Jump to content

ignorant

Members
  • Posts

    1,109
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    22

Posts posted by ignorant

  1. Nu er he Spuhr vel kendt for primært at synes om semitactical wanabeesniper grej, derfor kan det måske godt skremme ham lidt med så smukt træ, og høj rekyle.

    Lidt kunstigt med kraftig rekyle og rimelig lav vægt.

    Jeg var for en tid siden involveret i en rifle som ikke gik tilfredsstillende. den klarede omkring 4-6cm grupper med mange forskellige ladninger. med stortset samme middeltræfpunkt.

    Lidt kunstigt, da ejeren var en gut der gennem de seneste 5 år generelt har været i top 3 i de feldtstevner han har deltaget i.

    Efter kontrol af stabil og symetrisk bæring på låseklakker. Ny bedding, Rengøring og kontrol af pibe, Test med flere forskellige kikkerter og montager. Flere forskellige skytter.Da var desperationen udpræget, da intet gav ændringer.

    Først da man støbte 400 gram bly i forskæftet skrumpede grupperne til under 10mm :overrasket:

    Riflen var en kaliber 7-08 mer ret nyclassisk skæfte og en egenvægt på knapt 3kg + kikkert

  2. Samt at løpet får mer overflate, og det vil da avkjøles raskere.

    Det er ikke helt korrekt.

    Primært fordi det ikke udelukkende er overfladeareal som køler. Derimod er det som køler, en udskiftning af den luft som kommer i berøring med pibeoverfladen. Meget af denne udskiftning, er forårsaget af konvektion.

    Der er ingen fungerende konvektion i den flute som vender op, og den som vender ned. Så den reelt udnyttelige overflade kan være mindre på et flytet i forhold til et uflutet.

     

    Samtidigt er der som nævnt tidligere, en mindre masse til at opmagasinere varmen, hvorfor man kan opnå en totalt højere temperatur på en flutet pibe end en uflutet, primært ved længere og relativt hurtige serier,.

     

    Derimod er det indiskutabelt, at man kan opnå større stivhed ved samme totalvægt, eller samme stivhed med en lavere vægt.

  3. Hehe

    Ammo har jeg nok av. Damer er oppskrytt. Det må nok bli Wiskey.

    Hva mener du med "bedre kvalitet til halv pris?" Det går nok ind under begrebet fabrikationshemligheder 8)

     

    Det har formodentligt noget at gøre med at en Dansk konstruktør ikke har opfattet at samme produkt bliver bedre af at få fordoblet prisen :wink: .

    Derimod viser det sig ofte at kvaliteten kan øges samtidigt med at prisen reduceres. Dette forhold er baseret i efektivisering og markant øget volumen.

    Målet må være størst dB reduktion pr. krone.

  4. Denne demper må du for alt i verden undgå, den vil lede dig direkte i fordærv.

    Bedre kvalitet til halve pris.

    Resultat: du sitter igen med et par tusind spen, som du nu må vurdere om du vil bruge på amo, whisky eller damer 8):shock:

  5. Jo takk! Hvis noen har løp liggende som de ikke bruker som er i ok stand... Ta kontakt!

     

    Har vært veldig glad i Marlinen min, men har en litt annen følelse med den her i hendene.. Deilig å kunne trene uten at det koster 13,- pr skudd. Betalte vel 590 for 100stk Golden Line i dag.

     

    Da har du jo tjent ind investeringen efter ca 6.753 skud, herefter er det vel tid for at bytte pipe, og så går det endelige regnestykke i null efter ca 10.000skud :D

  6. Generelt overraskes jeg af den viden eller mangel på samme der kommer til udtryk i en debat som denne.

    Enten er der tale om indlæg skrevet af folk men ingen eller i det mindste meget bégrænset erfaring med CNC og bøssemagerarbejde.

    Hvis dette ikke er tilfældet, må jeg skræmmes ved tanken om den faglige standard blandt Norske CNC operatører.

