.475 A&M

Ca.3700,- sies det.

Tør jeg spørre om hvor Imenes er?

Konemor var ikke blid når hun ringte og meddelte at det ikke var penger på kortet når hun skulle betale i en matvarebutikk Der hadde også Teller vært inne og hentet ut resten av kassabeholdningen, men dog uten og si ifra.

Har vært til og tafset litt på blaseren nå, og blir ikke helt fortrolig med denne oppspenner greien. Men nå skal de sies at etterhvert som jeg tok flere og flere ladegrep syntes jeg at det begynte og sitte ganske greit. Uansett for lite grunnlag til og si det ene eller det andre

Med fare for å banne i kjærka, har du tittet på en Mauser '03, nesten samme løps-, sluttstykke hode- og magasinbytte system på den, og mindre bevegelige deler. Jeg har tittet litt på mauser også ja, og det er sannelig fine våpen det også. Det skal ikke være enkelt

Takker for alle tilbakemeldinger som jeg kan få. Skal kikke litt til på en blaser idag igjen.

Det eneste jeg føler jeg kan forsvare en handel med er løpsbyttesystemet ellers fungerer de riflene jeg har utmerket.

Kinder egg er godt Men vil ha plaststokk i tilfellet. Har nok børser med trestokk

Nå verserer det jo diverse tråder om blaser her på nettet, men jeg kan ikke holde meg fra og spørre dere som har denne rifla om det virkelig er noe til våpen? Mulig det kan være provoserende og spørre slik men er veldig i tenkeboksen akkurat nå. Den kombinasjonen jeg ville hatt er proffessional natural stone i kaliber 6,5x55 og .338 winmag. Kan noen få meg til og bikke over denne grensen til handel Har i utgangspunktet tenkt meg vekk fra de riflene jeg har idag og over til ei rifle med løpsbyttesystem.

Da kan jeg ikke annet enn og takke for alle svar som har blitt gitt. Min M591 er forresten en de-lux i .243win så har jeg ihvertfall fått nevnt det.

