Træfpunktsændring ved lyddæmper

[ignorant]

Efter i flere år at have rystet lidt på hovedet af den almindelige forklaring, baseret på magiske og uforudsigelige pibesvingninger, har jeg foretaget lidt test og målinger, og er kommet til følgende konklutioner på mulige årsager.

 

1: Dæmperens vægt, vil medføre lavere træfpunkt, efter devicen jo tungere dæmper, og jo længere og tyndere pibe, jo lavere træfpunkt.

2: Indvendig asymetri specielt i begyndelsen af dæmperen, kan medføre træfpunktsændring udover hvad punkt 1: forklarer.

3: forskel i aksial retning på gjenge og flanche. Dette gælder både for pibedelen og for gjengemøtrikken i demperen. Hvis der er aksialfejl på gjenge/flanche forhold, vil det medføre at den yderste del af piben ændre retning når man spænder dæmperen på.

 

Jeg har de seneste par dage foretaget lidt målinger i forhold til punkt 3:.

Målingerne blev foretaget ud fra følgende opstilling.

Der blev fremstillet et gjengeparti med tilhørende flanche i en styret CNC bænk, i samme opsætning. Der blev boret et 8mm hul på langs igennem gjengepartiet, for at opnå materiale og designmæssig sammenfald med en pibe. Herefter blev der limet et stykke 8mm materiale 10mm ind i hullet. Dette for at kunne måle eventuel retningsændring på "mundingsddelen"

Der belv vha. måleur og rettejig, foretaget nulstilling af opstillingen.

Herefter blev der påspændt en gjengebøsning lik det som sitter i dæmpere. Der kunne ved kontrolmåling ikke registres forskel på retningen af 8mm stangen.

Herefter blev der lagt 1 stykke papir i klemme i den ene sife af flanchen, og gjengebøsningen blev igen fastspændt. Resultatet var at 8mm stangen havde ændret retning med 0,2mm på 100mm afstand. Dette ville svare til en træfpunktsændring på ca 20cm på 100meter.

Målingen var fuld repeterbar, og hver gang møtrikken blev løsnet igen, var man tilbage til nul. det samme var tilfældet med fastspændt møtrik uden papirmellemlæg.

 

Forsøget blev gentaget med en gjengebøsning med en indbygget aksial retningsfejl, her var resultatet også entydigt. Hvis der er vinkelfejl mellem gevind og flanche, kan man tvinge pibemundingen i en ny retning

[Erlend Meyer]

Hvis der er vinkelfejl mellem gevind og flanche, kan man tvinge pibemundingen i en ny retning

Artig eksperiment, hadde egentlig ikke tenkt så mye på bøyning av gjengepartiet selv om det egentlig er veldig åpenbart. Hvilken gjengedimensjon brukte du her?

[ignorant]

M14x1 og 8mm hul, flanchediameter 18mm

[Kim]

Hvor hardt dro du til? Hva med tykkere pipe? Eks 22mm med M18x1... Blir avviket 20cm og ikke 20mm?

[Rufus]

Skyter man inn børsa tar av demperen og er uheldig å få et sandkorn i demperen eller på annlegsflata så kan man være helt ute av blinken

[ignorant]

En meget interesant observation var at jo bedre pasning mellem gjengene, jo større blev kastet ved den samme forurening/flancheskævhed.

Ved gjengeparti med 0,1mm luft skulle man have mere end 0,1mm i klemme før det medførte retningsændring på 8mm stangen. ved et gjengeparti med under 0,01mm luft, oplevede jeg retningsændring bare ved 0,03mm forurening.

 

Den umiddelbare konklution må være at jo teightere gjengesamling, jo større sårbarhed overfor aksialfejl mellem gjenge og flanche.

[Erlend Meyer]

Oioioi, den kamelen må ha vært vond å svelge

 

Det er jo egentlig logisk (når man vet svaret), med større toleranser vil det være lettere for gjenge-flankene å bryste skjevt. Men prisen vil nødvendigvis bli en skjevere demper, og selv om avviket du målte er langt mindre enn toleransene på demperens boring vil man nødvendigvis redusere marginene. Jeg tror likevel jeg foretrekker en skjev demper (innenfor rimelig grad) fremfor å sette spenn på munningen, så jeg kommer nok ikke til å etterstrebe trangere gjenger basert på dette.

 

Men nå kommer det store spørsmålet: Hvordan oppfører finsk montering seg ved en slik test? ER den virkelig bedre? Nå har du sjansen til å omvende meg en gang for alle...

[Rufus]

Ignorant sier vel det motsatte. Romme gjenger mindre avik. Trange gjenger mer avik.

[Veidinn]

Spennende forskning dette. Jeg begynte med demper for snart 30år siden på bøjakt etter hjort. Dengang var det bare Vaime dempere og de hadde skråstilte vegger inni. Jeg testet med å rotere innmaten litt og litt for å få treffpunkt m/u til å bli mest mulig likt. Etter masse skyting fikk jeg en elipseformet endring som gikk dypere på nedsiden enn oppe alt etter hvordan skråen på siste innmaten lå (disse roterte 90grader pr enhet innover).

Tok også og laget en brysting på løpet i stål og byttet ut gjengene i demperen med en solid messing-bøssing.

Idag er de fleste slike variabler borte og de fleste dempere går langt innover løpet og har støtte der.

 

Jeg har alltid sagt at demper er et instrument og må behandles deretter, det skal lite til for å få variabler

[Erlend Meyer]

Ignorant sier vel det motsatte

 

Vi må skille mellom skjev innfesting av demper (målt mot løpsakse ved munning) og avbøyning av munningen (målt mot resten av løpet). Det Ignorant beskriver er at med romme gjenger og skjev brystning vil demperen stå skjevt i forhold til løpsaksen (som forventet), blir gjengene gjort svært trange vil munningen bøyes noe i retning med demperen. Avvik mellom demper og munning må da bli mindre, men treffpunktet vil flyttes mer.