    Det tager under 10 minutter at gøre et cnc program for kap, gjengning og kroning. Herefter bruger man 1 minut for en testkørsel.

    Programmet lagres på maskinen, og kan herefter bruges til de næste mange gjengejob. Varianter af dette program, med andre diametre eller stigninger, gøres ved en simpel kopifunktion, efterfulgt af 2 minutters programendring.

    Man må dog leve med en klart bedre og flottere gjengefinish, end det som de fleste klarer på en manuel drejebænk.

     

    Nu må jeg erkende at jeg aldrig har jobbet på timebetalingsbasis, da jeg ikke mener at det er kundens problem, at min maskinpark og erfarring er over eller under middel.

     

    En ting er dog sikkert, hvis jeg skulle jobbe på timebetalingsbasis, ville jeg sørge for dårligst mulig udstyr, mindst mulig erfarring og mest mulig prat. Det ville udløse den højeste betaling til mig for et givent job.

     

    Den store mængde job med demper og knaldforstærkermontering, som er tilfældet disse årene, var en enestående chance til at få foretaget de nødvendige investeringer, så man kom op på en standard, der modsvarede den pris man tager for en times job.

    Det ville kræve et dempermonteringsjob 3 gange om ugen med den gældende pris, at forrente og afskrive en middel brugt cnc drejebænk.

    Så ville man samtidigt have en enkel mulighed for at dreje diverse tændstifter, skruer og andre dele. Dog måtte man leve med at radier og mål va en enkel og uproblematisk detalje.

    • Like 1
  7. Manuell kontra CNC...

    Er det virkelig mange som mener at gamle våpen er preget av dårlige pasninger og slappe toleranser?

    Og at moderne våpen er mye bedre?

     

    Gamle våpen er ofte præget af god pasning, fuldt på højde med hvad som gøres på CNC idag. Eneste problem er at samme kvalitet koster mellem 5 og 50 gange så meget for samme kvalitet, når den gøres manuelt, i stedet for på CNC.

     

    Forestil dig at næste gang du skal have gravet ind en vandledning, så rekvirere du en mand med en manuel skovl, og betaler ham samme timeløn, som en preson med en gravemaskine.

  8. [Det ville til og med vært tid til å ta telefonen mens maskineringen foregikk. :)

     

    Nej du, her kræves markant større investeringer i moderne high tec utstyr. Der går rykter om et helt nyt og avanceret system, mener det kaldes Bloototh, det fungere ved noget som ligner tankeoverføring. Dog foregår det mellem en telefon, og en trådløs headset. Den slags uhørte investeringer kan let løpe op i over 300 kr :wink:

  9. Jeg tror egentligt at problemet er at bøssemagere, er så fagligt dygtige, at de formoder at de kan jobbe med utstyr og teknikker som ligner østeuropa før muren faldt.

    Hvor mange bøssemagere har CNC fræs eller drejebænk?

    En superavanceret multitaskingmaskine, som kan dreje, fræse og slibe, koster såpas meget, at om man renter og nedskriver den til nul over 6 år, så koster den mindre end en faglært får i løn for normal tid i samme periode.

    Hvis man tænker på en brugt cnc bænk, og et brugt cnc bearbejdningscenter med den fornødne kvalitet, kan de samlet skaffes for under 300.000kr.

    Ulempen vil så være at den enkelte bøssemagers produktivitet ville gå op med flere hundrede procent.

    Det verste skremmeeksempel er de tusindvis af gjengejob som pt udføres for demper og knaldforstærkermontering. I langt de fleste tilfælde udføres på manuelle drejebænke. Udført på cnc bænk vil et gjengejob med kap og kroning kunne udføres i væsentligt højere kvalitet, på under 3 minutters maskintid.

    Det store programeringsjob, kan vel klares på under 20 minutter pr gjengetype. herefter lagres programmet, og kan genanvendes i det uendelige.

