de europæiske var knækket på tværs af årene. Hvorimod næsten alle amerikanske var flækket på langs.

Tilbage til udgangsspørgsmålet. så er der en meget stor chance for at et stykke Tyrkisk valnød, er både jævn og farveløs. Hvorfor bejsning vil være løsningen.

En lidt bedre og mere slidstærk farvning vil være en kemisk bejsning. Her starter man med at prime træet med garvesyre. Når garvesyren har trukket ind, og træet igen er tørt. Kan pan så påføre det ønskede kemikalie.

Jern giver blåsort.

Amoniak giver gylden

Kaliumdikromat giver en brunlig farve som er tæt på valnød

Fordelen ved kemisk bejsning, er at det ikke er et pigment som lægges på overfladen. Derimod er der tale om en reaktion, hvor træet skifter farve. (Basalt det samme som er årsagen til at kærnetræet har farve)

Beklager å gå off topic ignorant, men hvis du først skal bruke juletiden til å komme opp med gode ideer, hvorfor ikke lage en pussestanginnføring for kassene dine. Med O-ringstetning i kammeret.

Hvad er en pussestang, og hvad bruges den til

Er det eventuelt dette pibeslidningsagregat som så mange omtaler, og anvender for at holde liv i diverse skrantende pibeproducenter

flere sub-fantaster på dette forum har etterlyst slike hylser, som det heter på norsk..

 

noen tanker:

hvor store sierier er det snakk om, og til hvilke priser? 10-15/stk v 100stk

regner med at du har tenkt å maskinere dem av messing? Eller stål?

dreide/maskinerte hylser har jo rykte på seg for å ikke være like holdbare som bankede/trukkede?Gætter på at styrke og levetid vil være ok, da der vil være uendeligt meget mere materiale i sider og bund, men det er vel et juleeksperiment som skal gøres

Tanker og indspild vil være velkomne

Vågnede pludselig med en ond drøm om at gøre hylstre specielt til subsonisk skydning i almindelige piber feks. 6,5X55, 308, 30.06, 9,3x62.

Ideen var hylstre specielt producerede med markant mindre hylstervolumen,(måske så lidt som 25% - 40%), men som passede i et standardkamret løb.

I teorien burde det være muligt at anvende pistolkrudt, og samtidigt opnå rimelig hylsterfyldning, uden overtryk.

Det burde være drømmen til rekyleskremte nordmænd, med hang til lydløs musefjertning

[nja har da "noen" av dine produkter på stallen;)

 

hadde 3 røde løp sist jeg sjekka. så noe må vel du og ha fått av "ofringen" min

Så forstår jeg bedre at der var 2 pebbernødder som julepresang fra firmaet i år

[Nja, føler jeg gjør mitt for at pipeprodusenter skal leve. Hadde bare alle vært som meg hadde du sikkert vært en rik mann ignorant

Vi har et motto som siger "arbejdet bære lønnen i sig selv" så jeg må være en rik man

Men nu må du jo ikke glemme at du støtter fjenden og køber Sauer . Selvom det ikke er nok til at de kan bevare deres arbejdspladser i Eckernförde

Verden er ikke stor ![/b] Den maskinen gikk kun opp og ned med kolbene, etter gammel "vane" fra ferdigkolbingens tid.

Alle piper ble rømmet etter boring, fordi kolben fjernet ikke mye materiale, og pipene måtte være fri for ringer og sår når de gikk til hamremaskinen. Så undertegnede fant på å rotere kolben. Dette ga da en krysslipeeffekt, og mye mer gods ble fjernet - hele rømmeoperasjonen kunne elimneres.

Etter de første forsøk med luftdrill ble maskinen bygget om. Jeg tor nok at jeg sparte KV for noen millioner med dette.

Ja norske omkostningsnivo er ikke at spøke med . En færdigbrotsning tager jo næsten 48 sekunder, og en brotsh holder vel kun til 500 piber, og koster vel næsten 88 dollars hos Dave Kiff

Nå - hvis den går hos Schulz & Larsen er den vel styrt av riflene igjen ?

