Bluto

Trodde jeg hadde sett gjennom Norma siden, tusen takk @Hjortefot. Da får jeg prøve meg frem mellom 28,0 til 30,5. Ser ut til at den var litt "heit" den ladningen jeg fant tidligere. Godt å få det på den sikre siden av rød streken

Er dette en fornuftig ladning i Kaliber .22-250Rem. Fant denne ladningen på nettet og tenker det kan være lurt å dobbelt sjekke denne med folk som har peiling. Krutt. Norma 203B 31,4 grains Kule. Nosler Partition 60 grain Hylse. Norma Total lengde. 59,0 mm Tennhetter Federal NO.210 Large Rifle Primers. Er relativt fersk hjemme lader så trenger hjelp på dette også. Jeg har Federal Lage Rifle NO.210 og Winchester Large Rifle. Er det noen forskjell av betydning på disse to med samme ladning? På forhånd tusen takk

Hei, hvilken type har du kjøpt? og hva ønsker du å fange? Enkelt og lage kasser selv også

Har du vurdert "lave" fjell sko? Selv bruker jeg STETIND GTX http://www.vikingfootwear.com/no/mens/active-outdoor/stetind-gtx#5 og trives med "lave" sko i skog og mark.

Ser 56mm altid blir anbefalt til jakt i mørket, men er ikke det en sannhet med modifikasjoner? 56mm må vell stå innstilt på 8x for at øyet skal få best mulig lys mengde? Er det ikke utgangs pupillen som har noe å si for hvor mye lys du får, mener et frisk menesklig øye har som regel ca 7mm pupill (svarte hullet). En 3-12×56 innstilt på 12x gir dårligere lys til øyet en en 1,5-6×44 stilt inn på 6x. 56÷8=7 En 56mm kikkert bør stilles inn på 8 for at et friskt øye skal få mest mulig lys å jobbe med 50÷7=7 En 50mm kikkert bør stilles inn på 7 for at et friskt øye skal få mest mulig lys å jobbe med 44÷6=7 En 44mm kikkert bør stilles inn på 6 for at et friskt øye skal få mest mulig lys å jobbe med Skal du ha lyspunkt i siktet så test om du kan skru ned lyset så det er knapt synelig i dagslys, helst prøv det i mørke. Hjelper lite med verdens beste opptikk hvis du blir blendet av en sterkt rødt og skjærende lys. Her blir vell slaget stående mellom Zeiss victory HT 2,5-10x50 eller Swarovski 2,5-15x56. Trenger du 15X og mener eventuell pris og vekt forskjell er verdt det? Personlig hadde ikke jeg valgt skinne montasje, for er du misfornøyd med siktet så må eventuell kjøper være Blaser eier og vill du flytte den til en annen børse går ikke det heller... *ser det er kommet overganger for Weaver til Zeiss og jeg tok (heldigvis) feil Takk til Poacher for link og opplysning

Kansje litt ivrig i sin egen reklame? Data bladet sier noe annet.

Fikk et tips om å bruke Oryx kula i min 22-250. Noen som har fått seg noen erfaringer med denne kulen i dette kaliberet? Tenker i første omgang på å prøve ferdig ladet fra Norma. Blir Bever, Rev og Rådyrjakt som blir bruksområder

Drar opp denne og spør om noen har fått testet Oryx? har lurt på å kjøpe disse...

Så lenge laseren er på pistolensom et sikte middel burde du gå klar. Bare husk og bruke riktige beskyttelse briller

Laserpeker er definert i § 4 på følgende måte: laserpeker: Håndholdt laser, batteridrevet eller med annen egen strømforsyning, beregnet for å holdes i hånden og peke på noe på avstand; Lasere brukes til mange nyttige formål i samfunnet. Blant annet er det kommet mange bruksområder hvor de inngår som del av utstyr innen oppmåling, nivellering, avstandsmåling, siktemidler osv. Der laseren inngår som del av utstyr eller maskiner som er beregnet for slik bruk, er det ikke nødvendig med godkjenning.

Skadeskytes det mer i Danmark? Bare lurer siden de slipper unna med å ta prøven en gang? At det er Storviltprøven som skal drive skytterlaget økonomisk kan da ikke være hensikten? Hadde det vert meningen å teste meg som skytter burde det kansje holde med at jeg beviste det med 1 prøve i året og ikke for hver rifle årlig?