     

    Det vilde formodentligt kunne forbedre økonomien og efektiviteten ubeskriveligt, hvis bøssemagere orienterede sig lidt i den omkringliggende verden, og tilegnede sig et teknologiskt stadie på højde med eller lidt højere end en Ford T.

     

    Hvis de investerede et minimum i teknologi fra dette artusinde, ville de ofte kunne skaffe en vis tillægsindtjening på produktion af diverse simple reservedele som jævnligt forbruges indenfor våbenbranchen.

     

    Dette er skrevet med en vis mængde humor, og ikke ment som en nedgøring af dygtige fagfolk. Derimod måske som lidt inspiration, til en holdbar fremtid(når den første raseri har lagt sig :wink: )

  10. ja jeg vet om denne service pakken, men velger heller produkter jeg har kjennskap til enn jaktdepotets egen supersmørning.

    Ble litt irritert når jeg var der sist og selgeren skulle prakke på meg denne pastaen (men det er en annen historie).

     

    Er vel en grunn til at ingeniørene i Aker og FMS bruker molykote på fingjenger som utsettes for varme og trykk.

    Kobberpasta blandet med teflonspray gjør nok samme nytten som den pastaen til jaktdepotet, da teflonsprayen (knabbet fra luftforsvaret) lover 600 grader og kobberpasta 1000.

     

     

    Jeg demonterer demperen for hver gang jeg har skutt. Fjerner gammel smurning, bruker en M16 børste for å pusse bakstykket innvendig, og smører opp på nytt før montering.

    Inden du afskriver et produkt du ikke kender, og påstår at andre er bedre, vil det være enkelt og veldigt billigt at teste først. Dog må jeg advare på det kraftigste mod at du tester dette produkt, da du fremover ikke behøves at adskille og omsmøre i nær samme grad som du beskriver :wink:

    Jeg tror faktisk at denne pasta er testet og sammenlignet med både molypasta, alupasta, kobberfedt mv. selv ved langvarig opbevaring og varme serier. Og der er efter rygterne ingen sammenligning, hvad angår bestandighed og smørreevne. :shock:

    Om en pasta tåler 400 eller 800 grader, er formodentligt irelevant, da aluminiummen som demperen er gjort af, ikke tåler markant over 300 grader, før styrken er vældig reduceret.

  11. Jaktdepotet sælger en type servicepakker til deres dempere. Denne servicepakke indeholder en uovertruffen monteringspasta, med en ekstrem bestandighed. Den tåler temperaturer op til 350 grader, før indeholdet af teflon får reduceret virkningen. Selve pastaen klarer op til 800 grader, før den opgiver.

    Den største fordel i forhold til moly, kobber og aluminiumfedt, er at denne pasta er ekstremt finkornet, og fordeler sig jævnt og trægt/tæt selv med tolerencer ned under 1 hundrededels mm. Samtidigt tørre den ikke ud, og efterlader smørepartiklerne som løst pulver, i lighed med bla molypasta.

    Pastaen er så klebende, letfordelende og træg, at den i gjengepartier virker som en pakning. Den kan også med stor fordel anvendes til smøring af pipegjenger til demperen. Desuden er den uovertruffen til smøring af løse chocked til haglgevær

  12. Ok, beklager :smile: Mente ikke å bli fornærmet....... :?

     

    Men over til Bergen: 6,5x55 er etter det jeg har kommet fram til et av de kaliber du får best demping på ved bruk av lyddemper.

    Hva kan grunnen til dette være? Før jeg begynte å jobbe med dette så trodde jeg at et grovt, saktegående kaliber var bedre å få god demping på, men 6,5 er faktisk bedre enn feks. en 9,3x62.

     

    6,5x55 har jo ganske stort hylsevolum også, i forhold til kulediameter.

     

    Hej du min iltre gut :wink:

    Du stiller spørgsmål, men ønsker ingen svar :wink:

    De få gangene jeg har brugt cronograf, har jeg altid været nødsaget til at måle på over 5 - 10 meter for at opnå ensartede og stabile resultater, her var resultaterne altid jævnere når cronografen var over 10 meter væk.