Historien om Sako Af Hans Lærkesen I dag tælles SAKO blandt verdens 3 ledende fabrikanter af jagt- og sportsvåben, men starten var beskeden. Det hele begyndte i 1919 som et reparationsværksted i Helsingfors for civilforsvarets våben. Det finske civilforsvar skabtes i 1917-18 for at deltage i kampen for Finlands selvstændighed i krigen mod Rusland og kommunismen. Civilforsvaret talte mere end 100.000 mand. Bevæbningen bestod hovedsageligt af gamle russiske og japanske våben taget som krigsbytte. Hovedparten af disse våben var på det nærmeste skrot, hvorfor man oprettede et værksted til reparation og istandsættelse af dem. SAKO er en forkortelse af SOUJELUSKUNTAIN ASE-JA KONEPAJA OSAKEYHTIO, hvilket oversat betyder "Våben- og ingeniørværkstedet for civilforsvaret". I 1921 besluttedes det, at SAKO skulle reorganiseres som et finansielt uafhængigt foretagende under forsvarschefens ledelse. Virksomheden udvidedes til også at fremstille ammunition, og i 1927 flyttede man til nye og større forhold i den lille by Riikimäki ca. 75 km nord for Helsingfors. Her renoverede SAKO alle slags militærvåben - inklusive kanoner. På omkring dette tidspunkt måtte man beslutte, hvorvidt man skulle købe nye våben i udlandet eller selv forsøge at fremstile dem. Som det så ofte sker i den slags sager, endte man med et kompromis. Det bestod i, at man købte 3000 geværpiber i Schweiz, som så i Finland (hos SAKO) blev monteret på gamle renoverede russiske våben. Disse første finsk- russisk- schweiziske geværer fik betegnelsen M/24 og blev efterhånden fremstillet i 25.000 eksemplarer. SAKO designede i 1927 en riffelpibe, som fik navnet Pystykrova - det betyder finsk spids. Piberne blev fremstillet hos SIG i Schweiz. I 1931 indkøbtes i Tyskland nogle gamle kasserede pibeboringsmaskiner, som de tyske sælgere ikke i deres vildeste fantasi forestillede sig kunne genanvendes. SAKO ombyggede disse maskiner og tilføjede diverse egne opfindelser og modifikationer, hvorefter de tjente SAKO trofast i mange år. Ammunitionsfremstilling påbegyndtes allerede i 1921, og op gennem årene og i særdeleshed under 2. verdenskrig fremstillede SAKO store mængder ammunition - især i kal. 9x19 parabellum til den finske Suomi maskinpistol. Straks efter afslutningen af 2. verdenskrig i 1945 købte finske Røde Kors SAKO. Det skete efter sigende for at forhindre russerne i at demontere fabrikken og sende det hele vejen hjem til moder Rusland, en trafik som i stor udstrækning fandt sted i andre besejrede lande, især Tyskland. I 1962 skiftede SAKO igen ejere, da den finske kabelfabrik, som siden 1967 har båret navnet NOKIA, købte foretagende. Nogle år senere købte NOKIA også Tikkakovski, og man gik i 1983 sammen under det nye navn SAKO-TIKKA. NOKIA familien blev yderligere forøget i 1987, da man indlemmede VALMET våbenfabrikkerne. Hermed ændredes navnet til SAKO-VALMET. To år senere ændredes navnet igen. Slet og ret til SAKO, og det er hvad firmaet hedder i dag. Ejerforholdet er derimod ændret nok en gang, idet BERETTA har overtaget SAKO inden for de seneste år. SAKO`s vigtigste marked er USA og dernæst Sverige, men man er repræsenteret i mere end 30 lande verden over. Våbnene. Det begyndte som nævnt med renovering af gamle militærvåben. Senere producerede man den ligeledes allerede nævnte M/24. Det oprindelige statsejede VALMET, som blev sammenlagt med SAKO i 1987, har produceret mange militærvåben. Bl.a. en forbedret udgave af russernes AK-47 Kalashnikov. På det civile marked har VALMET gjort sig bemærket med deres O/U, som fås både som haglbøsse og som dobbeltriffel og kombinationsvåben. Der fås ekstrapiber i alle 3 kombinationer. Interessant er det, at låsesystemet på disse våben er det samme, som Otterup anvendte på deres haglbøsser mange år tidligere. Allerede først i 1920erne byggede SAKO en salonriffel. Da 2. verdenskrig brød ud, var et projekt i gang med udvikling af en jagtriffel. Selvom projektet fortsatte en tid, lagde SAKO det dog på hylden i 1942. Da krigsproduktionen var ophørt, kom der atter gang i udviklingen af civile våben. I 1946 kom den første jagtriffel på markedet under betegnelsen L46 (L = Luodikko = riffel). Kaliberet var 7x33, og først 3 år senere kom andre kalibre til. L46erens korte lås begrænsede mulighederne til sådanne kalibre som 25-20, 22 hornet, 218 Bee og lignende. Udvidelsen af kaliberudvalget skyldtes først og fremmest eksportmulighederne, idet det rent finske kaliber 7x33 ikke faldt i udenlandske jægeres