Nei, det blir som det er nå. valgfritt under jakt

Ja den virker lang så jeg legger inn den Norske og diverse henvisninger... Men den Danske kan vell også kort forklares "6 skudd mot skivene ila 5min ILD!" Bestemmelser om skyteprøve for storviltjegere. § 3.1 Ingen har adgang til å drive storviltjakt med rifle uten at vedkommende har avlagt skyteprøve same jaktår. Den årlige skyteprøven består av to deler. Personer som skal jakte storvilt med rifle skal dokumentere, på standardskjema, å ha avlagt tredve - 30 - obligatoriske skudd før skyting mot dyrefigur kan gjennomføres. For hver rifle som skal benyttes til storviltjakt må det skytes fem - 5 - skudd mot dyrefigur. Alle 5 skudd skal være treff innenfor et innsirklet felt, 30 cm i diameter, som er angitt på figuren, men ikke synlig fra standplass. For kombivåpen (rifle/hagle), drillinger og dobbeltløpet rifle skal det i en serie på 3 skudd være 3 treff innenfor sirkelen. Skuddserien mot dyrefigur må avlegges med slik jaktammunisjon som nevnt i §2.2 og §2.3 (blyspiss, hullspiss e.l.), og skytestillingen er valgfri uten fast anlegg. Skyteavstanden skal være minst 100 m mot stillestående dyrefigur i format 1 x 1 m. Figuren skal være typegodkjent av Direktoratet for naturforvaltning. (Jeg skal sette den på 300 neste gang) §3.2 Skyteprøven skal gjennomføres på permanent, offentlig godkjent skytebane, unntatt er terminfestede feltstevner. Fra jaktåret 1998/99 må standplassen være overbygd. Skytingen skal gjennomføres under ledelse av ansvarlig skyteleder, og i henhold til instruks fastsatt av Direktoratet for naturforvaltning. Skyteprøven kan bare arrangeres og ledes av lokale lag og foreninger som er tilsluttet Det frivillige Skyttervesen og Norges Jeger- og Fiskerforbund. Andre som disponerer skytebane som tilfredsstiller kravet, kan etter søknad til Direktoratet for naturforvaltning bli godkjent som arrangør. § 3.3 Oppnådd sølvmerke i elgskyting (Norges Jeger- og Fiskerforbunds ferdighetsmerke) godkjennes som skyteprøve når skyteprogrammet er godkjent av direktoratet. § 3.4 Personer bosatt i utlandet gis fritak for krav om å avlegge skyteprøven såfremt vedkommende fyller kravet til å kunne jakte storvilt i hjemlandet. Dokumentasjon på at jegeren fyller kravene i hjemlandet må alltid medbringes under jakten og vises fram på forlangende av grunneier, noen som opptrer på hans vegne eller av jaktoppsynet. § 3.5 Vitnemål om skyteprøve skrives ut på skjema fastsatt av Direktoratet for naturforvaltning. Er jegeren ukjent, kan arrangørlaget kreve at vedkommende legitimerer seg. Vitnemålet må alltid jegeren ha med seg under jakten og vise det fram på forlangende av grunneier, noen som opptrer på hans vegne eller av jaktoppsynet. § 3.6 Jaktrettens innehaver så vel som lederen av jaktlaget skal forvisse seg om at alle som deltar i jakt på storvilt på deres område, har avlagt påbudt skyteprøve. REF §3.2 " Skytingen skal gjennomføres under ledelse av ansvarlig skyteleder, og i henhold til instruks fastsatt av Direktoratet for naturforvaltning" Instruks om skyteprøve for storviltjegere Fastsatt av Miljødirektoratet 1. desember 2013. Generelt Denne instruks gjelder lokale lag og foreninger tilsluttet Det frivillige Skyttervesen (DFS) og Norges Jeger- og Fiskerforbund (NJFF) og andre godkjente arrangører som på vegne av Miljødirektoratet gjennomfører en årlig skyteprøve for storviltjegere i samsvar med forskrift om utøvelse av jakt, felling og fangst. Arrangørlagene skal arbeide for at det blir gitt regelmessig tilbud om trening, instruksjon og mulighet for å avlegge skyteprøven i jaktåret. Det skal utarbeides terminliste for skyteprøven og tidspunkt når våpenkyndig person (instruktør) er tilgjengelig på banen. Arrangørlagene plikter å ha gyldig ansvarsforsikring for sine anlegg. Det frivillige Skyttervesens skytereglementet gjelder med hensyn på skyteledelse, feilskyting og tolkning av treff. Standplassledelsen har ansvar for at skytereglementet og gjeldende bestemmelse for gjennomføring av skyteprøven blir overholdt. Lokale arrangører bør samarbeide om de tilbud som tilbys jegerne. Skytebane Skyteprøven skal gjennomføres på permanent, offentlig godkjent skytebane, unntatt er terminfestede feltstevner. Skytingen skal gjennomføres under ledelse av ansvarlig skyteleder, og i henhold til instruks fastsatt av Miljødirektoratet. Skyteprøven Den årlige skyteprøven består av to deler: Obligatoriske skudd og skudd mot dyrefigur. Obligatoriske skudd Personer som skal jakte eller felle storvilt med rifle skal dokumentere, på standardskjema, å ha avlagt