Ja nu er den tilbage i sin korrekte anvendelse, og efter en traumatisk tid som slave hos en pibebulebanker Kan den igen stråle og gøre kvalitetspiber på den rigtige måde

Nu må i ikke undergrave religionen om at cylindriske piber skyder bedst. I må heller ikke anfægte at en kemisk ren pibe er bedst

Så tager i totalt død på diverse mirakkeleleksirsælgere . Og hvordan skal en stakkels pibeproducent så overleve

Nå er vel ikke smøring av ski det beste eksempelet å gi en danske , menIgnorantskjønner nok poenget

Nu ikke så grov overfor en udvandrer Vi har faktisk ½ meter sne i dag, og det minder mig om de første 6 måneder af mit liv omkring lillehammer, hvor foretrukken transport var sparkstøtting. Ellers har jeg kun erfarring med ski i form af et besøg i Norge en 17maj, og her havde de fleste nordmænd , hvad vi danskere kalder "en ordentlig ski på"

 

Interessant tråd og emne. Jeg mener at for eks Shilen reklamerer med "air gauged" løp. Så vidt jeg forstår blir da bare en dor av riktig diameter "blåst" gjennom pipa. I praksis så betyr vel dette ingen ting. Man oppdager ikke romme partier i pipa på denne måten?

Airgauging er en proces hvor man langsomt skubber en blokeringsdorn gennem et hul, samtidig blæser man luft gennem hullet, under hele forløbet måler man luftflowet forbi dornen, herved kan man ved specielt helt runde huller vurdere ensartetheden af diametren. Ved et urundt hul, eller et riflet hul, får man ikke en anvendelig diametervurdering. Derimod kan man kun sammenligne hulareal. Men airgauging er en suveren markedsførings gimmic (vi kalder det salgsgas)

Til en viss grad kan man vel kontrollere og utbedre trange partier med lapping eller kolbing, men hvor lett er det å kontrollere dette i masseproduksjon. Jeg tenker på romme partier mellom kammerdel og munning. Hvor god kontroll har man i produksjon på jemnheten av hullet? Hva forårsaker ujemne partier? Spenninger i godset?

Vedrørende effekt af lapping, gælder formodentligt at hvis det udføres systematiskt og omhyggeligt, vil man efter tilstrækkeligt mange fulde slag i hele pibens længde, med jævnlig tilførsel af slibemateriale, opnå en rimelig grad af jævnhed. Hvis man ikke har rutinen, kan man ofte kontrollere resultatet med et boreskope. På det tidspunkt hvor hele overfladen er dækket af langsgående slibestreger, vil overfladen være tæt på jævn. Dette baseret på at en fornuftig støbt kolbe har en rimelig længde og hårdhed, hvorfor den i starten kun vil slibe på de højeste punkter. Efterhånden som den får slebet alle høje punkter ned, og til sidst også når bunden af ujævnhederne, vil overfladen formodentligt være jævn.

Som et lille hint til snaphanen, kan jeg da fortælle at den gamle høje hydrauliske SIG pibepolerer som man anvendte hos Kongsberg til honing af pibeemner før hamring, idag er ombygget, så den foretager hvad man kalder systematisk lapping(kolbing) af ca 5.000 piber om året. 4 piber ad gangen, først 200 slag i fuld længde. Derefter de sidste 100 slag, med reduceret slaglængde, så mundingen ikke lappes de sidste 100 slag. Derved opnår man en konisk indsnævring på mellem ½ og 1 hundrededel. I dag anvendes 25 cm lange tinkolber. i første omgang af helseårsager, men også fordi tin er mere formstabil end bly. Samtidigt har den mindre krymping under afkøling, pga lavere smeltepunkt for tin, i forholdt til den bly som blev anvendt tidligere

Nu har jeg jo som bekendt ikke den store peiling på pipeproduktion, Men lidt rykter har jeg da hørt

Geoffrey Kolbe siger at der ikke må være indsnævringer eller udposninger indeni en ellers cylindrisk pibe. Geoffrey har ingen holdning til trangboring af piber til mantlede kugler. Primært fordi man ved traditionel håndlapning af piber ikke har energi til at frembringe en reel trangboring.

De producenter som er ledende indenfor de skandinaviske skyttebevægelser, arbejder generelt med en trangboringsefekt af sauerpiberne, Her er mundingen altid det absolut teighteste punkt på en pibe. Når mundingen oplever slitage, og derved bliver større end et hvilket som helst punkt indeni piben, forsvinder precicionen. En løsning er at kappe et par cm, for at flytte mundingen tilbage.

Det er ikke ukendt at koniske piber har en længere levetid, end helt cylindriske piber. Det er heller ikke ukendt at koniske piper klarer markant mere mantling uden precicionstab.