    Med min ekstremt begrænsede viden om rifler, og lyddempere, har jeg erfaret at en lyddemper primært fungere ved at ænder gasudslippet fra en enkelt trykbølge, til et langtrukket pust. Dette opnår man formodentligt ved at anvende et relativt stort reservuare, kombineret med mindst mulig udslipshul. Her udmærker små kuglediametre sig, ved at man kan gøre arealet på udgangshullet mindre uden at kuglen tar i hullet.

     

    Angående hvor lang afstand der trenges til cronografen, er det formodentligt individuelt. En relativ effektiv testmetode vil være at checke jævnhed på hastighed, med cronografen på 1 -2-4-6-10 og 15 meter. denne test foretages uden demper.

    Alle de måleforsøg hvor jeg har haft cronografen tættere på end 5 meter, har altid medført følgende tekst på cronografen "Error"

    En medvirkende årsag er måske at krudtgassen forlader mundingen med en hastighed på mellem 2000 og 3000m/sek, mod kuglens mellem 700 og 1200m/sek. En anden potentiel fejlkilde kan være selve mundingsflammen, som kan give et så kraftig lysglimt, at det eventuelt forstyrre målingen af kuglens hastighed, der vidst nok foregår ved at man registre hvornår kuglen kaster en skygge på henholdsvis første og anden cencor. Selv om man i Norge opnår ret gode hastigheder på hjemmeladet ammo, er de dog sjældent i nærheden af lysets hastighed 8)

  13. At demper kan give marginalt højere hastighed, er både logiskt og sansynligt.

    Jævnere hastighed usansynligt.

    Dog kan der sikkert forekomme bedre og mere ensartede målinger hvis kronografen står så tæt på riflen(indenfor 10meter), at mundingsgassen, kan påvirke målingen, ved fysiskt at skubbe til cronografen under målingen. Det vil ikke foregå med demper, da gassen først forlader demperen længe efter at kuglen er forbi cronografen.

  14. Den bedste og ubetinget mest skånsomme pussestok, er gjort af hærdet og poleret stål, uden belæg af nogen art, og med en diameter bare et par tiendedelse mm under hulmålet.

    Det som skader en pibe ved pusning, er partikler som fæstner til pussestangens overflade, og derfor transporteres frem og tilbage, med en funktion som sandpapir. Derfor brug altid en pussestok uden chance for at medbringe smuds.

     

    Grundforudsætning for al slibning er hårde og slidende partikler fæstnet i blødt bærematriale, bevæget hend over den hårde overflade som ønskes slebet/slidt

  15. I årets katalog fra Jakt og Friluft så står det at en BR-Reflex T8 std gir antatt demping på 39 dB, mens en Hausken std demper 31 dB (BR-demperen er 142 gr tyngre...) I tillegg selger de en demper som heter Hard-Core, alu demper iflg katalogen, som er like tung som Br-Reflex T8 og som også demper 39 dB. Hausken er dyrest, og Hard-Core er billigst (skiller 500,-)

     

    Hvis disse tallene er korrekte, og da tenker jeg først og fremst på BR-Reflex og Hausken, så er jo 8 dB en formidabel forskjell? Noen som har erfaringer/dokumentasjon?

     

    Læg mærk til at de skriver antatt

    Så er det frit at gætte og manipulere i det uendelige.

    Disse tal har ingen sammenhæng med måleresultaterne som Eirik Moen har fået frem under rimeligt neutrale tests. I alle hans test har Hausken været klart bedre end BR

  16. [;)

     

    Fordi det ikke finnes noe standardmål på piper tenker jeg? ikke lett og drive masseproduksjon om man sku tilpasse demperen til alle forskjellige løp!

     

    Der er et ret markant tryk i teleskobdelen, Risikoen er lækage, eller direkte tilbageblæsning af bagerest tætningsring.