tredve - 30 - obligatoriske skudd før skyting mot dyrefigur kan gjennomføres. Riflens kaliber må tilfredsstille anslags- energikravet for jakt på en av storviltartene. Det er forbudt å benytte våpentyper som er forbudt til jakt, f. eks AG-3 o.l. Skytingen må foregå samme jaktår. For de som ikke deltar i terminfestet konkurranse skal disse skuddene gjennomføres over minst to forskjellige dager med minimum femten skudd per dag. Dette innebærer at man minimum må avlegge skyteprøven over to dager og at man maksimalt får godkjent 15 skudd per dag. Det er ingenting i veien for at de obligatoriske skuddene kan avlegges over flere enn to dager med mindre enn 15 skudd per dag, så lenge man avlegger 30 obligatoriske skudd totalt. Skyting mot dyrefigur kan gjennomføres samme dag som en avslutter de obligatoriske skuddene. All terminfestet konkurranseskyting med rifle i regi av lokale lag og foreninger som er tilsluttet Det frivillige Skyttervesen og Norges Jeger- og Fiskerforbund og andre godkjente arrangører godkjennes. Arrangørlagene har et ansvar for å legge forholdene til rette slik at jegerne blir oppmuntret til å trene med sin(e) rifle®. Det bør gis mulighet for skyting i forskjellige stillinger og avstander. De tredve obligatoriske skuddene kan gjennomføres som jegeren ønsker, f. eks sittende i skytebenk, med fast anlegg eller på annen måte. Skudd mot dyrefigur Etter at de 30 obligatoriske skuddene er gjennomført, skal jegeren/skytteren gjennomføre skyting mot dyrefigur ved å velge ett av tre alternativer: Alternativ 1: Skudd mot villreinfigur. For hver rifle som skal benyttes til jakt eller felling av storvilt må det skytes fem -5- skudd mot villreinfigur. For rifler med flere løp må det for hvert løp som skal benyttes til jakt eller felling av storvilt skytes fem - 5- skudd mot villreinfigur. Alle 5 skudd skal være treff innenfor et innsirklet felt, 30 cm i diameter, som er angitt på figuren, men ikke synlig fra standplass. For kombivåpen (rifle-hagle), drillinger og dobbeltløpet rifle skal det i en serie på tre -3- skudd være tre - 3- treff innenfor sirkelen. Denne delen må avlegges med jaktammunisjon og ekspanderende prosjektil (blyspiss, hullspiss e.l.). Skyteavstanden skal være minst 100 m mot stillestående villreinfigur i format 1 x 1 m. Figuren skal være typegodkjent av Miljødirektoratet. Det skal anvises først når alle skuddene i serien er avfyrt. Det anvises bestått eller ikke bestått. Bestått anvises som innertier, ikke bestått som bom. Treffpunkt skal anvises om ønskelig. Skuddene mot villreinfigur skal gjennomføres i valgfri stilling uten fast anlegg. Tillatte skytestillinger er liggende, knestående, sittende med albuene støttende på lår/knærne eller stående. Det er forbudt å sitte i skytebenk eller benytte fastmonterte støtteben. Det er tillatt å benytte skyterem/riflestropp ved gjennomføring av skyteprøven. Personer som på grunn av sykdom eller handikap ikke kan gjennomføre skyteprøven på ordinær måte kan søke Miljødirektoratet om dispensasjon fra tillatte skytestillinger. Legeattest skal være vedlagt søknaden. Alternativ 2: Skudd mot bjørnefigur. For hver rifle som skal benyttes til jakt eller felling av storvilt må det skytes ti-10- skudd mot bjørnefigurer. Skyting mot bjørnefigurene gjennomføres på 3 forskjellige avstander: 100, 40 og 20 meter. Bestått skyteprøve skal dokumenteres på vitnemål godkjent av Miljødirektoratet. Skytingen mot bjørnefigur godkjent av Miljødirektoratet, skal foregå etter følgende program: Tilslutt må jegeren greie kravet til øvelse 3. En forutsetning er at hele skyteprøven, det vil si alle 3 øvelsene gjennomføres samme dag. Det er ikke satt noen begrensning på antall forsøk på hver øvelse så lenge alle øvelsene gjennomføres samme dag. Skytes det på elektroniske skiver skal skjermbilder være lukket under skytingen. Skyteprøven for bjørnejegere kan gjennomføres med helmantlet prosjektil. Skuddene mot bjørnefiguren skal gjennomføres i valgfri stilling, men ikke liggende eller fra skytebenk. Støtte i form av reim og skytestokk er tillatt, mens fastmonterte støttebein ikke er tillatt. Alternativ 3: Sølvmerke i elgskyting. For hver rifle som skal benyttes til jakt eller felling av storvilt er oppnådd sølvmerke i elgskyting, Norges Jeger- og Fiskerforbunds ferdighetsmerke, godkjent som skyting mot dyrefigur. Kravet til sølvmerke i elgskyting som er godkjent er følgende: Øvelse 1: Øvelse 2: Øvelse 3: Sidefigur av bjørn med avstand 100 m. En serie på 4 skudd innen 40 sek. Krav: 4 treff innen treffområdet (hjerte/ lunge). Sidefigur av bjørn