Geoffrey skriver faktisk også at relativt groft lappede piber har tendens til mindre belægninger end spegelblanke. Dette primært fordi spegelblanke piper får større kontaktflade til kuglen, og derfor har tendens til klæbning(bondning på atom/elektron niveau)

Vedrørende knapriflede piber og dimentionsændreing ved neddrejning, er den generelle opfattelse at jo tyndere du drejer yderdiametren, jo større bliver hullet indvendigt (hvis man ikke har afspændt tilstrækkeligt efter knaprifling) . Dette er efter rygterne årsag til at anshutz har en tyk sektion ved mundingen, netop for at opnå teightest diameter her.

Jeg hørte forresten rygter om en der havde testet en konisk pibe i kal 6mm xc, han fik 5 skudsgrupper på 6 - 8mm på 240meters afstand, men den slags "parkinsons" plagede resultater klarer sig jo nok heller ikke i benchrest miliø

Et problem med reboring af piber, er vel at man for at opnå acceptabel resultat, ofte er nød til at kappe et par cm i enden, for at fjerne indløbsproblemer fra både boring og rifling samt kolbing

Husk på at fanatisme og ekstremisme, sjældent bringer noget specielt godt

Gammelt godt ordsprog " alting med måde"

Husk på at alle dem der sælger mirakkelmidler har et ønske om størst mulig salg.

En klog kolega har skrevet at han egentligt ikke finder behov for en speciel rengørings eller breakinn politik af hensyn til piberne, at de så alligevel har en politik, er primært fordi kunderne ønsker at de har en politik.

De første hundrede år klarede man sig primært med olie og pusselap, og piber af metallisk og finishmæssig dårligere kvalitet klarede sig egentligt både rimeligt og længe. Piber sprang heller ikke pga mantling før solventforhandlerne opfandt et hysterisk behov.

Problemet med ekstrem mantling fra homogene kugler, løses lettest og mest effektivt med at forsyne disse kugler med smalle ringe, for at reducere kontaktfladen, og dermed tendensen til klæbning.

Vi eksperimentere pt med fremstilling af drejede messingkugler, disse kugler har kun 1mm brede bælter, og ca 3mm mellem bælterne, disse kugler har faktisk vist sig at besidde en vis evne til at rense ud gammel krudtslagge, og fjerne en del problematisk mantelophobning. At man også kan opnå samme hastighed med en ca 5%-10% tungere kugle foran samme krudtladning, uden forøget tryk, er noget vi forsker lidt på. Kuglerne er kun beregnet som "papirdræbere"

Takk for interessante betraktninger ignorant. Det du skriver om cylindriske og koniske piper er vel også grunnen til at pipefabrikanter merker den rommeste enden for kamring.

De producenter som mærker kammerenden, er oftest leverandører af knapriflede emner. På mange hamrede og på mange skærte emner definerer formen hvad som er munding.

På knapriflede findes der en detalje hvor knapriflingen har en tendens til at retningsbestemme overflaten, (type som fiskeskæl), dette medfører at de fouler som fan, om man vender dem fejl. Rent dimentionsmæssigt er der sjældent forskel på enderne. Denne eventuelle forskel vil højst sansynlig blive anderledes når man profildrejer det knapriflede emne. Så hvis man skulle vælge en lapning af et knapriflet emne burde det være efter profilering

Ellers så blir det litt som å spørre fagfolk generellt, du får forskjellige svar fra alle sammen Jeg vet ikke helt hva du mener med å pusse fordervet en pipe. Mener du at kjemisk eller mekanisk fjærning av all mantel øker slitasjen på pipa? JA Slik jeg forstår deg er det ikke kjemikaliene i seg selv som er problemet, men at man starter med en kjemisk ren pipe hver gang. Vil du aldri fjærne all mantel i løpet av pipas levetid, og eventuellt, mener du at pipas levetid øker ved ikke å fjærne mantel?JA

Selv har jeg trodd på ideen om å pusse reint hver gang jeg har brukt rifla. I praksis blir det intervaller på 30-60 skudd. Siden det ikke er lett å beregne manteloppbyggingen eksakt, har jeg funnet det best å pusse helt reint, da vet jeg hvor jeg er.