smag. Nærmere omtale af 7x33 følger senere. Fra 1946 til 1954 lavede man skæfterne af finsk birketræ. Efter 1954 har træet været tyrkisk valnød. I årene 1959-61 udvikledes L46 til modellerne L461 VIXEN med en meget kort lås til kaliberne 222 og 223 Remmington, L579 FORESTER som var en lidt længere, men stadig kort lås til 22-250, 246 og 308 og L61R FINNBEAR med lang lås i kalibre helt op til 375 H&H Desuden fremkom model VL63 FINNWOLF. Det var en bøjlespænder i kaliber 243 og 308. Den var med boksmagasin, som muliggjorde anvendelsen af spidse projektiler (modsat de fleste bøjlespændere, som har rørmagasin, der fordrer fladnæsede kugler). Repetermekanismen virkede via et tandstangssystem, som gav en for bøjlespændere helt usædvanlig blød og jævn repetering. Desværre udgik denne riffel, som efter manges mening var den bedst konstruerede bøjlespænder nogensinde, af produktionen efter få år. Alle ovennævnte modeller var med udfræsninger til SAKO`s egne kikkertringe. Der fandtes også et dioptersigte, som monteredes direkte i disse udfræsninger. Der kom også en ny salonriffel kaldet P54 og en tilsvarende baneriffel P54T på markedet. Udviklingen fortsatte. Med bibeholdelse af forskellige låselængder kom der fuldskæftede såvel som halvskæftede modeller. Man kunne vælge mellem standard, deluxe og super deluxe. Sidstnævnte med egeløvsudskæringer i forbindelse med netskæringen m.v. Der kom en safaririffel til de store kalibre med særlige safarisigtemidler, og der kom tykløbede præcisionsrifler. Tikka´s produktion flyttedes til Riikimäki, hvor de nye Tikka M558 og M658 jagtrifler udvikledes. Omkring årsskiftet 1996-97 kom så den riffelkonstruktion, som SAKO nu satser fuldt og helt på, nemlig SAKO 75. Der er tale om en helt ny låsekonstruktion med 3 låseknaster, som reducerer låsegrebets åbningsvinkel til 60 grader. Man har endog indbygget et system til aflåsning af bundstykket, så kun den der besidder nøglen, kan anvende riflen. SAKO 75 findes i såvel blånet som rustfri udgave. Med skæfte i valnød eller lamineret træ og med syntetisk skæfte. det sidstnævnte har ikke netskæring, men et indlæg af et blødt gummiagtigt materiale på pistolgreb og forskæfte. Det ser ganske pænt ud, og så giver det et fantastisk behageligt greb om våbnet - selv i koldt vejr. 75eren fås naturligvis i låselængder afpasset de forskellige patronlængder, ligesom der er modeller med svær pibe og sågar en trykjagtsmodel. Derudover findes der 2 helt specielle rifler nemlig TRG 21/41, som er beregnet til konkurrencebrug og som taktisk våben for militær og politi. Den fås i kal. 308 WIN, 300 Win Mag og 338 Lapua Magnum. Den anden model er TRG-S, som er en mere konventionelt udseende, langtrækkende jagtriffel beregnet for kaliberne 30-378 WEA Magnum og 338 Lapua Magnum. Salonrifler såvel jagt- som konkurrencebrug er ligeledes opdateret. År 2001 har set nogle interessante nyheder. SAKO 75 Finnlight er en letvægtsudgave med kanelleret pibe i rustfri stål og magasinbund og aftrækkerbøjle i letmetal. Skæftet er syntetisk og nyt i både form og farve. SAKO leverer også deres TRG-S til den amerikanske riffelfabrikant John Lazzeroni i 2 af hans egne rødglødende magnumkalibre. Lazzeronis patroner er lavet på hylstre af hans egen konstruktion af størrelse omtrent som 416 Rigby eller 338 Lapua Magnum. Lazzeroni har tidligere bygget rifler af egen konstruktion - og gør det da også stadig. Det er særdeles fornemt og præcist håndværk, men prisen er også derefter - godt og vel US$ 4000. SAKO`en kan købes for US$ 900 over there. De 2 kalibre er en 308 kaldet WARBIRD, som præsenterer en udgangshastighed på 1070 m/sek. med en 11,7 grams kugle og en 7 mm. FIREBIRD med en udgangshastighed på 1125 m/sek. for en 9,1 grams kugle. SAKO 75 kan leveres i alle gængse kalibre såvel som i nogle knapt så almindelige. Ingen tvivl om at SAKO har skabt en usædvanlig fin riffel, som vil holde sig på toppen langt ind i det 21. århundrede. Selv mener SAKO, at succesen skyldes topkvalitet og reelle garantier. Kontrolforanstaltningerne er omfattende, og intet våben forlader fabrikken uden at være prøveskudt flere gange. Jægerne ved at man kan stole på SAKO - både hvad angår pålidelighed og præcision. Ammunitionen. Som tidligere nævnt begyndte SAKO ar fremstille ammunition allerede i 1921. Produktionen af ammo til civilt brug foregår i Riikimäki. Her opbevares krudtet i et magasin dybt inde i bjerget, hvorfra det ved hjælp af undertryk tranporteres i rør til