med avstand ca. 40 m. En serie på 4 skudd innen 40 sek. Krav: 4 treff innen treffområdet (hjerte/ lunge). Frontfigur av bjørn med avstand ca. 20 m. 2 skudd, det andre skuddet må skytes innen 4 sek. etter første skudd. Krav: Ingen krav om treff innen oppmerket treffområde. skytingen kan gjennomføres med Godkjenning av skyteprøve for bjørnejegere skjer øvelse for øvelse. Dersom jegeren får 4 treff på 40 sekunder på 100 meter har han bestått øvelse 1. Deretter må jegeren gjennomføre øvelse 2. Dersom jegeren ikke greier kravet til øvelse 2 etter første forsøk, er det bare øvelse 2 som må tas om igjen. Skuddene mot elgfigur skal gjennomføres i følgende stillinger: øvelse 1 i kne- eller sittende stilling, mens øvelse 2 og 3 gjennomføres i stående stilling. Det er tillatt å benytte skyterem, men det er ikke tillatt med fast anlegg eller å sitte i skytebenk. Elektronisk skyteskive Ved skyting mot elektroniske skiver skal det være vanlig standplassledelse og kommando. Benyttes det elektroniske skiver til å avlegge de fem skuddene mot dyrefigur skal skytterens skjermbilde være lukket under hele serien. Det skal benyttes jaktammunisjon og ekspanderende prosjektil (blyspiss, hullspiss e.l.), unntatt ved skyting mot bjørnefigur. Øvelse 1: Øvelse 2: Øvelse 3: Stillestående elg. 5 skudd. Krav: 5 treff innen treffområdet. Stillestående elg. 5 skudd. Krav: 3 treff innen treffområdet. Løpende elg. 5 skudd. Krav: 3 treff innen treffområdet. Sølvmerke helmantlet prosjektil. Sikkerhet Enhver deltaker må føle ansvar for sikkerheten og bidra til å forebygge vådeskudd. Ingen må skyte før det er kommandert ild. Ladning av våpen skal bare foretas på standplass og under ingen omstendighet før på standplassleders ordre. Før skytter forlater standplass skal våpenet være tømt (uladd med tomt magasin) og sluttstykket være trukket tilbake eller våpenet brekt (kombivåpen). Standplassleder plikter å kontrollere dette. Skytter som opptrer i strid med sikkerhetsregler skal tilrettevises og eventuelt bortvises fra standplass. Standplassfigurer Ved standplass skal det stå oppsatt en figur av villrein tilsvarende den figur som nyttes på 100 meters holdet med inntegnet 30 cm treffområde. Det bør også settes opp figur av bjørn, samt en plansje av dyrefigur som viser den generelle anatomi og vitalt treffområde. Legitimasjon - kontroll Arrangerende lag kan kreve at ukjente jegere legitimere seg med offentlig godkjent legitimasjon. Våpenkort ansees ikke som gyldig legitimasjon, men kan kreves fremlagt. Arrangerende lag kontrollerer at jeger bruker påbudt jaktammunisjon og kaliber for storviltjakt under gjennomføring av skuddserie mot dyrefigur. Likeledes kontrolleres våpenets nummer før vitnemål om bestått skyteprøve gis. Arrangerende lag gjennomfører skuddserie mot dyrefigur med to -2- kontrollører hvorav den ene skal være skyteleder og den andre skal kontrollere anvisningen i graven. Ved skivetrekk eller elektronisk skive kontrollerer begge skiven. Fylkesmannen skal ha mulighet til å kontrollere at skyteprøven blir gjennomført etter den til enhver tid gjeldende forskrift og instruks. Trening - prøveskyting For prøveskyting / innskyting skal det på banen finnes 60 cm tvillingskive på 100 meters hold. Jegere som ønsker det og som møter på banen i god tid, kan få trene mot dyrefigur med etterfølgende treffpunktanvisning før de avlegger skuddserie mot dyrefigur. Dersom hensynet til gjennomføring av prøven krever det, kan det arrangerende lag henvise slik trening til andre tider. Det gjelder ingen begrensning for antall prøveskudd. Arrangerende lag kan likevel henvise øvelsesskyting, innskyting m.v. til andre tider og dager enn de tider som er terminfestet for å avlegge skyteprøven når hensynet til gjennomføringen av prøven krever det. For prøveskyting gis vanlig treffpunktanvisning. Bevegelige mål De arrangørlag som har bane for bevegelige mål (dyrefigur), bør legge opp til at interesserte jegere får mulighet til å trene på slik skyting. Kostnader - Avgift Arrangørenes utgifter dekkes gjennom avgift fra jegerne. Miljødirektoratet bærer kostnaden med utarbeidelse og trykking av vitnemål. Skytterlister Av beredskapsmessige grunner skal det ikke føres navnelister med våpennummer o.l. Har arrangøren av kontrollmessige grunner behov for registrering av beståtte skyteprøver, forutsettes disse oppgavene tilintetgjort ved jaktårets slutt. Lag og foreninger som har behov, kan registrere jegere med fødselsår og navn. Instrukstolking Spørsmål om forståelse av denne instruks kan rettes til avtalepartene eller Miljødirektoratet.