 

Slik jeg forstår deg kan man se bort fra manteloppbygging så lenge man feier pipa rein for sot etter hver skyting? Forudsætningen er at piben har tilstrækkelig indvendig finish og mål Norma mener forøvrig noe av det samme, litt mantel gjør ikke så mye negativt for presisjonen så lenge det ikke får bygge seg opp i hjørnene mellom bommer og rifler. Men så var det dette igjen, hva er litt og hva er for mye.Det som de fleste er rædde for, er mere carbonbelægninger, men disse kan let kontroleres hvis man oliere, og renser med en kobber eller messingbørste umiddelbart efter anvendelseDet som i hvert fall er sikkert er at det er veldig få, om noen absolutte sannheter innen denne aktiviteten vi driver med.

 

Nå vet ikke jeg hvilke fabrikat testpiper Norma bruker, men hastigheten i min S&L 6,5x55 pipe er saktere enn i tilsvarende piper fra både Sauer og LW, Sauer er normalt ikke kendt for høje hastigheder. LW derimod er ret kendte for høje hastigheder, ofte med ret markante tryk, specielt efter relativt få skud

men det er ikke mange m/s forskjell da

I denne diskusjonen har man jo helt glemt kaldhamringsprosessen, som har blitt brukt av bl.a. Sako, Tikka og Kongsberg.

 

En tråd om kaldhamring: http://www.kammeret.no/forum/viewtopic.php?f=38&t=444

Nej denne proces ligger overflademæssigt på linje med knaprifling, dog med den fordel at man i sjældne tilfælde producere koniske piber.

Generelt har hamrede piber haft svært ved at opnå og fastholde en position indenfor konkurencemarkedet.

Hamrede pibers største force er pris og kapacitet for producenten

Forsøg på lidt fakta (efter min personlige mening)

1:En fuldstændig kemisk ren pibe slides markant kraftigere end en pibe med let mantling (det er vel grundårsagen til de fleste "break inn teorier")

2:En pibe skal være cylindrisk, eller trangest i mundingen

3:Alle belægninger vil gøre piben trangere primært i midten

4:Cylindriske piber vil selv med den mindste belægning midste precicion, da midten pludselig bliver trangere end mundingen

5:Piber der er født koniske vil generelt have meget større accept for belægninger i midten af piben, da dette bliver neutraliseret af "trangboringen"

6:Piber som er poleret i samme retning som riflingen, efter selve rifleprocessen, vil have alle bearbejdnings spor i samme retning som kuglen bevæger sig, hvorfor disse bearbejdningsspor virker som en form for "mikrorifling"

7:Langsgående polerings/slibespor af en rimelig grovhed, vil reducere kontaktfladen mellem kugle og pibe, hvorved friktionen kan reduceres.

8:Superpolerede piber kan forøge kontaktfladen mellem kugle og pibe, dette kan medføre større friktion, og i mange tilfælde resultere i en form for klæbning(stick) (der findes en kraft helt nede på atomniveau, hvor elektroner hvis de kommer tilstrækkeligt tæt på hinanden, vil klæbe/bonde)

At ingnorant har god tro på egne produkter ser jeg på som en selvfølge

Det er mulig denne tråden drar seg litt bort fra startinnlegget, men jeg har et par oppfølgingspørsmål til ignorant.

På S&L sine hjemmesider står det at de anbefaler kun våpenolje til løpspuss. I denne tråden indikerer ignorant noe av det samme. Jeg håper at ignorant kunne utdype dette noe, da kun våpenolje ikke fjærner mantel etter min erfaring. Det er jo også en jungel av solventer der ute og en slik påstand fra en løpsfabrikant reiser jo egentlig mer spørsmål enn det besvares.

Er skjærte løp mer ømfintlig for solventer enn knappdradde eller hamrede? Knappdradde eller hamrede har vel den sideeffekt at de tetter overflateporene og gir et slags herdesjikt som igjen gjør løpet mer motstandsdyktig mot slitasje og kjemisk påvirkning fra solventer?