ladeværkstedet. Dette system betyder en meget høj grad af sikkerhed, da der i ladeværkstedet aldrig findes mere end 2 kg. krudt på noget tidspunkt. Bjergknolden, hvor krudtet opbevares, var et af russernes mest eftertragtede mål under den finske vinterkrig. SAKO ejer yderligere 2 ammunitionsfabrikker langt nordpå i Finland, hvor man fremstiller tung militærammunition. SAKO`s patronhylstre er fremstillet af finsk Outokumpu messing. Det er hylstre af høj kvalitet, som tåler at genlades mange gange. Krudtet og fænghætterne kommer fra Vihtavouri. Hjemmeladere vil nikke genkendende til dette fremragende krudt. Projektilerne fremstiller SAKO selv, men man lader også patroner med andre fabrikater, bl.a. Nosler og Barnes. Sierra`s uovertrufne matchprojektiler anvendes i SAKO`s konkurrenceammunition. SAKO har i dag 29 forskellige riffelkalibre i deres ammunitionskatalog til såvel jagt- som konkurrencebrug. Dertil kommer pistol og revolverammunition. Blandt riffelkalibrene findes flere interessante, som alene SAKO fremstiller. Det tidligere omtalte kaliber 7x33 fremkom umiddelbart efter 2. verdenskrig. Man stod med arbejdsløse maskiner til fremstilling af 9mm. maskinpistolammunition. SAKO`s teknikere fandt frem til, at disse maskiner var i stand til at lave patronhylstre af en maksimal længde på 33 mm. Af hylstre i denne længde lavede man så en riffelpatron med skulder og hals kalibreret til 7 mm. Den blev forsynet med en 5,1 grams kugle, som kunne præstere en udgangshastighed på 740 m/sek. Den dengang nye jagtriffel L46 var specielt konstrueret til dette kaliber. 7x33 er velegnet til det svenskerne kalder topfuglejagt - altså jagt på tjur og urfugl som sidder i træerne. Det er en jagtform, som stort set kun bruges i Sverige, Norge og Finland, hvilket er grunden til, at 7x33 aldrig vandt popularitet uden for disse lande. Især Finnerne tog kalibret til sig, og SAKO lader det da også den dag i dag. Ud af de 3 kalibre 7,62x53R, 8,2x53R og 9,3x53R, som SAKO også stadig har på programmet, er de 2 sidstnævnte også rent finske specialiteter. 7,62x53R er det russiske militærkaliber, som anvendtes i Mosin Nagant riflen model 1891. Den var i brug under begge verdenskrige. Efter 2. verdenskrig var finske pulterkamre fulde af "befriede" russiske rifler. En meget liberal våbenlov muliggjorde ombygning til civilt brug, idet finske bøssemagere kunne få dem registreret blot ved at attestere, at de var fremstillet af "for hånden værende dele". 7,62x53R præsterer nogenlunde det samme som en 308 Win. Den har ry for fin præcision og har været brugt i snigskyttevåben helt op til vor tid. Da der fandtes store mængder militærammunition, var det en smal sag, at udskifte projektilet til en jagtkugle. 8,2 og 9,3 mm. udgaverne fremkom ved at udbore eller ompibe våbnene til de jægere, som ønskede et tungere kaliber. Omkalibrering af 7,62 hylstrene bestod alene i at udvide hylsterhalsen. I midten af 1970erne eksperimenterede 2 amerikanere Palisano og Pindell med at lave en ultrapræcis patron til bænkskydning. Bænkskytter er som bekendt præcisionsnørder. Resultatet blev en patron af samme længde som en 222Rem, men med en betydelig større hylsterdiameter. Øvrige tekniske forbedringer og finurligheder involverede ting som skuldervinkel, ildhul og fænghættelomme m.v. Den var oprindeligt i kal. 224 og fik betegnelsen 22 PPC (Palisano-Pindell- Cartridge), og var i de første år en ren "Wildcat", men præcisionen var forbløffende. Den vandt så at sige alle de konkurrencer, den deltog i. De 2 opfindere gik et skridt og lavede en 6mm (cal. 243) på samme hylster. Den tungere 6 mm. kugle er mindre sidevindsfølsom end 22eren, hvorfor 6m PPC blev om muligt endnu mere populær. I de første år fremstillede Pindell, som var bøssemager, selv både våben og ammunition. Imidlertid steg efterspørgslen i takt med de fine resultater på skydebanerne, og P&P forsøgte - dog uden held - at gøre amerikanske våben - og ammofabrikanter interesseret i at starte en produktion. Hos SAKO gik man ikke forgæves, og resultatet er, at SAKO i dag er eneste producent af 22 og 6 mm. PPC både hvad angår rifler og ammunition. Fra den yderste beskedne start for mere end 80 år siden har SAKO klaret at hævde sig til i dag at tælles blandt de største og bedste i verden. Med SAKO`s kvalitetsprodukter bakket op af Beretta`s velfunderede økonomi, vil SAKO også i fremtiden være at finde blandt de førende. Dette hadde jeg liggende på min pc men finner ikke noe om min her