Bare å søke det "Hvis du vil beholde laserpekeren din må du søke Statens strålevern. En slik søknad sendes innen 1. mai. Har du ikke søkt, må laserpennen leveres til politiet innen 1. juli. Det skal dog mye til for å få godkjenning som privatperson."

Er krav til å ha bestått denne for å gå opp til "Riffleprøven" Kort fortalt. "For at bestå haglskydeprøven skal der afgives skud til 6 højreduer, 6 venstreduer og 6 bagduer, dog således, at når 2 duer i hver kategori er ramt, afsluttes kategorien. Der må maksimalt anvendes 18 patroner til prøven. For at bestå haglskydeprøven skal 2 duer i hver kategori være ramt." 3. Haglskydeprøven 3.1 Administrative forhold. Inden den praktiske del af prøven påbegyndes på banen, skal aspiranterne orienteres om: at prøven starter på ventelinjen, og slutter når aspiranten har afladt geværet efter at have skudt til den sidste due på sidste standplads, at der under haglskydeprøven især lægges vægt på skydefærdighed, at geværet, hvis det er muligt, skal lades med 2 patroner, at der kun må skydes med flugtskydningspatroner ladet med stålhagl i haglstørrelse 7-9 (2,5 – 2,0 mm) og med maksimalt 28 gram haglladning, at aspiranten selv medbringer patroner, at det ikke er tilladt at have rem på geværet, at geværet ikke må bæres i futteral under prøven, at der skal bruges høreværn/ørepropper at der på skydebaner hvor dette er påkrævet skal anvendes skydebriller, at duerne kastes inden for 5 sekunder efter, der er meldt ”klar”. Det pointeres over for aspiranten, at der skal siges ”klar”, og at den prøvesagkyndige bestræber sig på at kaste duen hurtigst muligt efter aspiranten har sagt klar, at aspiranter, der ikke består haglskydeprøven, kan tilmelde sig en ny haglskydeprøve mod indbetaling af nyt gebyr. Tilmelding til ny haglskydeprøve kan først ske, når prøveresultatet er registeret i ”Mit Jagttegn”, og at dette kan tage op til 2 hverdage. Orienteringen gives mundtligt før prøven og skriftligt på opslag i ventelokalet. 3.2 Aspiranten kan under prøven få besvaret spørgsmål vedrørende forløbet af prøven, men ikke spørgsmål vedrørende udførelsen af de enkelte opgaver under prøven. 3.3 Det meddeles straks, når der begås en fejl, som betyder, at aspiranten ikke kan bestå prøven, og videre afprøvning standses. Aspiranter, der ikke består, skal orienteres grundigt om den begåede fejl. Fejlen samt aspirantens og den prøvesagkyndiges underskrift anføres på prøveskemaet. 3.4 Til fysisk handicappede aspiranter stilles samme krav til geværbehandling, skydning og sikkerhed. Ikke alle skydebaner, der afholder haglskydeprøver er indrettet således, at man kan færdes med kørestol. Det er den handikappedes ansvar at sikre, at banen, hvor vedkommende ønsker at aflægge haglskydeprøve, kan benyttes af kørestolsbrugere. 3 4. Vabenbehandling 4.1 Aspiranten er ansvarlig for at medbringe det gevær og den ammunition, som skal anvendes under haglskydeprøven. Alle haglvåbentyper og kalibre, som lovligt kan anvendes til jagt er tilladt. F.eks. dobbeltløbet- , enkeltløbet- og halvautomatisk haglgevær, hanegevær, pumpgun, repeterhaglvåben og kombinationsvåben. Ammunitionen skal være flugtskydningspatroner ladet med stålhagl i haglstørrelse 7-9 (2,5 – 2,0 mm) og med maksimalt 28 gram haglladning. Våben, der er registeret med våbenpåtegning, kan ikke anvendes til prøven jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. § 6, stk. 3. 4.2  Startstedet for haglskydeprøven er markeret med skilt med teksten ”Ventelinje”.  Der er en ventelinje ved hver skydestandplads.  Prøven er slut, når aspiranten har afladt geværet efter at have skudt til den sidste due på sidste standplads.  Aspiranten skal møde ved ventelinjen med åbent gevær. 4.3 Aspiranten venter på ”ventelinjen”, indtil den prøvesagkyndige eller dennes hjælper kalder aspiranten frem til skydestandpladsen. Ved færdsel til og fra skydestandpladsen og mellem skydestandpladserne skal geværet være åbent (knækket eller med åbent bundstykke). Ved manglende overholdelse af ovenstående er prøven ikke bestået. 4.4 Inden aspiranten første gang lader geværet, skal vedkommende se gennem løbene for at sikre, at der ikke findes tilstopninger eller lignende i løbene. 4.5 Geværet må ikke holdes med løbene i ro i eller omkring det vandrette plan, når det er lukket. Ladning/afladning og åbning/lukning skal foregå med nedadvendte løb. Åbning af geværet anses for påbegyndt, når toplukkenøglen påvirkes. Lukning af geværet anses for påbegyndt, når løbenes drejning omkring hovedbolten finder sted. Ladning/afladning foregår, når patronerne hhv. placeres i eller fjernes fra geværets kamre. Geværet må først afsikres og bringes i anslag efter klarmelding. Fingeren må ikke berøre aftrækkeren før efter klarmelding, når anslaget er påbegyndt. Geværet må, når det er lukket, ikke pege mod eller i nærheden af aspiranten selv, den prøvesagkyndige eller andre personer (f.eks. tilskuere). Kravet gælder ikke, når geværet er åbent og afladt. Ved manglende overholdelse af ovenstående er prøven ikke bestået. 4.6 Såfremt aspiranten under færdsel mellem skydestandpladserne eller i andre situationer under den praktiske prøve gentagne gange viser usikkerhed ved behandling af geværet, så dette kortvarigt er i eller omkring det vandrette plan, bærer geværet skødesløst, så mundingen ofte kun er få cm over jorden, eller på anden måde behandler geværet sikkerhedsmæssigt uforsvarligt, er prøven ikke bestået. 4.7 Ved lukning må geværet ikke smækkes unødigt hårdt sammen i forhold til, hvad der kræves for at lukke det pågældende gevær, da der ved hængende slagstifter eller en slidt spændro på et våben uden fangsikring derved kan afgives skud i utide. Der er ikke ved lukning af geværet krav om at bruge toplukkenøglen. Geværet må ikke lukkes på en sådan måde, at de ovennævnte risikomomenter skønnes at være til stede. Ved gentagne unødigt hårde lukninger er prøven ikke bestået. 