Skærte piber er ikke mere ømfindtlige overfor kemi end andre typer, det er bare ikke nødvendigt i skærte og koniskt polerede piber at påføre den markant forøgede slitage som overdreven rengøring og kemianvendelse påfører

Selv om det kanskje ikke er relevant for presisjonen i de fleste skytegrener har jeg forstått det slik at benkeskyttere nærmest har et religiøst forhold til rene løp og presisjon. Det ignorant hevder strider mot dette. Nej det strider ikke imod det jeg siger, Benkskytterne anvender generelt cylindriske piber med høj overfladetæthed, derfor se pkt 2 3 4 7 8. Så hvis de skal opnå superprecicion, er de nød til at jobbe livet ud både på sig selv, og i serdeleshed på piben. De forventer ofte max levetid på under 1000 skud. Jeg testede en pibe med drejede kugler sidste sommer. Piben har skudt mellem 6000 og 7500 skud, og har kun været rengjordt 1 gang. Her presterede jeg faktisk flere 5 skudsgrupper på under 5mm center-center spredning. mindste gruppe leverede et hul på 8mm udvendigt efter 5 skud med 6,5x55

Jeg går også ut fra at effekten, trykk/hastighet av patronen har en betydning, men vil igjen minne om episoden som er beskrevet i Normas ladebok, der de tester en heit patron i forhold til trykkoppbygging og manglende puss. Etter få skudd er trykket høyt over standard.

Dette siger nok mere op typen af testpibe end noget andet. Norma undre sig faktisk altid over hvorfor de generelt får hastigheder på mellem 15 og 40m/sek over deres testpiber, når de tester med S&L piber. Dette uden at de på noget tidspunkt har kunet konstatere forhøjet tryk

Jeg ville være takknemmelig hvis ignorant kunne komme med noen kommentarer rundt dette.

Siden du nå er innom Ignorant, og attpåtil forfekter S&L løps fortreffelighet, et spørsmål:

Du har lidt svært ved at skelne mellem nøgtern information og at forfægte fortreffelighed

En umodifisert M97DL, i 6.5-284,

hva slags presisjon, målt i 5 skudds samling på 100m ville du forvente, regne som bra, eller regne som dårlig. Med fabrikkammo, og med god og tilpasset hjemmeladet ammo?

Bra og ikke unormal precicion for disse piber er med god fabriksladdet mellem 10 og 20mm

acceptabelt precicion med god fabriksladdet 15-30mm

Mindre godt >35mm

Hvad angår hjemmeladdet, findes her kilden til mange problemer, og kun i sjælden tilfælde kilden til super precicion.

En del tilfælde forekommer hvor overdreven brug af kemi og anden rensning, kan virke negativt på precicion

 

Og, gjerne, er det forskjell på retthet, eller andre kvalitetsparametre på S&L sine løp? Er M97 løp like "bra" som STR løpene, eller er noen kalibre bedre enn andre?

Generelt er der samme kvalitetsparametre på både STR match piperne og på de piper der anvendes på S&L riflerne.

Rethed er generelt god på piperne, dog kan der forekomme under 1% hvor der har opstået kast i pipen. Dette har man ikke kunnet konstatere medføre ekcentricitet.

Der er en del forvirring om specielt 6,5-284, da den reelt er normeret til en anden dimention end 6,5x55.

Der er kalibrer, der generelt er lettere at få god precicion, med et stort spekter af kugler, end ved andre kalibrer.K

Har lest en plass at det omtrent bare er Schultz & Larsen som nå driver cut rifling.

Dem fleste andre bruker button rifling.

 

Vet ikke om det er sant.

Der er flere pipeproducenter der driver med forskellige former for cut rifeling. Men der er bare enkelte som udelukkende anvender skærte piper på serieproducerede rifler.

Her kan nævnes

HS Precicion

Schultz & Larsen

Grünig Elmiger

Til dels Accuracy International

S&L er vel den producent med skærte piper, som primært fokusere på produktion af Jaktrifler, hvor de øvrigt nævnte primært fokusere på enten Tactical eller match. At så S&L har ganske godt fat i det skandinaviske marked for udskiftningspiper til STR rifler, er jo en sjov detalje, som ikke fornøjer Sauer.

Den generelle sanhed er større demper og mindre hul er lig lavere smell.

Der findes dog tilfælde hvor samme demper virker bedre med større krudtladning. Se E Moens test i våpenjournalen, hvor en gammel type S&L demper blev målt til149Db på førstesmellet på kal 308win. samme demper blev målt til 143,8db på førstesmellet på en 308NormaMag.

På andetsmellet var resultaterne mere ens 143.8 på 308win og 142,1 på en 308NormaMag.