    Det er ikke usansynligt med tryk over 50bar i demperen

     

    Forøvrigt vil dit valg af materiale ikke have indvirkning på levetiden. Problemet med alu i fremdelen er ikke så meget styrke, som aluminiums lave smeltepunkt, og store varmeoptagelse fra mundingsflammen. Denne flamme kan medføre lokal smeltning, og dermed dråbedannelse, som kan gøre hullet urundt og mindre, med deraf følgende pludselige trefpunktsforflytninger.

    Brug maksimal styrke til yderrøret, og tilføj varmeskjold til inderhullet.

    Konstruer på en sådan måde at alle sprængningssenarier, vil sense alle løsrevne dele fremad.

    Der er pinligt men relativt ufarligt med en demper som popper. Derimod er det direkte farligt hvis en demper sprænger til siden eller bagud.

  17. Få din far til å se litt mer på konstruksjonen. Demperen skal ikke berøre løpet fra munningen og bakover, det vil påvikre presisjonen.

     

    Hvad er den tekniske forklaring, og hvordan og hvor ofte er dette testet.

     

    Har testet tæt pasinig mellem teleskob og pibe gentagende gange, udelukkende med positivt resultat for både stabilitet og precicion

  18. Måleresultaterne tyder på en dB måler, med alt for lang måletid, og begrænset mikrofonkapacitet.

     

    Jeg har deltaget i lignende målinger, hvor man havde 2 forskellige aparattyper. Den ene var indstillet til Peak måling, og med kapacitet til 170dB. Den anden var beregnet til måling af mere konstant støj (trafik og maskinstøj)

    Her udførte vi tilsvarende tests, hvor man fik resultater i området fra 110 - 116db afhængig af demperopsætning.(ved øretmåling) hvis man anvendte standardmåleren.

    Identiske demperopsætninger resulterede i fra 120 - 143dB (ved øretmålinger) hvis man anvendte Peak måleren.

     

    En traditionel støjmåler registre typiskt gennensnitsstøjen indenfor ca 20 msek. og er riffelskud varer omkring 1 - 2 msek. Derfor får man urealistisk lave resultater, med alt for lidt forskel, hvis man forsøger at måle skudstøj.

    Peakmålinger viser den absolutte støjtop, uanset hvor hurtig støjen forsvinder.

     

    Resultaterne blev målt på en 6,5x55 hvor peakresultaterne målt ved øret var:

    3 moduler 143dB

    8 moduler 131dB

    16 moduler 121dB

  19. Tenker du å bruke demperen når du skyter på bane? Hvis ikke varer nok en aluminiumsdemper lenge nok :)

    Om du tenker å skyte hundrevis av skudd på bane med demperen på, er kanskje stål et bedre valg.

     

    På min 30-06 med 60cm løp, er det litt drøyt med en 20cm lang frontmontert ståldemper, men i og med at du har .308, tåler rifla godt å bli kappet til 45cm, og dermed gjør det mindre om demperen veier en del.

     

    A-tec CTM-4 er vel laget av aluminium, mens baflene inni består av stål Bafferne består udelukkende af aluminium i den nævnte demper. Dette gir demperen nesten vekta til en aluminiumsdemper, mens slitestyrken er tilnærmet stål. Mulig jeg husker feil, men tror det var slik. Den nævnte beskrivelse og konklution, var oprindeligt rettet mod en Dansk konstruktion, som var den første til at kombinere alumodulkonceptet, med stålkerner for at opnå en acceptabel levetid på aludempere. A-Tec tog så idden til sig, og anvender den i deres Maxime

    Jon Martin

     

    Rene aludempere har fuld tilstrækkelig levetid til decideret jagtbrug. Dog kan serier på over 5 skud let medføre ekstrem erosion af bafferelementerne, hvis ikke man lader den afkøle fuldstændigt mellem serierne. Ved serier over 5-15 skud afhængigt af kaliber, kan man ofte i rene aludempere konstatere lokal smeltning, og dråbedannelse i bafferhullet. i visse tilfælde kan det medføre pludselig forandring af trefpunktet.

