Jump to content

Fluting


sjorgen

Recommended Posts

Fordelene med fluting er avhengig av formålet med flutingen.

 

Dersom man tar utgangspunkt i to "identiske" løp og fluter det ene løpet, vil vekten på det fluta løpet reduseres, flate arealet øker og gir bedre kjøling, men samtidig er massen mindre som medfører raskere varmegang. Altså man sitter igjen med lavere vekt.

 

Dersom man tar utgangspunktet i identisk vekt fremfor identiske løp, har man et flutet løp som har større diameter, er stivere og som avkjøles raskere.

 

Og så skal man ikke kimse av "kulhetsfaktoren" 8)

Link to comment
Share on other sites

Det er så godt som bestandig mekaniske spenninger i løp, men det er effekten av disse spenningene man merker når det fjernes gods. I ei ferdig profilert og kamret pipe er det altså en mengde ulike spenninger som sammen utgjør en spenningslikevekt i pipa. Når det fjernes gods, fjernes naturligvis spenningene akkurat dér, og spenningsbildet er dermed forandret. Dette gjør at de gjenværende spenningene virker annerledes på det resterende godset i pipa, og i verste fall blir den så bøyd at det er synlig. I enkelte tilfeller kan mekaniske spenninger påvirke presisjonen etter fluting; den kan enten bli bedre eller dårligere - eller uforandret, alt etter som hvor flaks man har. Presisjon påvirkes av svingninger i våpenet, og dersom spenningene er ujevnt fordelt i pipegodset, vil svingningene påvirke pipa i skuddavgangen. Knappdratte piper har vanligvis de største mekaniske spenningene (og er i dag den vanligste fremstillingsmåten). Kaldhamrede piper har også store mekaniske spenninger, men disse har jeg en sterk oppfatning av at har fordelt dem mye, mye jevnere - og derfor er mer homogent fordelt i pipegodset. Dette påvirker naturligvis presisjonen i positiv retning. Den virkelig gamle måten å rifle piper på; skjæring av bommene, er den fremstillingsmåten som genererer færrest mekaniske spenninger - om noen i det hele tatt. Metallet kaldbearbeides ikke - det er kun gods som fjernes (skjæres vekk). Schults & Larsen lager dem visst slik den dag i dag.

Link to comment
Share on other sites

Interessant lesning! Takk for svar, lærte jeg noe nytt i dag og. :D

 

Må forresten ta med at jeg er imponert over kunnskapsnivået til enkelte her inne. Man kan sitte og tro at man har peiling, også tar man seg en tur inn på kammeret.no.. :lol:

Link to comment
Share on other sites

Morten Vinje, har langt hen ad vejen beskrevet spændingsproblematikken rimeligt.

Dog et par småjusteringer.

Knapriflede piber har flest indbyggede spændinger gående fra riflingen , og udover. fordi deformationen har sket indefra, hvis den er rimeligt afspændt efter knaptrækningen, sker der minimale dimentionsforandringer ved drejning og flutning, da man ikke i nævneværdig grad bryder deformationszoner asymetriskt.

Koldhamrede piber har i udgangspunktet mængder af deformationsspændinger fra ydersiden og indad, og yderligere en mængde i længderetningen. Hvis disse piber ikke er afspændingsglødet flere gange efter hamringen, kan det være ret spændende at dreje og flute denne type løb. Det er også ofte en oplevelse at kappe dem til anden længde, da man så ofte oplever at hullet ikke længere sidder bare rimeligt i centrum.

 

Stortset de eneste koldhamrede piber med rimelig stabil og konstant precicion, er piber der er hamret til færdig udvendig profil, og derefter er omhyggeligt afspændt gentagende gange. Og ikke er afdrejet eller på anden vis bearbejdet udvendigt, efter hamring.

 

Skårne piber er generelt fremstillet af forud afspændt materiale, og fra starten født med rette og centrerede huller, der er riflede og polerede uden nævneværdige bearbejdningsspændinger, hvorfor de potentielt er meget mere forudsigelige i deres opførsel, ved senere bearbejdning og anvendelse(her får jeg vel stryg for at være inhabil, når jeg fortæller sanheden 8) )

 

Det er dog et fakta at de gode producenter af hamrede, og især knapriflede piber er kommet nærmere på kvaliteten af skårne piber, efterhånden som de har fået kurreret de værste børnesygdomme 8):wink: . Men de har vel et lille stykke vej igen :wink:

 

 

Vedrørende selve efekten af en flutning, skal man slet ikke undervurdere NIF virkningen(nabo imponerings faktoren) Samtidigt er det vel en af de bedste jobbene økonomiskt set, for bøssemageren.

Fordelen for brugeren, er vel en stivere pibe med samme vægt, eller en lettere pibe med samme stivhed.

Med samme stivhed men lavere vægt bliver den hurtigere varm, pga mindre akkumuleringsevne. Der er delte meninger om der på grund af den større overflade vil ske en hurtigere afkøling. I teorien vil der, men i praxis, vil der i bund eller topflutningen, være en form for lævirkning, der kan forhindre konvektion omkring dele af piben. Så reelt er den hurtigere afkøling måske bare delvis ilution.

 

Men som leverandør af flutede piber må denne information forhåbentligt ikke få jer som kunder til at fravælge flutninger, da det er en af de bedste forretninger, at sælge 8)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

×
×
  • Create New...