I dag er resultatet mere "Hardcore" og her er resultaterne ca 7-9db bedre på en demper med den halve volumen på kal 308win, og 4-5Db bedre på 308NormaMag (resultater på førsteskuddet.) (disse nye dempere er dog sikkert ubrugelige , da de kun koster under halvparetn af andre næsten lige så gode dempere)

Der er dog mange testresultater der indikere at en måling på 1meters afstand i 90grader, ikke giver gode dempere den kredit de burde have, da målingen overdøves af kuglesmellet. Lyden fra kuglesmellet vandre stortset kun fremad og ud til siden, så der er en form for "lævirkning" fra 45grader bagud, hvor man stortset ikke kan måle eller høre kuglesmellet. Så ved skyttens øre er det muligt at opnå meget bedre dempning, ved anvendelse af effektive dempere.

Der synes også at være en vis usikkerhed ved måling i 90 grader, da en forflytning af måleaparatet med blot 10cm frem og 10 cm tilbage, kan udløse måleforskelle på op til 8Db.

Derimod er der stabile målinger fremad, hvis man kommer forbi 45grader fremad med 1 m afstand til kuglebanen. Denne måling er rimelig konstant helt ud til mindst 100m så længe afstanden til kuglebanen er 1m.

Der viser sig også en tendens til at målingerne foretaget i området fra-45til +45 grader grader bagud er rimeligt stabile, indenfor enkelte db, så længe afstanden er 1 m til mundingen.

Disse resultater underbygges også i rimelig grad af finske tests foretaget omkring 1999. Dog viste deres målinger en lille skævhed i billedet, der dog kunne forklares med at de målte på en halvautomat, som skabte en vis omladningsstøj

I dag er det muligt at beskytte skytten bedre med en god demper, end udelukkende ved brug af hørselsvern.

En supergod demper kan reducere lyden målt ved skyttens øre med op til 35-45 db, hvor et sæt gode hørselsvern reducere lyden med mellem 22 og 30db. Så der er ingen tvivl om at kombinationen demper og hørselsvern, er uovertruffen.

På bane er det dog et must at anvende hørselsvern, da naboen ikke altid har demper på.

Tillater meg å være litt off-topic med en nydelig serie IIA som jeg har hatt med på elgjakt for første gang. Genial jaktbil og utrolig morsom å kjøre.

Off-Topic? Langt ifra! Den som ikke ser likheten mellom denne praktiske arbeidsbilen og den solide (men heller ikke akkurat så smellvakre) Mauser-låsen, må være våpen-analfabet!

Jeg tror netop at de fleste sagtens kan se ligheden.

Alt rasler og skrangler.

Der er store sprækker og hulrum overalt, så man får både træk i nakken og myoser.

En tur gennem terænget er en sikker medicinsk kur, som enkelt og hurtigt omdanner enhver form for blæresten direkte til nyregrus.

Det er vel heller ikke ukendt at det vigtigste i en LandRover, er værktøjskassen, og olieabsorberende materiale. Samtidigt kan meget dog repareres med en knipetang og en meter hegnstråd

Sammenligningen mellem M98 og landrover er næsten perfekt. Og de eneste der foretrækker en LandRover over en moderne Toyota Landcruiser, er vel håbløse nostalgikere

Er originalstokken ikke bedded med søjler/vugger ved både forreste og bagerste skrue. Og er originalstokken ikke udelukkende bedded under låsekassen. Og dermed fuldstændig fri under piben

Hvis dette er tilfældet, er der måske en eller anden grad af mening med det

Kopi eller ikke kopi ????

De informationer jeg har er at begge dempere har voldsomme ligheder med en 20 år gammel type.

At A-tec så var først med en større produktion af denne variant, er nok rimeligt indiskutabelt. At A-tec laver topkvalitet, er også indiskutabelt.

Hele diskutionen om kopi eller ej er i det her tilfælde rimeligt uinteresant, da A-tec har kommet videre. Viking har så åbnet en tanke om at rationalisere produktionen, så man får frem rimelige dæmpere til en mere realistisk pris. Denne udvikling med endog meget mere omkostningsbevidst produktion, vil efter min opfattelse blive meget tydligere indenfor en overskuelig tid.

Hvis ikke der er en europæisk producent der skærer igennem og reducere prisen væsentligt på dempere, vil der være en eller anden, der bestiller en containerfuld dempere fra Kina.

Priserne på dempere er for nuværende på samme forholdsvise niveau som fladskærms tv var for 10 år siden.

Rent produktionstekniskt, er der intet der indikere at en dæmper skal koste mere end under halvparten af de nuværende priser.