4.8 Hvis der under prøven opstår situationer, hvor løbene er/kan blive tilstoppede af fremmedlegemer, skal der ses igennem løbene igen. Ved manglende kig gennem løb ved disse situationer er prøven ikke bestået. 4 4.9 Der må først afsikres efter klarmeldingen. Sikringen må ikke "afprøves" ved at afsikre og derefter sikre igen, når våbenet er lukket. Dette gælder også afprøvning af løbsvælger, hvor denne er bygget sammen med sikringen. Ved manglende overholdelse af ovenstående er prøven ikke bestået. 4.10 Får aspiranten en ”klikker” under prøven, skal vedkommende vente med at åbne geværet og gøre den prøvesagkyndige opmærksom på problemet. Ved manglende overholdelse af ovenstående er prøven ikke bestået. 4.11 Ved funktionsfejl på geværet eller ammunition skal aspiranten selv kunne afhjælpe dette. Kan aspiranten ikke udrede fejlen og dermed ikke gennemføre prøven, er prøven ikke bestået. Det afgøres af den prøvesagkyndige, om aspiranten må gennemføre en ny prøve senere samme dag med et lånt eller repareret gevær. 5. Skydning til bevægeligt mal 5.1 Haglskydeprøven aflægges på godkendte skydebaner indrettet efter reglerne for Jagtskydning. Der skydes til bagduer, venstre sideduer og højre sideduer. Det er den prøvesagkyndige der i forhold til skydebanens indretning afgør, hvilken rækkefølge duerne skydes i til prøven. 5.2 Aspiranten skal for at bestå haglskydeprøven afgive skud til 6 højreduer, 6 venstreduer og 6 bagduer, dog således at når 2 duer i hver kategori er ramt, afsluttes kategorien, og aspiranten rykker videre til næste kategori. For at bestå prøven skal 2 duer i hver kategori være ramt. Til hele prøven må der maksimalt anvendes 18 patroner. Det er aspiranten, der afgør, hvorvidt der skydes et eller to skud til duerne. 5.3 Duen må beskydes så længe, den er i luften. Duen skal enten knuses helt i skuddet, eller der skal være minimum én synlig splint. Det er den prøvesagkyndige eller dennes hjælpere, der afgør, om duen er ramt. 5.4 Aspiranten får anvist det sted, hvorfra skydningen skal foregå. 5.5 Lerduerne skal sendes fra samme maskine under den enkelte aspirants prøve. Farven på lerduerne besluttes af banen som afholder prøven, dog således at duerne på samme standplads skal være ens. Farven på duerne må skifte fra standplads til standplads, når dette sker for at gøre duen mere synlig. Der må ikke anvendes opsamlede duer. 5.6 Der skal anvendes høreværn/ørepropper under prøven. Brug af sikkerhedsbriller anbefales, men brugen heraf er frivillig i forhold til haglskydeprøven. Dog kan skydebanen have regler, der påbyder brug af skydebriller, og her skal aspiranten følge skydebanens regler. Det er aspirantens ansvar at medbringe høreværn og sikkerhedsbriller samt at være orienteret om brug af sikkerhedsbriller på den bane, prøven aflægges på. Aspiranten kan anmode om, at den prøvesagkyndige holder geværet, mens høreværn/ørepropper og evt. skydebriller anlægges. På anmodning herom skal den prøvesagkyndige holde geværet. Overlevering af geværet til den prøvesagkyndige betinger ikke, at aspiranten skal kigge gennem løbene før skydning. Overdrager aspiranten et lukket gevær eller et åbent gevær med patroner, er prøven ikke bestået. 5.7 Før aspiranten lader geværet, er det tilladt for aspiranten at bringe geværet i anslag. Dette må gøres én gang på hver standplads. Sikringen må ikke afprøves. Ved afsikring i denne situation er prøven ikke bestået. Sker afprøvningen med ladt gevær, er prøven ikke bestået. 5 5.8 Det er ikke muligt at få ”vist” en due. 5.9 Der skal før hvert lerduekast være 2 patroner i geværet. Dette gælder ikke hvis, aspiranten anvender et enkeltløbet haglvåben, eller hvis aspiranten har skudt 17 af de tilladte 18 skud. Duerne kastes inden for max 5 sekunder, efter aspiranten har meldt "klar". Det pointeres over for aspiranten, at der skal siges ”klar”, og at den prøvesagkyndige bestræber sig på at kaste duen hurtigst muligt, efter aspiranten har sagt klar. Geværet må først afsikres og bringes i anslag efter klarmelding. Ved afsikring og/eller skuldring før klarmelding er prøven ikke bestået. 5.10 Aspiranten skal melde ”klar” inden for 30 sekunder efter, at geværet er ladt og lukket. Hvis aspiranten overtræder dette, skal den prøvesagkyndige anmode om, at der meldes ”klar”. Ved gentagne overtrædelser er prøven ikke bestået. 5.11 Våbenbehandlingen under skydning til bevægeligt mål skal foregå korrekt som anført i punkt 4.5. Afgives der skud i utide, er prøven ikke bestået. Ved "skud i utide" forstås: at aspiranten afgiver skud uden selv at ønske det, at geværet ikke er i anslag, at der skydes i en væsentlig anden retning end duen, at skuddet udløses via sikringen, at duen ikke er kommet ud af kastemaskinen, at duen har ramt jorden inden skudafgivelse. 5.12 Hvis aspiranten 2 gang utilsigtet afgiver 2 skud samtidig, er prøven ikke bestået. 5.13 Hvis aspiranten 2 gange ikke formår at afgive skud, er prøven ikke bestået. 5.14 Efter skydning til sidste due skal aspiranten aflade geværet og bære dette knækket/åbent, indtil våbnet anbringes i futteral eller våbenkuffert. 5.15 Ved klarstillingen må geværet ikke være i anslag på skulderen. Geværet betragtes som værende i anslag på skulderen, når skæfteryggen er højere end armhulen. Ved overtrædelse af dette, skal den prøvesagkyndige give én advarsel. Ved yderligere overtrædelser er prøven ikke bestået. 5.16 Geværet må ikke være i ro i eller omkring det vandrette plan jf. pkt. 4.5 