Kan noen gi meg ett ca. produksjonsår eller en modell benevnelse utover M591 på denne rifla. Stemmer det visst jeg hele tiden har trodd forester?

Siden det er så mange sider her nå så spør jeg: Er det noen muligheter for og stille fargene på skjermen? Tilter jeg den mot meg kan jeg faktisk se at det er noe som likner på skog etter fargen og bedømme. Dette er usa modellen uten at det burde bety noe

Nå har jeg letet etter lyster lenge nok på diverse butikker i tillegg til nettet. leter etter den med åtte tenner ca 6" bred. Noen som vet?

Det er jo stang ut og legge dette i innspurten av jakta på rådyr synes jeg også. Men det kan jo ikke passe for alle, sånn er det bare.

Det er godt at det er noen som får hjelpen de trenger når de stiller opp der for og handle. Visste hvilke kuler jeg skulle ha men jeg kom aldri til ordet fordi det var tydelig morsommere og snakke i telefonen. Du får heller si dette til han neste gang du handler kuler der sullivan:-)

Var innom i strømstad i sommer for og kjøpe noen kuler til min 6,5. Etter og ha ventet i nesten tre kvarter på at han skulle snakke piss i telefonen så gikk jeg bare. Mange andre kunder der også som bare gikk. Skal aldri bruke de kulene av rent prinsipp.

Se nederst på denne siden fra fiocchi. Men hvem som importerer fra denne leverandøren vet ikke jeg http://www.fiocchiusa.com/cat_rimfire.html

Hvis dere begge har oppdatert programvaren, og kjører med like antenner. Er det vel noe feil med din enhet, antennene kan du jo forsikkerhets skyld ohme. Det trenger ikke være feil på noen av dem. Nå har ikke jeg noe erfaring med Astro, men vet av erfaring, at to vhf sendere/mottakere, som er for nær hverandre, vil forstyrre hverandre. Prøv å sett to jaktradioer side om side, samtidig som du går 50meter unna med en tredje radio å prøver å sende. Sansynligvis vil bare en av de ta imot. Setter du den tredje radioen sammens med de første to, å så sender, trenger ingen av de å ta imot. Uten at jeg har noen som helst kunnskaper om det tekniske, så kan jeg si at jeg har egentlig litt tro på denne teorien om at de kan forstyrre hverandre. Igår testet jeg igjen bare ved og sette DC20 på verandaen hjemme og da fikk jeg inn den på godt 3,5 kilometer i sterkt kupert terreng.

Mest brukt sako 75 SS 6,5x55 med hausken demper og s&b 3-12x50 Sako AV deluxe .375H&H med leupold 2-7x33 Sako M591 deluxe .243win med ett rask av en kikkert

Siden denne tråden er så omfattende som den er så spør jeg heller enn og lese gjennom alt Virker som at det kan være forskjell på de håndholdte i mottaks styrke/effekt. Kan dette endres i noen menyer? Jeg kan sitte på siden av brodern og han mister ikke signalene mens jeg mister stadig vekk!? Noen som kan gi meg noe svar på dette? Gjelder den amerikanske utgaven.

Jeg kommer til og bruke 130grs TSX i min 6,5x55 i år til elg så ta meg den som vil

I min sako går NP 100 grs og 40grs N-160 hånd i hånd ca 10 mm samlinger gir det og ja det er ei slapp ladning

Dette kan jeg også stille meg bak med rak rygg. Har selv rifle i 6,5x55 og har aldri følt meg ubevæpnet på post. Har og testet gjennomtrengning av 6,5 kontra .375 og da har jeg kommet like langt i cm i kataloger med begge kaliber dog med minre sårkanal i 6,5x55. Så reis avsted og få tak i "kjøttkaker og brun saus"