Ret beset er det i forbrugerens interesse at der bliver størst mulig konkurence, da det vil øge produktudviklingen, samtidigt med at omkostningerne bliver kraftigt reduceret. Egentligt er det spild at diskutere patenter på den type "simple" produkter, da der er oceaner af variationsmuligheder. Bedste mulighed for succes og overlevelse, er udvikling, og især omkostningsbevidsthed. Der er ingen grund til at gøre en simpel lydpotte til "raketvidenskab"

Ja M98 er i en kategori helt for sig selv. Fuldstændigt på linje med Ford T og den Grå Ferguson.

Det er tankevækkende at de fleste moderne riffelproducenter har startet med ombygning af m98, eller produktion baseret på M98 systemet. Næsten alle er dog idag kommet videre. Det er nok fordi riffelproducenter ikke har forstand på rifler. I modsætning til amatører og hobbybøssemagere

Lidt fakta omkring ammestuehistorien om de vældigt dyre produktionsomkostninger ved m98 systemet. Her kan man se at flere "billig produkter" (CZ, Brno og Zastava) stadig producere på m98 princippet. I den anden grøft findes "mikroproducenter" som har fundet en nische i at producere "drømme" til "nostalgikere"

En M98 sprænger ved et lavere tryk end næsten alle moderne rifler. Dog sker der sjældent alvorlige skader på grund af de "eftermonterede" konstruktionsdetalder som skiller m98 fra tidligere mauserkonstruktioner. Disse "eftermonteringer" blev udført da Paul mauser selv midstede synet på det ene øje ved en hylsterlækage.

Grunden til at alle rifler med kloudtrækker sprænger tidligere end modrene rifler, er en manglende omslutning af hylsterbunden på specielt standardkalibrer. Dette medfører en mindre sikkerhedsmargin ved overtryk, end på PushFeed rifler.

I forhold til moderne rifler, er repeteringshastigheden,langsommere, og chancen for en knækket udtrækker er større på mauseren, hvis man ikke får patronen helt ned i magasinet før ladning. Hvis patronen dog endelig kommer ind i kammeret uden at udtrækkeren knækker, så vil en kloudtrækker dog kunne få langt flere klemmere med ud.

Så det med at anvende mauser98 systemer kan sammenlignes med at køre fra Oslo til Trondhjem på traktor i sammenligning med en modernne tankegang, hvor man anvender bil

Afvigelsen vil formodentlig blive større jo tættere radiel du er på en reflekterende flade, samtidig vil afvigelsen blive større jo længere kuglen flyver tæt på en flade. Ligeledes vil afvigelsen blive større jo tættere aksial(længdevis) reflektionsfladen er på mundingen.

De seneste test jeg har gjort, var med et 2cm langt ½ rør, med en diameter som var 2mm større end kuglen. Røret var placeret 2 cm foran piben.

For flere år siden forsøgte vi at reducere støjen fra vores testskydning, ved at placere en række bildæk foran og lidt ind over mundingen på riflen. Resultatet var klart mindre støj. Men precicionen på de testede våben var kun gode hvis man skød rimeligt midt i dækkene. Hvis man derimod kom tættere end 10 cm på kanten af dækkene, så blev precicionen klart dårligere.

Jeg har en bekendt, der tidligere var skarpskytte indenfor det Danske politi. Han beretter at de foretog forsøg med at skyde ud gennem smalle åbninger ved vinduer eller døre. Det erkendte man ikke var anvendeligt ved finskydning. da man fik væsentlige afvigelser, selvom den reflekterende flade var meter foran mundingen. Så der er formodentligt flere faktorer udoved den direkte reflekterende krudtgas

Det beskrevne er et kendt problem.

En forklaring. Når kuglen forlader piben, vil den resterende gas slippe ud, med en hastighed på rundt 2000m/sek, derfor spredes gassen ud, og vil overhale kuglen. Hvis der findes en hård overflade asymetrisk tæt på kuglen, vil den gas reflektere fra den hårde overflade, og ramme kuglen som kraftig sidevind. Selv om fenomenet kun strækker sig over et kort stykke, kan man selv vurdere virkningen af en sidevind på 2000m/sek over en længde på op til en halv meter.

Jeg har kørt lidt test på noget lignende, og ved at placere et ½ rør på 2 cm længde tæt på kuglebanen 2 cm frem for mundingen, kunne jeg helt konstant flytte rundt med træfpunktet med op til 20 cm på 100m. forflytningen virkede helt konstant væk fra det halve rør, uanset hvilket klokkesæt jeg placerede ½røret i