     

    Dette problem er vel næsten fjernet ved de nye generationer af aludempere med kerne af rustfrit stål.

  20. Grundregel om forudsigelig trefpunkt og precicion: RETHED OG SYMETRI

     

    Jeg testede en hel del omkring asymetri i dempere for et par år siden, og konklutionen var overbevisende. Asymetri giver træfpunktsforflytning, og potentielt reduceret precicion.

    Første test jeg udførte var at montere et halvsidet rørstykke i første bafferelement, og teste træfpunkt. Her kunne man specielt ved boattailkugler forudsigeligt flytte træfpunktet op til 15 cm i den ønskede retning, ved at rotere det asymetriske rør.

    Hvis jeg monterede tilsvarende asymetrisk rør i 2 bafferelementer, kunne jeg reducere eller forstærke fenomenet, alt afhængigt af om asymetrien i de 2 bafferelementer vendte modsat vej, eller samme vej.

     

    Hvis demperen var med symetrisk indmad, og ellers korrekt monteret, var trefpunktsafvigelsen med og uden demper, reduceret til en højdeforskel, afhængig af demperens vægt, og pibens tykkelse.

     

    Min personlige opfattelse er at jeg hellere vil undvære den sidste dB dempning, og til gengæld have en forudsigelighed i trefpunktet, også selv om demperen løsner sig under brug, eller måske ikke er fuldstændigt ens monteret hver gang.

     

    Der vil på visse rifler med ekstreme asymetrier og indbyggede skævheder kunne forekomme afvigelser også i sideleds retning. Denne afvigelse vil ved anvendelse af symetrisk og korrekt monteret og ret demper, altid være mindre end sideleds afvigelse mellem forskellige typer af ammo.(demperen vil altid virke som en vibrationsdempende foranstaltning, og derfor give mindre uforusdigelig trefpunktsafvigelse.)

  21. Nå skal ikke jeg undervurdere viktigheten av å ta vare på hørselen, men jeg synes kanskje problemet hørselskader og skyting av og til blir vel mye fokusert på.

    Det er for meg overraskende mange her inne som lider av tinnitus på grunn av etter sigende skyting, og siden jeg ikke er lege og har undersøkt disse kan jeg selvfølgelig ikke si noe fra eller til om det.

    Men det kan være mange kilder til hørselsskader, bl annet konserter og høy musikk rett i øret, walk man eller hva det nå heter.

    Det er statistisk dokumenterbart at jegere og skytter får behov for høreaparater mellem 10 og 20 år tidligere, end en referencegruppe af ikke jegere og skytter

    Jeg reagerer litt når jeg ser produsenter av lyddempere presenterer risikoen ved skyting uten lyddemper. Nå er plutselig ikke hørselvern bra nok, men både lyddemper og hørselvern blir anbefalt.

    Der fremlægges lidt fakta om sammensætningen af skudstøj, samt forskellige værnemidlers evne til at håndtere denne specifikke støjprofil. At en kombination indiskutabelt er en bedre løsning, er vel ikke et påfund fra demperproducenter, men blot en konklution baseret på tilgængelige fakta.

    Det minner meg om en viss produsent av homogene kulers plutselige bekymring for miljøet og der dette blir fokusert på i reklame for produktet.

     

    Det er mangt og mye vi blir eksponert for som kan redusere hørselen. Selv har jeg en historie med en kraftig mellomøresqueeze, bruk av pressluftbor og høytrykks vannjet under vann for å nevne noe pluss over tredve år med skyting uten å ha pådratt meg mer enn et moderat hørselstap som ikke plager meg nevneverdig i hverdagen.

     

    Som sagt, jeg skal ikke undervurdere viktigheten av å ta vare på hørsel eller helsa som sådan, men jeg blir av og til litt mistenksom når forretningsdrivende blir alt for omsorgsfulle for min helse enten det gjelder overvekt, rynker eller hørsel.

×
×
  • Create New...