Dansk "Rifle Prøve" siden tråden i god Kammer tradisjon har sklidd ut. For at en ny jæger kan opnå tilladelse til at gå på riffeljagt i Danmark med ammunition med centraltænding, skal man bestå en tvungen riffelprøve, hvor man skyder til en skive som den viste nedenfor. Man skal have bestået haglskydeprøven, før man kan aflægge riffelprøven og bueprøven. Dette gælder ikke for jægere, som bestod jagtprøven i 2013 eller før. Danmarks Jægerforbund : Om riffelprøven Før prøven, skal du : Tilmelde dig riffelprøvenSikre, at din våbentilladelse er i orden (nummer på våben og våbentilladelse skal stemme overens), ellers kan prøve ikke aflægges. Ved prøven, skal du: Forevise gyldigt jagttegn Medbringe det våben (med våbentilladelse), som prøven ønskes aflagt med, tillige med den fornødneammunition, samt evt. hjælpemidler. Våbennummeret på våbentilladelsen og våbnet skal stemme overens. Det medbragte våben og ammunitionen skal opfylde lovens krav til jagt på råvildt, med hensyn til krav til anslagsenergi og kuglevægt. Du må således gerne anvendes fuldkappet ammunition , herunder træningsammunition, bare ammunitionen overholder kravet til kuglevægt og anslagsenergi til jagt på Råvildt. Om prøven: Instruktion for prøvedeltageren er ophængt ved klarlinien på prøvestedet. Der er to formål med riffelprøven. Den skal sikre træfsikkerhed samt forsvarlig våbenbetjening. Skydestillingen er fri, og du får mulighed for at afprøve den, inden skydningen starter. Hvis du ikke selv har høreværn med, vil du få udleveret et par ørepropper af den prøvesagkyndige eller dennes hjælper. Til skydningen må bruges de hjælpemidler, som du normalt vil have med på jagt. Der må anvendes rygsække og rygsækstole (rygsækken må ikke på noget sted overstige 65 cm). Desuden må anvendes jagtstole, jagtstokke, et- eller flerbenede skydestokke samt støtteben monteret på riflen. Ved passende udstoppet forstås udstoppet til at danne anlæg for riflen. Hjælpemidlerne skal have en udformning, der sandsynliggør, at de kan anvendes til jagt. Hjælpemidler, der falder uden for denne beskrivelse, må ikke anvendes. Dog må fysisk handicappede aspiranter anvende deres individuelt tilpassede hjælpemidler. Dette gælder såvel de af Naturstyrelsen godkendte som andre. Se i øvrigt denne billedserie. (hænger også på prøvestedet). Skydningen foregår på 100 meters afstand. Du har 5 minutter til at afgive 6 skud, hvoraf de 5 skal ramme inden for træfområdet. Du skal blive på din standplads, til alle er færdige med skydningen. Ladning af riflen og eventuel opfyldning af magasinet skal ske inden for den fastsatte skydetid. I tilfælde af en klikker må ny patron anvendes. Til god våbenbetjening hører, at: du ankommer til skydelinien med åben eller udtaget lås/knækket våbendu ser gennem løbet, før du lader første gangdu har åben lås, hvis du skifter skydestillingdu efterser kammer og magasin efter endt skydningdu forlader skydelinjen med åben eller udtaget lås/knækket våbenvåbenet må ikke betjenes i eller omkring vandret plan, medmindre det peger mod skivernedu i øvrigt betjener våbenet forsvarligt Våbenbetjeningen skal foregå på en sådan måde, at den prøvesagkyndige ikke på noget tidspunkt er i tvivl om, hvad du foretager dig. Hvis du ikke kan betjene din riffel på en forsvarlig måde, er prøven ikke bestået. Evt. funktionsfejl skal du selv afhjælpe indenfor skydetiden (herunder også klikkere). Hvis du får en klikkerSKAL du rette henvendelse til kontrollanten, før låsen åbnes. Erfaringen viser, at den riffel du anvender til prøven skal være indskudt og i orden. Ligesom det naturligvis er vigtigt, at du har trænet med riflen. Læs også:

Hvor mange elg er det i forhold til Ulv i Norge? Kan sikkert ha noe med skade statistikken og gjøre I min kommune er det få eller ingen kolisjoner med elg og bil. Sett elg er på ca 0,3 elg per jakt dag. Forholder meg relativt nøytral til ulven men vill ikke ha den i Norge

Begynner å ligne på noe nå * "Plombering" mellom løp/pipe og låskasse. * "Plombering" mellom sikte og innfestning på våpen. * "Plombering" på justerings skruer for sikter. * "plobering" med/uten lyd-demper * "Plombering" av forstørrelse på siktet * ammo. m/s @100m. Type kule, hylse, tennhette, krutt og lengde på patron dokumentert * Og ikke glem skytestilling

Tror det meste av jakta er over for denne gang

Ja, jeg skal ha på "vanskelig" buksene for å ikke forstå den teksten. Men er jo altid noen

Får opp det samme som deg på din link Men var utskrivbart "Vitnemål og dokumentasjon for skyteprøven" for de med flere en 2 våpen/piper. http://www.miljodirektoratet.no/no/Tjen ... mentasjon/

http://www.miljodirektoratet.no/no/Tjen ... mentasjon/" target="_blank Denne lappen burde de ha liggende klar på banen. *Fikset feil i linken*

Er det foretatt en Beite-taksering og konkludert med at beitet er optimalt og det ikke er for mange dyr i forhold til mengden kvalitets for (Rogn, osp og selje) i området dit? Er ikke bare "riktig" avskytning som må til, hjelper lite å ha en "god" forvaltnings plan når det bare er gran og einer "ørken" igjen i terrenget. Her har vi de 10/15 siste årene klart å snu den negative utviklingen av slakte vekten vi hadde med å hogge ned gran-skog og plantefelt "ørken" og fått mer ung-skog med mer innhold av Rogn, osp og selje (ROS Arter). Vi måtte også skyte bestanden ganske drastisk ned for å ungå overbeite på den resterende skogen. Milde vintere skulle heller føre til større og "sterkere" elg stamme siden det er på vinteren de lider et stort vekt tap. Hjelper lite at de legger på seg 25kg gjennom vår sommer og høst og mister mer en 25kg gjennom vinteren pga kulde og dårlig beite. Da sitter du igjen med en utsultet elg stamme som får en dårliggere slaktevekt og kondisjon. Før hadde vi "mye" elg men med lav slakte vekt og flere "skrapdyr" ble felt og vi skylte på det ene og det andre og så ikke det mest opplagte, mengden for dyrene hadde tilgjengelig... "Tilfeldigvis" ble det tatt ut mye skog etter en jordskifte sak og flere nabo terreng benyttet seg av at det var hogst maskiner i området. Samtidig ble det økte kvoter på produserende dyr, vi var vell i harnisk over å skulle skyte voksen ku osv men kvote var kvote. Nå 10 år etter ser vi at vektene på elgen har økt til "gammelt" nivå og kan med tiden kansje øke bestanden hvis vi kan holde et forsvarlig beite press (nokk mat) i skogen. Vi hadde http://www.fnat.no på besøk og de ga oss vell fasitten på hvorfor tingene har blitt som det er og var som de var. Var noen som sa at vi måtte tenke som en trener for krops-byggere, hjalp lite å å få de til og vokse hvis klientellet bare spiste nærings fattig mat og mistet muskel massen mellom konkurransene.

6,5x55 Norma Vulkan 156 (10,1g) gr har 2473 J på 100meter 45-70 GOVERNMENT Trophy Bonded® Bear Claw® 300gr (19,4g)har 2346J på 100Yards Så 45-70 burde nesten bare brukes på rådyr og grevling den også. Jeg driter i faktiske prestasjoner og ser kun på papir data

http://www.primos.com/products/trigger-sticks/two-point-gun-rest/ Er ikke sikker på om den passer for liggende. Den passer på diverse kamera stativer også, så du slipper å kjøpe staven hvis du har et fra før av.